Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2641614_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. december 2022
J nr.
2022-935
Europaudvalget har i brev af 16 december 2022 stillet mig følgende spørgsmål 1 ad
EUU alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 1
Regeringerne i Frankrig, Spanien og Holland har i 2022 besluttet sig for at forlade
Energichartertraktaten. Ministeren bedes redegøre for disse landes begrundelser
for denne beslutning samt redegøre for sin holdning til landenes beslutning om at
udtræde af Energichartertraktaten?
Svar
I perioden fra august-november 2022 har flere EU-lande, herunder Frankrig, Spa-
nien og Nederlandene, meddelt, at de ønsker at udtræde af Energichartertraktaten
(ECT). Meldingerne kom efter afslutningen af et flerårigt forhandlingsforløb med at
modernisere ECT, som dog endnu ikke er blevet formelt vedtaget. De nævnte
lande begrundede blandt andet deres beslutninger med, at hverken den oprindelige
ECT eller den moderniserede version i tilstrækkelig grad flugter med deres kli-
mamål og Parisaftalen.
Samtidig stillede flere af dem spørgsmål ved ECT’s investe-
ringsbeskyttelsesmodel, herunder særligt brugen af voldgift i forbindelse med tvist-
bilæggelse.
EU’s medlemslande har haft forskellige positioner, herunder om hvorvidt moderni-
seringen i tilstrækkelig grad adresserer klimahensyn. Blandt andet bemærker jeg,
at Sverige og Finland støtter den moderniserede aftale.
Regeringen er i færd med en vurdering
af ECT’s indvirkning på den grønne omstil-
ling og på udfasningen af fossile brændsler. I den forbindelse vurderes ECT i sin
oprindelige form og potentialet ved den moderniserede version.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Lars Aagaard