Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2714156_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2023-19328
JTEU
24. maj 2023
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 101 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 26. april 2023 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, med hvilken begrundelse EU-
Kommissionen den 26. januar besluttede at lukke deres sag mod Polen for
indførsel af lgbtq-frie zoner (INFR (2021) 2115). I forlængelse heraf bedes
ministeren oplyse, om dette forhold indebærer, at den danske regering vil
tage initiativ til at anlægge sag ved EU-Domstolen mod Polen for brud på
EU-traktaten, jf. Folketingets behandling af beslutningsforslag B 266
(folketingsåret 2020-21), forslag til folketingsbeslutning om dansk
traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen mod Polens indførsel af lgbtq-
frie zoner.
Svar
Kommissionen besluttede den 26. januar 2023 at afslutte
traktatkrænkelsesprocedure nr. 2021/2115 mod Polen. Som bekendt
fokuserede Kommissionens sag på, om Polen havde tilsidesat princippet
om loyalt samarbejde ved ikke fyldestgørende at besvare Kommissionens
spørgsmål vedrørende de såkaldte LGBT-fri zoner.
Sagen handlede ikke direkte om, hvorvidt de såkaldte LGBT-fri zoner var
i strid med EU-retten, men om Polens mulige tilsidesættelse af pligten til
loyalt at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med belysningen af
konsekvenserne af LGBT+-erklæringerne og familiechartrene i Polen.
Kommissionen har ikke oplyst begrundelsen bag beslutningen om at
afslutte sagen, hvilket skyldes, at dialogen i den indledende administrative
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, med hvilken begrundelse EU-Kommissionen besluttede at lukke deres sag mod Polen for indførsel af lgbtq-frie zoner, til udenrigsministeren
2
fase af traktatkrænkelsesproceduren alene var mellem Kommissionen og
Polen.
De polske myndigheder har understreget, at LGBT+-erklæringerne og
familiechartrene er symbolske og dermed ikke er juridisk bindende. Det
bemærkes, at en række af de problematiske polske LGBT+-erklæringer og
familiechartre
siden
Kommissionens
påbegyndelse
af
traktatkrænkelsesproceduren er blevet trukket tilbage og erstattet med
ikke-diskriminationserklæringer.
Det er som bekendt Kommissionen, der som traktatens vogter har
hovedansvaret for, at medlemsstaterne overholder EU-retten. Det er da
også som den altovervejende hovedregel Kommissionen, der anlægger
traktatkrænkelsessager.
Medlemsstaternes
–
og dermed Danmarks
–
mulighed for at anlægge en
sag mod en anden medlemsstat ved EU-Domstolen efter artikel 259 i
Traktaten om den Europæiske funktionsmåde (TEUF) er kun anvendt af
medlemsstater ni gange tidligere. Uanset at Danmark formelt har denne
mulighed, er man som medlemsstat svagere stillet end Kommissionen i et
sådant søgsmål. Baggrunden er, at der er forskel på en
traktatkrænkelsessag anlagt af en medlemsstat i henhold til artikel 259
TEUF og den ordinære traktatkrænkelsesprocedure beskrevet i artikel 258,
der er tilrettelagt således, at Kommissionen netop kan udføre rollen som
traktaternes vogter.
Traktatkrænkelsessager anlagt af en medlemsstat indeholder bl.a. ikke en
traktatfæstet dialogfase, hvorfor Polen ikke vil være forpligtet til at levere
oplysninger til Danmark. På denne baggrund er det vurderingen, at en
traktatkrænkelsessag anlagt af en medlemsstat, jf. TEUF art. 259, er en
meget usikker vej. For nærmere oplysninger henviser jeg til besvarelsen af
EUU B 266 spørgsmål 19-21.
Regeringen vil sammen med ligesindede lande fortsat lægge pres på Polen
for at finde holdbare løsninger på problemerne med Polens efterlevelse af
EU’s værdier, herunder på
LGBT+-området.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen