EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om spørgsmål og besvarelser vedr. status på implementering af EU's arbejdstidsdirektiv siden direktivets implementering, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Ditte Lings Fiala

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Trine Birgitte Hougaard <[email protected]>

15. februar 2022 14:20

Ditte Lings Fiala

Anders Levy; Stine Graaskov Lemke

SV: Ny frist 11/2- 2022: Anmodning om bidrag til afrapportering til EU

Kommissionen om implementeringen af arbejdstidsdirektivet

Kære Ditte

Beklager det sene svar, men hermed vores bemærkninger:

DA forudsætter, at Beskæftigelsesministeriet redegør for ændringer i lovregler på arbejdstidsområdet,

hvorfor vi har koncentreret os om ændringer i overenskomsterne.

Det er DA’s umiddelbare vurdering, at der ikke er sket væsentlige ændringer af overenskomsterne vedr.

implementering af arbejdstidsdirektivet (siden 2017).

Ved OK 2020 blev der dog på en række områder aftalt adgang til lokalt at udskyde den daglige

hvileperiode ved rådighedsvagter for arbejde, der ikke er omfattet af bilag i til bekendtgørelsen om

hvileperioder og fridøgn. Der er bl.a. indgået sådanne aftaler mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og

Teknisk Landsforbund i 2020.

I funktionæroverenskomsten for handel, viden og service er der i både 2017 og 2020, aftalt ændringer, hvor

parterne

1) under definitionen af natperiode har valgt at erstatte ‘halvdelen” med “300 timer” inden for en

periode på 12 måneder og

2) har indgået aftale om rådighedstjeneste, der vedr, adgang til lokalt at udskyde den daglige

hvileperiode ved rådighedsvagter, der ikke er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om

hvileperioder og fridøgn.

I reklame- og forlagsoverenskomsten er der i 0K2020 indgået aftale om rådighedstjeneste, der vedr.

adgang til lokalt at udskyde den daglige hvileperiode ved rådighedsvagter, der ikke er omfattet af bilag I

til bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn.

Ligeledes blev der i forbindelse med OK på en række områder, bl.a. i Industriens Overenskomst, blev der

indgået en rammeaftale om rådighedstjeneste, som gør det muligt ved lokal aftale at udskyde den daglige

hvileperiode.

Med venlig hilsen

Trine Birgitte Hougaard

Chefkonsulent

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om spørgsmål og besvarelser vedr. status på implementering af EU's arbejdstidsdirektiv siden direktivets implementering, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

FAGBEVÆGELSENS

HOVEDORGANISATION

Islands

Biygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mal:

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendtpr. mall til akI,bm.dk, Itm(dbm.dk. d/f)bm.dk

Sagsnr. 22-0494

Vores ref.

RAS

Den 11. februar 2022

bidrag til afrapportering til EU-Kommissionen om implementeringen af

arbejdstidsdirektivet

Som svar på EU-kommissionens forespørgsel vedr. direktiv 2003/88 videresendt af Beskæfti

gelsesministeriet skal FH hermed sende et svar.

Ad 1. Indledning

FH har ingen kommentarer hertil.

Ad 2. Retssituationen

I forhold til EU-kommissionens spørgsmål om “2. Retssituationen” skal FH for det første i rela

tion til spørgsmålene om implementering henholde sig til LO’s tidligere svar vedr, tilsvarende

spørgsmål i vores brev af 23. oktober 2014 og tidligere, hvori den danske implementering

også er nærmere beskrevet.

I forhold til foranstaltninger i forbindelse med Covid-19, så meldte Arbejdstilsynet den 13. maj

2020 ud, at Covid-19-pandemien måtte opfattes som en force majeure-situation også i for

hold til overholdelse af arbejdstidsreglerne hvilket fik FH til at skrive til Beskæftigelsesmini

stenet og fremsætte ønske om, at meddelelsen blev trukket tilbage bl.a. under henvisning til

Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioners fælles udmelding, ifølge hvilken de gældende

arbejdstidsregler i overenskomsterne kunne overholdes på trods af Covid-19. Dansk Sygepleje

råd og FOA har oplyst overfor FH, at det er lykkedes at holde arbejdstiderne inden for de gæl

dende regler i overenskomsterne helt i overenstemmelse med Danske Regioner og Forhand

lingsfællesskabets fælleserklæring af 14. maj 2020.

—

Ad 3. Overvågning af gennemførelsen

FH har ingen kommentarer.

Ad 4. Retlig fortoikning

I forhold til dansk retspraksis vedr. arbejdstidsdirektivet siden 2014 er især UfR 2018.763 H

interessant, da Højesteret i denne sag fastsatte generelle kriterier for fastsættelse af godtgø

relsesniveauet ved overtrædelse af 48-timers-reglen i Lov om gennemførelse af arbejdstidsdi

rektivet. (Dommen er analyseret i artiklen “Godtgøre/se og udmå/ingsprinapper//ovom gen

nemførelse af dele afarbejdstidsdirektivet, fortolkning af UfR 2018.763 H’

Rune Asmussen,

HR Jura-Magasinet, nr. 14, forår 2019, side 23-30). Der er afsagt en del civilretlige afgørelser

på landsretsniveau siden denne afgørelse vedr. 48-timers-regen, herunder ØLD af 10. decem

ber 2021, ØLD af 2. december 2019, VLD af 26. august 2019 og ØLD af 3. december 2018,

mens der så vidt vides ikke er fagretlig praksis, udover hvad LO tidligere har angivet i brev af

23. oktober 2014.

Det kunne være ønskværdigt med en klarere ordlyd om, hvad der gælder i forhold til reglerne

om arbejdstid, når en arbejdstager har mere end 1 arbejdskontrakt hos to forskellige arbejds

givere. Som det kan ses i EU-kommissionens fortolkningsmeddelelse fra maj 2017, så er rets

opfattelsen ganske forskellig i de forskellige lande, jf. punkt B side 4-5.

Vedrørende implemteringen af direktivet har FH ikke noget at tilføje i forhold til, hvad der

fremgår af brev af 23. oktober 2014.

Ad. 5. Evaluering

FH har ingen kommentarer hertil.

Ad 6. Udsigter

I forhold til det igangværende arbejde i implementeringsudvaigt tillader FH at antage, at Be

skæftigelsesministeriet skriver en status til EU-kommissionen, hvis Beskæftigelsesministeriet

måtte finde dette nødvendigt.

Med venlig hilsen

Lizette Risgaard

Side 2 af 2

Til:

Fra:

Titel:

Anders Levy ([email protected])

Ditte Lings Fiala ([email protected])

VS: Ny frist 11/2- 2022: Anmodning om bidrag til afrapportering til EU-Kommissionen om implementeringen af

arbejdstidsdirektivet

Sendt:

14-08-2023 15:10

Bilag: Komms rapport 2017 arbejdstid.pdf; DA Common format for national reports.pdf; DA Letter.pdf;

Fra: Ditte Lings Fiala

Sendt: 4. februar 2022 14:33

Til: Trine Birgitte Hougaard <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Jesper Herrmann <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; David Sembach <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Signe Tønnesen Bergmann <[email protected]>; [email protected]

Cc: Anders Levy <[email protected]>; Lise Trane-Møller <[email protected]>

Emne: Ny frist 11/2- 2022: Anmodning om bidrag til afrapportering til EU-Kommissionen om implementeringen af

a rbejdstidsd i rektivet

Kære alle

Vi har modtaget en rykker fra EU-Kommissionen om manglende dansk afrapportering om implementering af

arbejdstidsdirektivet.

De vil gerne have afrapporteringen hurtigst muligt og senest den 15. februar.

Da vi fortsat mangler bidrag fra jer, må I meget gerne vende tilbage med jeres bidrag senest

fredag

den 11. februar

Z022.

Vi har i mailen nedenfor beskrevet det nærmere indhold for jeres bidrag, som bedes sendt til [email protected], [email protected] og

undertegnede.

Bh. Ditte

Med venlig hilsen

Ditte Lings Fiala

Fuldmægtig

Center for Arbejdsliv, Ligestilling og International (CALl)

T20 30 28 02

dlf@brn,dk

T 72 20 50 00

bni@bmdk I www.bm,dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal

1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00

I bm©bm.dk I

www.bm,dk

Beskæftigelsesministeriet

Holmens

Kanal 20

1060 København K

Fra: Lise Trane-Møller <itrn@hmdk>

Sendt: 9. december 2021 15:52

Til: Merete Preisler <[email protected]>; Claus Ryde <[email protected]>; Trine Birgitte Hougaard <[email protected]>; Martin

Steen Kabongo <[email protected]>; lds@fhodk; [email protected]; [email protected]; Jesper Herrmann <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Jesper David Jensen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; David Sembach

<[email protected]>; Gitte Klint Axelsen <[email protected]>; Frederik Sindberg Walther <frsiw@medstdk>;

[email protected]; [email protected]; joib@foadk; Signe Tønnesen Bergmann <[email protected]>; Ann-Britt Olsen <[email protected]>;

[email protected]

Cc:

Eva Jensen <[email protected]>; Anders Levy <[email protected]>; Ditte Lings Fiala <[email protected]>

Emne: Frist 28/1-

2022: Anmodning om bidrag til afrapportering til EU-Kommissionen om implementeringen af

arbejdstidsd i rektivet

Kære alle

Tak for et godt og konstruktivt arbejdsgruppemøde den 2. december 2021.

Som nævnt på mødet har vi brug for jeres bidrag til afrapporteringen til EU-kommissionen om implementeringen af

arbejdstidsdirektivet. I bedes bidrage til den del af høringen, der vedrører gennemførelse af direktivet gennem

kollektive overenskomster. I den forbindelse bedes I oplyse om væsentlige ændringer, der er foretaget ved

ændringer af overenskomster eller aftaler siden sidst, der blev udarbejdet en rapport om den praktiske

gennemførelse af direktivet. I bedes redegøre for ændringerne og angive, hvorvidt de er blevet foretaget for at

gennemføre EU-Domstolens domme. I bedes angive detaljerede henvisninger til de ændringer, der er foretaget og

henvise til relevante bestemmelser, eventuelt ved hjælp af links til udgaven af overenskomsterne/aftalerne.

Til brug for høringen er vedlagt følgende dokumenter, der også tidligere er udsendt til arbejdsgruppen:

• Brev fra Kommissionen

• Fælles format for nationale rapporter om den praktiske gennemførelse af direktiv 2003/88/EF om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

• Kommissionens rapport fra 2017 om arbejdstid.

I bedes vende tilbage med jeres bidrag senest fred

d[[email protected] og undertegnede.

Bedste hilsner

Lise

Lise Trane-Møller

denlS.januarlO22. Bidraget bedes sendt til [email protected],

Fuldmægtig

Center for Arbejdsret, Ligestilling og International

T 20 16 71 99

[tm@bmdk

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T72 205000

[email protected]

wwwhmdk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20

1060 Copenhagen

T --45 72 20 50 00

bm@bm,d

www.bm.dk

Eøigoipå

Ref. Ares(2021 )35441 19 28/05/2021

EUROPA-KOMMISSIONEN

GENERALDIREKTORATET FOR BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER,

ARBEJDSMARKEDSFORHOLD OG INKLUSION

Generaldirektøren

Bruxelles, den

EMPL.B.2/JK/LK/kh(202 1) 2884858

S.E. M. Jonas Bering Liisberg

Ambassadeur extraordinaire et

plénipotentiaire Représentant

permanent

Représentation Permanente du

Danemark auprès de l’Union

Européenne

[email protected]

Vedr.:

Nationale rapporter om den praktiske gennemførelse af direktiv

2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden

Hr. ambassadør

artikel 24, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden er følgende fastsat: “Medlemsstaterne forelægger hvert

femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i

dette direktiv med angivelse af arbejdsmarkedsparternes synspunkter. Kommissionen

underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på

Arbejdspladsen herom.’

I artikel 24, stk. 3,

samme direktiv hedder det endvidere, at “fra den 23. november 1996

forelægger Kommissionen hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv under hensyntagen til

artikel

og 23 samt stk. i og 2 i nærværende artikel.”

Sidste gang medlemsstaterne forelagde Kommissionen en rapport om den praktiske

gennemførelse afdirektivet var

i 2017,

og i henhold til bestemmelserne i artikel 24, stk.

2, skal de nu igen udarbejde en rapport. Medlemsstaternes rapporter vil blive taget i

betragtning ved udarbejdelsen af Kommissionens rapport om anvendelsen af

arbejdstidsdirektivet,

jf. bestemmelserne i artikel 24, stk.

3. Kommissionen har også til

Commission

européenrie/Europese Commissie, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIE

Tel.

+32 229-91111

hensigt i overensstemmelse

arbejdsmarkedsparter.

med

sædvanlig

praksis

høre

europæiske

For at gøre det lettere at foretage en sammenlignende analyse af de nationale rapporter,

sådan som det forventes i henhold til direktivets artikel

24,

stk. 3, vil det være en stor

hjælp, hvis de danske myndigheder udarbejder rapporten efter det format, der er fastsat i

vedlagte spørgeskema.

Rapporten, der omfatter de danske arbejdsmarkedsparters synspunkter, skal være

Kommissionen

hænde senest seks måneder fra datoen for dette brev (EMPL-B2-

ITec.europa.eu).

Med venlig hilsen

Joost KORTE

Bilag:

Fælles format for nationale rapporter om den praktiske

gennemførelse af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Elektronisk underskrevet den

2304.2021

kl.

17:20 (UTC+02)

i overensstemmelse med artikel

lii

Kommissionens afgørelse

C(2020) 4482

Ref. Ares(2021 )35441 19 28/05/2021

Fælles format for nationale rapporter om den

praktiske gennemførelse af direktiv 2003/88/EF

om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden1

1. INDLEDNING

•

Beskriv, hvordan rapporten er blevet udarbejdet, angiv, hvilke arbejdsmarkedsparter der

er blevet hørt, og beskriv horingsmetoden.

Beskriv, hvordan arbejdsmarkedsparternes synspunkter er blevet registreret (specifikt for

hvert punkt eller generelt i et bilag mv.).

•

2. RETSSITUATIONEN

•

MNE-databasen: De bedes sikre, at oplysningerne i MNE-databasen er fuldstændige og

ajourforte, og at der i de meddelelser, der er givet efter Domstolens dom i sag C-543/172,

for hver enkelt bestemmelse i direktivet er angivet den eller de nationale

gennemførelsesbestemmelser. De bedes i den nationale rapport henvise til de ændringer,

der er indført i MNE-databasen, siden De sidste gang udarbejdede en rapport om den

praktiske gennemførelse afdirektivet i 2014.

Ændringer i nationale foranstaltninger, der påvirker gennemførelsen af direktivet:

De bedes redegøre for alle væsentlige ændringer, der er foretaget i de nationale

foranstaltninger til gennemførelse af direktivets bestemmelser, eller som direkte berører

rettighederne og forpligtelserne i direktivet, siden De sidste gang udarbejdede en rapport

om den praktiske gennemførelse af direktivet i 2014. De bedes angive, hvilke af disse

ændringer der er foretaget for at gennemføre Domstolens domme. Beskriv (i givet fald)

det relative hierarki mellem de forskellige retsakter. Hvis en foranstaltning kun finder

anvendelse på regionalt niveau eller sektorniveau, bedes De angive foranstaitningens

nøjagtige anvendelsesområde. Angiv detaljerede henvisninger til alle relevante

bestemmelser, eventuelt ved hjælp aflinks til den konsoliderede udgave af teksterne.

•

Den tidligere nationale rapporteringsrunde, der blev iværksat i 2014,

førte

i 2017 til vedtagelse af Rapport fra

Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Okonomiske og Sociale Udvalg: Rapport om

medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden”. COM(2017) 254 final. Den endelige rapport blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene: “Detailed report on the implementation by Member States of Directive 2003/88/EC concerning

certain aspects of the organisation ofworking time”, SWD(2017) 204 final.

Dom af 8. juli 2019, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien, C-543/17, ECLI:EU:C:2019:573.

•

kollektive overenskomster:

Hvis

Gennemførelse af direktivet gennem

gennemførelsen afdirektivet sker i det mindste delvist gennem kollektive overenskomster

eller aftaler, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt eller regionalt

niveau eller på et lavere niveau, bedes De angive alle væsentlige ændringer, der er

foretaget ved (ændringer af) sådanne overenskomster eller aftaler, siden De sidste gang

udarbejdede en rapport om den praktiske gennemførelse af direktivet i 2014. De bedes

redegøre for disse ændringer og angive, hvorvidt de blev foretaget for at gennemføre

Domstolens domme. Beskriv (i givet fald), hvordan gennemførelsen afdirektivet er sikret

for så vidt angår arbejdstagere, der ikke er omfattet af overenskomsterne/aftalerne. Angiv

detaljerede henvisninger til de ændringer, der er foretaget, og til de relevante

bestemmelser, eventuelt ved hjælp af links til den konsoliderede udgave af

overenskomsterne/aftalerne.

Foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien: Beskriv de gældende

foranstaltninger, der er truffet for at imødekomme ekstraordinære behov i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden som følge af covid-19-pandemien. Angiv, om De

finder direktivets bestemmelser egnede til at imødegå ekstraordinære situationer.

Gennemførelsesrapporten fra 2017: Anfør eventuelle bemærkninger til vurderingen af

den nationale lovgivning og praksis i ‘Rapport om medlemsstaternes gennemførelse af

direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden”

og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene fra 20 17.

•

3. OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN

•

Angiv, hvilke organer der har til opgave at overvåge anvendelsen af

gennemførelsesforanstaltningerne. Foreligger der eventuelle rapporter om denne

overvågning?

Beskriv de anvendte overvågningsmetoder.

Beskriv eventuelle problemer i forbindelse med overvågningen af anvendelsen af

gennemførelsesforanstaltningerne og beskriv de foranstaltninger, der er truffet for at løse

disse problemer.

•

4. RETLIG FORTOLKNING

•

Angiv venligst de vigtigste domstolsafgørelser på nationalt niveau, dvs, vedrørende nye

eller vigtige spørgsmål, i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af direktivet,

siden De sidste gang udarbejdede en rapport om den praktiske gennemførelse af

direktivet i 2014, og anfør de vigtigste juridiske problemstillinger og de konklusioner, der

blev draget

dommene.

•

Angiv, hvorvidt De har haft problemer med at fortolke aspekter af direktivet, og om der

er punkter, som De ønsker tydeliggjort.

Angiv også, om visse aspekter af direktivet har rejst fortolkningsspørgsmål

forbindelse

med håndteringen af covid-1 9-pandemien.

•

5. EVALUERING

•

Angiv de socioøkonomiske virkninger af gennemførelsesforanstaltningerne, især i

forhold til:

arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

balance mellem arbejde og privatliv

virksomhedernes fleksibilitet/konkurrenceevne

forbrugere/tjenestebrugere

små og mellemstore virksomheder

administrativ/lovgivningsmæssig byrde.

Beskriv det eventuelle evalueringsarbejde, der måtte være udført under Deres myndighed.

•

6. UDSIGTER

•

Anfør eventuelle forslag til tilpasning eller ændring af direktivet med angivelse af

begrundelse.

Angiv eventuelle udfordringer i forbindelse med direktivets gennemførelse, som skyldes

udviklingen i arbejdsverdenen. Angiv, hvilke ændringer der anses for hensigtsmæssige

for at tage hensyn til teknologiske fremskridt og nye arbejdsmønstre. Er der uafklarede

spørgsmål i forbindelse med direktivets anvendelse?

Angiv eventuelle forslag til ledsageforanstaltninger på EU-niveau, der kunne være

nyttige.

•

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.4.2017

COM(2017) 254 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Rapport om medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2003/88/EF

visse aspekter i

forbindelse med tilrettelægelse af arbejdstiden

{SWD(2017) 204

final}

Indledning

Denne rapport undersøger medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2003/88/EF om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (i det følgende benævnt

“direktivet” eller “arbejdstidsdirektivet”) i overensstemmelse med direktivets artikel 24.

Rapporten minder om direktivets mål og vigtigste bestemmelser og beskriver Kommissionens

vigtigste konklusioner om medlemsstaternes gennemførelse. Kommissionen vil i bilaget til

rapporten uddybe resultaterne af sin undersøgelse i et arbejdsdokument fra sine

tj enestegrene2.

Målet med denne rapport er derfor at give et overblik over, hvordan medlemsstaterne har

gennemført direktivet, samt at fremhæve væsentlige spørgsmål og problemer.

Kommissionen fremlægger også en fortolkningsmeddelelse3 for at skabe juridisk klarhed og

sikkerhed for medlemsstaterne og andre interessenter

anvendelsen af arbejdstidsdirektivet og

dermed forbedre dets anvendelse. Rapporten og fortolkningsmeddelelsen har det fælles måL at

sikre bedre gennemførelse af direktivet

overensstemmelse med de politiske rammer, der er

udstukket i Kommissionens meddelelse “EU-retten

Bedre resultater gennem bedre

anvendelse”

—

Den giver imidlertid ikke en udtømmende redegørelse for alle nationale

gennemførelsesforanstaltninger, ligesom den ikke foregriber Kommissionens holdninger

forbindelse med senere retssager.

II.

Direktivets mål o krav

Direktivet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 137, stk. 2, i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel I

53,

stk. 2,

traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Dets primære formål er at fastsætte minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Mange undersøgelser viser, at lange

arbejdstider og utilstrækkelig hvile (især i længere perioder) kan have skadelige virkninger

(flere ulykker og fejl, øget stress og træthed, sundhedsrisici på kort og Lang sigt).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003,s.9). Direktivet

konsoliderer og ophæver to tidligere direktiver fra 1993 og 2000.

SWD(2017) 204.

Meddelelse fra Kommissionen, fortolkningsmeddelelse fra Kommissionen om Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,

COM(2017) 2601.

Meddelelse fra Kommissionen “EV-retten Bedre resultater gennem bedre anvendelse”, C(2016) 8600, EVT C

18 af 19.1.2017.

—

Den Europæiske Unions Domstol (“Domstolen”) har fastslået, at direktivets krav vedrørende

maksimal arbejdstid, årlig betalt ferie og minimumshvileperioder

“udgør

[...]

regler inden for

Fællesskabets sociallovgivning afsærlig betydning, som enhver arbejdstager er omfattet af’5.

Det fremgår ligeledes af artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder6, at:

“Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til

daglige og ugentlige hvileperioder samt til årligferie med løn

“.

Direktivet indeholder fælles minimumsforskrifter for arbejdstagere

alle medlemsstater, som

omfatter:

loft for arbejdstiden (højst 48 timer om ugen i gennemsnit, inklusive overarbejde)

daglige og ugentlige minimumshvileperioder (mindst 11 sammenhængende timers

daglig hviletid og 35 timers sammenhængende ugentlig hviletid)

årlig betalt ferie (mindst fire uger om året)

ekstra beskyttelse for natarbejdere.

Direktivet sikrer også en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Minimumshvileperioden kan udsættes helt eller delvist for visse aktiviteter. De enkelte

arbejdstagere kan vælge at arbejde mere end 48 timer (det såkaldte “fravalg”). Kollektive

overenskomster kan indeholde bestemmelser om fleksibilitet i tilrettelæggelsen af

arbejdstiden, f.eks. ved at tillade, at den ugentlige arbejdstid udregnes som et gennemsnit over

perioder på op til 12 måneder.

III.

Analyse af med lemsstaternes anvendelse af direktivet

Kommissionen iværksatte i 2014 en undersøgelse af alle medlemsstaternes gennemførelse af

direktivet. Til grund for undersøgelsen lå nationale rapporter (herunder fra arbejdsmarkedets

parter på nationalt og europæisk plan), tidligere rapporter fra Kommissionen om

gennemførelse, oplysninger fra EU Pilot og overtrædelsesprocedurer, bidrag fra uafhængige

eksperter og Kommissionens egen research. De vigtigste resultater af almen relevans er

sammenfattet

afsnit A til I nedenfor. Disse er i høj grad indbyrdes forbundne, hvilket skal

tages

betragtning

enhver vurdering afoverholdelsen afdirektivet.

Domstolens dom af 1. december 2005,

Abdelkader De/las mfl.

mod

Premier ministre og AIinistre des Affaires

sociales,

du Travail et de la Solidarité,

sag C-14/04, ECLI:EU:C:2005:728, præmis 40 og 41 og 49; Domstolens

dom af 6. april 2006, Federatie Nederlandse f’akbeweging

mod

Staat der iVeder/anden,

C-124/05,

ECLI:EU:C:2006:244, præmis 28.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EVT C

303

af 14.12.2007, s. 1). I chartrets

artikel 52,

stk. 1, anføres det, at enhver

“begrænsning i udovelsen al de rettigheder ogfriheder, der anerkendes

ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders

væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger,

såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et

behov for beskyttelse af andres rettigheder ogfriheder”.

A. Undtagelser fra direktivets anvendelsesområde

Det kan ud fra de foreliggende oplysninger konkluderes, at direktivet for størstedelens

vedkommende er blevet gennemført i både den offentlige og den private sektor.

I nogle medlemsstater er der dog visse kategorier af arbejdstagere, der er udelukket fra

lovgivningens anvendelsesområde. I den offentlige sektor gælder det navnlig for de væbnede

styrker og andre sikkerhedsstyrker samt for civilbeskyttelsestjenester såsom fængselspersonale og

brandvæsen7. I den private sektor udelukker flere medlemsstater husarbejdere8.

Disse undtagelser er ikke i overensstemmelse med kravene i arbejdstidsdirektivet, medmindre

det er sikret ved kollektive overenskomster, at direktivets bestemmelser gennemføres.

B. Arbejdstagere med mere end én ansættelseskontrakt

Arbejdstidsdirektivet fastsætter mindstekrav for ‘arbejdstagere’. Det fremgår imidlertid ikke

tydeligt, om dets bestemmelser fastsætter absolutte begrænsninger i forbindelse med

sideløbende kontrakter med en eller flere arbejdsgivere, eller om de finder anvendelse på det

enkelte ansættelsesforhold særskilt. Domstolen har endnu ikke skullet tage stilling til dette

spørgsmål. Som angivet

tidligere rapporter9 mener Kommissionen, at i lyset af direktivets

mål om at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed bør begrænsningerne for den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og daglige og ugentlige hviletid så vidt muligt gælde pr.

arbejdstager. I betragtning af behovet for at sikre, at sundheds- og sikkerhedsmålet i

arbejdstidsdirektivet får fuld virkning, bør medlemsstaternes lovgivning indeholde passende

mekanismer til overvågning og håndhævelse.

Praksis

medlemsstaterne varierer betydeligt på dette punkt. Østrig, Bulgarien, Kroatien,

Cypern, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Det Forenede Kongerige, Estland, Grækenland,

Irland (lov nr. 20 om tilrettelæggelse af arbejdstiden, del I,

3, stk. 1, Garda Siochåna (politiet), væbnede

styrker), Erland (lov nr. 20 om tilrettelæggelse af arbejdstiden, del I,

3, stk. 3b, og bekendtgørelse om

tilrettelæggelse af arbejdstiden (undtagelse for civilbeskyttelsestjenester) (SL. nr. 52/1998), herunder brandfolk,

fængseispersonale og beredskabsfolk til søs; Cypern (lov om arbejdstid af 2002,

4 om væbnede styrker); Italien

(lovdekret 66/2003,

politi og væbnede styrker, retsvæsen, fængselsvæsen, offentlig sikkerhed og

civilbeskyttelse er alle udelukket, hvis deres opgaver er særligt krævende, og det er foreskrevet i et ministerielt

dekret).

Belgien (arbejdsloven af 16. marts 1971,

3); Grækenland (præsidentielt dekret nr. 88/1999, som ændret ved

præsidentielt dekret nr. 79/2005,

1); Luxembourg (arbejdsloven,

L. 211-2); Sverige (arbejdstidsloven, SFS

1982:673,

2); Det Forenede Kongerige (bekendtgørelse om arbejdstid af 1998, del Ill,

19).

Beretning fra Kommissionen Status for gennemførelsen af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (KOM(2000) 787 endelig). Rapport fra

Kommissionen om medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2003/88/EF (“arbejdstidsdirektivet’) og

ledsagedokument, KOM(2010) 802 endelig og SEC(2010) 1611 endelig.

—

Irland, Italien, Litauen, Nederlandene og Slovenien anvender direktivet pr. arbejdstager

(hovedsagelig

henhold til udtrykke! ige lovbestemmelser herom).

Derimod anvender Den Tjekkiske Republik, Danmark, Spanien, Letland, Ungarn, Malta,

Polen, Portugal, Rumænien og Slovakiet direktivet pr. kontrakt.

I Belgien, Finland og Sverige finder direktivet anvendelse pr. arbejdstager, hvis der findes

mere end én kontrakt med den samme arbejdsgiver, men pr. kontrakt i situationer, hvor

arbejdstageren har mere end én kontrakt med forskellige arbejdsgivere.

C. Definition af “arbejdstid” og “vagtperiode”

Generelt synes den formelle definition af “arbejdstid” i direktivets artikel

(dvs, at

arbejdstageren

“er på

arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin

beskæftigelse eller sine opgaver”) ikke at volde problemer med anvendelsen.

De fleste medlemsstater har ikke specifikke lovbestemmelser, der definerer, hvad der

betegnes som vagtperioder.

“Vagtperioder” henviser til perioder, hvor en arbejdstager skal opholde sig på et forinden af

arbejdsgiveren anvist sted, klar til

givet fald at udføre sine arbejdsopgaver. Ifølge

Domstolens afgørelser skal vagtperioder fuldt ud tælle med som arbejdstid

henhold til

direktivet. Princippet finder anvendelse både på perioder, hvor arbejdstageren arbejder, fordi

hun/han er blevet anmodet herom (“aktiv” vagtperiode), og på perioder, hvor hun/han kan

hvile sig, mens hun/han venter på at blive anmodet om at udføre arbejde (“inaktiv”

vagtperiode), forudsat at hun/han forbliver på arbejdspladsen.

udtrykkeligt henviser til vagtperioder. er dette generelt i

overensstemmelse med Domstolens fortolkning. Endvidere har de nationale domstole generelt

anvendt EU’s retspraksis.

Der, hvor de nationale bestemmelser

Medlemsstaternes opfyldelse af kravet om at behandle vagtperioder som arbejdstid er på vej

den rigtige retning, men der er stadig nogle problemer.

I Slovenien fremgår det stadig udtrykkeligt af retsforskrifterne om politi, dommere, væbnede

styrker og embedsmænd

10,

at inaktive perioder i vagtperioder ikke skal betragtes som

arbejdstid. I Belgien giver et dekret vedrørende kostskoler og visse institutioner under

internatordn ingen i de franske og tyske fællesskaber samt i regionen Vallonien også tilladelse

Lov om politiets organisation og arbejde (Sloveniens officielle tidende, nr. 15/13, 11/14, 86/15, 77/16),

71,

lov om retsvæsenet (Sloveniens officielle tidende, nr. 94/07 officiel konsolideret tekst, 91/09,

33/11.63/13.95/14.95/14 ZUPPJSI5, 17/15), forsvarsloven, artikel 97e (Sloveniens officielle tidende, RS, nr.

103/04, 95/16, konsolideret tekst nr. 8), fælles overenskomst for den offentlige sektor (Sloveniens officielle

tidende, nr. 57/08, 23/09, 19/09, 89/10, 40/12, 46/13, 95/14, 91/16)

46.

‘°

til, at visse tidsperioder ikke regnes med som arbejdstid. Det drejer sig om dele af de perioder,

der går med at følge beboerne på udflugter, eller dele af perioder om aftenen og natten, hvor

arbejdstageren har et egnet sted, hvor denne kan hvile”. For socialarbejdere i Irland og læger i

den offentlige sundhedssektor

Grækenland er der stadig et problem med indregning af

vagtperioder som arbejdstid, men man er i færd med at bringe situationen

overensstemmelse

med direktivet. Ifølge den nye overenskomst for kommunale læger i Finland12 tælles visse

Lægers vagtperioder ud over deres normale arbejdstid ikke med som arbejdstid. I Danmark

kan arbejdsmarkedets parter ifølge lovgivningen aftale, at hvileperioden kan placeres i

vagtperioden på arbejdsstedet. og nogle af arbejdsmarkedets parter i sundhedssektoren har

udnyttet denne mulighed’3.

D. Pauser og hvileperioder

I henhold til artikel 4 skal arbejdstageren have en pause, hvis arbejdsdagen er længere end

seks timer, uden angivelse af pausens varighed eller nærmere vilkår. Direktivet kræver, at

dette skal

fastsættes

i kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

eller, hvor sådanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale lovgivning”.

I henhold til direktivet kan varigheden og kriterierne for pausen fastlægges i kollektive

overenskomster. Det er ikke desto mindre medlemsstaterne, der har pligt til at gennemføre

direktivet. Det er derfor deres ansvar at sikre, at alle arbejdstagere, herunder dem, der måske

ikke er omfattet af kollektive overenskomster, har ret til en pause.

Denne bestemmelse synes generelt at være blevet tilfredsstillende gennemført. De fleste

medlemsstater fastsætter minimumsbestemmelser for varigheden og placeringen af pausen i

løbet af arbejdsdagen. Nogle medlemsstater har imidlertid ikke fastsat nogen

minimumsbestemmelser om pausens varighed eller placering

lovgivningen’4, og det er ikke

klart, om dette er omfattet af kollektive aftaler i alle tilfælde.

Hvad angår hvile (direktivets artikel 3 og

5),

er direktivets centrale krav, at arbejdstageren

skal have en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver

24-

timersperiode og for hver syvdagesperiode en sammenhængende minimumshvileperiode på

24 timer plus de II timers daglige hviletid. Direktivet indeholder en mulighed for, at den

ugentlige hviletid kan reduceres til 24 timer af objektive grunde.

Kongelig anordning af 26. maj 2002 om arbejdstid for ansatte i institutionerne og kontorerne under det fælles

underudvalg om uddannelse og bolig i det franske fællesskab, regionen Vallonien og det tysksprogede

fællesskab (CP. 3 19.02).

KT Kommunale ansatte og forhandlingsorganisationen for ansatte i den offentlige sektor (JUKO), 31. maj

2016.

Bekendtgørelse nr.

324

af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v.,

19, overenskomst om arbejdstid

for social- og sundhedspersonale ansat i regionerne, bilag 5, kommenteret arbejdstidsaftale om hviletid og

fridøgn for sundhedspersonale, afsnit 4 (bl.a. sygeplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter), overenskomst for

læger ansat i regionerne,

29.

‘

Danmark (bekendtgørelse af lov nr. 896 af 2004 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet,

3),

Luxembourg (arbejdsloven,

L. 211-16), Rumænien (arbejdsloven (lov nr. 53/2003),

134), Sverige (lov om

arbejdstid (1982:673),

15).

—

Disse centrale krav synes at være blevet gennemført tilfredsstillende i den nationale

lovgivning af medlemsstaterne for de fleste sektorer. Nogle få medlemsstater synes at have

gennemført kravet om ugentlig arbejdstid forkert i nogle henseender, f.eks. fordi kravet ikke

er gennemført for en bestemt sektor’5, eller ved at tillade en hvileperiode på 24 timer, uden at

der er konkrete objektive grunde til det’6.

E. Begrænsning af arbejdstiden

I henhold til direktivets artikel 6 må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48

timer, inklusive overarbejde. Generelt er denne begrænsning blevet gennemført på en

tilfredsstillende måde, og mange medlemsstater har faktisk indført mere beskyttende

standarder.

Flere lande har ændret deres lovgivning for visse grupper af arbejdstagere for at opfylde

direktivets krav. Der er stadig enkelte tilfælde, hvor direktivets grænse overskrides, navnlig:

Direktivets loft for den ugentlige arbejdstid er stadig ikke gennemført tilfredsstillende

af Irland for socialarbejdere eller af Grækenland for læger i den offentlige

sundhedssektor, men der arbejdes på at rette op på situationen.

Den bulgarske arbejdslov foreskriver en ugentlig arbejdstid på 56 timer, hvor der er

indført et system med gennemsnitlig beregning af den ugentlige arbejdstid, og hvor

dette ikke begrænser brugen af obligatorisk overarbejde for nationale forsvarsstyrker,

nødsituationer, presserende genoprettelse af den offentlige forsyning eller transport og

ydelse af lægehjælp’7.

Loftet på fire måneder for beregning af den maksimale ugentlige arbejdstid synes også at

være overskredet i Tyskland’8, Bulgarien’9 og Slovenien,20 hvor det er fastsat til seks måneder,

og i Spanien, hvor det er 12 måneder2’. Dette er ikke begrænset til de aktiviteter, der er nævnt

i direktivets artikel 17, stk.

F. Årlig ferie

Den grundlæggende ret til årlig betalt ferie (direktivets artikel 7) er generelt gennemført

tilfredsstillende.

Spanien (embedsmænd).

Belgien, Slovenien (sundhedssektoren).

‘

Arbejdsioven,

142 og 146, stk. 3.

Lov om arbejdstid,

7, stk. 8, og

14.

‘

Arbejdsloven,

142, lov om embedsmænd,

20ZDR-l, 144, stk. 3.

21 Arbejdsioven,

34, stk. 2.

49.

Alle medlemsstater fastsætter udtrykkeligt en ret til mindst fire ugers årlig betalt ferie, og alle

bestemmer, at arbejdstageren skal modtage sin “gennemsnitlige løn”, sin “normale ugentlige

sats”, “gennemsnitlige månedsløn” eller lignende, mens han/hun er på ferie.

Der er imidlertid konstateret to primære problemer: For det første har nogle medlemsstater

betingelser for optjening eller afholdelse af årlig betalt ferie i det første ansættelsesår, som går

videre end direktivet som fortolket af Domstolen. De fastsætter f.eks. optjeningsperioder, som

er for lange (6-8 måneder), før der kan afholdes ferie22.

Nogle få medlemsstater har systemer, hvor retten til årlig ferie

med Ion

optjenes på grundlag

afarbejdstagerens indkomst i et optjeningsår, som går forud for det år, hvor den årlige betalte

ferie kan afholdes (“ferieåret”)23. Arbejdstageren har ret til ferie

ferieåret, men uden løn.

Disse regler kan betyde, at der går mere end et år, før den optjente årlige betalte ferie kan

afholdes.

Det andet større problem er bortfald af retten til årlig betalt ferie, som arbejdstageren ikke har

været i stand til at afholde. Domstolen har fastslået, at en arbejdstager, som ikke er i stand til

at arbejde på grund af sygdom, fortsat optjener årlig betalt ferie i perioden med sygeorlov.

Medlemsstaterne kan begrænse muligheden for at overføre årlig ferie, som ikke kan afholdes

som følge af berettiget uarbejdsdygtighed. Domstolen har imidlertid også fastsat rammerne for

denne mulighed og fastslået, at “[e]nhver overforseisperiode

må

i væsentligt omfang overstige

varigheden af den referenceperiode, for hvilken den er tildelt”

Mange medlemsstater har

bestemmelser, som berettiger arbejdstageren til at overføre eller udskyde optjente perioder

med årlig ferie, hvis afholdelsen af sådan ferie ville falde sammen med en periode med

sygeorlov. Men i flere lande synes perioden, før arbejdstageren fortaber sin ret til ferie med løn, at

være for kort, idet den ikke er længere end referenceperioden på ét år2.

G. Natarbejde

Direktivet indeholder højere beskyttelsesstandarder for natarbejdere: De må ikke arbejde mere

end otte timer om dagen i gennemsnit, og ikke mere end otte timer

løbet af en dog, hvis

natarbejdet er særlig risikofyldt eller indebærer en betydelig belastning. Ifølge artikel 16, litra

c), skal perioden for anvendelse af dette loft fastsættes efter høring af arbejdsmarkedets parter

eller ved kollektive overenskomster.

Bulgarien (arbejdsloven,

155,

stk. 2, 8 måneder); Estland (lov om ansættelseskontrakter,

68, stk. 4, 6

måneder).

Danmark, Finland og Sverige.

Domstolens dom af 22. november 2011,

KHS AG

mod Winfried Sehulte, C-214/10, ECLI:EU:C:201 1:761,

præmis

38-40.

Danmark (bekendtgørelse af lov nr. 202 af2013 om ferie,

13,

stk.

5),

Estland (lov om ansættelseskontrakter

af 17. december 2008,

68, inden for ét år fra udgangen af det kalenderår, for hvilket ferien beregnes); Litauen

(arbejdsioven af 4. juni 2002,

174, i det næste ferieår); Slovenien (lov om ansættelsesforhold (nr. 21/2013),

162, inden den

31.

december i det efterfølgende år); Finland (ferieloven 162/2005,

26), arbejdstageren kan

afholde en udskudt sommerferie i det samme kalenderår efter ferieperioden, og en udskudt vinterferie inden

udgangen af det følgende kalenderår).

Medlemsstaterne begrænser generelt den gennemsnitlige arbejdstid for natarbejdere til otte

timer. En række medlemsstater har imidlertid valgt at lade natarbejderes arbejdstid blive

beregnet som et gennemsnit over en periode på fire måneder26. Denne referenceperiode har

den samme længde som referenceperioden for beregning af den generelle maksimale

arbejdstid.

I lyset af direktivets formål om fastsættelse af minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed

og behovet for at sikre virkningen af bestemmelsen om natarbejde, bør referenceperioden for

natarbejde være betydeligt kortere end den, der bruges til den maksimale ugentlige arbejdstid.

Derfor mener Kommissionen, at en referenceperiode på fire måneder er for lang.

Med hensyn til natarbejde, der er særlig risikofyldt eller indebærer en betydelig belastning,

har tre medlemsstater ikke gennemført denne bestemmelse27. Desuden giver én medlemsstat

mulighed for visse undtagelser, som ikke fremgår afdirektivet for denne type arbejde28.

II. Undtagelser (direktivets artikel 17, 18 og

22)

Selvstændige arbejdstagere

Medlemsstaterne må fravige bestemmelserne om daglig og ugentlig hviletid, pauser,

maksimal ugentlig arbejdstid, natarbejdets varighed og referenceperioder, “når arbejdstidens

længde

som

folge af særlige træk ved det udforte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på

forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den”. Det drejer sig især om personale

med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige

beslutninger, men også arbejdende familiemedlemmer eller arbejdstagere, hvis arbejde knytter

sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger.

Medlemsstaterne anvender i visse tilfælde ikke alle kriterierne i artikel 17, stk. 1, i deres

nationale definitioner.

Nogle love fritager f.eks. arbejdstagere, som enten:

arbejder hjemmefra29

har en løn, der er tre gange højere end mindstelønnen3°

har en særlig vigtig eller særlig betroet stilling og har en løn, der er syv gange højere

end den obligatoriske mindsteløn3t, eller

Danmark (lov nr. 896 af 2004 om gennemførelse af dele afarbejdstidsdirektivet,

5); Kroatien (arbejdsioven

nr. 93/14,

69); Malta (overenskomst eller 17 uger); Ungarn; Nederlandene (lov om arbejdstid af 23. november

1995,

5:8); Polen; Slovenien (lov om ansættelsesforhold (nr. 21/2013),

152); Slovakiet (lov nr. 311/2001,

arbejdsloven,

98); Sverige (lov om arbejdstid, SFS 1982:673,

13a); Det Forenede Kongerige (bekendtgørelse

afarbejdstidafl998,

6).

Tyskland, Italien og Nederlandene.

Den Tjekkiske Republik (arbejdsloven,

94, stk. 1).

Luxembourg (arbejdsloven,

L.211-3).

Nederlandene (dekret om arbejdstid af 4. december 1995,

2.1:1).

har en administrativ funktion32.

Disse kriterier garanterer ikke nødvendigvis, at direktivets kriterier er opfyldt.

2. Undtagelser, der kræver,

hyl leperioder

at arbejdstageren

ydes tilsvarende

kompenserende

I henhold til direktivet kan der gives undtagelser fra bestemmelserne om pauser, daglige og

ugentlige hvileperioder, natarbejde og referenceperioder for beregning af gennemsnitlig

arbejdstid:

i en række aktiviteter eller situationer, f.eks. aktiviteter, som kræver

kontinuerlige ydelser, visse sæsonbestemte aktiviteter, hvor der er

ekstraarbejde, og visse situationer, hvor der er afstand mellem arbejdstagerens

arbejdssted og bopæl (ved overenskomst, aftale mellem arbejdsmarkedets parter

eller

nationale

love

eller

bestemmelser)

i enhver type aktivitet eller situation, der er fastsat ved overenskomst eller aftale

mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt eller regionalt niveau (eller, hvor

disse parter beslutter det, af arbejdsmarkedets parter på et lavere niveau eller af

arbejdsmarkedets parter på et passende kollektivt niveau).

Reglerne tillader imidlertid ikke, at man helt kan opgive minimumshvileperioder. Dette

tillades kun i ekstraordinære tilfælde, hvor det er objektivt umuligt at give en tilsvarende

kompenserende hvileperiode, og hvor arbejdstagerne har modtaget passende alternativ

beskyttelse. I henhold til dommen

i Jaeger-sagen33

bør en kompenserende hvileperiode

endvidere gives straks i den periode, som følger umiddelbart efter den, hvor hvileperioden

faldt væk.

Medlemsstaterne har generelt gennemført disse undtagelser og anvender dem.

Med hensyn til de berørte sektorer og aktiviteter har medlemsstaterne generelt anvendt de

aktiviteter, der angives i direktivet.

Den nationale lovgivning i en række medlemsstater synes at overskride de undtagelser, der

fastsættes i direktivet, navnlig:

ved ikke at indføre et krav om at yde tilsvarende kompenserende hvileperioder til den

pågældende arbejdstager, f.eks. i akutte situationer, og hvor det ville have en alvorlig

indvirkning på forretningsaktiviteter eller ved at tillade, at der kornpenseres

Ungarn (lov I af2012 om arbejdsioven,

208 og 209).

Portugal (lov nr. 7/2009 af 12. februar (arbejdsioven),

18a).

Domstolens dom af 9. september 2003, Landeshauptstadt Kiel mod

ECLI:EU:C:2003 :437.

‘

Norhert Jaeger,

C-15l/02,

økonomisk for manglende hvileperioder34, ved ikke at indføre kravet for visse sektorer

eller skifteholdsarbejde35, ved at anvende andre typer beskyttende foranstaltninger

eller ved ikke at yde kompenserende hvileperioder, som svarer til den kortere

hvileperiode36

ved at fastsætte en tidshorisont for ydelse af kompenserende hvileperioder, som er for

lang, hvor f.eks. nogle med lemsstater tillader, at der ydes tilsvarende kompensation for

manglende dele af den daglige hviletid inden for perioder fra 14 dage til seks måneder

i visse aktiviteter eller sektorer

og nogle yder tilsvarende kompensation for

manglende dele af den ugentlige hviletid mellem seks uger og seks måneder efter, at

hv ileperioden blev sprunget over38.

3. Fravalg

Medlemsstaterne har mulighed for ikke at anvende loftet for den ugentlige arbejdstid, forudsat

at de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

overholdes, og at der træffes visse beskyttende foranstaltninger (direktivets artikel

22).

Arbejdstageren må ikke forpligtes til at arbejde mere end

gennemsnit 48 timer om ugen,

medmindre han/hun først har givet sit udtrykkelige, frie og informerede forudgående

samtykke til sådant arbejde. Medlemsstaten skal sikre, at det ikke lægges arbejdstageren til

last, at vedkommende ikke er indstillet på at give sit samtykke til at udføre et sådant arbejde.

Medlemsstaten skal også sikre, at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de

arbejdstagere, der udfører et sådant arbejde, og stiller disse registre til rådighed for de

kompetente myndigheder, som af sikkerheds- og/eller sundhedsmæssige årsager kan forbyde

eller begrænse arbejdstagernes mulighed for at overskride den maksimale ugentlige

arbejdstid.

Omkring 18 medlemsstater giver nu mulighed for dette fravalg. Heraf tillader seks (Bulgarien,

Kroatien, Cypern, Estland, Malta og Det Forenede Kongerige) fravalget for alle uanset sektor,

mens de andre 12 (Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Letland,

Nederlandene, Østrig, Polen, Slovakiet, Slovenien og Spanien) begrænser brugen til arbejde,

Belgien (arbejdsioven af 16. marts 1971, del VI,

38); Frankrig (L.3132-5 arbejdsioven); Frankrig (L.3131-2

arbejdsioven); Finland (lov om arbejdstid 605/1996,

32); Frankrig (dekret nr. 2000-815 af25. august 2000 om

arbejdstid i den offentlige sektor,

3)34;

Finland (lov om arbejdstid 605/1996,

32).

Frankrig (dekret nr. 2000-8 15 af 25. august 2000 om arbejdstid i den offentlige sektor,

3); Ungarn (lov CLIV

af 1997 om sundhedspieje (EOtv), lov CCV af 2012 om soldaters juridiske status (Hit.)); Nederlandene (dekret

om arbejdstid af 4. december 1995, kapitel 5); Rumænien (arbejdsloven,

135).

Tyskland (lov om arbejdstid,

7, stk. 2a, og

7, stk. 9).

Belgien (lov af 14. december 2000 for den offentlige sektor,

7); Den Tjekkiske Republik (lov nr. 62/2006,

arbejdsloven,

90a og 92); Tyskland (lov om arbejdstid af 6. juni 1994,

5, stk. 2 og 3); Spanien (lov nr.

55/2003 af 16. december 2003 om rammeloven for lovpligtige arbejdstagere i sundhedsvæsenet,

54); Østrig

(lov om beskæftigelse af embedsmænd nr. 33/1979,

48a); Østrig (lov nr. 461/1969 om arbejdstid,

12);

Slovenien (lov om ansættelsesforhold (FRA-I) 2013,

158); Slovenien (lov om læger nr. 72/06-ZZdrS UPB3,

41d, lov om sundhedsvæsenet nr. 23/05 ZZdej UPB2); Slovakiet (lov nr. 311/2001, arbejdsloven,

92, stk.

2); Finland (lov om arbejdstid 605/1996,

29).

Den Tjekkiske Republik (lov nr. 62/2006, arbejdsloven,

90a og 92); Slovenien (lov om ansættelsesforhold

(ERA-1) 2013,

158); Slovenien (lov om læger nr. 72/06-ZZdrS UPB3,

41d, lov om sundhedsvæsenet nr.

ZZdej UPB2); Slovakiet (lov nr. 311/2001, arbejdsloven,

93, stk. 5); Finland (lov om arbejdstid

23/05

605/1996,

32).

—

som i hof grad omfatter vagtperioder, såsom sundhedsvæsenet eller redningstjenester.

Kroatien og Østrig har senest indført dette fravalg.

De resterende 10 med lemsstater (Danmark, Irland, Grækenland, Italien,

Luxembourg, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige) anvender ikke fravalget.

Litauen,

De krav, der angives direkte i direktivet, vedrørende arbejdstagerens udtrykkelige samtykke,

registrering og rapportering til myndighederne om arbejdstagere, der arbejder mere end 48

timer om ugen

gennemsnit, overholdes generelt i medlemsstaterne. Nogle lande synes

imidlertid ikke at have gennemført kravet om, at arbejdstagere, der ikke vil give deres

samtykke, ikke må lægges det til last.

Der er ikke angivet nogen grænser for antallet af arbejdstimer, som man kan have ifølge

artikel

22.

Der står imidlertid i direktivet, at de almindelige principper for beskyttelse af

arbejdstagernes sundhed og sikkerhed skal overholdes. Eftersom direktivet ikke tillader

afvigelser fra den daglige og ugentlige hviletid uden kompenserende hvileperioder, vil

kravene om hvile under alle omstændigheder begrænse arbejdstidens længde.

Halvdelen af de medlemsstater, som anvender fravalget, fastsætter tilsyneladende en

udtrykkelig grænse for, hvor mange arbejdstimer der tillades39.

Ifølge Kommissionens oplysninger har fem medlemsstater udtrykkelige bestemmelser om, at

arbejdsgiveren skal registrere arbejdstiden for de arbejdstagere, der ikke har ønsket at give

samtykke

Registreringen af arbejdstid kan imidlertid også være foreskrevet i den

almindelige lovgivning, som finder anvendelse på alle arbejdstagere.

Medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters vurderinger

1. Fagforeningerne

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) mener ikke, at direktivet

praksis

opfylder dets mål om at beskytte og forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. ETUC

siger, at fravalget underminerer direktivets formål, fordi lange arbejdsdage er skadelige for

arbejdstagernes sundhed.

ETUC mener ikke, at arbejdstidsdirektivet er blevet gennemført på en tilfredsstillende måde i

de forskellige medlemsstater.

De mest alvorlige problemer er:

at vagtperioder ikke regnes som arbejdstid

at kompenserende hvileperioder ikke ligger umiddelbart efter en vagt

Belgien, Den Tjekkiske Republik, Spanien, Kroatien, Letland, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Slovakiet.

Belgien, Tyskland, Frankrig, Cypern, Letland.

at referenceperioderne i lovgivningen forlænges til 12 måneder

brugen af fravalget

undtagelsen for selvstændige arbejdstagere.

Eurocadres mener heller ikke, at direktivet er blevet gennemført på en tilfredsstillende måde i

de forskellige medlemsstater, og anfører, at det mest åbenlyse problem er vagtperioderne og

undtagelsen for selvstændige arbejdstagere.

2. Arbejdsgiverne

De centrale problemer, som arbejdsgiverne peger på vedrørende direktivets anvendelse, er:

nationale love, der anses for at være strengere end det, der kræves i direktivet, og ikke

gør nok brug af de tilladte undtagelser

væsentlige problemer med anvendelsen i praksis afdommene i

SIA/L4P-Jaeger-sagerne

om vagtperioder og kompenserende hvileperioder samt dommene om årlig ferie og

sygeorlov.

BusinessEuropes medlemsorganisationer mener, at foranstaltningerne til gennemførelse af

direktivet opfylder dets mål om at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. De mener

imidlertid også, at de går længere end det, der er nødvendigt i denne henseende.

BusinessEurope angiver, at dens

medlemsorganisationer generelt mener,

arbejdstidsdirektivet fra et juridisk synspunkt er blevet gennemført på en tilfredsstillende

måde i deres respektive lande. Medlemsorganisationerne peger også på problemer med

manglende overholdelse af direktivet vedrørende vagtperioder og bestemmelserne om

hvileperioder i visse offentlige og private sektorer.

3. Medlemsstaterne

Medlemsstaterne blev hovedsageligt bedt om at rapportere om eventuelt evalueringsarbejde,

de har iværksat, samt at beskrive de vigtigste konklusioner med hensyn til

gennemførelsesforanstaltningernes samfundsøkonomiske indvirkning. På det tidspunkt, hvor

oplysningerne blev indsamlet, var det kun Det Forenede Kongerige, der havde udført en

specifik evaluering afforanstaltningerne til gennemførelse afdirektivets krav og undtagelser.

Ifølge denne evaluering bør nedgangen på 15 % i antallet af arbejdstagere, der arbejdede mere

end 48 timer mellem 1997 og 2013, primært ses som en del af en bredere international

tendens i retning af nedsat arbejdstid. Evalueringen viser imidlertid også, at det tyder på, at

vedtagelsen af bekendtgørelsen om arbejdstid også har medført en vis reduktion i antallet af

lange arbejdsdage.

J. Konklusion

I det store og hele arbejder de fleste arbejdstagere i EU under arbejdstidsbestemmelser, der

overholder EU-lovgivningen. I mange tilfælde yder nationale bestemmelser større beskyttelse

end, hvad direktivet kræver.

Overholdelsen af direktivets krav i medlemsstaternes lovgivning er på vej i den rigtige

retning. Mange lande har eksempelvis ændret deres lovgivning om årlig ferie, navnlig med

hensyn til optjening og overførsel for personer på sygeorlov eller barsels-/forældreorlov. Flere

lande har også ændret deres lovgivning om den maksimale arbejdstid for bestemte grupper af

arbejdstagere.

Den analyse, som Kommissionen udførte i 2010, viste, at et stort antal medlemsstater havde

indført undtagelsen, hvor arbejdstagerne kan undlade at give samtykke til at fravige loftet for

den maksimale arbejdstid (fravalg). Siden da har situationen været stabil, hvor Kroatien og

Østrig er de eneste nye medlemsstater, der har indført undtagelsen.

Denne rapport viser også, at der fortsat er problemer med gennemførelsen af vigtige

elementer i direktivet, som fortolket af Domstolen.

Det mest udbredte problem er helt klart forkert gennemførelse af kravet om, at der skal ydes

kompenserende hvileperioder, hvis minimumshvileperioderne afkortes eller udskydes.

Der er også andre, dog mindre udbredte, problemer. Disse vedrører indregning afvagtperioder

som arbejdstid, begrænsninger for den maksimale arbejdstid for bestemte grupper af

arbejdstagere (hovedsagelig sundhedspersonale og væbnede styrker) og begrænsninger for

natarbejderes arbejdstid.

Der er endvidere problemer i flere rnedlemsstater med hensyn til reglerne om optjening af

årlig ferie

det første ansættelsesår og arbejdstagerens ret til at beholde den optjente ferie

længe nok, når den årlige ferie falder sammen med sygeorlov.

Kommissionen vil tage stilling til de tilstande, der er skabt ved den nationale lovgivning og

praksis, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse

“EU-retten Bedre resultater

gennem bedre anvendelse”.

—

Kommissionen vil med forbehold af sin rolle som traktaternes vogter fortsætte med at bistå

medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre deres gennemførelse og er rede til at

fremme udvekslinger medlemsstaterne imellem og arbejdsmarkedsparterne imellem, hvor det

kan være nyttigt.

Fortolkningsmeddelelsen har til formål at skabe juridisk klarhed og sikkerhed

anvendelsen

af direktivet. Denne rapport bidrager til at afdække vigtige områder, man kunne samarbejde

med medlemsstaterne

håndhævelsesaktiviteter.

fremtiden,

hvor

man

kunne

iværksætte

Sagsnr. 14-2713

Vores ref. LRI/pni

Deres ref.

Beskæftigelsesministeriet

Att. Michell Regnar Winge

Sendt pr. mail til mrwbm.dk

Den 23. oktober 2014

Høring om gennemførelse af direktiv 2003188EF om visse aspekter i forbin

delse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden

Beskæftigelsesministeriet har bedt arbejdsmarkedets parter om bidrag til ministeriets

rapport om den praktiske gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.

Danmarks første rapport blev afgivet den 6. februar 2003 og den anden rapport den

21 .juni 2007. Heri blev det beskrevet, hvordan direktivet er implementeret gennem

dels arbejdsmiljølovgivningen, dels ferieloven og dels kollektive overenskomster.

Overordnet er der ikke i den forløbne periode sket ændringer i det billede af imple

menteringen, som blev beskrevet dengang. Det er fortsat overenskomstparterne, der

håndhæver overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser og Arbejdstilsynet, der er

kontrolinstansen for, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne i arbejdsmil

jøloven.

Der er ikke i perioden ændret på den arbejdsretlige regulering afarbejdstidsspørgs

mål. Loven om implementering afarbejdstidsdirektivet fungerer fortsat som supple

ment for de få områder, der ikke reguleres af kollektive aftaler.

Det har flere gange måttet konstateres, at den danske ferielov ikke har været i over

ensstemmelse med EU-domstolens fortolkning afarbejdstidsdirektivets regler om fe

rie. Siden 2007 er bl.a. ferielovens regler om retten til at holde erstatningsferie for

sygdom under ferie blevet ændret i 2012 som følge af EU-domstolens fortoikning af

direktivets artikel 7, stk. i, i sagen C-277/08 (Pereda). Det kan ikke udelukkes, at der

også fremover vil blive konstateret problemer i forhold til ferielovens overensstem

melse med direktivet.

På LO-området er der så vidt vides ikke sket væsentlige ændringer i forhold til over

enskomsternes implementering afdirektivet. Heller ikke som følge af Simap- og

Jägerdommene, selvom visse overenskomster giver mulighed for at rådighedsvagter

på virksomheden honoreres med en lavere lønsats. Det er således overladt til den en

kelte arbejdsgiver, at tilrettelægge arbejdstiden i overensstemmelse med arbejdstids

reglerne i overenskomsterne og arbejdsmiljøloven,

jf.

direktivets regler om arbejdstid

og hvile. I den sammenhæng skal det fremhæves, at EU-domstolens fortoikning afdi

rektivets afgrænsninger og definitioner fx af hvad der er “arbejdstid” i direktivets

—

forstand må forventes at blive lagt til grund ved danske faglige voldgiftsretter og

Arbejdsretten. Overenskomsterne må forudsættes at blive fortolket direktivkonformt,

da de netop har implementeret og ofte henviser til direktivet. LO er da heller ikke be

kendt med, at der på LO-området er overenskomstbestemmelser, der er fortolket som

værende i strid med direktivet.

—

LO har kendskab til en enkelt faglig voldgift, hvor arbejdsgiver blev idømt en bod på

100.000 kr. fordi en medarbejder i en længere periode havde arbejdet

timer

gen

nemsnit pr. uge. (FV2009.0153 kendelse af 8. december2009).

LO har ikke kendskab til, om der i Danmark er sket en generel evaluering afarbejds

tidsdirektivets implementering.

For så vidt angår fremtidsudsigterne ser LO med bekymring på, at flere og flere lande

har valgt at gøre brug afdirektivets opt out mulighed, så den ugentlige arbejdstid kan

være mere en 48 timer

gennemsnit på trods af direktivets regler. Bortset fra opt-out

muligheden ser LO ikke umiddelbart et behov for at ændre det nuværende direktiv,

med de fortolkninger, som EU-domstolen gennem årene har foretaget afdirektivet.

LO’s grundsynspunkter har været uforandrede gennem den lange periode, hvor der på

europæisk plan er forhandlet om ændringer revision afarbejdstidsdirektivet. Der hen

vises bl.a. til LO’s høringssvar af 11. oktober 2004 og fælles henvendelse fra LO,

FTF og AC til beskæftigelsesministeren af 24. maj 2005, der vedlægges.

Med venlig hilsen

Lizette Risgaard

Beskæftigelsesmi nisteriet

Michell Regnar Winger

mrwcbm.dk

Høring over gennemførelse af direktiv 2003/88EF om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Beskæftigelsesministeriet har den 25. august 2014 anmodet om bidrag til den

rutinemæssige implementeringsrapport om arbejdstidsdirektivet.

Det er Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) opfattelse, at der ikke er sket en sær-

lig dansk udvikling de seneste fem r, som giver anledning til bemærkninger i

relation til implementering af direktivet.

De forhold, som DA påpegede i vores brev til ministeriet af 6. juni 2007 som

svar p den daværende høring, er imidlertid stadig relevante.

Det drejer sig som bekendt om løsningen af de udfordringer, som EU

Domstolen har skabt med sine domme i SIMAP og Jaeger-sagerne. De udfor

dringer er ikke specifikt danske, men gr p tværs af EU’s medlemslande.

DA deltog af samme årsag forrige r i forhandlingerne p EU-plan mellem ar

bejdsmarkedets parter om en revision af direktivet. Forhandlingerne, som des

værre ikke mundede ud i enighed, viste, at der stadig udestr en række udfor

dringer, bl.a. med hensyn til opgørelsen af rdighedsvagter.

26. september 2014

MSK

DokID: 40632

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Martin Steen Kabongo

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 389000

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

Til:

Fra:

Titel:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ([email protected])

Michell Regner

VVinger

([email protected])

Anmodning fra Beskæftigelsesministeriet om bidrag til

rapport om praktisk gennemførelse af direktiv 2003/88EF

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Sendt:

27-08-2014 12:58:56

Bilag: Høringsbrev om gennemførelse af direktiv 200388EF om visse asspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstden.doc; Skabelon til besvarelse af gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.pdf;

Til Dansk Arbejdsgiverforening

Beskæftigelsesministeriet anmoder hermed om bidrag

til

Beskæftigelsesministeriets rapport om praktisk

gennemførelse af direktiv 2003/88EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. På

baggrund af EU-Kommissionens høring af 2. juli 2014. For yderligere informationer henvises der

til

vedhæftet

høringsbrev og tilhørende skabelon.

Skulle der være spørgsmål, kan undertegnede kontaktes.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Michell Regnar Winger

Fuldmægtig, Center for arbejdsliv (CAL)

Tlf.: +45 7220 5137

E-mail: mrwbm.dk

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8 1061 København K

Tlf.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Sikker e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.bm.dk

The Ministry of Employment

Ved Stranden 8 1061 København K

Tlf.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Secure e-mail: [email protected]

Website: www.bm.dk

Landsorganisationen i Danmark LO ([email protected])

Michell Regner Winger ([email protected])

Anmodning fra Beskæftigelsesministeriet om bidrag til rapport om praktisk gennemførelse af direktiv 2003/88EF

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Sendt:

27-08-2014 12:58:43

Bilag:

Høringsbrev om gennemførelse af direktiv 200388EF om visse asspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstden.doc; Skabelon til besvarelse af gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.pdf;

Til:

Fra:

Titel:

Til Lønmodtagernes Landsorganisation

Beskæftigelsesministeriet anmoder hermed om bidrag til Beskæftigelsesministeriets rapport om praktisk

gennemførelse af direktiv 2003/88EF om visse aspekter

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. På

baggrund af EU-Kommissionens høring af 2. juli 2014. For yderligere informationer henvises der til vedhæftet

høringsbrev og tilhørende skabelon.

Skulle der være spørgsmål, kan undertegnede kontaktes.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Michell Regnar Winger

Fuldmægtig, Center for arbejdsliv (CAL)

Tlf.: +45 7220 5137

E-mail: mrwbm.dk

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8 1061 København K

Tlf.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Sikker e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.bm.dk

The Ministry of Employment

Ved Stranden 8 1061 København K

Tlf.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Secure e-mail: bm©bmdk

Website: www.bm.dk

Til arbejdsmarkedets parter

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72205000

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Høring om gennemførelse af direktiv 2003188EF om visse aspekter i forbin

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

25-08-2014

Beskæftigelsesministeriet anmoder hermed om bidrag til Beskæftigelsesministeri

ets rapport om praktisk gennemførelse af arbejdstidsdirektivet på baggrund af FU-

Kommissionens høring af2.juli 2014.

Bidraget bedes udarbejdet ud fra vedhæftet skabelon.

I artikel 24, stk. 2, i direktiv 2003/88EF om visse aspekter i forbindelse med tilret

telæggelse af arbejdstiden er følgende fastsat: “Medlemsstaterne forelægger hvert

femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse afbestemmel

serne i dette direktiv med angivelse afarbejdsmarkedsparternes synspunkter.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomi

ske og Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbej dspladsen herom.”

I artikel 24, stk. 3, i samme direktiv hedder det endvidere, at “fra den 23. november

1996 forelægger Kommissionen hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv under

hensyntagen til artikel 22 og 23 samt stk. 1 og 2 i nærværende artikel.”

Den seneste danske rapport er fra 2007, og det er derfor igen tid for udarbejdelse af

rapport til EU-Kommissionen.

For at gøre det lettere at foretage en sammenlignende analyse af de nationale rap

porter, sådan som det forventes i henhold til direktivets artikel 24, stk. 3, anmodes

parterne om at besvare spørgsmålene som angivet i vedlagte spørgeskema, der er

udarbejdet af EU-Kommissionen.

Beskæftigelsesministeriet skal anmode om parternes bidrag senest fredag den 26.

september 2014. Bidrag bedes sendt til fuldmægtig Michell Regnar Winger på e

mail rnrw(brn.dk eller til Center for Arbejdslivs postkasse: caauibrn.dk

I tilfælde af eventuelle spørgsmål kan undertegnede kontaktes.

Sagsnr.

2014

5523

På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen

Michel! Regnar Winger

Fuldmægtig, Center for Arbejds!iv (CAL)

Tel: 72205137

E-mai!: [email protected]

—.

EUROPA KOMMISSIONEN

Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Inklusion

Generaldirektøren

02, 07. 2014

Bruxelles, den

HF. ambassadør

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Danmarks faste repræsentant

ved Den Europæiske Union

Am.bassador Extraordinary and

Plenipotentiary, Permanent

Representative of Denmark to the

Rue d’Arlon 73

1040 Bruxelles

Vedr.:

Nationale rapporter om den praktiske gennemførelse af direktiv

2003/88IEF om visse aspekter

forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden

Modtaget arkivet, der

‘

fri

Hr. ambassadør

I artikel 24, stk. 2, i direktiv 2003188/EF om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden er følgende fastsat: “Medlemsstateme forelægger hvert

femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i

dette direktiv med angivelse af arbejdsmarkedsparternes synspunkter. Kommissionen

underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på

Arbejdspladsen herom.”

I artikel 24, stk. 3, i samme direktiv hedder det endvidere, at “fra den 23. november 1996

forelægger Kommissionen hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv under hensyntagen til

artikel 22 og 23 samt stk. i og 2 i nærværende artikel.”

Sidste gang medlemsstaterne forelagde Kommissionen en rapport om den praktiske

gennemførelse af direktivet var i 2007, og følgelig skal medlemsstateme i henhold til

bestemmelserne i artikel 24, stk. 2, nu igen udarbejde en rapport. Medlemsstaterncs

Commission européenne/Europese Commissie, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 229-91111

Kontor: J27 08/028

rapporter vil blive

taget

i betragtning ved udarbejdelsen af Kommissionens rapport om

anvendelsen af arbejdstidsdirektivet,

jf.

bestemmelserne i artikel 24, stk. 3. Derudover vil

de oplysninger, der gives i rapporterne, være nyttige i forbindelse med den

konsekvensanalyse vedrørende fremtiden for arbejdstidsdirektivet, som Kommissionen er

i færd med at gennemføre. Kommissionen har også til hensigt i overensstemmelse med

sædvanlig praksis at høre de europæiske arbejdsmarkedsparter.

For at gøre det lettere at foretage en sammenlignende analyse af de nationale rapporter,

sådan som det forventes i henhold til direktivets artikel 24, stk. 3, vil det være en stor

hjælp, hvis de danske myndigheder udarbejder rapporten efter det format, der er fastsat i

vedlagte spørgeskema.

Rapporten, der omfatter arbejdsmarkedsparternes synspunkter, skal være Kommissionen

i hænde senest fire måneder fra datoen for dette brev (EMPL-LABOUR

[email protected]).

Med venlig

Michel S

Bilag:

Fælles format for nationale rapporter om den praktiske gennemførelse af

direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse

af arbejdstiden

Fælles format for nationale rapporter om den

praktiske gennemførelse af direktiv 2003/88/EF

om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden1

1. INDLEDNING

•

Beskriv, hvordan rapporten er blevet udarbejdet.

Angiv, hvilke arbejdsmarkedsparter der er blevet hørt, og beskriv høringsmetoden.

Beskriv, hvordan arbejdsmarkedspartemes synspunkter er blevet registreret (specifikt

for hvert punkt eller generelt i et bilag mv.).

2. RETSSITUATIONEN

•

Vedlæg en udtømmende liste over alle gældende gennemførelsesretsakter og beskriv (i

givet fald) det relative hierarki mellem de forskellige retsakter. Hvis en foranstaltning

kun finder anvendelse på regionalt niveau eller sektorniveau, bedes De angive

foranstakningens nøjagtige anvendelsesområde. Hvis direktivet er gennemført ved en

samling love, bedes De angive de relevante bestemmelser.

Hvis direktivet delvis er gennemført ved en eller flere kollektive overenskomster,

bedes De beskrive det relative retlige hierarki mellem de kollektive overenskomster og

de retlige bestemmelser. Beskriv ligeledes, hvordan gennemførelsen af direktivet er

sikret for så vidt angår arbejdstagere, der ikke er omfattet af kollektive

overenskomster. De bedes i resten af rapporten angive, hvad stillingen er inden for

rammerne af de vigtigste gældende kollektive overenskomster.

Hvis der i de seneste fem år er foretaget væsentlige ændringer af

gennemførelseslovgivningen eller anden lovgivning, som direkte berører rettighederne

og forpligtelseme i direktivet, bedes De angive disse ændringer.

•

3. DEN SENESTE GENNEMFØRELSE

Hvis direktivet er blevet gennemført for første gang inden for de seneste fem år, bedes De:

•

beskrive, hvordan retssituationen var for så vidt angår arbejdstid, inden direktivet blev

gennemført

‘Den tidligere nationale rapporteringsrunde, der blev iværksat i 2007, førte i 2010 til vedtagelse af “Rapport fra

Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2003/88/EF” (“arbejdstidsdirektivet”),

KOM(2010) 802 endelig. Den endelige rapport blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene: “Detailed report on the implementation by Member States of Direetive 2003/88/EC concerning

certain aspects of the organisation of working time” (“The Workmg Time Directive”), SEC(20l0) 1611 final.

•

give en præcis redegørelse for, hvordan gennemførelsen har ændret den tidligere

retssituation for så vidt angår arbejdstid

beskrive eventuelle særlige vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet i den nationale retsorden og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion

på disse vanskeligheder

beskrive, hvilke foranstaltninger

gennemførelsesforanstaitningeme

der

blev

truffet

til

oplyse

•

beskrive, hvilke ledsageforanstaitninger der blev truffet for at lette den praktiske

gennemførelse af lovgivningen

give en vurdering af eventuelle

trufne

eller planlagte foranstaltninger.

•

4. OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN

•

Angiv, hvilke organer der

har

til opgave at overvåge anvendelsen af

gennemførelsesforanstaltningeme. Foreligger der eventuelle rapporter om denne

overvågning?

Beskriv de anvendte overvågningsmetoder.

Beskriv eventuelle problemer i forbindelse med overvågningen af anvendelsen af

gennemførelsesforanstaitningerne og beskriv de foranstaltninger, der er truffet for at

løse disse problemer.

•

5. RETLIG FORTOLKNING

•

Angiv, hvorvidt der er truffet domstolsafgørelser på nationalt niveau om vigtige

juridiske spørgsmål i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af direktivet, og

anfør de vigtigste juridiske argumenter.

Angiv, hvorvidt De har haft problemer med at fortolke aspekter af direktivet, og om

der er punkter, som De ønsker tydeliggjort.

•

6. EVALUERING

•

Beskriv det eventuelle evalueringsarbejde, der måtte være udført under Deres

myndighed.

Anfør de vigtigste konklusioner for så vidt angår de socio-økonomiske virkninger af

gennemforelsesforanstaitningeme, især i forhold til:

o arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

o balance mellem arbejde og privatliv

o virksomhedernes fleksibilitet/konkurrenceevne

o forbrugere/tjenestebrugere

o små og mellemstore virksomheder

o administrativ/lovgivningsmæssig byrde.

•

UDSIGTER

•

Anfør eventuelle forslag til tilpasning eller ændring af direktivet med angivelse af

begrundelse.

Angiv, hvilke tilpasninger der anses for nødvendige for at tage hensyn til den tekniske

udvikling eller nye arbejdsmønstre.

Anfør eventuelle forslag til ledsageforanstaitninger på EU-niveau, der kunne være

nyttige.

•

Fælles format for nationale rapporter om den

praktiske gennemførelse af direktiv 2003/88/EF

om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden1

i. INDLEDNING

•

Beskriv, hvordan rapporten er blevet udarbejdet.

Angiv, hvilke arbejdsmarkedsparter der er blevet hørt, og beskriv høringsmetoden.

Beskriv, hvordan arbejdsmarkedspartemes synspunkter er blevet registreret (specifikt

for hvert punkt eller generelt i et bilag mv.).

2. RETSSITUATIONEN

•

Vedlæg en udtømmende liste over alle gældende gennemforelsesretsakter og heskriv (i

givet fald) det relative hierarki mellem de forskellige retsakter. Hvis en foranstaltning

kun finder anvendelse på regionalt niveau eller sektorniveau, bedes De angive

foranstaitningens nøjagtige anvendelsesoraråde. Hvis direktivet er gennemført ved en

samling

love, bedes De

angive

de relevante bestemmelser.

•

Hvis direktivet delvis er gennemført ved en eller tiere kollektive overenskomster,

bedes De beskrive det relative retlige hierarki mellem de kollektive overenskomster og

de retlige bestemmelser. Beskriv ligeledes, hvordan gennemførelsen af direktivet er

sikret for så vidt angår arbejdstagere, der ikke er omfattet af kollektive

overenskomster. De bedes

resten af rapporten angive, hvad stillingen er inden for

rammerne af de vigtigste gældende kollektive overenskomster.

Hvis der

de seneste fem år er

foretaget

væsentlige

ændringer

gennemførelseslovgivningen eller anden lovgivning, som direkte berører rettighederne

og forpligteiserne

direktivet, bedes

angive disse ændringer.

•

DEN

SENESTE GENNEMFØRELSE

Hvis direktivet er blevet gennemført

for første gang inden for

seneste fem år, bedes De:

•

beskrive, hvordan retssituationen var for

vidt angår arbejdstid, inden direktivet blev

ennemført

Den tidligere nationale

rapporteringsrunde,

der blev iværksat i 2007,

førte

2010 til vedtagelse af “Rapport fra

Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Europæiske

økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om

medlemnsstaternes gennemfrelse af direktiv 2003/88fEF’ (“arbejdstidsdirektivet),

KOM(2010) 802

endelig. Den endelige rapport blev

ledsaget

af et arhejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene: “Detailed

report

on the implementation

Member States of Direetive 2003!88/EC concerning

certain

aspeets of

the

organisation of working time” (“ihe Working Time Direetive’), SEC(2010) 1611 final.

•

give en præcis redegørelse for, hvordan gennemførelsen har ændret den tidligere

retssiwation for så vidt angår arbejdstid

beskrive eventuelle særlige vanskeligheder i forbindelse med

gennemførelsen

direktivet i den nationale retsorden og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion

på disse vanskeligheder

beskrive, hvilke foranstaltninger

gennemførelsesforanstaitningerne

der

blev

truffet

til

oplyse

•

beskrive, hvilke ledsageforanstaitninger der blev truffet for at lette den praktiske

gennemførelse

lovgivningen

give en vurdering af eventuelle trufne eller planlagte foranstaltninger.

•

4. OVER VÅGNING AF GENNEMFØRELSEN

•

Angiv, hvilke organer der har til

opgave at overvåge anvendelsen af

gennemførelsesforanstaitningeme. Foreligger der eventuelle rapporter om denne

overvågning?

•

Reskriv de anvendte overvågningsmetoder.

Beskriv eventuelle problemer i forbindelse med overvågningen af anvendelsen af

gennemførelsesforanstaitningeme og beskriv de foranstaltninger, der er truffet for at

løse disse problemer.

5. RETLIG FORTOLKNING

•

Angiv, hvorvidt der er truffet domstolsafgørelser på nationalt niveau om vigtige

juridiske spørgsmål i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af direktivet, og

anl& de vigtigste juridiske argumenter.

Angiv,

hvorvidt

De har haft problemer med at fortolke aspekter af direktivet,

og om

der er punkter,

som

De ønsker

tdetiggjort

•

6. EVALUERING

•

Beskriv det eventuelle evalueringsarbejde, der måtte være udført under Deres

myndighed.

Anfør

de vigtigste konklusioner for så

vidt

angår de socio-økonomiske virkninger af

gennemførelsesforanstaitningerne, især i lorhold til:

o arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

o balance mellem

arbejde og privatliv

virksomhedernes fleksibilitetikonkurrenceevne

forbrugereJtjenestebrugere

o små og mellemstore virksomheder

o administrativ/lovgivningsrnæssig byrde.

•

7. UDSIGTER

•

Anfør

eventuelle forslag til tilpasning eller ændring af direktivet med angivelse af

begrundelse.

•

Angiv,

hvilke tilpasninger der anses for nødvendige for at tage hensyn til den tekniske

udvikling eller nye arbejdsmønstre.

•

Anfør

eventuelle fbrslag til ledsageföranstaltninger på EUniveau, der kunne være

nyttige.

iae

ÆFTIGELSFS1 NSrE9fET

Connie Dorthe Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

SAG NP

Sen

MUnberg

[[email protected]]

6. juni 2007 11:43

BILAG

00K. NR.

Postkasse ARCenter, Anders Kristoffer Levy; Torben Lorentzen

Flemming Dreesen; Dorthe Andersen; André Rouvillian; [email protected]; Jørgen Rønnest

Høringssvar over gennemførelsen af arbejdstidsdirektivet

Vedhæftede filer: 07-06-06 Høringsvar arb.tid,doc

Vedhæftet DA’s bidrag til besvarelse af høringsskrivelsen fra Kommissionen om gennemførelsen

af arbejdstidsdirektivet.

Mcci venlig hilsen

Steen Müntzberg, Overenskomstchef

DANSK

ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113, DK-1790 København V

Tlf. +45 33 38 90 00

Direkte tlf. +45 33 38 92 86

Mobiltelefon +45 29 20 02 86

Fax. +4533 11 7007

E-mail [email protected]

www,dadk

06-06-2007

BESKTtGELSESMtNSTERET

ARBEJDSPTS

SAG N

6 JUNI 7001

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 KøbenhavnK

LAG

DOK. NR

Dansk i\rbcjdsgiverforening

i Vester Voldgade 113

1790 København

Telefon 33 38 90 00

Telefax 33 12 29 76

Kontortid 8.30-16.30

E-maii: [email protected]

Giro3400899

f’

“Y”

6. juni 2007

SEM

07-06-06 Horingsvar arb.tid.doc

Høring vedrørende implementering af arbejdstidsdirektivet

Beskæftigelsesministeriet har anmodet om bidrag til besvarelse af Kommissionens spørge

skema vedrørende implementering

arbejdstidsdirektivet. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder generelt, at arbejdstidsdirektivet er gennemført på en måde, som inden for de krav EU

retten stiller, giver arbejdsmarkedets parter tilfredsstillende muligheder for at gennemføre

direktivet. De problemer, som direktivet giver anledning til, skyldes primært EU-Domstolens

afgørelser i Simap- og Jaeger-dommene. Spørgeskemaet giver i øvrigt anledning til følgende

bemærkninger:

Ad pkt. 8 Evaluering

Problemer i forbindelse med implementeringen af arbejdstidsdirektivet knytter sig primært til

EU-Domstolens afgørelser i Simap- og Jaeger-dommene. Problemerne gælder de udvidelser

af fortolkningen af arbejdstidsbegrebet og de krav til afvikling af kompenserende hviletid,

som dommene har påført det danske arbejdsmarked. Medregningen af inaktiv tid til arbejdsti

den begrænser fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked og øger virksomhedernes omkost

ninger. Direktivets regler giver herudover anledning til fortolkningsspørgsmål.

Ad pkt. 9 Fremtidsudsigter

Det er af afgørende betydning, at der snarest gennemføres en revision af direktivet, således at

de fleksibilitetsbegrænsende effekter af Simap- og Jaeger-dommene ophæves. Det kan bl.a.

ske ved at sikre, at inaktiv tid på rådighedsvagter ikke medregnes til arbejdstid og ved at ind

føre mere fleksible regler for afvikling afkompenserende hviletid.

Ved en revision af arbejdstidsdirektivet bør man også ændre direktivets referenceperiode for

beregningen af den maksimale ugentlige arbejdstid. Tendensen i EU er, at arbejdstidsnormer

i overensstemmelse med direktivets regler fastsættes ud fra et gennemsnit på 12 måneder

eller mere. På LO/DA-området er mere end 75 pct. af de overenskomstdækkede omfattet af

referenceperioder for varierende ugentlig arbejdstid på 12 måneder eller mere.

—

Direktivet bør afspejle virkeligheden i EU og i øvrigt bidrage til at gøre det europæiske ar

bejdsmarked mere fleksibelt på dette punkt. Derfor skal direktivets udgangspunkt for referen

ceperioden for den maksimale ugentligearbejdstid ændres fra 4 til 12 måneder.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Steen Müntzberg

___

,iae

SAG

Connie Dorthe Hansen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Naja Brønager ([email protected]]

9ILAG

JLIM

Zft—

DO. NR

juni 2007 13:47

Postkasse ARCenter; Anders Kristoffer Levy; Torben Lorentzen

07-255 Høring vedr. implementeringen af arbejdstidsdirektivet 6309-0001

Vedhæftecie filer:

SCN_200706061 341 34_001 .tif

Vedlagt LO’s høringssvar i ovennævnte sag.

Mvh

f. Peter Nisbeth

Naja Brønager

LO’s Afdeling for Arbejdsret & EU

Tlf. 35246048

E-maiI [email protected]

07-06-2007

Landsorganisationen

Danmark

Danish Confederation of Trade Unions

BESKFTGELSESMIhRr

AR BEJ DSR TSCE NT R ET

SAG NR

Islands

Brygge

320

Postboks 340

2300

København S

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 KøbenhavnK

Sendt pr e-mail til parcenterbm.dk

JUNI 2007

00K

NR.

(

—OOO

3524 6000

E-mail

lo@?o.dk

BILAG

Sagsor. 07-2055

Vores ref. TAHJpni

Deres

ref.

6309-0001

Den 6. juni

2007

Høring vedrørende implementeringen af arbejdstldsdirektivet

Beskæftigelsesministeriet har

bedt organisationer

med

sæde i Implementeringsudval

get om bidrag til Danmarks evalueringsrapport vedrørende

den

praktiske gennemfø

relse

arbejdstidsdirektivet. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne

således

rapporte

til

Kommissionen hvert 5.

år.

Danmarks første rapport blev afgivet den 6.

februar

2003.

Heri

blev

det

beskrevet

hvordan direktivet er implementeret

gennem

dels arbejdsmiljølovgivningen, dels kol

lektive overenskomster. Overordnet er

der ikke

den

forløbne

periode

sket ændringer

i det billede afimplementeringen, som blev beskrevet dengang.

I arbejdsmiljølovgivningen er

der

siden sket ændringer af

reglerne

om Arbejdstilsy

nets virksomhedskontrol og straffebesternmelserne ved overtrædelse af arbejdsmiljø-

reglerne. Dette

har

dog ikke ændret

ved

det grundlæggende wlgangspunkt, at Ar

bejdstilsynet er kontroiinstansen for, at

virksomhederne

overholder arbejdsmiljøreg

lerne i Arbejdsmiljøloven.

Der er

ikke i perioden

ændret

på

den

arbejdsretlige regulering afarbejdstidsspørgs

mål. Loven

om implementering afarbejdstidsdirektivet

fungerer

fortsat som supple

ment for de Fa områder,

der

ikke

reguleres

af kollektive aftaler.

Så vidt ses,

har der

fortsat ikke

været

sager i Arbejdsretten

eller faglig voldgift

krænkelse af

rettigheder

efter direktivet. I

den

sammenhæng skal det fremhæves, at

EF-domstolens fortoikning afdirektivets afgrænsninger og definitioner— ic af hvad

der

er “arbejdstid” i direktivets forstand må forventes at blive lagt

til grund ved

dan

ske faglige voldgiftsretter og Arbejdsretten. Overenskomsterne må

forudsættes

at bli

ve fortolket direktivkonformt, da de netop

har

implementeret og ofte henviser til di

rektivet. LO er da heller

llcke

bekendt med, at

der

på LO-området er overenskomstbe

stemmelser,

der

er fortolket som værende i strid

med

direktivet.

ser frem

til, at ministeriet rapportudkast, som

ved

sidste rapportenng i 2003, bli

ver behandlet i Arbejdsmiljerådet og i et høringsforløb blandt arbejdsmarkedets par-

ter.