Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 3839
[indsæt dato]
Europaudvalget har i brev af 3. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 115 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 115:
”Ministeren bedes redegøre for den såkaldte 48 timers-regel, jf. EU’s
arbejdstidsdirektiv (2003/88/EF), herunder EU-domme, som har bidraget til
fortolkningen af denne regel, og hvilken betydning den har i Danmark”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at den såkaldte 48-timersregel findes i
arbejdstidsdirektivets artikel 6. Reglen har følgende ordlyd.
”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at det, henset til
kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikres:
a) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller administrative
bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter
b) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke overstiger 48
timer, inklusive overarbejde.”
Der er i direktivet fastsat en referenceperiode for beregning af den gennemsnitlige,
ugentlige arbejdstid. Udgangspunktet er, jf. direktivets artikel 16, b), at
referenceperioden ikke kan overstige 4 måneder, men referenceperioden kan dog i
medfør af artikel 18 og artikel 19 under visse betingelser fastsættes til 6 eller 12
måneder.
I dansk lovgivning er 48-timersreglen implementeret i § 4 i lov om gennemførelse
af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”§ 4. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en
periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med