Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2737375_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023 - 26100
SP
7. august 2023
EUU alm. del
svar på spørgsmål 132 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 12. juli 2023 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
I flere medier er det i forbindelse med NATO-topmødet i Vilnius oplyst,
at Tyrkiets præsident
Erdogan skulle have stillet krav om, at ”EU skal åbne
for tyrkisk medlemskab, hvis Sverige skal med i NATO” (Altingets
overskrift).
Som bekendt, vedtog topmødet at optage Sverige som NATO-medlem. I
den forbindelse bedes statsministeren oplyse, hvilke
formelle eller
uformelle
garantier, der er givet til Erdogan og Tyrkiet.
Svar
Tyrkiet, Sverige og Finland indgik en trilateral aftale forud for NATO-
topmødet i Madrid i 2022, hvor Sverige og Finland blev inviteret til at
tilslutte sig NATO. Aftalens indhold er offentligt tilgængelig. Hverken
Danmark eller NATO er part til aftalen.
Forud for NATO-topmødet i Vilnius mødtes den svenske statsminister,
den tyrkiske præsident og NATO’s generalsekretær. Efter mødet
udsendtes en fælles pressemeddelelse, hvori Sverige og Tyrkiet
bekræftede, at landene ville fortsætte arbejdet under den trilaterale aftale
og under et nyt bilateralt sikkerhedssamarbejde, samt at de ville øge deres
økonomiske samarbejde. På den baggrund ville Tyrkiet frembringe den
svenske tiltrædelsesprotokol for det tyrkiske parlament.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: MFU spm. om, hvilke garantier der er givet til Erdogan og Tyrkiet i forbindelse med NATO-topmødet i Vilnius, til udenrigsministeren
2
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen