Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2747088_0001.png
5. september 2023
J.nr. 2023 - 6050
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 8. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om initiativer til at foreslå ændring af EU's momsdirektiv, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2747088_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 109 (EUU alm. del
2022-23) oplyse,
om skiftende regeringer i perioden marts 2019 til d.d. på noget tidspunkt har rejst hen-
vendelse eller på anden vis forsøgt at tage kontakt til EU-Kommissionen med henblik på
at få Kommissionen til at gøre brug af sin initiativret til at foreslå ændringer af EU’s
momsdirektiv, således at f.eks. fitnessundervisning, danseundervisning m.v. fortsat kan
være momsfritaget.
Svar
Spørgsmålet knytter sig til Skattestyrelsens udkast til styresignaler, der har været i offentlig
høring, hvor der på baggrund af tre domme afsagt af EU-Domstolen lægges op til en æn-
dring af dansk praksis i forhold til moms på undervisning.
I min besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 109 (2022/23, 1. saml.) redegjorde jeg for
EU-Kommissionens initiativret, når der skal fremsættes EU-forslag, og kravet om en-
stemmig vedtagelse af ændringsforslag i Rådet.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der i den omtalte periode ikke har været rettet hen-
vendelse til EU-Kommissionen i forhold til den momsmæssige behandling af undervis-
ning.
Skatteministeriet har gennemført to landeundersøgelser blandt de øvrige EU-medlems-
lande, som viser, at i de responderende lande er undervisning i fitness og dans momsplig-
tigt med den normale momssats. Danmark er således det eneste land i forhold til de re-
sponderende lande, som i dag momsfritager undervisning i fitness og dans mv., som ud-
bydes med gevinst for øje, jf. mine besvarelser af SAU alm. del
spørgsmål 804
(2021/22) og SAU B 10
spørgsmål 21 (2022/23, 1. saml.).
Det er vurderingen fra Skatteministeriet, at EU-Domstolens praksis stemmer overens
med det grundlæggende momsretlige udgangspunkt
i EU’s momsregler
om, at private ak-
tørers udbud af varer og ydelser med gevinst for øje er momspligtigt.
Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke er udsigt til at få ændret momsdirektivet.
Side 2 af 2