Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2760790_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. oktober 2023
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2023-05499
2969590
Besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Derfor er det hele kok-
set i Kongsmark”, Jydske-Vestkysten
den 20. august 2023, her-
under besvare følgende spørgsmål:
Er projektet Kongsmark med ferieboliger/timeshare-lejlig-
heder, der i udgangspunktet skal sælges til tyskere, en ca-
moufleret omgåelse af den danske sommerhusregel?
Er projektet med salg af ferieboliger/timeshare-lejligheder
til udlændinge en ny konstruktion på det danske marked, el-
ler kendes der til andre lignende projekter gennem årene?
Kan udlændinge, der køber sig ind i Kongsmark, på nogen
måde bruge det som argument for at have en tilknytning til
Danmark, der kan bruges ved et senere ønske om at købe et
sommerhus i Danmark evt. gennem en dispensationsansøg-
ning?
Kan Kongsmark ende med at blive til ferieboliger på uden-
landske hænder, hvis den bagvedliggende model for Kongs-
mark går konkurs, og konstruktionen efterfølgende splittes
op?
Hvordan stiller regeringen sig til kommende, lignende pla-
ner som Kongsmark, som den tyske hotelgruppe Heimatha-
fen Hotels har ambitioner om at opføre tre til fem af på den
jyske vestkyst i de kommende år?
Giver sagen om Kongsmark umiddelbart regeringen anled-
ning til at se nærmere på den anvendte og lignende forret-
ningsmodeller set i relation til den danske sommer-husre-
gel?”
Svar
:
Det kan generelt oplyses, at der i erhvervelsesloven, som hører under justits-
ministerens område, er fastsat regler om køb af fast ejendom af personer og
selskaber mv., som ikke har bopæl, henholdsvis hjemsted, i Danmark i er-
hvervelseslovens forstand. Der er endvidere i sommerhusloven, som hører
under ministeren for landdistrikters område, fastsat regler om erhvervsmæs-
sig udlejning af sommerhuse mv. samt om tilladelse til hoteldrift.
Side 2/6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Til brug for besvarelsen af spørgsmålets punkt 1, 2, 4, 5 og 6 har Justitsmi-
nisteriet indhentet en udtalelse fra Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:
”Plan-
og Landdistriktsstyrelsen har meddelt tilladelse til er-
hvervsmæssig udlejning af 36 hotelhytter på Rømø, Kongs-
mark, som led i hoteldrift i henhold til sommerhusloven. Styrel-
sen antager, at det er dette projekt, der henvises til.
Ansøger har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at ejerskabet
konstrueres sådan, at en ejerlejlighedsforening ejer reception og
serveringslokale, mens hver enkelt hotelhytte ejes af selvstæn-
dige erhvervsvirksomheder. Hver ejer af en hotelhytte ejer for-
uden hotelhytten en andel af henholdsvis receptionen, serve-
ringslokalet og grunden.
Det fremgår endvidere af sagen, at der i vedtægterne vil stå, at
ejerne af hotelhytterne skal stille hotelhytterne til rådighed for
ejerforeningen eller formidleren, der har den fulde råderet over
de enkelte hotelhytter hele året. Det fremgår endvidere af sagen,
at ejeren af den enkelte hotelhytte ikke må præge hotelhytten
individuelt, kun må bruge hotelhytten mod almindeligt veder-
lag, og at der ikke gives fortrinsret eller brugsret til en bestemt
hotelhytte for ejeren.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i den pågældende sag på
baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at hotelvirk-
somheden opfylder sommerhuslovens hotelbegreb og derfor
meddelt tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.
Det bemærkes, at det ikke har betydning for vurderingen af, om
hotelbegrebet er opfyldt, hvorvidt virksomheden er udenlandsk
eller dansk ejet.
Får styrelsen oplysninger om, at hotelvirksomheden muligvis
overtræder vilkårene i tilladelsen, kan styrelsen oprette en til-
synssag.
Individuelt ejede hotelhytter kan ejes som led i hoteldrift af dan-
ske og udenlandske statsborgere eller virksomheder. Det forud-
sætter, at der skal være tale om en selvstændig erhvervsvirksom-
hed for de enkelte ejere af hotelhytterne, at der er overnattende
gæster, og at der er mulighed for servering.
Efter praksis tillades det, at de enkelte ejere overnatter i hotel-
hytterne (dvs. til egen brug) i op til ca. 5 uger årligt, og ejeren
vil ikke kunne gøre krav på, at brugen skal ske i ejerens egen
hotelhytte.
Side 3/6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Sommerhusloven begrænser således ikke
og har heller ikke
hidtil begrænset
udenlandske investorer i at investere i danske
feriecentre og således drive hotelvirksomhed i Danmark.
Feriehoteller med individuelt ejede hotelhytter findes flere ste-
der i Danmark.
Såfremt hotelvirksomheden senere ophører, og hotelhytterne
eventuelt ønskes solgt videre og omdannet til private ferieboli-
ger, vil erhvervelsesloven, der administreres af Civilstyrelsen,
kunne være aktuel.
I sager, hvor Plan- og Landdistriktsstyrelsen meddeler tilladelse
til erhvervsmæssig udlejning til fritliggende hytter i forbindelse
med hoteldrift, vejleder styrelsen bl.a. om erhvervelsesloven.
Styrelsen oplyser, at udlændinge, der ikke har haft fast bopæl i
Danmark i mindst 5 år og ejer en hotelhytte i et kompleks, hvor
disse bliver omdannet til private feriehytter, ikke uden Civilsty-
relsens tilladelse efter erhvervelsesloven kan beholde en sådan.
I forhold til sommerhuslovens regler kræver erhvervsmæssig
udlejning efter en omdannelse til private ferieboliger tilladelse
hertil fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, uanset om udlejer er
dansk eller udenlandsk, og praksis for tilladelse er restriktiv.
Dansk turisme har stor betydning for vækst og udvikling i hele
Danmark, herunder i landdistrikterne, og er grundlag for mange
arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at Danmark har gode vilkår
for turismen, blandt andet gennem mulighed for erhvervsmæs-
sig udlejning af ferieboliger, hvilket kan ske eksempelvis gen-
nem feriekomplekser, som vi ser det på Rømø eller vestkysten.
Disse feriekomplekser og andre former for erhvervsmæssig ud-
lejning af overnatningsmuligheder skal samtidig overholde reg-
ler og praksis, der imødegår hensynet til sommerhuslovens ho-
vedformål om at hindre øget pres på landets rekreative arealer,
og at erhvervelsesloven ikke omgås.
Der henvises i øvrigt til Kirkeministeriets bidrag til justitsmini-
sterens besvarelse af 7. september 2023 af spørgsmål nr. 1154
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålets punkt 3 har Justitsministeriet end-
videre indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, som administrerer erhver-
velsesloven. Civilstyrelsen har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen
behandler konkrete ansøgninger om tilladelse til
erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i erhvervelsesloven.
Side 4/6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Tilladelse i henhold til erhvervelsesloven gives kun til køb af en
nærmere angivet fast ejendom.
Når styrelsen behandler en ansøgning om erhvervelse af en fast
ejendom, har det ikke betydning for styrelsens vurdering af an-
søgningen, om den faste ejendom er en del af et projekt.
Efter erhvervelsesloven kan personer, der ikke aktuelt har fast
og varig bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft
fast og varig bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år (bopæls-
krav), kun med Civilstyrelsens tilladelse erhverve fast ejendom
i Danmark. Erhvervelsesloven skeler ikke til erhververens nati-
onalitet.
”Fast ejendom” i erhvervelseslovens forstand omfatter bl.a.
også bygninger på lejet grund, ejerlejligheder og andelslejlighe-
der. Alle ejendomme, der ikke anvendes af ejeren som helårs-
bolig, betragtes som sekundærbolig (herunder sommerhuse).
Når man ikke opfylder bopælskravet, kræver erhvervelse af en
sekundærbolig Civilstyrelsens tilladelse.
For at få tilladelse til at købe en sekundærbolig i Danmark er det
et krav, at ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Dan-
mark. Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af
ansøgerens tidligere ophold i Danmark, og om vedkommende
har særlig familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til
Danmark. Det kan også indgå i vurderingen, om ansøgeren har
en særlig tilknytning til den ejendom, som vedkommende øn-
sker at købe.
Efter styrelsens praksis lægges hovedvægten ved tilknytnings-
vurderingen på, om ansøgeren regelmæssigt og igennem en læn-
gere periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.
Som udgangspunkt vil 25 ferieophold af minimum en uges va-
righed over en periode på 25 år efter praksis være udtryk for en
særlig stærk tilknytning til Danmark. Udgangspunktet kan efter
en konkret vurdering fraviges, hvis ansøgerens øvrige tilknyt-
ning til Danmark er særlig stærk.
Ophold af kortere varighed som f.eks. weekendophold tillægges
som udgangspunkt mindre vægt ved tilknytningsvurderingen.
Ophold, der har relation til ansøgers studie eller arbejde tillæg-
ges som udgangspunkt ikke vægt ved tilknytningsvurderingen.
De tidligere ophold skal kunne dokumenteres i relevant omfang.
Der stilles således krav om, at ansøgeren angiver tidspunktet for
og varigheden af opholdet, ligesom ansøgeren som udgangs-
punktet skal kunne angive opholdssted samt karakteren af hvert
enkelt tidligere ophold.
Side 5/6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det har ikke betydning for tilknytningsvurderingen, hvilken
specifik bolig ansøgeren har opholdt sig i under ferieopholdet i
Danmark.”
Der kan i øvrigt henvises til justitsministerens besvarelse af 7. september
2023 af spørgsmål nr. 1553-1555 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 6/6