Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2767952_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 25. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 147
(alm. del) efter ønske fra Kim Valentin (V) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der processen for Danmarks drøftelser med
de øvrige EU-lande om dansk tilslutning til de elementer af migrations- og asylpag-
ten, som Danmark kan deltage i på et mellemstatsligt grundlag i kraft af henholdsvis
Schengenteknikaliteten og parallelaftalerne om dansk deltagelse i Dublin-forord-
ningen og Eurodacforordningen.
Svar:
Danmark er grundet retsforbeholdet ikke bundet af de fem lovforslag indeholdt i
migrations- og asylpagten, men kan, når retsakterne er vedtaget, tiltræde Eurodac-
forordningen og Forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere
ved de ydre grænser samt dele af Forordning om asylforvaltning og migrationssty-
ring og Forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrati-
ons- og asylområdet.
For så vidt angår forslag til forordning om indførelse af screening af tredjelands-
statsborgere udgør den en udbygning af Schengenreglerne. Det følger af Protokol
nr. 22 om Danmarks stilling, artikel 4, at Danmark inden seks måneder efter, at Rå-
det har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schen-
genreglerne, træffer afgørelse om at gennemføre indholdet af ændringerne i nati-
onal lovgivning.
For så vidt angår Eurodac-forordningen, Forordning om asylforvaltning og migrati-
onsstyring og Forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på mi-
grations- og asylområdet, udgør de/dele heraf ændringer af henholdsvis forordning
nr. 603/2013 (Eurodac-forordningen) og forordning nr. 604/2013 om fastsættelse
af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse (Dublin-forordningen)
som Danmark deltager i på mellemstatsligt grundlag via en parallelaftale.
19. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14943
2472378
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om om dansk tilslutning til migrations- og asylpagten, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det følger af denne aftales artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer i forord-
ningerne, meddeler Danmark, hvorvidt man ønsker at gennemføre indholdet af æn-
dringerne. Meddelelse til Kommissionen skal gives på tidspunktet for vedtagelsen
af ændringerne eller ske inden 30 dage herefter.
Hvis Danmark beslutter at gennemføre indholdet af ændringerne, anføres det i
meddelelsen, om gennemførelsen kan ske administrativt eller det kræver godken-
delse i Folketinget.
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
2/2