Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2660414_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
9. februar 2023
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 17. januar
2023 stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der ligger til grund for det svenske
EU-formandskabs prioritering af arbejdet med styrkelse af bankunionen? Der er nu
kommet større klarhed omkring en række af de tidligere udeståender i forbindelse
med vurderingen af mulig dansk deltagelse i bankunionen i 2019, herunder Brexit
og EU-implementeringen af Basel-anbefalingerne, kan ministeren på denne bag-
grund opliste fordele og ulemper ved dansk deltagelse i bankunionen?
Svar
Det styrkede banksamarbejde (bankunionen) er i funktion og består af et fælles til-
syn (SSM) og fælles rammer for håndtering af nødlidende banker (SRM), herunder
en fælles afviklingsfond finansieret ved bidrag fra kreditinstitutter i de deltagende
lande (SRF). Eurolandene deltager automatisk i bankunionen, mens ikke-eurolande
kan vælge at deltage. Blandt ikke-eurolandene deltager Bulgarien.
EU-drøftelserne om styrkelse af bankunionen omfatter fire arbejdsspor:
•
•
•
•
Rammerne for håndtering af nødlidende kreditinstitutter og for brug af na-
tionale indskydergarantiordninger
Fælles indskyderforsikringsordning (kun for lande i bankunionen)
Indre marked for banktjenester (grænseoverskridende bankintegration)
Regulering af risiko på bankers beholdning af statsobligationer
Arbejdssporene vedrører finansiel EU-regulering, som generelt gælder for alle EU-
lande, med undtagelse af forslag om fælles indskyderforsikringsordning, som kun
gælder for lande i bankunionen. Alle EU-lande deltager i drøftelserne om finansiel
EU-regulering og styrkelse af bankunionen, uanset deltagelse i bankunionen. Drøf-
telserne foregår blandt økonomi- og finansministre i udvidet eurogruppe og på tek-
nisk niveau. Drøftelserne ledes af faste formænd og ledes ikke af det roterende EU-
formandskab, og således ikke af det svenske formandskab i 1. halvår 2023.
EU-landene er enige om på kort sigt, dvs. i denne Kommissions periode til 2024,
at fokusere på EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende banker og nationale
indskydergarantier i form af en revision af direktiv om genopretning og afvikling af
Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om det svenske EU-formandskabs prioritering af arbejdet med styrkelse af bankunionen, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren
2660414_0002.png
Side 2 af 2
kreditinstitutter (BRRD) og en revision af direktiv om nationale indskydergaranti-
ordninger (DGSD), jf. en erklæring fra udvidet eurogruppe 16. juni 2022. Landene
er enige om efterfølgende og med konsensus at identificere mulige yderligere skridt
til at styrke bankunionen.
Et forslag fra Kommissionen til revision af BRRD/DGSD ventes i 1. halvår 2023
og vil omfatte alle EU-lande. Det svenske formandskab ventes at prioritere frem-
skridt i Rådet med forhandlinger om forslaget.
Den daværende regering besluttede i juli 2017 at nedsætte en arbejdsgruppe vedr.
mulig dansk deltagelse i bankunionen. Arbejdsgruppen aflagde sin rapport i decem-
ber 2019. Arbejdsgruppen konkluderede, at
”Det
er samlet set vurderingen, at der
er mange forhold, der taler for dansk deltagelse
i banksamarbejdet”,
og at de ude-
stående forhold, der blev rejst i en rapport fra 2015, er blevet afklaret eller konkre-
tiseret (håndtering af realkreditten mv.). For en uddybning af disse forhold henvises
til rapporten.
1
Regeringen har ikke taget stilling til spørgsmålet om eventuel dansk deltagelse i
bankunionen.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Økonomiminister
Link til rapport: https://em.dk/nyhedsarkiv/2019/december/rapport-fra-arbejdsgruppen-om-mulig-dansk-
deltagelse-i-det-styrkede-banksamarbejde/.
1