Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2670766_0001.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 272
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9399
Den 19. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 272 (EUU alm. del) stillet 25. august 2022 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 272
”Ministeren
bedes oplyse, om regeringen vil indføre et nationalt forbud mod PFAS i alle
forbrugerprodukter, sådan som Forbrugerrådet har foreslået (jf. artiklen Organisationer kræver forbud
mod PFAS, TV2, 5 august 2022), samt redegøre for de EU-retslige aspekter af et sådan forbud, idet
spørgerne bemærker, at en rapport fra Nordisk Ministerråd i 2019 har vist, at fluor-stoffer, herunder
PFAS koster mellem 750-1250
nordiske borgere livet om året (”The cost of inaction, A socioeconomic
analysis of environmental and health impacts linked to exposure to PFAS”).”
Svar
Jeg deler Forbrugerrådet TÆNKs bekymring om den udbredte anvendelse af og forureningen med
PFAS. Derfor har vi igangsat en lang række initiativer siden Korsør-sagen, og regeringen har senest
taget beslutning om at få udarbejdet en national strategi for PFAS.
Det er vigtigt, at vi får begrænset de mange kilder til udsættelse for PFAS. Derfor er de danske
myndigheder gået sammen med myndighederne i Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland om, at
udarbejde et forslag under REACH-forordningen om at begrænse så mange anvendelser af så mange
PFAS som muligt. Forslaget skal indsendes til det Europæiske Kemikalieagentur januar 2023.
Når der er indsamlet tilstrækkeligt med information i det forberedende arbejde med EU-
begrænsningen, vil jeg undersøge muligheden for en national begrænsning af PFAS for relevante
produktgrupper. Nationale begrænsninger skal være proportionale og kræver derfor dokumentation
på linje med det, der ligger bag en begrænsning i EU, for ikke at være i strid med EU-retten.
De EU-retslige aspekter
Indførelse af forbud og begrænsninger af fremstillingen, anvendelsen eller markedsføringen af et stof
som sådan, i en blanding eller i en artikel vil kun kunne ske i
henhold til procedurerne i EU’s generelle
kemikalieregulering, REACH-forordningen.
Det betyder, at begrænsningsproceduren i REACH artikel 68-73 skal iværksættes, og konkret
indebærer dette, at der skal udarbejdes et forslag til en ny begrænsning. Ifølge REACH-forordningen
kan Kommissionen såvel som en medlemsstat selv tage initiativ hertil. Ved medlemsstatens initiativ,
vil denne medlemsstat skulle udarbejde et såkaldt bilag XV-dossier, hvori det dokumenteres, at den
pågældende form for fremstilling, anvendelse eller markedsføring af stoffet udgør en uacceptabel
risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, og som det er
nødvendigt at imødegå på EU-plan. Med EFTA-domstolens afgørelse E-9/16 er det desuden blevet
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om, hvor Danmark er forhindret i at lave nationale totalforbud imod anvendelse PFAS på grund af totalharmonisering i EU, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
anerkendt, at en medlemsstat kan indføre midlertidige nationale begrænsninger, såfremt
begrænsningsproceduren i REACH for en tilsvarende begrænsning allerede er iværksat i EU, eller hvis
medlemsstaten straks selv tager initiativ til at iværksætte begrænsningsproceduren, som beskrevet
ovenfor. De midlertidige nationale regler skal være i overensstemmelse med TEUF artikel 34-36 og vil
skulle notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, som indebærer en stand-still periode
på tre til seks måneder.
De midlertidige nationale begrænsninger skal ophæves ved afslutningen af EU-
begrænsningsproceduren. Hvis der omvendt ikke kan dokumenteres en uacceptabel risiko på EU-plan,
men kun på nationalt plan, bringes begrænsningsproceduren til ophør. I dette tilfælde vil
medlemsstaten derefter kunne indføre nationale regler, forudsat at reglerne er i overensstemmelse
med TEUF artikel 34-36. Sådanne regler vil skulle notificeres i henhold til
informationsproceduredirektivet.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
2