Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2670742_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1777
Den 3. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 48 (EUU alm. del) stillet 8. februar 2023 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 48
”Ministeren
bedes redegøre for indholdet af det REACH-begrænsningsforslag vedr.
PFAS, som Danmark har indsendt til EU's Kemikalieagentur (ECHA), herunder
redegøre for, hvilke konkrete begrænsninger af PFAS-anvendelser forslaget indeholder.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Forslaget
til en REACH anvendelsesbegrænsning af PFAS, som Danmark sammen med Tyskland,
Nederlandene, Sverige og Norge har indsendt til ECHA, er bygget op omkring en fare- og risikovurdering
samt en konsekvensanalyse (impact assessment). Det følger af REACH, at forslaget skal indsendes i en
fast skabelon, jf. REACH bilag XV (herefter bilag XV rapporten).
Som en del af konsekvensanalysen er der udarbejdet analyser af alternativer, en socioøkonomisk analyse
samt vurderinger af de mest hensigtsmæssige begrænsningsmuligheder. Baseret på denne analyse anses
den mest hensigtsmæssige begrænsning at være et forbud mod fremstilling, markedsføring (inkl.
import) og anvendelse af alle PFAS, dog med visse anvendelsesspecifikke (tidsbegrænsede) undtagelser.
Den foreslåede juridiske tekst til REACH begrænsningsforslaget er angivet på side 4-8 i
bilag XV
rapporten
1
.
Kolonne 1 angiver hvilke stoffer, der er omfattet af forslaget til anvendelsesbegrænsning.
Kolonne 2 angiver, hvilke betingelser, der foreslås for de omfattede stoffer. I kolonne 2 punkt 4-6
beskrives de specifikke (tidsbegrænsede) undtagelser for anvendelse. For alle anvendelser, som
ikke
er
nævnt i punkt 4-6, forslås et forbud til ikrafttræden efter en overgangsperiode på 18 måneder. Forslaget
indeholder således ikke en positiv oplistning af alle produkter, som forbydes.
Forslaget om forbud efter en overgangsperiode på 18 måneder omfatter fx alle tekstiler undtagen i
industrielle og professionelle anvendelser af filtre samt personlige værnemidler (PPE) til beskyttelse
mod risici, som kan have meget alvorlige konsekvenser såsom død eller uoprettelige sundhedsskade.
For sådanne personlige værnemidler foreslås en undtagelse på 13,5 år.
Forslaget om forbud efter en overgangsperiode på 18 måneder omfatter fx også byggeprodukter
herunder maling, samt forbrugerprodukter, herunder kosmetiske produkter, imprægneringsmidler,
skivoks og stegepander. De fleste anvendelser af medicinsk udstyr er også omfattet, dog er der foreslået
enkelte tidsbegrænsede undtagelser fx på 13,5 år for implanterbart medicinsk udstyr såsom pacemakers.
1
https://echa.europa.eu/documents/10162/4e564987-9902-9d7e-3fab-2d7f73753053
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om indholdet af det REACH-begrænsningsforslag vedr. PFAS, som Danmark har indsendt til EU's Kemikalieagentur, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
2670742_0002.png
I punkt 4 er der foreslået tidsubegrænsede undtagelser for aktivstoffer i biocider, pesticider samt
lægemidler til dyr og mennesker. I afsnit 2.2.3 i
bilag XV rapporten
beskrives, at det skyldes, at disse
anvendelser er omfattet af deres egen lovgivning, hvor stofferne vurderes og evt. godkendes til
anvendelse af videnskabelige udvalg under EFSA, ECHA og EMA samt af de nationale kompetente
myndigheder (Lægemiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen). Afsnit 2.2.3 indeholder også en opfordring til
EU Kommissionen om at opdatere de respektive sektor-reguleringer af biocid, pesticid og lægemiddel
aktivstoffer, således at anvendelse af aktivstoffer, der betragtes som PFAS, begrænses mest muligt.
Eventuelle PFAS hjælpestoffer i biocider, pesticider samt lægemidler til dyr og mennesker er omfattet
af forslaget til anvendelsesbegrænsningen af PFAS under REACH, og der foreslås et forbud efter en
overgangsperiode på 18 måneder.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
2