Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2679995_0001.png
22. marts 2023
J.nr. 2023 - 2145
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 23. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om beføjelser i momsdirektivet til at definere kulturelle tjenesteydelser der dermed kan momsfritages, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2679995_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at forarbejder til EU’s momsdirektiv samt en række EU-domme
bl.a. C-592/15 har fastlagt, at medlemsstaterne har en vid skønsbeføjelse til at definere,
hvilke
aktiviteter der kan kategoriseres som ”visse kulturelle tjenesteydelser” og som kon-
sekvens heraf kan momsfritages jf. EU’s momsdirektiv?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis fitnessundervisning, yoga, mu-
sik, håndarbejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til
styresignal om en ændring af praksis vedrørende momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
I forhold til det konkrete spørgsmål kan jeg bekræfte, at fortolkningen af momsfritagelsen
for kulturelle aktiviteter i vid udstrækning er overladt til EU-medlemslandene. Dette er
kun naturligt, når kultur er forskelligt fra land til land.
Det er dog vigtigt at understrege, at ved fortolkning af EU-momsdirektivet gælder der det
helt overordnede princip, at momsfritagelser fortolkes indskrænkende, da disse er undta-
gelser fra momspligten.
Den danske momsfritagelse for visse kulturelle aktiviteter er baseret på en bestemmelse i
det fælles EU-momsdirektiv, og hverken den danske momslov eller momsdirektivet inde-
holder en udtømmende liste over de momsfritagne kulturelle aktiviteter.
I den danske momslov nævnes dog eksempler på momsfritagne kulturelle aktiviteter, som
bl.a. tæller biblioteker, museer og zoologiske haver og på kulturelle aktiviteter, som ikke
anses for omfattet af momsfritagelsen, såsom radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og
teaterforestillinger, koncerter o.lign.
Det følger bl.a. af den omtalte EU-dom i sag C-592/15, at det er op til medlemsstaterne
at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser de fritager under henvisning til de mange for-
skelligartede regionale kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU og
nogle gange inden for den samme medlemsstat.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om beføjelser i momsdirektivet til at definere kulturelle tjenesteydelser der dermed kan momsfritages, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2679995_0003.png
EU-Domstolen har endvidere i sag C-90/16 udtalt, at en aktivitet kan henhøre under be-
grebet kulturelle ydelser i momsdirektivets forstand, når aktiviteten, henset til sin udø-
velse, historie og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i
denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, hvorved den kan betragtes som en del af
medlemsstatens kultur.
Alt i alt er det således korrekt, at momsdirektivet giver medlemsstaterne et vist råderum i
forhold til fortolkningen af begrebet kulturelle aktiviteter, så længe fortolkningen ligger
indenfor de nævnte rammer.
Hvorvidt en ydelse kan anses for at være kulturel i momsdirektivets og momslovens for-
stand kræver derfor en konkret vurdering af den enkelte ydelse, herunder hvorvidt ydel-
sen kan anses for at optage en plads i Danmarks sociale og kulturelle arv.
Da det ikke er muligt at opstille et samlet overblik over, hvilke ydelser der aktuelt er
momsfritaget efter bestemmelsen, har den enkelte aktør mulighed for at anmode Skatte-
forvaltningen om et bindende svar på, hvorvidt de ydelser, man leverer, kan omfattes af
momsfritagelsen for kulturelle ydelser. Det er dog umiddelbart vanskeligt at se, at fx fit-
nessundervisning kan anses for at optage en plads i Danmarks sociale og kulturelle arv.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del
spørgsmål 763 (2021/22).
Side 3 af 3