Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2680001_0001.png
22. marts 2023
J.nr. 2023 - 2148
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 af 23. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om momsfritagelse for privatejede motionscentre, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2680001_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes bekræfte, at Skatteministeriet på eget initiativ allerede i 2001 forsøgte at
få ophævet momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser for privatejede motionscen-
tre.
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om en indskrænkelse af momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
I forhold til det konkrete spørgsmål har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Skattesty-
relsen, som jeg kan henholde mig til:
”Skattestyrelsen er ikke bekendt med, hvorvidt Skatteministeriet i 2001 på eget initiativ
skulle have taget skridt til at ophæve momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser
for privatejede motionscentre.
Med spørgsmålet tænkes muligvis på den ændring af momsloven, der blev vedtaget i år
2000, hvor der blev indført et krav om, at momsfritagelsen af amatørsport forudsætter, at
virksomheden ikke drives med gevinst for øje. Kravet fremgik dengang af momsdirekti-
vet, men ikke af momsloven. I to sager mod bowlingcentre, der blev drevet med gevinst
for øje, fastslog landsretten, at der ikke var hjemmel i den dagældende momslov til at be-
grænse momsfritagelsen af amatørsport til virksomheder, som ikke blev drevet med ge-
vinst for øje. På den baggrund blev momsloven ændret ved lov nr. 189 af 22. marts 2000
om ændring af lov om merværdiafgift, så kravet om, at amatørsport ikke må drives med
gevinst for øje for at være omfattet af momsfritagelsen, fremgik af lovens ordlyd.
Sideløbende verserede en tredje sag, hvor et motionscenter var blevet nægtet momsfrita-
gelse efter undervisningsfritagelsen. Med baggrund i dommene i sagerne vedrørende bow-
lingcentrene tog Skatteministeriet imidlertid bekræftende til genmæle og anerkendte, at
motionscenteret i stedet havde krav på momsfritagelse efter bestemmelsen om amatør-
sport indtil den ovenfor omtalte ændring af momsloven i år 2000. Landsretten fastslog
dog i sagens hovedspørgsmål, at motionscenterets ydelser ikke kunne anses for
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om momsfritagelse for privatejede motionscentre, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2680001_0003.png
undervisning i legemsøvelser, da ydelserne ikke indeholdt et tilstrækkeligt element af un-
dervisning. Herved blev motionscenterets ydelser anset for momspligtige fra lovændrin-
gens ikrafttræden.”
Side 3 af 3