EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af korrespondance mellem Skatteministeriet og Justitsministeriet vedr. fortolkningen af EU-Kommissionens henstilling om udelukkelse af skattelyvirksomheder fra offentlig støtte, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

24. september 2020

J.nr. 2020 - 8222

Kontor:

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

International koordinering [IKO]

Europa-Kommissionens svar på spørgsmål vedr. Kom-

missionens henstilling af 14. juli 2020 om afskæring af

støtte til virksomheder med forbindelse til lande på EU’s

liste over skattely

I dette notat redegøres der for hovedtrækkene i de spørgsmål, der blev stillet til Kommis-

sionen, samt for hovedtrækkene i Kommissionens svar. Der knyttes desuden visse be-

mærkninger til svarene.

1. Indirekte ejerskab via et mellemliggende selskab i et EU-/EØS-land

De rejste spørgsmål

I det til Kommissionen fremsendte notat redegøres der for den fortolkning af reglerne

om etableringsretten, som de danske myndigheder har lagt til grund ved udformningen af

regelsættet om COVID-19 hjælpepakkerne.

Der redegøres i notatet for, at det er lagt til grund, at det

–

uden for misbrugssituationer

–

vil være i strid med etableringsretten (artikel 49 TEUF) at afskære støtte til et dansk sel-

skab, der ejes af et selskab i et andet EU- eller EØS-land, blot med henvisning til at det

danske selskab indgår i en koncern, der ultimativt ejes af et selskab hjemmehørende i et

land på EU’s sortliste.

Dette skyldes, at det fremgår af EU-Domstolens faste retspraksis, at

”enhver form for natio-

nale regler, som ganske vist finder anvendelse uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, men

kan gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt for unionsborgerne at udøve den i traktaten sikrede etab-

leringsfrihed, [udgør] en restriktion i artikel 49 TEUF’s forstand”.

Der henvises i den forbindelse

til et eksempel fra den retspraksis, hvor dette er fastslået

Herefter fremhæves det, at der efter denne praksis foreligger en restriktion, selv om den

pågældende regel (her en regel om at afskære støtte) ikke er udtryk for en forskelsbehand-

ling mellem på den ene side tilfælde, hvor der er en ejer i et andet EU-/EØS-land, og på

den anden side tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet.

Som et særligt relevant eksempel i forhold til den konkrete problemstilling henvises til

EU-Domstolens dom i sag C-299/02, Kommissionen mod Nederlandene, der vedrørte

en regel, hvorefter et skib ikke kunne indregistreres i Holland, hvis det var ejet af et sel-

skab, der enten havde en majoritet af ejere eller et eller flere direktionsmedlemmer, der

ikke var hjemmehørende i EU/EØS. Denne regel gjaldt uden forskelsbehandling for

Udsagnet er indeholdt i en meget omfattende retspraksis, og den dom, der konkret er henvist til, indeholder yderligere

henvisninger til en række tidligere domme.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af korrespondance mellem Skatteministeriet og Justitsministeriet vedr. fortolkningen af EU-Kommissionens henstilling om udelukkelse af skattelyvirksomheder fra offentlig støtte, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

både selskaber i Holland og selskaber i andre EU-lande, men blev alligevel anset for en

EU-retsstridig restriktion i etableringsretten.

På den baggrund anmodes Kommissionen bl.a. om at oplyse, om henstillingen skal for-

stås således, at det er Kommissionens opfattelse, at det ikke vil være en restriktion i etab-

leringsretten at afskære støtte i de omhandlede tilfælde. I bekræftende fald anmodes

Kommissionen om at forklare, hvorfor den ikke er enig i de danske myndigheders for-

tolkning af EU-retten og EU-Domstolens praksis.

Kommissionens svar

I svaret tilkendegives det, at henstillingen af 14. juli 2020 er udtryk for Kommissionens

officielle holdning til de spørgsmål, der behandles i henstillingen, og at alle relevante tje-

nestegrene i Kommissionen, herunder dens Juridiske Tjeneste, deltog ved henstillingens

udformning. Derfor kan henstillingen ifølge svaret også tages som udtryk for Kommissio-

nens holdning til fortolkningen af reglerne om den frie bevægelighed. Det fremhæves

dog, at dette ikke præjudicerer EU-Domstolens stillingtagen til fortolkningen af EU-ret-

ten.

Herefter tilkendegiver Kommissionen, at der kun foreligger en restriktion i en af de frie

bevægeligheder, hvis en national regel indebærer en forskelsbehandling mellem en rent

national situation og en situation, hvori der er tale om transaktioner involverende andre

EU-lande. Det er ikke tilfældet i en situation, hvor fx et dansk selskab, der direkte ejes af

et selskab i et land på sortlisten afskæres fra støtte på samme måde, som når et dansk sel-

skab ejes af et eller flere selskaber i en eller flere medlemsstater, som ultimativt ejes af et

selskab i et land på sortlisten. Efter Kommissionens opfattelse kræver den fri bevægelig-

hed ikke, at disse to situationer ikke kan behandles ens.

Kommissionen bemærker videre, at dommen i sag C-299/02. Kommissionen mod Hol-

land, synes at være grund til ”misforståelsen”,

idet denne dom efter Kommissionens op-

fattelse vedrører en situation, hvor der forelå en forskelsbehandling. Et hollandsk selskab

med hollandske ejere ville nemlig ikke blive ramt af den hollandske regel om, at flertallet

af ejerne skulle være hjemmehørende i EU/EØS.

Bemærkninger til svaret

Det var af Kommissionen blevet oplyst, at spørgsmålene vedrørende fortolkningen af

traktatens bestemmelser om etableringsretten ville blive fremsendt til Kommissionens Ju-

ridiske Tjeneste med henblik på en konkret og uddybende besvarelse. Svaret på alle de

rejste spørgsmål er imidlertid afgivet af en afdelingschef i TAXUD (Generaldirektoratet

for Skatter og Afgifter), og det fremgår klart (om end indirekte), at svaret ikke er god-

kendt af Kommissionens Juridiske Tjeneste. Svaret fremstår heller ikke som en officiel

holdning på vegne af den samlede Kommission, selvom det på forhånd var varslet, at

dette ville være tilfældet, og svaret uddyber desværre heller ikke Kommissionens juridiske

analyse i nævneværdig grad.

Svaret kommenterer fx reelt ikke den faste retspraksis, som der er henvist til i det af Skat-

teministeriet fremsendte notat, selv om denne retspraksis netop ikke gør det til en forud-

Side 2 af 5

sætning for eksistensen af en restriktion i etableringsfriheden, at der foreligger en for-

skelsbehandling af rent nationale situationer og situationer, der involverer flere EU-lande.

Kommissionen henviser heller ikke til domme, der underbygger Kommissionens fortolk-

ning.

Kommissionen kommenterer dog overordnet dommen i sag C-299/02, Kommissionen

mod Nederlandene, idet Kommissionen bemærker, at et hollandsk selskab med holland-

ske ejere og direktionsmedlemmer godt kunne indregistrere et skib i Holland. Der forelå

derfor

–

hævder Kommissionen

–

en forskelsbehandling i forhold til udenlandsk ejede

skibe, der eventuelt ikke ville kunne indregistreres i Holland på grund af de hollandske

krav til ejerskab og ledelse i de selskaber, der ønskede at indregistrere skibe i Holland.

Til Kommissionens udsagn om denne dom bemærkes, at sagen vedrørte hollandske reg-

ler, der indebar, at et hollandsk selskab med en majoritet af ejere og/eller et eller flere di-

rektionsmedlemmer hjemmehørende i et tredjeland var afskåret fra at indregistrere et skib

i Holland. Reglerne gjaldt derfor for hollandske selskaber helt på samme måde og i

samme omfang, som de gjaldt for selskaber i andre EU-lande. Det er i relation til sam-

menligningen irrelevant, at et hollandsk selskab med hollandske ejere og direktionsmed-

lemmer ikke ville være afskåret fra at indregistrere et skib i Holland

–

det ville et dansk

selskab med danske ejere og danske direktionsmedlemmer jo fx heller ikke.

Derfor var de hollandske regler ikke udtryk for en forskelsbehandling, hvilket Kommissi-

onen i øvrigt også direkte havde fremført under retssagen.

2. Begrebet finansiel støtte

De rejste spørgsmål

I notatet fremsendt til Kommissionen henvises til henstillingens punkt 2, hvor det anfø-

res, at der ”[v]ed

»finansiel støtte« forstås alle former for finansiel bistand til virksomheder eller selek-

tive foranstaltninger, herunder statsstøtte ydet i henhold til de nye midlertidige rammebestemmelser for

statsstøtte”.

I notatet anmodes Kommissionen om at oplyse, om dette også omfatter tilfælde, hvor en

økonomisk fordel ydes, uden at der udbetales noget beløb til den pågældende virksomhed

(fx ved en skattefritagelse), og om det i bekræftende fald også vil gælde tilfælde, hvor der

ikke er tale om en selektiv fordel, fx ved en skattefritagelse der ikke udgør statsstøtte.

Kommissionens svar

Kommissionen tilkendegiver, at henstillingen finder anvendelse, også hvor der ikke udbe-

tales noget beløb, fx ved en skattefritagelse. Ifølge Kommissionen skal den finde anven-

delse på al finansiel støtte til virksomheder, uanset støttens form.

Se generaladvokatens forslag til afgørelse, punkt 47, hvor

det bl.a. anføres: ”Ganske vist

finder denne lovgivning, som

Kommissionen har anført, anvendelse uden forskel på nederlandske selskaber og selskaber, der henhører under retsorde-

nen i de andre medlemsstater […]” (understreget her).

Side 3 af 5

Bemærkninger til svaret

Det er i lyset af svaret klart, at henstillingens anbefalinger har et særdeles bredt anvendel-

sesområde.

De vil i hvert fald finde anvendelse på alle tilfælde, hvor der faktisk udbetales beløb til

virksomheder og i alle tilfælde, hvor en økonomisk fordel, der ikke indebærer direkte ud-

betalinger af beløb, udgør statsstøtte. Det indebærer, at fx energiafgiftslovenes godtgørel-

sesregler, DIS-ordningen og tonnageskatteordningen efter anbefalingerne ikke bør kunne

anvendes på virksomheder med forbindelser til lande på sortlisten.

Kommissionen svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvorvidt henstillingens anbefalin-

ger også skal forstås som omfattende tilfælde, hvor fx skattefritagelser ikke er statsstøtte,

men fremhæver dog, at det har været hensigten med henstillingen, at formen for en finan-

siel støtte skal være uden betydning.

Da det fremgår udtrykkeligt af henstillingen, at finansiel støtte også omfatter foranstalt-

ninger, der ikke er selektive

–

og altså ikke udgør statsstøtte

–

er det vanskeligt at forstå

svaret anderledes, end at anbefalingerne også vedrører fx skattefritagelser, der ikke udgør

statsstøtte. Faktisk synes svaret at måtte forstås således, at fx enhver form for skattemæs-

sige fradrag helt bør afskæres, hvis en virksomhed har forbindelser til lande på sortlisten i

henstillingens forstand.

Svaret lægger derfor op til, at henstillingens anvendelsesområde er endnu videre, end det

hidtil har været forståelsen.

3. Delt ejerskab

De rejste spørgsmål

I notatet til Kommissionen henvises der til, at det følger af punkt 3 (d) i henstillingen, at

”virksomheder,

der modtager finansiel støtte, ikke [bør] dele ejerskab med virksomheder i jurisdiktioner,

der optræder på EU-listen

over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.”

Der stilles efter ordlyden ikke krav til størrelsen af ejerandelene, hvilket umiddelbart fører

til, at en sådan regel vil være omfattet af reglerne om kapitalens frie bevægelighed, som

også kan påberåbes af virksomheder i tredjelande, herunder lande på sortlisten. Kommis-

sionen opfordres derfor til at forklare, hvordan bestemmelsen forstås.

Kommissionens svar

Kommissionen tilkendegiver, at det

kan ”bekræftes”, at bestemmelsen kun gælder, hvis

der to ejere tilhører en gruppe af virksomheder under fælles kontrol (dvs. samme kon-

cern).

Side 4 af 5

Bemærkninger til svaret

Svaret er, trods henstillingens ordlyd, som forventet. Det ville således reelt ikke give me-

ning, hvis støtte til virksomheder skulle kunne afskæres, hvis de har en ejerandel i et sel-

skab, hvori også en virksomhed i et land på sortlisten har en ejerandel.

Fx vil virksomheder, der ejer aktier i et børsnoteret

selskab, reelt ikke kunne undgå et sådant ”delt ejerskab”, som de ty-

pisk heller ikke vil have nogen mulighed for at opnå kendskab til.

Side 5 af 5