Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2681604_0001.png
23. marts 2023
J.nr. 2023-2581
Til Folketinget
–
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 81 af 24. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om ministerstyre i Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2681604_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes bekræfte, at vi i Danmark har ministerstyre, hvorfor det er regeringens
ministre, der bestemmer og er ansvarlige for deres beslutninger, og at embedsmænd som
udgangspunkt har en rådgivningspligt, men kun har pligt til at modsætte sig en beslutning,
hvis der er tale om en ”klart ulovlig” beslutning, jf. KODEX VII for
embedsmænd i cen-
traladministrationen. Det gælder også i tilfælde, hvor bestemmelser i EU-retten ikke er
klare og entydige og derfor giver anledning til tvivl om den korrekte fortolkning.
Svar
Det er forudsat i grundlovens §§ 13 og 14, at den statslige forvaltning er opdelt i en række
ressortområder, at ministrene inden for disse områder har selvstændig kompetence som
forvaltningschefer, og at ministrene er ansvarlige for deres områder.
Ministres ansvar for deres embedsførelse er reguleret i ministeransvarlighedsloven. Det
følger af lovens § 5, stk. 1, at en minister skal overholde pligter, der påhviler vedkom-
mende efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.
Følgende fremgår af Kodex VII, s. 42, under pligten Ansvar og Ledelse om tvivlstilfælde:
”Det er den overordnede, der træffer afgørelsen, og har ansvaret for, at tvivlstilfældet af-
gøres rigtigt.
Principperne for håndtering af tvivlstilfælde handler således ikke om, i hvilken udstræk-
ning det er tilladt at bryde loven eller bryde sandhedspligten. Principperne handler om,
hvem der træffer afgørelsen og har ansvaret i tvivlstilfælde: Det er en overordnet embeds-
mand eller evt. en minister,
der træffer en sådan afgørelse, og som bærer ansvaret herfor.”
Som det fremgår af bl.a. vedlagte notits af 27. maj 2020 og svaret af 23. juni 2020 på SAU
alm. del
–
spm. 470 (Folketingsåret 2019-20), er det Skatteministeriets og Justitsministeri-
ets vurdering, at det i relation til allerede eksisterende koncerner, der er struktureret såle-
des, at et dansk selskab ejes af et selskab i EU/EØS, ville være i strid med etableringsfri-
heden, herunder kravet om ligebehandling, at afskære det danske selskab fra kompensa-
tion efter hjælpepakkerne alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske
selskab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredje-
land på EU’s sortliste.
Side 2 af 2