Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2681262_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Morten Messerschmidt
[email protected]
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 2129
[indsæt dato]
Europaudvalget har i brev af 28. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 84
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 84:
”Har
man i EU gennemført lovgivning, eller er man i EU-systemet undervejs med
lovgivning, der medfører, at virksomheder skal indføre tidsregistreringer eller
flextid for ansatte for angiveligt at beskytte arbejdstagere mod udnyttelse i forhold
til afvikling af overarbejde?”
Svar:
Jeg kan oplyse følgende vedrørende EU-regulering af tidsregistrering mv.:
Der findes på specifikke ansættelsesområder EU-regulering om registrering af an-
sattes arbejdstid. Som et eksempel herpå kan der henvises til artikel 9, b), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for
personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Denne registreringspligt er im-
plementeret i § 3, stk. 3-5, i lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for vejtransportsektoren. Registreringspligten på dette område
kan ses som dels en beskyttelse af de pågældende lønmodtagere og dels som en
forpligtelse med et trafiksikkerhedsmæssigt sigte.
Med hensyn til det generelle arbejdstidsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med til-
rettelæggelse af arbejdstiden) er der i artikel 22, stk. 1, c), en forpligtelse for ar-
bejdsgivere til at registrere arbejdstid. Denne forpligtelse vedrører dog kun arbejds-
tagere, som i medfør af artikel 22, stk. 1, a), har samtykket i at arbejde mere end 48
timer i gennemsnit om ugen.
I forhold til det generelle arbejdstidsdirektiv er det imidlertid vigtigt at være op-
mærksom på EU-Domstolens afgørelse i sag C-55/18 fra maj 2019 om registrering
af arbejdstid. Her fastslår Domstolen, at selvom der ikke i det generelle arbejdstids-
direktiv udtrykkeligt er fastsat en bestemmelse om registrering af arbejdstiden ar-
bejdstagere, der omfattes af direktivet, må en sådan forpligtelse om registrering be-
tragtes som nødvendig for at sikre den effektive virkning af direktivets bestemmel-
ser om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. Domstolen anfører således føl-
gende i dommens præmis 65:
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om lovgivning, der medfører, at virksomheder skal indføre tidsregistreringer eller flextid for at beskytte arbejdstagere i forhold til afvikling af overarbejde, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
”Selv
om et sådant behov for særlig beskyttelse kan have været medvirkende til, at
EU-lovgiver udtrykkeligt har indført en sådan forpligtelse for så vidt angår særlige
kategorier af arbejdstagere, er en lignende forpligtelse til at indføre et objektivt,
pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af den dag-
lige arbejdstid for så vidt angår alle arbejdstagere, nemlig mere generelt nødven-
dig for at sikre den effektive virkning af direktiv 2003/88 og for at tage hensyn til
betydningen af den grundlæggende rettighed i chartrets artikel 31, stk. 2, som er
beskrevet ovenfor i denne doms præmis 30.”
Det kan i relation til afgørelsen i sag C-55/18 oplyses, at håndtering af registre-
ringskravet i en dansk sammenhæng drøftes med arbejdsmarkedets parter i regi af
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg.
Endelig kan det oplyses, at Beskæftigelsesministeriet ikke er bekendt med, at der er
EU-lovgivning om tidsregistrering eller flextid undervejs.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2