Det sidste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:

Forslag til folketingsbeslutning om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Sascha Faxe (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 17.05.2023).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er digitaliseringsministeren. Velkommen.

Tak. Jeg har tidligere hørt om en interessant sammenstilling, som kulturkritikeren Neil Postman har lavet af George Orwells roman »1984« og Aldous Huxleys berømte roman »Fagre nye verden« fra 1932, hvor mennesker lader sig overtage af teknologi. Det, som Orwell frygtede, var de mennesker, som ville bandlyse bøger. Det, Huxley frygtede, var, at det ville blive overflødigt at bandlyse bøger, eftersom der ikke ville være nogen, der ville læse dem. Orwell frygtede dem, der ville formene os adgang til information. Huxley frygtede dem, som ville give os så meget information, at vi ville blive passive og selvoptagne. Orwell frygtede, at sandheden ville blive skjult for os. Huxley frygtede, at sandheden ville drukne i et hav af ligegyldigheder. Orwell frygtede, at vi ville blive en kultur af fangenskab. Huxley frygtede, at vi ville blive en trivialkultur uden tanke for andet end tidsfordriv.

Borgerforslaget, som vi behandler i dag, adresserer ganske godt, at vi i dag er havnet i en virkelighed, som måske er lige dele »Fagre nye verden« og overvågningssamfundet »1984«. Vi har for længe gået rundt med forestillingen om, at teknologien alene gør os fri, fordi den på mange måder også er fantastisk og gør vores liv lettere, åbner nye muligheder, skaber kontakt til gamle klassekammerater og skaber merværdi for såvel mennesker som virksomheder. Hvis ikke det også var en del af virkeligheden, ville vi jo ikke bruge teknologien så aktivt. Problemstillingen ligger i Huxleys roman. Hvis vi ender med at blive overtaget af teknologi, er mennesket ufrit.

Jeg og regeringen deler beslutningsforslagets grundlæggende budskab og intention om at sætte børnene fri. Jeg vil gerne takke for, at vi i dag står med så vigtig en debat her i Folketingssalen. Det, vi taler om, er en værdikamp, og den står jeg til enhver tid på mål for, for vi skal sikre det enkelte menneskes frihed til at træffe oplyste valg. Kunstig intelligens og algoritmer skal ikke fratage os vores frihed og skabe ekkokamre og afhængighed og gøre, at vi lever i hver vores egen filterboble, hvor vores personlige præferencer og techvirksomheder styrer, hvad vi ser, og hvad vi ikke ser, og udnytter vores personlige data til manipulation. Det er vores frihed, der er på spil, og vores børn og unge er særlig sårbare. Derfor er vi også nødt til at have nogle rammer, hvor det, vi ikke tillader i den fysiske verden, aldrig må blive normalen i den virtuelle.

Det lyder enkelt, når man siger det eller skriver det ned i et forslag, men her vil jeg gerne anmode om, at vi husker hinanden på, at der ikke findes lette snuptagsløsninger, og at vi i en verden, hvor alle kan stille en server op i andre lande, blot flytter problemerne rundt og forstærker dem, hvis vi kaster os ud i symbolske nationale forbudsløsninger med det ene og det andet. Vi står med komplekse udfordringer, og den kompleksitet skal vi tage alvorligt og vise respekt. Ellers skaber vi en falsk tryghed, og det ønsker den her regering ikke.

Det er derfor vigtigt, at vi forfølger et internationalt spor. Når vi gør tingene sammen i det europæiske fællesskab – og det gør vi – kan vi ændre incitamentsstrukturen og forretningsmodellerne for techvirksomhederne. Det er nødvendigt, hvis vi skal gøre en forskel. Vi arbejder i EU-regi på at sikre klare rammer for techindustrien. Lige om lidt – den 25. august – træder forordningen om digitale tjenester i kraft for de sytten største onlineplatforme og de to største søgemaskiner. Her bliver der konkret indført forbud mod målrettet markedsføring til mindreårige baseret på profilering, krav om gennemsigtighed i anbefalingsalgoritmer, krav om at give brugerne mulighed for at vælge et feed, der ikke er baseret på profilering, forbud mod såkaldte dark patterns, der bedrager og manipulerer, og krav om nedtagning af ulovligt indhold, når techgiganterne bliver gjort bekendt med det.

Med kunstig intelligens-forordningen, som der forhandles om netop nu, vil der blive stillet krav til gennemsigtighed, når kunstig intelligens har en højrisikabel anvendelse, eksempelvis hvis det anvendes til falske lydoptagelser eller at manipulere billeder eller videoer.

Jeg har som digitaliseringsminister også en meget klar ambition om, at vi løbende samler viden, uddanner og danner og skaber rammer for teknologien, så den udvikles for menneskers bedste og ikke det modsatte. Det skal være en løbende organisk proces, hvor vi bringer organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og borgere sammen om det fælles ansvar at nyde godt af den teknologiske udvikling uden at forhindre den.

Jeg er nemlig meget begejstret for en række af intentionerne i beslutningsforslaget, men jeg er også begejstret for den udvikling, som teknologien har bragt os. Den er på mange måder svaret på velfærdssamfundets udfordringer. Vi kommer f.eks. ikke til at kunne indfri forventningerne til fremtidens ældrepleje uden velfærdsteknologi eller løse den grønne omstilling uden digitalisering – for blot at nævne nogle eksempler.

Vi er heller ikke i stand til som en del af det digitale indre marked i EU at sætte ret mange strenge krav til techvirksomhederne – andet end det, der er de europæiske regler. Vi er en del af det indre marked i EU, og ingen af de store techvirksomheder er hjemmehørende i Danmark. Derfor ville det ikke, selv hvis vi kunne, have nogen effekt at regulere algoritmer og designpraksis i Danmark. Og vi må ganske enkelt ikke indføre et forbud mod indsamling af data for børn under 16 år uden om EU, sådan som det er foreslået. Vi kan til gengæld godt hæve aldersgrænsen for, hvornår børn selv kan samtykke til indsamling af persondata uden at skulle have tilladelse fra forældrene. Den er på 13 år i dag, og den kan vi hæve til 16 år.

Jeg nævner de her ting, fordi vi har en fælles interesse i, at vi taler om den samme virkelighed, hvis vi vil gøre en forskel. Den virkelighed fordrer, at vi arbejder i både nationalt og internationalt spor, og at vi også forstår, at vi har en fælles uddannelsesopgave, at vi skal skabe incitamenter for de gode forretningsmodeller for virksomhederne, og at vi skal gribe fat og skabe en sund kultur. Kort sagt står vi med en større dannelsesopgave, og den slags lader sig ikke løse med hurtige forbud.

Derfor kan regeringen heller ikke stemme for beslutningsforslaget, som det foreligger i dag. Men vi vil arbejde for, at flere af anbefalingerne fra dagens beslutningsforslag adresseres i EU og i Danmark. I næste uge, når der er ministerrådsmøde, har jeg sat kunstig intelligens på dagsordenen. Jeg ønsker sammen med mine ministerkollegaer at dele vores erfaringer om kunstig intelligens, så vi kan blive endnu mere slagkraftige over for techgiganterne. Lige om lidt kommer regeringens ekspertgruppe om techgiganter med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan presse yderligere på, også i EU.

Vi kommer også til at nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, som bl.a. skal se på, hvordan skærme påvirker børn og unges trivsel. Der har vi brug for mere viden. Vi er ved at se på, om og hvordan vi kan stille krav om aldersverifikation, og min kollega, børne- og undervisningsministeren, er ved at se på, hvordan vi bruger skærmene i skolen. Vi er også ved at se på, hvordan forældre får bedre hjælp til at tage ansvar for børnenes brug af digitale platforme, og vi kommer til at se på at få mere teknologiforståelse ind i folkeskolen.

Afslutningsvis vil jeg også gerne sige, at jeg ud over at være minister også er mor til to børn. Jeg deler de bekymringer og intentioner, der er udtrykt i forslaget, og vi vil præsentere forslag løbende, som teknologien udvikles. For kun det løbende arbejde og et konstant fokus på de ting, jeg allerede har nævnt, vil kunne tage os ud af en verden, som Huxley og Orwell engang beskrev i fremtidsromaner, men som vi alle godt ved er en del af en alt for virkelig virkelighed i dag, og som desværre særlig rammer vores børn og tager vores frihed fra os. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, først fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg må sige, at jeg er en lille smule skuffet over ministerens tale. Nu har jeg i tre år hørt på, at vi skal se på det, og vi har lavet beretninger, der er kommet hvidbøger, og der er ikke sket noget som helst på det her område. Det er altså vores børn, der hver eneste dag betaler prisen, når de logger ind i en verden af afhængighedsskabende elementer og aggressive algoritmer.

Når nu Frankrig har sagt, at de kommer til f.eks. at regulere adgangen til porno med et digitalt pas, hvorfor kan Danmark så ikke gå i Frankrigs spor med det samme?

Ministeren.

Tak for det. Jeg undrer mig sådan set over, at ordføreren kan sige, at man er skuffet og ikke mener, at der sker noget. Altså, lige om lidt, den 25. august, træder der en forordning i kraft om digitale platforme, der indfører rigtig mange af de her ting, der er adresseret i beslutningsforslaget. Det sker faktisk lige om lidt.

I forhold til aldersverifikation nævnte jeg det sådan set også i min tale. Vi er i gang med at kigge på, om man kan gøre noget mere for at indføre aldersverifikation på sociale platforme. Det er ikke nogen nem løsning, og der er mange udfordringer forbundet med det. Vi er i dialog med både Frankrig og Tyskland. I Tyskland har man eksempelvis brugt en model, hvor man laver ansigtsgenkendelse af børn, men det er der altså også nogle etiske dilemmaer i. Vi skal finde den rigtige model, og det kan også være, at den rigtige model er en fælles europæisk model.

Spørgeren.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at min tålmodighed er ved at være brugt op på det her område. Det er altså børnene, der betaler prisen hver eneste dag. Jeg håber, at ministeren har ret i, at der kommer en løsning; den er i hvert fald længe ventet.

Men hvorfor kan regeringen ikke bakke det her forslag op? Der står, at det her er et mulighedskatalog, og man kan sådan set botanisere i det. Synes ministeren ikke, at det kunne have været en fin gestus til de mere end 50.000 mennesker, som er så optagede af børnenes ve og vel, at de rent faktisk støtter det her forslag, at vi bakker det op? Så må vi bagefter se på, hvad vi kan. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt at komme videre nu.

Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale, bakker regeringen fuldt ud intentionerne i det her borgerforslag op. Det er nogle meget relevante anbefalinger, der kommer, og det er nogle meget relevante bekymringer, der bliver adresseret, og som vi fuldstændig deler. Spørgsmålet er, hvordan man bedst får omsat de intentioner og bekymringer.

Nogle af tingene kan vi ikke gøre i Danmark, eksempelvis det her med en aldersgrænse på 16 år. Det kan man ikke under GDPR. Man kan godt hæve samtykkekravet under GDPR; det kan man hæve fra 13 til 16 år. Vi er også en del af et indre marked. Så der er forhold, vi ikke kan regulere her i Danmark, men vi skal presse på i europæisk sammenhæng, og det har vi så sandelig også tænkt os at gøre.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak for talen. Nu er det jo et forslag, som en masse borgere har været medunderskrivere på, og derfor synes jeg måske også, det er rimeligt, at ministeren redegør mere konkret for elementerne. For ministeren siger, at der er gode elementer, og der er måske også nogle, der er mindre gode, og der er nogle, vi kun kan gennemføre gennem EU. Kunne ministeren måske f.eks. pege på, om der er elementer i forslaget, man er uenig i? Det er bare sådan, at de borgere, der har skrevet under, og forslagsstillerne ligesom ved, hvor det egentlig er, regeringen er. Er der nogen af dem, man ikke vil gennemføre eller arbejde for på EU-niveau?

Ministeren.

Der er sådan set ikke nogen af forslagene, som jeg kan sige vi decideret er uenige i. Det er også derfor, jeg meget klart siger, at vi deler intentionen bag det forslag, der er stillet. Der er stillet ni forslag. Mange af forslagene handler om regulering, algoritmer, designpraksis og kunstig intelligens på digitale platforme. Når jeg siger, vi ikke kan stemme for forslaget, som det foreligger her, er det, fordi det kræver en europæisk regulering. Vi er en del af et indre marked. Der er ingen af de her store techvirksomheder, der er hjemmehørende i Danmark. Derfor har det ikke nogen effekt, selv hvis vi kunne, at regulere det her i Danmark. Det skal vi presse på for gennem EU, og det gør vi også, og meget af det bliver allerede adresseret i den forordning, som træder i kraft den 25. august.

Spørgeren.

Der er ting, der kan gennemføres i Danmark, og det er jo heller ikke helt rigtigt, at fordi nogle af de her selskaber ikke er hjemmehørende i Danmark, har det ingen betydning. Hvis vi tager sådan et eksempel som f.eks. de her lootbokse eller de her belønningsbokse, kan vi se, at i et land som Belgien har spillemyndighederne sagt, at det er i strid med spillelovgivningen. I Holland er man på vej med lovgivning nationalt. Vil regeringen, hvis ikke vores lovgivning allerede dækker det, tage initiativ til at forbyde det her i Danmark? Det betyder jo så, at de spil ikke udkommer i Danmark.

Ministeren.

Nu er de her belønningsmekanismer ikke en del af borgerforslaget, men det er jo en debat, der også har været rejst i forbindelse med den dokumentar, der var på TV 2. Det ligger ressortmæssigt hos erhvervsministeren, som også siger, det er noget, vi skal kigge på, og det er jeg sådan set helt enig i. For det er jo også en mekanisme, der er med til at fastholde unge mennesker og børn i et spil, og hvis man kan regulere det, skal vi også regulere det.

Så er det fru Mona Juul.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg synes, det var en god tale. Jeg synes, konklusionen er skuffende. Jeg er sikker på, at med det borgerforslag, der ligger her, kan Folketinget, inklusive regeringen, godt stemme for og sikre, at man rent faktisk kommer videre med nogle af de ting, som jeg tror vi er enige om at der er behov for. Jeg har store forventninger til DSA'en, det må jeg sige, og det er klart, at så skal der komme næste rul og næste rul, for man bliver selvfølgelig mere og mere opfindsom.

Men kan ministeren ikke bekræfte, at der jo ikke er nogen dato på det her borgerforslag, og at der jo sådan set ikke er nogen risiko? Man kan have de bedste intentioner, men man kan også lige så godt bide til bolle nu og sige: Ja, vi skal videre med den her agenda.

Ministeren.

Vi bider i allerhøjeste grad til bolle, og ja, vi skal videre med den her agenda. Der kommer en lovregulering fra EU lige om lidt, men vi skal videre end det. Det er ikke tilstrækkelig regulering. Det vil jeg gerne komme med en meget klar tilkendegivelse af i dag. Vi kommer til at presse yderligere på både i Danmark og i Europa. Når jeg siger, vi ikke kan stemme for beslutningsforslaget, som det foreligger i dag, er det, fordi der er en række af de forslag, der er nævnt i beslutningsforslaget, som ikke kan indføres, som de er beskrevet. De kan ikke indføres i dansk lovgivning. Det skal vi presse på igennem EU for, og det kommer vi også til at gøre.

Spørgeren.

Jeg lytter mig også til, at der er noget, vi kan gøre. Kan ministeren uddybe, hvad det er for nogle områder, vi så kan gøre noget på, hvis det er, at alt i det her borgerforslag ikke kan lade sig gøre i Danmark? Hvad har ministeren så af gode idéer?

Ministeren.

Der er mange ting, vi kan gøre. En af tingene er jo at presse på i EU, og det er sådan set også derfor, jeg vil tage det op på ministerrådsmødet i næste uge, nemlig for at diskutere det med mine ministerkollegaer. Jeg synes også, det er ordentligt, at vi har en korrekt debat om det her. Mange af de her problemstillinger kan vi ikke løse Danmark; de skal løses i Europa. Derfor skal vi løfte det der, og det kommer jeg også til at gøre. Derudover er vi også ved at kigge på, hvordan det er, vi bruger skærmene i forhold til vores børn og unge. Vi kigger på aldersverifikation, og aldersgrænse er noget, vi kan gøre nationalt. Så der er meget, vi kan gøre både fra europæisk side og fra dansk side.

Så er det hr. Alexander Ryle.

Er ministeren enig i et af de forslag, der er i borgerforslaget, nemlig det om, at techfirmaer skal blokere for mindreåriges adgang til sociale medier, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre?

Ministeren.

Vi kommer til at kigge på aldersgrænser i forhold til sociale medier. I dag er der jo en aldersgrænse på 13 år, og det er helt rimeligt at sætte nogle aldersgrænser. Vi kan jo ikke have, at vi har nogle ting, vi ikke tillader i den virkelige verden, men som vi så tillader online, og derfor er det også helt rimeligt, at man sætter nogle klare regler op for, hvad vi tillader online, og at vi også har nogle aldersgrænser dér.

Spørgeren.

Hvordan forestiller ministeren sig aldersverifikation skal implementeres og håndhæves? Er det f.eks. en MitID-løsning, vi skal bruge for at kunne gå på sociale medier, pornohjemmesider og andre steder, eller forestiller ministeren sig nogle andre løsninger?

Ministeren.

Det var også det, jeg svarede fru Karina Lorentzen Dehnhardt på, altså det her med aldersverificering. Det er ikke så simpelt at løse det nationalt. Vi er i dialog både med Frankrig og Tyskland, som har indført mekanismer. Det, man har gjort i Tyskland, mig bekendt, er en ansigtsgenkendelsesmekanisme. Det er også forbundet med nogle etiske dilemmaer, og derfor er vi i dialog om, hvordan man sikrer, at det er den bedste måde at gøre det her på. Det kan også være en fælles europæisk løsning. Det har vi ikke lagt os fast på.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere spørgsmål eller korte bemærkninger. Tak. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Tak for forslaget. Da Vilma på 13 år skulle have sit første kys, var hun meget spændt, men hendes et år ældre kæreste tog kvælertag på hende. Det havde han set i onlineporno og opfattet som helt normalt. Vilma var rystet og ked af det. Eksemplet er fra indledningen til den engelske børnekommissærs seneste rapport om, hvordan digital onlineporno påvirker børn og unge. Det er porno, som de ikke burde have adgang til. I TV 2's udsendelse »Spionerne bag skærmen« møder vi den 9-årige pige, der fortæller, at hun nogle gange står op midt om natten for at spille spil på sin telefon. Hun er blevet afhængig af at spille spil. I VIVE's seneste undersøgelse om børns trivsel kan vi læse, at 60 pct. af drengene på 11 år ikke har fysiske legekammerater, når de går hjem fra skole.

De ovennævnte eksempler er skræmmende. Vores børn dannes. Deres forestillinger om køn og om samvær og relationer dannes og præges i selskab med profitsøgende techgiganter. Techgiganterne indretter deres platforme og spil, så vores børn bliver afhængige af deres produkter. For mig er den her dag særlig, for jeg ser techgiganternes ukontrollerede kontakt til og indflydelse på vores børn som en af de allerstørste trusler for vores samfund, vores demokrati, vores sammenhængskraft og ikke mindst – og måske allervigtigst – vores børns trivsel.

I Socialdemokratiet er vi meget begejstret for de mange overvejelser i borgerforslaget, og vi ser det som et kraftfuldt og konstruktivt indspark til det forberedende arbejde, der allerede er sat i gang, som ministeren nævnte, af den forrige regering, og som følges op af den nuværende regering. Som ministeren også var inde på, er en del af anbefalingerne i forslaget faktisk allerede ved at blive udrullet, eller vil blive det, når nu den europæiske lovgivning for alvor træder i kraft i forbindelse med dataforordningen om kunstig intelligens og forordningen om digitale tjenester.

Men vi er jo ikke helt i mål. Det er vi slet ikke. Der er særlig tre områder af borgerforslaget, som vi i Socialdemokratiet synes vi skal kaste et særligt blik på, og ministeren var også inde på det. Vi har et særligt ønske i Socialdemokratiet om at få kigget på aldersverificering. Det drejer sig om, at børn og unge ikke skal kunne tilgå voksenindhold på nettet, som kan skade dem, og ligesådan er det interessant, hvordan vi kan beskytte børn mod sociale medier, der skader dem. Det er bare ikke godt nok, at et 9-årigt barn i dag kan sige ja til, at det er 18 år, og så gå ind og se hård onlineporno og voldsporno. Vi ville aldrig sætte vores barn i en sofa med en pornofilm, hvis vi selv var i stuen, og selvfølgelig er det ikke den 9-åriges ansvar selv at vurdere, om barnet møder noget, som er farligt for det. Vi vil i regeringen arbejde benhårdt på at lave en sikker indgang, så mindreårige ikke kan tilgå indhold, der skader dem. Det er ikke nemt, det ved vi godt, det er en stor opgave, men arbejdet er i gang, og det skal fortsætte.

Vi ønsker også at se på aldersgrænsen for, hvornår man er gammel nok til at dele data med techgiganterne. Som ministeren også var inde på, er der nogle regler i EU nu, vi heller ikke kan omgå, men vi har mulighed for lige nu at sige, at det skal være 16 år. Og akkurat som det er med farlig kemi i vores legetøj og tøj til børn, ønsker vi også, at de digitale onlineprodukter, som børnene kan tilgå, også godkendes til børn. Det ligger ikke ligefor, det er ikke let, og som ministeren sagde, skal meget af det her foregå i tæt samarbejde med EU. Men vi har også mulighed for i Danmark at træde nogle skridt længere frem i bussen, og det er vi klar til.

Det er Socialdemokratiets klare ambition at beskytte børns færden på nettet, og snart kommer regeringens nedsatte arbejdsgruppe med en række anbefalinger, og dem glæder vi os rigtig meget til at se. For et par år siden, da jeg selv råbte højt om techgiganternes udnyttelse af børnene, blev jeg vist opfattet som lidt teknologiforskrækket, lidt gammeldags og lidt bornert, men heldigvis kan jeg mærke nu, at stemningen er ved at vende, også her i salen.

Tusind tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag. De mange, mange tusind, der har skrevet under, viser, at der er en folkelig opbakning til, at vi får reguleret techgiganterne langt bedre, end det er tilfældet i dag. Vi lovgivere skal påtage os et langt større ansvar, og det er vi i gang med. Når vi ikke kan stemme for forslaget, som det ligger, ja, så er det, som ministeren sagde, fordi der er nogle ting, som vi simpelt hen ikke må gå på kompromis med i forhold til EU-lovgivningen, og det kan vi jo af gode grunde ikke sætte os ud over i den her lovgivende forsamling.

Men lige nu er det altså bare svært ikke at være oprigtigt rigtig, rigtig glad. For de mange, mange underskrifter på borgerforslaget taler deres tydelige sprog. Der er ved at indfinde sig en fælles forståelse af, at hvis internettet skal give vores børn frihed, viden og adspredelse, som ikke skader dem, så skal vi lovgivere tage et større ansvar, akkurat som vi beskytter børn i andre sammenhænge i vores samfund. I Socialdemokratiet ser vi frem til at arbejde videre med reguleringen og begrænse techgiganternes adgang til vores børn. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, den røg af. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. (Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Nej, jeg havde bedt om ordet). Jamen den røg af igen med det samme. Vi beder lige den socialdemokratiske ordfører om at komme tilbage. Jeg så godt, at Karina Lorentzen Dehnhardt var på, men røg af igen. Men værsgo til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for en faktisk rigtig fin tale, som jeg synes indeholder mere klar tale, end jeg har hørt det fra Socialdemokraterne de sidste 3 år, hvor jeg har fremsat forslag på forslag om lige præcis de elementer, som ligger her i borgerforslaget. Kan ordføreren ikke godt bekræfte, at der står i borgerforslaget, at det foreslås konkret at indføre en eller flere følgende love? Det vil sige, at man kan vælge imellem de ting, man vil, i borgerforslaget. Så kunne Socialdemokraterne ikke godt stemme for det? Der er mere end 50.000 mennesker, som har skrevet under her, og som ønsker handling. Ville det ikke være et godt signal? Jeg synes, det er et lidt søgt argument at sige, at man ikke kan stemme for det, fordi der er flere af tingene, som vi ikke rigtig kan lide – man kan selv vælge.

Ordføreren.

Nu kan vi, ligesom ministeren også har givet udtryk for, faktisk rigtig godt lide det her forslag, og vi synes, at der er rigtig mange gode ting i det, men vi har også et ansvar for som lovgivende forsamling at gøre arbejdet rigtig grundigt. Jeg vil meget gerne anerkende SF's kæmpestore indsats over tid for at skabe opmærksomhed på det her område. Det har jeg meget stor respekt for. Men vi bliver nødt til også at handle ansvarligt. Og det er jo ikke nok bare tage et af de her elementer og sige, at fordi vi lige kan nikke ja til én ting, har vi sat et flueben og sagt, at vi har fikset det. Vi skal gøre det her grundigt, og det grundige arbejde er heldigvis sat godt i gang.

Spørgeren.

Jeg kan faktisk ikke rigtig se, at man ikke kan lave det grundige arbejde bagefter, altså efter man har vedtaget borgerforslaget. Så er det jo klart, at man må finde ud af, hvad for nogle af forslagene man går videre med. Jeg synes jo bare, at når der er så mange i befolkningen, som rent faktisk gør sig den ulejlighed at skrive under på det her forslag og er så optaget af det – jeg har også hørt statsministeren sige noget om behovet for regulering – kunne man godt stemme for det her og sige, at, ja, vi skal videre ad den her vej, og dermed endelig give et klart signal, som er noget andet end smileyordninger, hvidbøger, samråd, betænkninger og beretninger, som vi har set de sidste 3 år.

Ordføreren.

Jeg håber, vi spiller med det samme holdnavn på ryggen herinde, når det handler om at beskytte børn, og derfor er det jo vigtigt, hvad vi kommer ud med i den anden ende. Jeg har kæmpe, kæmpe respekt for det her borgerforslag. Det er faktisk et af de vigtigste forslag i den her sag, jeg har stået og skullet behandle, og jeg har nogle gange sagt til mig selv: Det skulle være kommet fra politisk hold. Men det har vi jo ikke været hurtige nok til at komme med herinde.

Nu er det sådan set sådan, at EU er i fuld gang – i fuld gang – og det har ordførerens parti også været aktivt inddraget i, og med al respekt for det bliver vi nødt til at afvente det arbejde.

Så er der en kort bemærkning til hr. Alexander Ryle.

Ordføreren nævner et eksempel med et barn, der vågner om natten og scroller igennem videoer og ikke får sovet det, som barnet skal. Men er ordføreren bekendt med de eksisterende funktioner, der findes på en lang række sociale medier i forhold til skærmtidskontrol og forældrekontrol, f.eks. på Snapchat og TikTok?

Ordføreren.

Ja, men som vi jo må erkende, er der også børn, som får overladt det ansvar til sig selv. Det er jo ikke alle forældre, der forstår det og kan gå ind at tage det ansvar, og som ved, hvordan de gør det, og børn har en ufattelig god evne til også at omgå regler i forhold til teknologi.

Jeg har talt med ufattelig mange forældre, som er så bekymrede, og som siger, at det faktisk er rigtig svært at begå sig i det. Vi har også hørt en dreng sige i »Spionerne bag skærmen«: Jamen mine forældre har faktisk tillid til mig. Jeg tolker det sådan, at forældrene ved mindre om det, end han selv gør, og derfor er jeg overbevist om, at rigtig mange forældre faktisk har brug for, at vi også hjælper med at få sat nogle retningslinjer op over for techgiganterne.

Spørgeren.

Mener ordføreren, at forældre har et ansvar for deres børns brug af sociale medier, f.eks. i forhold til hvor lang tid børnene bruger på platforme som TikTok eller Snapchat? Eller mener ordføreren, at forældrene ikke har et ansvar, men at det er bedre, at vi politikere herinde, som ikke kender børnene og de rammer, der er i familierne, skal sætte regler for børnenes skærmbrug?

Ordføreren.

Altså, vi har mærkning af legetøj, og vi har faktisk også aldersmærkning af film. Det er ulovligt i detailhandelen at lange en voksenvideo over disken til et barn – det gør man så ikke længere, men det gjorde man måske for 10 år siden. Der har vi jo nogle regler herhjemme, for at vi tager et fælles ansvar, fordi vi godt ved, at alle forældre ikke har mulighed for at hjælpe deres børn lige godt. Selvfølgelig har man da et ansvar som forældre, når man sætter børn i verden, men vi har bestemt også et ansvar som samfund. Det er jo derfor, at vi har lovgivning på andre områder om at beskytte børn.

Så er det fru Mona Juul.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg blev lige fristet til at stille et spørgsmål, når nu chancen var der en ekstra gang her. Med det chok og den rædsel og vrede, som mange forældre oplever, og som ordføreren også fremfører her på levende vis og også gør i andre sammenhænge, er ordføreren så overbevist om, at det, DSA'en kommer med, løser det, og er det derfor, ordførerens parti ikke vil stemme for det her forslag?

Ordføreren.

DSA'en kan løse noget af det, men verden udvikler sig jo, og den teknologiske udvikling går drønstærkt, og lige om lidt står vi og kigger ind i nogle udfordringer omkring kunstig intelligens, som vi jo slet, slet ikke har taget hånd om. Så der er da rigtig, rigtig meget, som jeg tænker vi som land fortsat skal komme efter. Jeg tror bestemt ikke, at DSA'en løser alt.

Spørgeren.

Jeg kunne også godt tænke mig i forlængelse af det, ordføreren for LA sagde, at følge op på forældreansvar og skoleansvar. Der er jo masser af sådan nogle områder, hvor vi også godt kunne gøre noget og have en god debat om det, og hvor det er en debat, der handler om, at vi også gerne vil have levende børn og børn, der har fællesskaber osv. Der må jo også være rigtig mange gode ting i forbindelse med de sociale medier; techgiganterne har jo en succes af en årsag. Er det også noget af det, som ordføreren kigger på, ud over at være chokeret, vred og rystet?

Ordføreren.

Nu sluttede jeg min ordførertale af med at sige, at vi jo gerne vil have, at nettet er det sted, hvor børnene kan søge viden, søge glæde og adspredelse og faktisk også blive lidt klogere, og det er jo det net, vi lærte at kende for 10 år siden, 15 år siden måske, men der er bare sket en udvikling, som vi ikke på nogen måde har taget demokratisk kontrol over. Vi aner ikke, hvad der foregår, og vi ved ikke, hvad der bliver lagt ud, der er ingen demokratisk kontrol. Vi har da selvfølgelig et ansvar som demokratisk land for at tage hånd om udviklingen på nettet.

Så er der ikke flere indtegnet for korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet, og særlig tak til de mennesker, der står bag det her borgerforslag, som vi behandler nu. I har virkelig formået at sætte en dagsorden, I har ramt direkte ind i en bekymring og en utryghed, der har hersket, både blandt os politikere og i høj grad også blandt danskerne. Ny teknologi, sociale medier og kunstig intelligens ruller ind over os som en tsunami. Vi kender ikke konsekvenserne for vores samfund, for os selv og for vores børn endnu, men vi begynder at kunne se nogle faretruende mønstre. Hvad sker der med et samfund, når en hel generation bliver vænnet til at se korte klip på deres skærm og få en hurtig belønning og mister noget af deres koncentrationsevne? Bliver de dummere end de foregående, og hvordan påvirker det i så fald samfundet? Hvad sker der med det barn, som i et sårbart øjeblik vender sig mod en maskine på sin telefon i stedet for at række ud til en ven eller til en voksen, hun har tillid til? Jeg deler til fulde bekymringen, og når så mange danskere skriver under på et borgerforslag, er vi også nødt til at lytte politisk.

Det er vigtigt for mig at sige, at der jo er forskel på skærmbrugen. Der er også forskel på indhold, og bestemt ikke alt er skidt. Udviklingen rummer en masse muligheder, og teknologierne kommer ikke til at gå væk. Så vi skal lære at bruge dem fornuftigt, og vi skal sikre en demokratisk kontrol. Det mærkelige er jo bare, at hvis virksomheder vil markedsføre produkter til børn fysisk, er der helt styr på, hvad de produkter må indeholde, og hvordan de må påvirke vores børn. Det, vi ikke vil tillade i den fysiske verden, skal vi selvfølgelig heller ikke tillade i den digitale verden. Lovgivningen er bagud, og lovgivning vil nok også altid være på bagkant af innovation. Men meget er heldigvis også i gang. Med EU's nye regler kræver vi bl.a. gennemsigtighed for algoritmer hos de store techvirksomheder, vi tvinger dem til at tage et ansvar for moderation af indhold og skærper reglerne for markedsføring mod børn og unge. Det er rigtig godt, og vi får en reel effekt for børn og unge i hele EU.

Andre ting, f.eks. databeskyttelse, har vi brug for bliver håndhævet langt bedre, og så mangler vi nok også nogle ting. Vi mangler f.eks. at tage hånd om de design, som har til formål at gøre os afhængige af platformen eller af spillet. Vi har et stort ansvar for at beskytte vores børn og unge mod de meget negative konsekvenser ved skærmene og den teknologi, og ja, forældrene har selvfølgelig et kæmpestort ansvar for deres børn, for, hvilke apps de henter, og for, hvor længe de sidder med deres skærm. Men det her er altså også meget større end forældrene. Vi mener, at vi bør ruste børn og unge bedre til at håndtere de nye teknologier og den digitale verden. Digital dannelse bør fylde mere i folkeskolen, så børn og unge lærer at styre teknologierne frem for at blive styret af dem.

I Venstre er vi glade for, at både ministeren i dag og hele regeringen tager borgerforslagets bekymring så seriøst, som de gør. Vi er også glade for, at regeringen både presser på dagsordenen i EU og også ser på, hvad vi kan gøre herhjemme. I Venstre forventer vi ikke at kunne stemme for beslutningsforslaget. Det er ikke, fordi vi ikke er enige i intentionen, for det er vi, men fordi forslaget rummer mange dele, som håndteres bedst i EU, mens andre dele simpelt hen ikke kan gennemføres med effekt, fordi virksomhederne bor i andre lande og de store techvirksomheder kun har forpligtelse til at overholde EU-lovgivningen og den nationale lovgivning i det land, de bor i.

Det vigtige for os er sådan set, at vi finder værktøjer, der rent faktisk virker, og som afhjælper de negative konsekvenser for børn af unge. Den debat mener jeg også er bredere end de ting, som borgerforslaget tager fat på, og jeg håber, at drøftelserne om det her emne vil fortsætte i Folketinget, for der er mange vigtige aspekter og dilemmaer, som fortjener mere opmærksomhed. Derfor er jeg også åben over for at se på, om vi kan lave en fælles beretning om forslaget i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt med korte bemærkninger indtil videre, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror, vi har fået kortlagt, at man godt kan stemme for det her forslag og så bare nøjes med at implementere det, der kan lade sig gøre. Det er bare lige for at få det på plads.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, præcis hvor Venstre gerne vil regulere. Hvad er vigtigst at tage fat på for at beskytte børnene?

Ordføreren.

Jeg tror ærlig talt, det vigtigste er det, som allerede er ved at blive taget fat på i DSA'en, altså at få åbenhed omkring algoritmerne. Det er for mig at se noget af det vigtigste. I forhold til de ting, vi kan gøre herhjemme, tror jeg, at noget af det væsentligste, vi skal gøre, er at se på, hvordan vi kan styrke den digitale dannelse og teknologiforståelse. Det her kommer ikke til at gå væk, så vi er nødt til at ruste den generation, som det rammer, til at kunne håndtere det bedre. Jeg kan godt være bekymret for, hvad der sker med de grundlæggende færdigheder, hvis børn og unge tyer så meget til kunstig intelligens, skærme, når de løser deres opgaver i skolen og sådan noget. Der er nogle ting dér, som jeg tror det er ret vigtigt at vi begynder at tage fat på.

Spørgeren.

Jeg er måske ikke så optimistisk omkring DSA'en, som ordføreren er. Det er klart, at den kommer til at lægge en regulativ ramme, men rigtig meget er overladt til techgiganterne selv i DSA'en, og det synes jeg måske ikke er så hensigtsmæssigt.

Nu betoner ordføreren jo rigtig meget den digitale dannelse. Hvad tænker ordføreren om aldersverificering som et middel til at håndhæve den lille smule lovgivning, vi trods alt har?

Ordføreren.

Det er jeg sådan set meget åben over for. Jeg er helt enig i, at det burde håndhæves bedre, og jeg vil også sige, at i Venstre afviser vi ingen værktøjer. Det vigtigste er, at vi finder nogle værktøjer, som har en effekt, kan hjælpe med at komme det her problem til livs og afhjælpe de negative konsekvenser. Jeg synes, det er fint at se på aldersverificering. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi rammer den rette balance. For der er jo også noget med, at du bliver identificeret, hvis du sidder med dit MitID, og det kan måske have nogle andre konsekvenser.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak for det. Både Venstre, Socialdemokratiet og ministeren udtrykker en masse bekymring omkring den udvikling, der er sket, men vil alligevel ikke rigtig tage nogen konkrete skridt, som vi hørte. Men som andre også har været inde på, er der jo skridt at tage. Der er jo også muligheder for at gå national vej og presse på i EU. I Frankrig vil man indføre aldersverificering på pornosider.

Hvorfor ser Venstre ikke behovet for at tage nogle skridt lige nu, når den mistrivsel, der er blandt vores børn og unge, er så voldsom, er så veldokumenteret og hænger sammen med de algoritmer, der styrer de platforme, som vores børn og unge er på?

Ordføreren.

Jeg er meget uenig i ordførerens udlægning af vores holdning. Jeg mener også, at vi er klar til at tage nogle konkrete skridt, både nogle af de ting, jeg lige har nævnt, og også noget af det, som ordføreren har hørt ministeren redegøre for. Der bliver jo taget konkrete skridt. Det bliver undersøgt ovre hos skatteministeren, hvordan og om vi kan forbyde lootbokse. Ministeren for digitalisering har fået AI på rådsmødedagsordenen i Luxembourg nu her. Der bliver jo taget konkrete skridt. For os er det vigtigt, at vi finder nogle værktøjer, som virker.

Spørgeren.

Vi ved, at lobbyisterne har brugt omkring 1 mia. kr. på at lobbye mod konkrete elementer i DSA'en, som skulle være en grundlov for sociale medier, bl.a. for at få taget nogle skrappere krav til en aldersgrænse, aldersverificering, ud og også krav om at tage nogle af de afhængighedsskabende mekanismer ud. Så det er ikke et sted, hvor vi kan vente på, at DSA'en træder i kraft. Hvis vi vil gøre noget ud over den, bliver vi nødt til at stille nogle nationale krav.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke et spørgsmål i ordførerens kommentar, men jeg vil sige, at nu var det jo en dansker, som sad for bordenden, da der blev forhandlet om DSA'en i Europa-Parlamentet. Jeg var ikke selv involveret, for jeg sad ikke i det pågældende udvalg. Men jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at bare forbi techgiganter bruger mange penge på lobbyisme, betyder det jo ikke, at de får retten til at styre, hvordan lovgivningen falder ud.

Så siger vi tak til ordføreren, der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Jeg føler mig heldig at være en del af den sidste generation, hvor jeg som født i 80'erne jo faktisk kan tænke tilbage på min barndom og få indre billeder af at klatre i træer, spille bold og lege med venner på vejen. I dag er barndommen mildt sagt anderledes. For det er nemlig sådan, at barndommen i dag jo er blevet belejret af smartphones og techgiganter, som for alt for mange har skabt et teknologisk fængsel.

Vi ved jo, at techgiganternes forretningsmodeller går ud på at fastholde brugerens opmærksomhed så lang tid som overhovedet muligt. Vi ved, at deres apps er designet til, at man bare skal scrolle videre og videre, mens der bliver udløst mere og mere dopamin i hjernen, og det er jo derfor, at det meget rammende af en amerikansk professor for nylig blev kaldt for digitalt narko. Det er altså digitalt narko, som vi lader ligge frit fremme, og som er i fuld gang med at ødelægge hele generationer af unge mennesker.

Vi kender jo tallene; nogle af dem har allerede været nævnt. Jeg vil gerne nævne et par af dem også. Hver fjerde 15-årige pige bruger 30 timer om ugen på sociale medier, over halvdelen af drengene mellem 11 og 19 år ser ikke deres venner i løbet af en uge, og hver tredje får afbrudt sin søvn flere gange om ugen, fordi de skal tjekke noget på mobilen. Og hvad mon det egentlig gør ved vores børns hjerner at bruge flere timer på 9 sekunder lange videoer på TikTok? Som psykolog ved jeg en smule om det, men man behøver altså ikke at være hjerneforsker for at regne ud, at det selvfølgelig gør det ekstremt svært at lære at koncentrere sig, og det er jo også derfor, at Dansk Industri for nylig var ude at anbefale mobilfrie skoler, for det er jo også fremtidens arbejdskraft, det sådan set handler om.

Men arbejdskraften er egentlig ikke det, der bekymrer mig her, for det mest tragiske er jo, at den overdrevne og uregulerede skærmbrug med al sandsynlighed er den drivende faktor i den trivselskrise, vi ser udspille sig blandt unge. Det møder jeg stadig nogle der er i tvivl om, men dem vil jeg bare bede om at overveje, hvad det mon gør ved et barns trivsel at bruge det meste af dagen stillesiddende foran en skærm og ikke se sine venner. Hvad gør det konstant at være på og aldrig give nervesystemet ro, at være i kronisk søvnunderskud og at se alle ens skolekammerater begravet i skærme, som gør det sværere og sværere at danne relationer til andre? Og også: Hvad gør det her med konstant at sammenligne sig med andre på en måde, hvor kun det perfekte er godt nok, så det er blevet forkert at være normal?

Som psykolog i egen praksis har jeg set, hvad det gør. Jeg har set, hvad det gør, når unge mennesker ser deres potentiale smuldre mellem fingrene på dem, fordi de er blevet afhængige af skærme. Vi taler om begavede unge mennesker, der må droppe ud af deres studie kort tid inden den afsluttende eksamen; om elever i udskolingen, der skolevægrer sig i månedsvis, fordi de er blevet afhængige af de her skærme. Og som far til en dreng i førskolealderen og til en dreng mere, som kommer om en uge, så vil jeg have meget svært ved at se mig selv i øjnene, hvis ikke vi får rykket markant på den her dagsorden.

Der er ikke noget i det her borgerforslag, som jeg ville have nogen som helst betænkeligheder ved at indføre i morgen. Elementerne flugter i øvrigt med det, som jeg selv foreslog i en bog kort inden valget, og som jeg gik til valg på, nemlig at vi som minimum bør kunne sikre, at man rent faktisk har den alder, som er påkrævet for at bruge sociale medier. Den alder er jo i dag 13 år, men vi ved, at der er massevis af 9-årige, som bruger flere timer på sociale medier, og det ser jeg som et kæmpeproblem. Altså, det er et kæmpeproblem, og det er et gedigent svigt, at der ikke er politikere herinde, der har gjort noget ved det før nu. Det er så stort et problem, at jeg er overbevist om, at vi i fremtiden kommer til at undskylde for alle de børn, vi lod blive afhængige af skærme i det her digitale eksperiment, som det er blevet kaldt. Børn skal jo ikke være forsøgsdyr i et eksperiment – børn skal være børn, og vi skal give dem deres barndom tilbage. Det er det, som det her borgerforslag handler om. Fremtidens generationer skal også kunne mindes at lege med deres venner, når de tænker tilbage på deres barndom.

Så Moderaterne støtter det her forslag på den måde, at vi vil indføre alt det, man kan indføre, uden at være i karambolage med EU-retten. Afslutningsvis vil jeg gerne sige tusind tak til min ven Imran Rashid for at have stillet det her borgerforslag og for at have kæmpet for den her dagsorden utrætteligt igennem mange år. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere. Først er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for en helt igennem fantastisk tale. Jeg er virkelig, virkelig enig. Så derfor vil jeg også gerne spørge, hvad ordføreren gerne vil have, at det arbejde, som regeringen har sat i gang, munder ud i. Altså, hvad skal det som minimum indeholde, for at vi kan sige: Nu gør vi for alvor noget for at beskytte vores børn og unge mod denne her digitale afhængighed?

Ordføreren.

Jeg ser et stort potentiale i aldersverificering, som går ind og sikrer – som jeg nævnte i min tale – at man har den alder, man skal have. Jeg synes, 13 år er en for lav alder. Skal vi give digital narko til 13-årige? Jeg mener, vi kan hæve den. Vi kan gå videre end det her borgerforslag. Det er ikke i strid med EU-retten. Vi kan gå ind at sige, at man skal være 15 eller 16 år for at måtte gå på sociale medier. Det tror jeg vil være sundt. Det må være et minimum.

Spørgeren.

Det lyder rigtig godt. Det er jo også nogle lignende tanker, som vi har i SF. Men jeg vil godt høre: Hvad tænker ordføreren om at forbyde de her adfærdsdesign og de her aggressive algoritmer, som jo også er med til at pumpe skadeligt, hadefuldt indhold ud til børn og unge, eller for den sags skyld porno, som bare bliver grovere og grovere? Hvad tænker ordføreren om at tage det skridt at forbyde de her adfærdsdesign og aggressive algoritmer?

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne gøre. Jeg er dybt bekymret over det her, som man kalder for dark patterns, som jo handler om at designe appsene på en måde, så man faktisk bruger dem i længere tid, end det egentlig er ens vilje, fordi man netop bliver afhængig af det, og fordi autoplay bare starter igen og igen. Det er det, der gør, at mange unge kommer så sent i seng, at de møder trætte i skole. Vi ved, at otte ud af ti af de ældste skoleelever møder trætte i skole. Hvad gør det ved deres evner til at kunne lære? Det er dybt ødelæggende. Så jeg er enig. Men jeg tror også, det er lidt i strid med EU-retten, så det må vi se. Men jeg kan forstå, at DSA-forordningen jo bl.a. indeholder det.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil også gerne takke for en rigtig god tale, og det lyder jo, som om vi er noget nær totalt enige. Derfor vil jeg også spørge, hvad der afholder Moderaterne fra at kunne støtte det her borgerforslag. For det første kan man jo stille ændringsforslag, hvis man mener, der er nogle ting, der skal rettes til. For det andet står der jo også i borgerforslaget, at det er et eller flere elementer, man ønsker at der bliver kigget på. For det tredje bliver et borgerforslag ligesom et beslutningsforslag jo aldrig inkorporeret en til en i en lov. Selv hvis der skulle være flertal for det, er der jo stadig væk noget rum. Ville det ikke være godt at stemme for det og ligesom sige, at så kigger vi på den konkrete udmøntning, i forhold til hvad vi kan, hvad vi ikke kan, og hvad der kommer lige om lidt i DSA'en?

Ordføreren.

Jo, vi kan stemme for det, men så forpligter vi os jo, som du selv siger, ikke til andet end bare at indføre minimum et af punkterne. Det er jo det, de skriver, altså mindst et af de her ni punkter. Om vi gør det, eller om vi udarbejder en beretningstekst, hvor vi beskriver, hvad det er for nogle punkter, vi vil indføre, er for mig at se bare en lovteknisk formalitet. Det vigtige er, at vi får indført alt det, vi kan indføre, og det fornemmer jeg også at regeringen gerne vil.

Spørgeren.

Så hvis det ender med at være en beretningstekst, vil Moderaterne så arbejde for, at det bliver så konkret og forpligtende som overhovedet muligt på et eller flere punkter, så man også siger til den regering, som Moderaterne jo er en del af, at det her skal vi se på, at det skal vi håndtere? Der er ting, der ikke bliver håndteret i DSA'en, og vi kan ikke vente på AI-forordningen. Der er simpelt hen nogle ting, vi bliver nødt til at gå ind at kigge på allerede her og nu.

Ordføreren.

Ja, det vil være meget, meget vigtigt for mig, at vi i den beretningstekst, vi måtte vælge at udarbejde, bliver meget konkrete på, hvad det er, vi indfører, og at vi også sætter en grænse for, hvornår det skal være indført, altså en deadline for det. Det vil jeg mene er den rette vej at gå, og jeg er faktisk også skuffet over DSA-forordningen. Jeg mener, den burde gå langt videre, og jeg er enig med ordføreren i, at det da er dybt beskæmmende, at der bliver brugt 1 mia. kr. på lobbyisme af techindustrien. Det her forslag handler om, om man er på techindustriens side, eller om man er på børnenes side, og vi skal være på børnenes side.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Det er lidt i forlængelse af fru Lisbeth Bech-Nielsens spørgsmål, for jeg hører ordføreren sige, at man er parat til sådan set at stemme for at indføre alle de forslag i morgen. Hvis man har det sådan, synes jeg nok at det mest oplagte ville være at stemme for borgerforslaget og dermed også sende et klart signal til de mange mennesker, som har skrevet under på det. For så har regeringen, som ordføreren selv tilhører et parti fra, jo muligheden for at gå i gang med at implementere det her. Overvejer Moderaterne stadig væk at støtte forslaget? Det er lidt uklart for mig, om det er en overvejelse, eller om man ligesom har besluttet sig for, at man ikke vil støtte forslaget.

Ordføreren.

Jeg har besluttet mig for, at vi skal indføre alt det, vi kan indføre inden for EU-retten, og det fornemmer jeg ikke at der er nogen modstand imod i regeringen. Jeg kan forstå, at der er nogen i regeringen, der mener, at det ville være bedst at lave en beretningstekst. Jeg har set et udkast til den beretningstekst, og jeg synes, at det virker fornuftigt. Det er en beretningstekst, hvor man netop prøver at indføre det, man kan indføre, nemlig bl.a. aldersverificering. Men jeg er åben over for, at vi stemmer ja og så konkretiserer, hvad det er, vi indfører. Men som jeg nævnte før, ser jeg det lidt som en form for teknikalitet, om vi gør det ene eller det andet. Jeg tager imod dit input om, at det ville være bedst at stemme for, men jeg kan forstå, at de andre partier i regeringen umiddelbart er sindet til at lave en beretningstekst. Det vigtige er bare, at vi indfører det, vi kan indføre.

Pelle Dragsted for sin anden korte bemærkning.

Tak for det klare svar. Jeg tror, at grunden til, at vi er lidt optaget af det, er, at beretningstekster herinde nogle gange har en tendens til at blive lidt uforpligtende, og der har også tidligere været beretningstekster på det samme område, som ikke rigtig har ført til de store forandringer. Så det er glædeligt, at Moderaterne faktisk ønsker en forpligtende beretningstekst, og det håber jeg så på at vi kommer til at se i udvalgsarbejdet. Vores holdning er, at som udgangspunkt støtter vi det. Men det er klart, at er det sådan, at der kommer en beretningstekst, som faktisk leverer, så er det noget andet, og det er glædeligt, hvis Moderaterne vil medvirke til det. Det er bare sjældent, at regeringspartierne ligesom er dem, der er mest fremme i skoene, når det kommer til den slags, som pålægger regeringen noget. Men det er glædeligt, hvis der er nye takter dér.

Værsgo til ordføreren.

Vi hørte jo alle sammen, at statsministeren også stemplede ind i den her debat og udtrykte bekymring for børns brug af skærme. Så jeg fornemmer da bestemt, at der er en villighed i regeringen til at forpligte sig på det her område. Som jeg nævnte før, er jeg meget optaget af, at det bliver en ekstremt forpligtende beretningstekst, og at den sætter en tidsgrænse for, hvornår det her skal være indført.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg er en smule overrasket over ordførerens meget, synes jeg selv, teknologiforskrækkede ordførertale, for normalt, når vi har ordførerens kollega hr. Jeppe Søe på talerstolen, er det væsentlig mere teknologioptimistisk end det her. Så jeg vil egentlig gerne spørge: Anerkender ordføreren, at sociale medier også bringer mange gode ting med sig, f.eks. at man har nemmere ved at få kontakt til hinanden, at man kan bruge dem til at opbygge relationer og digitale fællesskaber, at de for nogle udgør en vigtig kilde til information, og at det også kan have en stor betydning for unge, særlig måske de socialt udsatte unge, at være en del af de her fællesskaber på sociale medier?

Ordføreren, værsgo.

Jeg erkender fuldt ud, at de sociale medier også har bragt rigtig mange gode ting med sig, og jeg er på ingen måde interesseret i, at vi skal forbyde de sociale medier. Jeg er bare interesseret i, at man har en nogenlunde moden hjerne, når man indskiber sig i de her sociale medier, og at vi også begrænser sociale medier på en måde, hvor man ikke som 9-årig, som jeg ved kan være tilfældet, bruger flere timer om dagen på Snapchat. Det er jo mod hensigten med de sociale medier.

Der er ikke nogen anden kort bemærkning fra spørgeren, og så vil jeg gerne give ordet til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en flot tale. Jeg er en lille smule forundret, for på et eller andet tidspunkt stopper man jo med at smide gule sedler på tavlen og bliver ligesom enige om, hvad der skal ske. Nu er der mere end 50.000 borgere, der har sat os stolen for døren. Vil ordføreren stemme for, eller vil ordføreren stemme imod det borgerforslag, der ligger her?

Ordføreren, værsgo.

Det synes jeg, som jeg nævnte før, er en lidt forfejlet fokus: Skal vi stemme for, eller skal vi stemme imod det her borgerforslag, som er så uforpligtende, som det er, selv om jeg synes, det er ekstremt godt, og jeg har indtryk af, at intentionen med borgerforslaget først og fremmest er at starte en debat, og det er jo den, vi har nu? Der står jo i borgerforslaget, at det er minimum et af de ni punkter, der skal indføres. Derfor kan man sagtens stemme for, men hvad er det så for et punkt, vi ligesom vil indføre? Det er det, det er vigtigt for mig at vi får konkretiseret. Om det er via at stemme ja eller via en beretningstekst, er mindre vigtigt.

Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det. Men sådan kan vi jo ikke lave lovbehandling. Altså, man er jo nødt til enten at stemme den ene vej eller den anden vej og så komme videre derfra. Vil ordføreren stemme for, eller vil ordføreren stemme imod det her borgerforslag?

Ordføreren.

Det afhænger jo af, hvad det er, vi vil indføre af de her ni punkter. Det er jo det, vi må drøfte i udvalgsarbejdet. Nej, vi er ikke færdige med at drøfte det. Hele det her handler om at starte den her debat og vise, hvor ekstremt skadeligt det er for børn at være på de sociale medier, og at det er det, vi skal have gjort noget ved.

Tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg vil bare sige et kæmpe ja til det her borgerforslag, og tusind tak for at stille det. Vi har nemlig en utrolig lang tradition for at beskytte børn i Danmark, og det skal vi da også have, når det handler om at beskytte børnenes digitale liv. Vi har aldersgrænser på film, tatoveringer og alkohol i den fysiske verden, sågar for porno, men når det handler om den digitale verden, er der meget få begrænsninger for børn, og der er slet ikke nogen retshåndhævelse. Derfor skal vi også vedtage det her forslag i dag. Nu skal vi altså have regler, som kan beskytte børnene i den digitale verden. Nu må det simpelt hen være slut med udvalg, beretninger, undersøgelser, hvidbøger og venten på EU. Nu skal vi videre med det, vi kan komme videre med.

Jeg vil ikke længere høre på, at det her er forældrenes ansvar og et spørgsmål om opdragelse. Det er det selvfølgelig også, men det er det ikke kun. Ved at sige det synes jeg, det bliver en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget. Det efterlader de mest sårbare af børnene på perronen, fordi de har forældre, der ikke kan eller måske ikke vil beskytte dem. Det efterlader også de forældre, som knap nok forstår omfanget af, hvad det er, børnene udsættes for, på perronen, og de kæmper en ulige kamp med techfirmaer, som har massevis af penge, eksperter og tid.

Det så vi jo tydeligt i TV 2's program »Spionerne bag skærmen«, hvor dybt afhængige børn fortalte, at de bare ikke kunne holde op med at spille, at de stod op om natten for at gøre det i smug, og at mange af deres konflikter med forældrene handlede om skærmene. I udsendelsen blev firmaerne afsløret i, at de udmærket godt ved, hvad de laver, når de designer produkterne til at fastholde børnene. Det gør de nemlig helt bevidst, og firmaerne kunne endda se, hvornår børnene blev trætte eller begyndte at kede sig, så de lige kunne sætte ind med et element, som gjorde, at børnene hang på lidt længere.

Derfor skal vi bakke forældrene op med regulering også, og derfor skal borgerforslaget også bakkes op. I SF vil vi ikke længere være med til, at vores børn udsættes for wild west-metoder, fastholdelsesmekanismer og adfærdsdesign, som sluger børnenes tid og penge; det samme gælder kaninhuller af selvskade og andet skadeligt indhold, datahøst, som sælges og bruges mod børnene selv, og aggressive algoritmer, som gør børnene afhængige af porno og suger dem ned i et hul af mistrivsel.

Det er nu 3 år siden, SF fremsatte det første forslag om en digital børnebeskyttelseslov, og det havde faktisk de fleste af elementerne med fra det her borgerforslag. I alt fire forslag har vi fremsat, og i sidste uge fremlagde min kollega Lisbeth Bech-Nielsen så også et katalog til regulering af AI. Allerede i 2020 bad vi regeringen om at se på hele det her kompleks af problemstillinger. Senere kom vores forslag om alderstjek i forhold til at holde børnene ude af de forkerte steder og holde de voksne væk fra børnenes sider, og det er ikke blevet til ret meget andet end beretninger, hvidbøger, samråd, snakke, flere snakke, udmeldinger og nu også et nyt udvalgsarbejde.

Jeg synes ikke, den går længere. Vi har spildt 3 år, og jeg synes ikke, vi kan spilde mere af børnenes tid med at vente på forslag fra EU, som også er gennemlobbyet og udvandet af techindustrien selv. Nu må vi gøre det, vi kan. Forslagsstillerne har faktisk gjort sig den umage at servere det her som et katalog. Så lad os nu bare vedtage det og give børn og forældre et håb om, at vi fra nu af altså tager det her dødalvorligt. Helt ærligt synes jeg faktisk, at det er lidt til grin, at løsningen på Snapchats AI-ven, som lige er blevet afsløret i at give manualer til, hvordan man begår selvskade, skulle være en smileyordning, som kan guide forældrene i forhold til at vide, hvornår og hvordan der bliver brugt kunstig intelligens på sociale medier. Altså, Digitalt Ansvar har jo kortlagt, hvordan børn og unge fastholdes i de her kaninhuller af selvskade, og det forhindrer dem i at blive raske.

Jeg er selvfølgelig glad for, at kulturministeren vil gøre noget, men hvad med at hæve aldersgrænsen til 15 år, som vi har foreslået, og indføre alderstjek i stedet for en smileyordning? Det kan håndhæve adgangen. Jeg tænker ikke, at der er noget, techgiganterne hellere vil have end en smileyordning. Nul regulering er nemlig lige præcis, hvad de går og drømmer om. Og så kunne vi sætte en digital grænse for porno på 16 år, ligesom vi har i butikkerne. Mediesundhed for børn og unge har jo vist, hvordan børn bliver afhængige af porno, hvordan de møder den uønsket, og hvordan det ender med at påvirke dem rigtig negativt. Og vi har jo sådan en grænse i den fysiske verden. Dertil kommer, at vi efterhånden også har flere studier, som bekræfter den skadelige virkning af indholdet på børnenes skærme, f.eks. det amerikanske studie, der har kortlagt det for 9-10 årige børn, som har et stort skærmforbrug ... Jeg har ikke nogen tid heroppe, så jeg kan ikke rigtig følge med.

Der er gået 5 minutter, men ordføreren får lige mulighed for at slutte af.

Det lyder godt. Der er blank skærm heroppe nemlig. Det studie har i hvert fald dokumenteret, at skærmforbrug på kort sigt har en stor effekt på børnenes trivsel i forhold til at få depression, angst og alt muligt andet, som er skadeligt for deres helbred.

Så vil jeg bare slutte af med et citat fra Kim Larsens fine sang, for jeg syntes, I skulle have det med. Det er den, der hedder »De Smukke Unge Mennesker«. Den er fra 1980'erne, og det var før ChatGPT, iPads og alt muligt, og den går sådan her: »Der var nogen som blev tilbedt/andre måtte nøjes med/digitale vuggestuer/og tilfældig kærlighed«. Det synes jeg ikke vores børn skal have. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Vi skal måske lige have ringet efter en betjent, så vi kan få kigget på det her med taletidsuret.

Der er et par korte bemærkninger. Den første, jeg gerne vil give ordet til, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig, rigtig god ordførertale. Jeg havde også forventet, at den var så dedikeret, som den var.

Jeg ville egentlig gerne have, at ordføreren kunne sige lidt om, hvad det er for nogle helt konkrete ting, som ordføreren tænker vi skulle indføre nationalt nu og her, og som ordføreren ikke mener vi får dækket i DSA'en og andet? Er der nogle helt konkrete ting, som ordføreren mener vi lige kunne gå ind at gøre i morgen? Tak.

Værsgo.

Jeg har sådan set nævnt et par stykker af dem. Vi kunne sætte en aldersgrænse i forhold til porno; vi kunne sætte en aldersgrænse, der er højere i forhold til sociale medier; og vi kunne tage alderstjek i brug, som man jo allerede gør nogle steder. Det er i hvert fald et par konkrete steder, man kan starte, og det tror jeg sådan set også ville løse noget af udfordringen med aggressive algoritmer, adfærdsdesign og alt muligt andet. Så det vil være det primære, vil jeg sige, at gå i gang med.

Tak for det. Der er en anden kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Vi er sådan set meget enige i, at der er nogle ting, vi godt kan gå ind at kigge på ret hurtigt. Så vidt jeg husker, var SF's gruppe i Europa-Parlamentet nogle af dem, der stemte imod aldersverificering i sin tid, da man skulle lægge op til DSA'en. Det undrede mig jo så lidt, og jeg er da egentlig glad for, at partiet her i Danmark så måske vil gå en anden vej. Hvordan har man i SF tænkt sig fremadrettet at samarbejde med EU lige omkring den der ting? Tak.

Ordføreren, værsgo.

Det kan jo nok ikke komme bag på ordføreren, at SF's nationale folketingsgruppe går ind for aldersverificering, for vi har jo fremsat et forslag om det i 2021, som i øvrigt heller ikke blev til noget, men igen blev sovset ind i en beretning. Så det står vi sådan set ved.

Jeg synes, det er fint, at der kommer noget regulering fra EU. Jeg er bare ikke helt tilfreds med, hvordan den ser ud, og jeg synes, der er for meget, der er overladt til techgiganterne selv at regulere i DSA'en. Så det kommer selvfølgelig til at udgøre en bund, og det er godt, for vi har ikke ret meget at læne os op ad i dag. Men jeg tror simpelt hen også, at vi bliver nødt til nationalt selv at definere, hvad vi vil på nogle punkter.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tusind tak for en virkelig god tale. Særlig er jeg glad for, at ordføreren kobler sociale medier og de her smartphones til trivselskrisen. Det er jo lidt i modsætning til partifællen hr. Jacob Mark, der koblede vores skolepolitik til trivselskrisen. Så jeg vil egentlig høre ordføreren, om ordføreren er enig i, at de sociale medier og smartphones er den primære årsag til, at vi ser en stigning i antallet af unge, der mistrives.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ingen forudsætninger for at sige, om det er den primære årsag, men jeg er ret sikker på, at det spiller en kæmpe rolle, ligesom det selvfølgelig også spiller en rolle, hvor mange voksne der er i en vuggestue, for det betyder noget for, hvor meget menneskelig kontakt man har, altså om der er nogen, der kan trøste en, når man kommer galt af sted. Så jeg tror, det er en kompleks størrelse, hvor vores velfærd har været udvandet, klasser er blevet for store, der er for få voksne, også i folkeskolen, og der er for mange børn, der bliver sårbare og ikke får den rigtige hjælp i tide. Så jeg tror, tingene hænger sammen, og jeg vil nødig være den, der ligesom siger, hvad der vægter mest, men jeg er ret sikker på, at det her omkring sociale medier, spil og apps har en rigtig stor indflydelse, og vi begynder først nu at se konturerne af det og få noget forskning på det faktisk. Men nu begynder dokumentationen sådan set også at komme ind.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen, værsgo.

Jeg er rigtig glad for, at ordføreren anerkender det. Grunden til, at jeg spørger, er også, at vores skolepolitik jo er et nationalt fænomen, og jeg er i øvrigt helt enig i, at det betyder rigtig meget, at vi har gode vilkår i daginstitutionerne og i skolen. Men mistrivslen er jo et internationalt fænomen, og vi ser jo faktisk trivslen styrtdykke efter introduktionen af smartphones og sociale medier. Så jeg mener klart, at det er det, der er den primære årsag, men jeg er også enig i, at vi selvfølgelig også skal kigge på de rammer, vi giver børn.

Ordføreren.

Jeg tror helt sikkert, at det betyder rigtig, rigtig meget, og muligvis har ordføreren også ret i det. Det kan jeg ikke rigtig stå og sige her på talerstolen, men jeg er ret sikker på, at det her spiller en kæmpestor rolle i mistrivselskrisen. Og så gør det jo helt sikkert ondt værre, når der ikke er voksne nok til at tage sig af børnene. De sidder, når de ikke er i daginstitutionerne og i skolen, så også bare hjemme med deres smartphone, og det tror jeg ikke gør noget godt i et børneliv.

Tak for det. Jeg vil bare sige, at uret er begyndt at virke igen, kan jeg se. Det var vist lige blevet geninstalleret. (Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Det kan jeg afvise at det gør.) Er det, fordi det ikke er startet? (Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Nej, det er ikke startet.) Vi kigger på det.

Jeg vil gerne give ordet til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg trykkede mig ind, fordi jeg jo kan forstå, at ordføreren nærmest er ekspert i aldersverificering, og at SF tidligere har stillet spørgsmål om det. Derfor må jeg gå ud fra, at det er noget, ordføreren har en særlig viden om. Jeg er nemlig oprigtig nysgerrig på, hvilken model for aldersverificering ordføreren og SF mener man skulle implementere. For når jeg spørger i mit netværk og på Twitter og andre steder, prøver at få fat i nogle eksperter og nogle input, er der ikke nogen, der kan fremlægge en løsning, der fungerer, og som ikke er bundet op på en identitet, og som jeg personligt mener ville være meget skadelig hvis man implementerede. Så jeg vil bare høre, om ministeren har nogle konkrete løsningsforslag til, hvordan man skal implementere og håndhæve aldersgrænser.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Nu er jeg jo ikke minister – endnu. Så var der nok sket lidt mere på det her område. Men jeg har testet et system fra England, som er baseret på ansigtsgenkendelse af børns ansigter, og det betyder, at når et barn så forsøger at logge ind, vil den kunne sige, at det her barn er 9 år, og at det ikke skal have adgang. Det er et system, som ikke lagrer nogen oplysninger, men simpelt hen baserer sig på ansigter. Skulle man så ved en fejl blive lukket ude af systemet, fordi det ikke kunne aldersbestemme ordentligt, er der en vej til ligesom at kunne klage over det og blive lukket ind alligevel. Det er selvfølgelig ikke hundrede procent omgåelsesfrit, for man kan jo godt få en ældre kammerat til at logge sig ind. Men det kunne være et meget simpelt system at gøre det her med.

Jeg kender ikke det franske system godt nok til at vide, præcis hvordan det er indrettet, men jeg har forstået, at man også kan lave en form for NemID-validering, for det har jeg nemlig engang spurgt justitsministeren til.

Tak for det. Er der en anden kort bemærkning? Det er der. Værsgo.

Det er, fordi ordføreren – og jeg beklager, hvis jeg kaldte ordføreren minister tidligere – nu sagde, at NemID måske kunne være en løsning. Men NemID-setuppet er jo netop baseret på identitet, og såfremt man går den vej, kan ordføreren så nævne et par potentielle konsekvenser, hvis staten eller techgiganter kan tracke, hvem der har skrevet hvad eller ment hvad, i forhold til hvis det skulle blive lækket?

Tak. Værsgo.

Det er jo klart, at kernen i det her skulle være, at det ikke skulle være personhenførbart. Så det er selvfølgelig noget, man er nødt til at iagttage, hvis man skal lave sådan et system. Det er i hvert fald vigtigt for os i SF. Jeg tror ikke, der var nogen af os, der kunne tænke os, at f.eks. et forbrug af porno blev tracket af nogen som helst, hverken børn eller voksne. Så det er jo ret afgørende, at man får kigget på den del. Jeg tror i hvert fald bare, at vi skal være mere optaget af løsningerne. Jeg hører altid, at alle problematiserer alt muligt, og det spænder ben for, at vi ligesom kommer videre ad den vej, hvor vi beskytter børnene. Men selvfølgelig er det et meget, meget reelt spørgsmål.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Så skal vi sige velkommen til Danmarksdemokraternes ordfører. Værsgo, fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Det er jo altid dejligt, når et borgerforslag opnår nok stemmer til, at vi skal behandle det her i Folketingssalen. Det vidner jo om, at det er et emne, som er vigtigt for befolkningen. Derfor vil jeg gerne takke hovedstilleren, Imran Rashid, som vi også havde fornøjelsen af at møde på et foretræde i Digitaliseringsudvalget.

Dette forslag er et utrolig vigtigt forslag. Vores børn og unge er særlig sårbare over for indsamling og udnyttelse af deres persondata. Deres ukritiske forbrugsmønstre gør dem til oplagte mål for markedsføring, der kan manipulere dem i en ekstrem grad. Vi ser en stadig mere sofistikeret og effektiv digital manipulation, der tiltrækker og fastholder børns opmærksomhed. Det kan have negative konsekvenser for deres sikkerhed, deres mentale trivsel og deres opfattelse af verden.

Der foreslås derfor nogle konkrete initiativer inspireret af lovgivning i lande, som vi normalt sammenligner os med. Det inkluderer bl.a. forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år, forbud mod adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år og forbud mod manipulerende designpraksisser og krav om Child Rights Impact Assessment før lanceringen af produkter og tjenester, der er rettet mod børn og unge.

Forslaget er baseret på vellykkede tiltag fra lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og USA, der allerede har indført lovgivningen for at beskytte børn og unge. Vi kan heller ikke se bort fra den hårde kendsgerning, at vores børn og unge bruger mere end 5 timer dagligt på underholdningsmedier og dermed har en europæisk rekord i skærmtid. Vi ser et markant fald i deres fysiske samvær med jævnaldrende, og denne udvikling reducerer deres muligheder for at få vigtige oplevelser af fysiske fællesskaber.

Nu var jeg her desværre ikke under de første taler, men jeg kan forstå, at regeringen har stillet sig positiv over for forslaget, men desværre ikke vil støtte det. Så jeg håber jo, at regeringen måske vil komme med et egentligt lovforslag, der tager hånd om de her ting. Vi står uden tvivl med en udfordring, og den vil vi i Danmarksdemokraterne rigtig gerne være med til at løse, så vi støtter naturligvis op om dette forslag.

Tak til fru Betina Kastbjerg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for, at det her borgerforslag er med til at igangsætte en debat om især børn og unges brug af sociale medier såsom Instagram, TikTok og Snapchat. For sociale medier fylder meget i dag og kommer kun til at fylde endnu mere i fremtiden, og hvis vi som samfund skal have en jordisk chance for at kunne forstå samtidens teknologiske kvantespring, er vi nødt til at forholde os til det. Derfor er det vigtigt, at vi har en åben dialog om både det gode og det dårlige.

I Liberal Alliance mener vi, at der er flere gode elementer i borgerforslaget, som vi gerne vil være med til at kigge nærmere på. For ingen, heller ikke i Liberal Alliance, ønsker et fuldstændig ureguleret internet, hvor brugerne er overladt til sig selv, og hvor techvirksomheder har fuldstændig frit spil til at fastholde børn og unge, høste deres data og præsentere dem for skadeligt indhold. Men at forbyde al adfærdsdesign i teknologi rettet mod børn og unge mener vi ikke er realistisk eller ønskeligt, da adfærdsdesign er en del af ethvert spil, hjemmeside eller socialt medie.

Vi er heller ikke enige i, at techfirmaer skal blokere for adgangen til sociale medier-platforme for danske unge, hvis de ikke har fået tilladelse fra deres forældre, for platformene bringer også en masse godt med sig. Flere studier viser, at sociale medier udvider unges muligheder for at komme i kontakt med hinanden, opbygge nye relationer og digitale fællesskaber, og at de udgør en vigtig kilde til information. Det har en vigtig betydning for unges trivsel, særlig for socialt sårbare børn og unge, som ofte har glæde af de digitale fællesskaber.

Så hvis man med mindreårige mener børn og unge under 18 år, er vi meget imod forslaget. Hvis man til gengæld mener mindreårige i forhold til GDPR-loven, dvs. 13 år i Danmark, så vil vi gerne kigge nærmere på, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at håndhæve de eksisterende regler på området. Men det er svært uden aldersverificering, og aldersverificering er et svært emne; jeg har i hvert fald endnu til gode at se løsninger, som virker, og som samtidig ikke er bundet op på en brugers identitet. For os er det afgørende, at man fortsat kan være anonym på internettet. Derfor er det nødvendigt at sikre en løsning, som kan verificere alder, uden at man efterfølgende kan tracke, hvem der har skrevet hvad, hvilke grupper de er med i, og hvilke særlige personlige præferencer de måtte have i forhold til f.eks. seksualitet.

Jeg har skrevet et speciale om brug af sociale medier i Egypten under revolutionen, og jeg ønsker ikke at forestille mig, at dem, der var aktive i det oprør, skulle logge ind med en eller anden form for egyptisk MitID. Så tror jeg, det var endt skidt for mange af dem, og at de var blevet præventivt anholdt eller det, der er værre, fordi de havde ytret deres sande mening. Derfor er en løsning baseret på MitID ikke den rette løsning. Det vil være det perfekte overvågningsredskab for staten til at føre kontrol med os og følge med i vores digitale liv, hvis den altså ønsker det og kan slippe af sted med det. Derfor kan aldersverificering gennem en MitID-løsning aldrig være noget, som jeg mener et frit samfund kan stå inde for.

Vi er også skeptiske over for, at Danmark skulle gå enegang i forhold til regulering af digitaliseringsområdet. Vi mener, at det giver langt mere mening, at EU's medlemslande, herunder Danmark, går sammen om at lave fælles regulering på tværs af landene. Og der er jo faktisk blevet lavet en masse regulering på det her område, som er i gang med at blive implementeret lige nu. Det drejer sig f.eks. om EU's Digital Services Act, som adresserer flere af de elementer, som er nævnt i borgerforslaget, f.eks. at der stilles krav til gennemsigtighed i algoritmer, og at techvirksomheder pålægges et ansvar for moderation af indhold og regler for markedsføring mod børn og unge. Det er alt sammen vedtaget allerede og kommer til at regulere de 17 største platforme og 2 største søgemaskiner, og det skal de leve op til allerede fra august i år.

Derfor mener vi ikke, at man bør indføre ny regulering, før vi har set resultaterne af den regulering, der allerede er vedtaget. Selv om man kunne ønske sig, at det gik endnu hurtigere, tror jeg det er urealistisk at tro, at vi herhjemme skulle kunne nå at vedtage og implementere dansk lovgivning hurtigere end det, der er på vej fra EU. Hvis der er behov for yderligere regulering, mener vi stadig at det bør komme i form af EU-regulering.

Her til sidst vil jeg bare lige nævne, at der jo også er andre redskaber til at sørge for, at børn og unge får et sundere forbrug af sociale medier, som ikke har at gøre med politisk regulering. Det kunne f.eks. være, at forældrene tager et større ansvar for, hvad deres børn laver på sociale medier, bl.a. ved at bruge de løsninger, der allerede findes på mange platforme i dag, med skærmtidskontrol og forældrekontrol. Vi er også for, at de enkelte skoler laver regler for brug af skærme i skolerne, og vi bakker op om et fag som teknologiforståelse. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger, og den første, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Værsgo.

Mener ordføreren, at introduktionen af sociale medier samlet set har øget trivslen blandt unge?

Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald, at såfremt man skulle udelukke teenagere fra at være på sociale medier i dag, ville det have nogle meget store konsekvenser, fordi de jo er vant til at kommunikere med hinanden, indgå i fællesskaber og finde information. Der er rigtig mange ting, de får ud at være på sociale medier. Jeg anerkender egentlig også, at der er nogle negative sider ved at have et for stort forbrug af sociale medier. Jeg tror, at de fleste af os også godt kan mærke, at det, når vi sidder med vores telefoner fremme og bliver distraheret af e-mails, notifikationer og sms'er, kan være svært at fokusere på det, man er i gang med, og være nærværende med sine omgivelser. Så det har helt sikkert også nogle negative konsekvenser. Jeg er ikke sikker på, hvad der vægter tungest, jeg er bare meget imod, at vi herindefra skal definere, hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte. Ude på den anden side af Borgens tykke mure tror jeg familierne selv er bedst til at regulere det.

Tak. Er der endnu en kort bemærkning? Det er der. Værsgo.

Det er mere, fordi det strider imod al forskning ikke at kunne se, at introduktionen af de sociale medier har medført en klar stigning i mistrivslen blandt især børn og unge, og det er jo dem, som det her borgerforslag handler om. Så det handler om at prøve at regulere det for netop de f.eks. 13-16-årige. Er ordføreren med på at begrænse de sociale mediers anvendelse blandt den målgruppe?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det er noget, som vi herinde, der skal lave lovgivning, skal regulere. Jeg mener, at det er noget, som forældrene har et meget stort ansvar for at regulere. Så anerkender jeg også, at det kan være svært for forældrene at gøre det, hvis ikke de har nok viden om, hvad deres børn foretager sig, og derfor er jeg glad for den debat, vi har nu. Jeg synes også, det er fint, at vi opsætter nogle retningslinjer og gør forældrene opmærksomme på fordele og ulemper, men jeg mener ikke, at der er behov for, at vi herinde skal sige, hvad der er rigtigt og forkert for børn ude på den anden side.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tusind tak for en god ordførertale. Jeg synes, der jo er rigtig, rigtig mange fremragende aspekter af, hvorfor det er så svært at regulere. For det er nemlig rigtig, rigtig svært, både i forhold til den lovgivning, vi har i dag, og de frihedsrettigheder, vi også gerne vil give til det enkelte menneske, for der er jo ingen af os, der ønsker et overvågningssamfund.

Men jeg vil også alligevel lige høre ordføreren, om ordføreren ikke mener, at techgiganterne også har et ansvar – altså, når man laver nogle produkter, når man sætter nogle ting på markedet, er der også nogen, som har et ansvar for, hvad det er, der bliver lagt ud på nettet – og at vi også med rimelighed kan stille krav og have nogle forventninger til techgiganterne. Tak.

Hr. Alexander Ryle.

Jeg mener i hvert fald, at virksomhederne har et ansvar for at overholde gældende lovgivning. På en række områder findes der jo allerede lovgivning; den dokumentar, som ordføreren selv talte om i sin ordførertale, med børns data, der bliver indsamlet, og som man kan købe via en eller anden hjemmeside i Singapore, er jo et eksempel på et område, hvor der faktisk er lovgivning, men hvor der af en eller anden grund sker noget, der ikke skal ske, altså at lovgivningen ikke bliver overholdt.

Jeg mener egentlig også, at det tilsyn, som vi fører med techgiganter, skal være bedre. For hvis vi har regler, skal vi overholde reglerne. Ellers giver det ikke mening at have dem. Så et stærkt tilsyn må også være nødvendigt, for at vi kan overholde de regler, vi bliver enige om herinde og i EU.

Fru Birgitte Vind.

Jamen det er jeg rigtig glad for at høre, for jeg deler fuldstændig ordførerens betragtning om, at der skal noget regulering til. Så var ordføreren inde på det her med, at man endnu ikke havde set nogen eksempler på aldersverificering, som virkede, og det er jo også derfor, det ikke er blevet indført endnu. Det er, fordi det er så svært.

Men i Frankrig kigger man jo i øjeblikket på og er ved at udvikle en app, som man skal have for at kunne tilgå det her, så man bevarer sin anonymitet. Jeg tror ikke, der er ret mange af os, der helt præcis ved, hvordan den virker, men hvad ville ordføreren sige til f.eks. sådan en løsning, hvis det nu viste sig, at man kunne bevare sin anonymitet? Tak.

Værsgo til ordføreren.

Det er jeg faktisk åben over for. For vi har i dag f.eks. regler om, at man skal være 13 år for at oprette en profil på et socialt medie, men det nytter jo ikke noget, hvis man nemt kan omgå de regler ved enten på en hjemmeside at krydse en boks af eller på en platform at lyve om sin alder.

Derfor er aldersverificering jo noget, vi er nødt til at se ind i, for at vi kan overholde det her. Men jeg har stadig til gode at se den endelige løsning, før jeg kan sige, om det er noget, vi er for eller imod.

Tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti, som jeg gerne vil give ordet til. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for et godt og velskrevet borgerforslag. Jeg er vild med teknologi, digitalisering og sociale medier. Jeg synes, at udvikling er fantastisk, og er begejstret over de mange nye måder, vi kan indrette os på, løse svære opgaver på og gøre mange ting nemmere på. Jeg synes også, at det er toppen, at alle kan komme til orde, at dem, der vil, kan målrette deres budskaber, og at samtaler kan være lærerige, oplysende og skabe underholdning og holdninger. Vi lever i sandhed i en fantastisk tid, en spændende tid, synes jeg. Det er en tid, hvor de mange muligheder også giver udfordringer, som vi skal tage os af. Vi skal tage os af det vidensbaseret, og vi skal tage os af det fagligt.

Første gang jeg for alvor stødte på den negative side af det digitaliserede samfund, var helt tilbage i 2015, hvor jeg var med til at lave et studie, som vi kaldte »Den digitale børnefamilie«. Det handlede om forbrug, værdier, vaner, livsstil og samvær, som alt sammen blev undersøgt. Flere af resultaterne var rent ud sagt rystende. Forældrene var stressede og syntes ikke, at tiden rakte. Det var der egentlig ikke noget nyt i, men at forældrene rent mentalt havde det værre i de timer, de tilbragte sammen med børnene, end når de var på arbejde, var jeg ærlig talt ret chokeret over, også fordi forældrene angav arbejde som en af de største årsager til stress. Særlig søndag eftermiddag og om aftenen med familien blev opfattet som strid og konfliktfyldt, for her starter ugens ræs forfra, og weekendens bristede forhåbninger om samvær og nærvær rammer.

Man kan også erfare i den rapport, at forældrene ofte belønner sig selv, når børnene er gået i seng, med endnu flere digitale medieoplevelser. Og man kalder det en belønning i den her rapport. Typisk gennemtrawler man Facebook, bruger måske tid på et spil på mobiltelefonen, får tjekket sin arbejdsmail eller streamer en serie fra en af husets skærme. Faktisk var det sådan på det tidspunkt, at næsten hver anden mand fortsatte arbejdsdagen derhjemme, mens det samme gjaldt for hver fjerde kvinde. Det skyldtes ikke kun de teknologiske muligheder, men det var tydeligt, at de her ustandselige afbrydelser af samværet og nærværet havde konsekvenser. Der var sket en fuldstændig og fundamental forandring af familielivet, ja, nærmest et skred. Noget af det mest tankevækkende var, at selv når forældrene havde tid til at være sammen, efter at børnene var blevet puttet, valgte de i stedet at bruge tiden på noget digitalt og ofte hver for sig. Der var ingen dybe samtaler og ingen knalderi – det får vi hverken mere nærvær eller flere børn af.

Jeg nævner alt det her, fordi det allerede dér var tydeligt, at hvis vi udnyttede teknologien rigtigt, kunne vi som mennesker og familier komme tættere på hinanden, men at alt for ofte skaber de teknologiske muligheder mere afstand imellem os. Det er præcis det modsatte af, hvad de sociale medier ellers i tidernes morgen slog sig op på. Det giver nogle grundlæggende udfordringer, som vi hver især skal løse, og som vi politisk er nødt til at hjælpe med. Vi gør det ikke ved bare at forbyde og slette det hele. Vi kommer ikke tilbage til de gode gamle dage – dengang med rundbold på vejen, sand imellem tæerne og »ja«, »nej« eller »jeg ved ikke« til, om du vil være kærester. Det er nemlig i stor stil blevet erstattet med Counter-Strike, Snapchat og nøgenfotos.

Den virkelighed er vi nødt til at forstå, før vi kan forholde os til den, og før vi finder ud af, hvad der kan accepteres i et moderne samfund. For selv om vi ved, at overdreven og forkert brug af digitale medier kan være en del af forklaringen på, at flere unge oplever udfordringer i barndommen og skolen, endda oplever decideret mistrivsel, skal vi både fare med lempe og være markante. Ligesom der er en årsag til, at vi tager særlige hensyn til børn i reklamer, skal vi på samme måde passe på vores børn og unge. Det er vi i Det Konservative Folkeparti i fuld gang med at se på.

Lovgivning fungerer nu engang bedst, når det som sagt er baseret på viden og ikke tro. Vi venter f.eks. i spænding på at nærlæse den nye undersøgelse af børns digitale liv, som ADD-projektet i dag har præsenteret. ADD-projektet arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologiforståelse, digital dannelse og dialog. Det kan jeg godt lide. Den tilgang kan vi bruge til noget. Den tilgang bør vi lytte til. For der er sket meget siden det studie, jeg var med til i 2015, og opgaven er ikke ligefrem blevet mindre, særlig når det gælder børn og unges tryghed og sikkerhed i det digitale liv.

Derfor stemmer vi rigtig gerne for det her forslag. Vi synes faktisk ikke, at tiden er til pjat. Vi kan lige så godt lægge pres på regeringen for at komme med konkrete bud på, hvordan vi får adgang til sociale mediers anvendelse af data, for det er jo noget af en black box, og får lavet forbud mod deres eventuelle anvendelse heraf over for børn og unge.

Tak til fru Mona Juul for ordførertalen. Den var meget malerisk – jeg ved faktisk ikke, om man må sige »knalderi« her på talerstolen, men det tænker jeg måske nok er sådan lidt op til den enkelte.

Der er en kort bemærkning, og det er til fru Birgitte Vind. Værsgo.

Ja, det vil jeg nok sige, fru Mona Juul. Ordføreren har nogle gange anklaget mig for at være meget malerisk – men tak for oplevelsen. Og tak for en god ordførertale.

Jeg synes jo, at der er rigtig mange aspekter i det, ordføreren kommer med. Jeg er bare sådan lidt i tvivl om, om ordføreren mener, at det bare skal være helt frit, i forhold til at vi skal snakke digital dannelse. For det kan jeg høre at ordføreren er rigtig begejstret for. Det kan vi jo ikke komme udenom, altså digital dannelse. Men mener ordføreren også, at vi skal regulere techgiganterne og have lidt hånd i hanke med, hvad de går og laver? Tak.

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at jeg også kan danne billeder i hovedet på ordføreren, ligesom ordføreren somme tider gør hos mig, hvilket jeg også somme tider har drillet ordføreren lidt med. Vi kommer til i langt højere grad, end vi gør i dag, at stille større krav til techgiganter, ligesom vi gør det til alle andre typer af virksomheder. Vi kan ikke leve med, at vi ikke kender algoritmerne. Vi aner ikke, hvad det er, der ligger bag.

Hvorfor jagter man ordføreren i forhold til et tørklæde eller det tøj, ordføreren har på nu, når ordføreren lige har købt et par sko? Det forstår vi. Men der er rigtig meget af den jagen rundt, der foregår på de sociale medier, som vi ikke ved noget om, og det er en af de ting, som vi absolut skal have styr på.

Tak for det. Så er den næste, jeg gerne vil give ordet til, hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Tak for en fin tale. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at ordføreren sådan lidt i en bisætning nævner teknologiforståelse i talen, og det kan godt være, ordføreren har givet udtryk for det tidligere, men er det Konservatives politik at indføre teknologiforståelse i grundskolen, og hvordan kunne ordføreren i så fald se for sig, at det skulle implementeres?

Skulle det være et separat fag, en temauge eller inkluderes i eksisterende undervisning? Er det noget, ordføreren har gjort sig nogle tanker om?

Fru Mona Juul.

Tak for spørgsmålet. Det har vi ikke besluttet os for, altså hvordan vi synes det skal se ud i forhold til det. Som jeg nævnte i min tale, er vi faktisk rigtig meget i gang med at finde ud af, hvad der vender op og ned på mange ting: Hvad skal rollen være for staten, og hvad skal familiens rolle være? Der er det jo klart, at vi måske har nogle ideologiske forskelle herinde i Folketinget, i forhold til hvad vi mener hver enkelt af os skal stå for, og hvad staten skal stå for.

Jeg er ikke sikker på, at det, hver gang der er nogen, der har et forslag om at indføre et nyt fag i folkeskolen, så er en hammergod idé. Men der kan jo i hvert fald være rigtig gode idéer i at sørge for, at der kommer teknologiforståelse allerede fra barnsben.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Rasmus Lund-Nielsen. Værsgo.

Tak for en rigtig god tale. Det glæder mig, at ordførerens parti også gerne vil omfavne det her borgerforslag. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at jeg vil slå fast, at der jo ikke er nogen, der taler for, at vi skal forbyde de sociale medier. Men jeg vil høre, om ordføreren er enig i, at der kunne være ræson i at hæve aldersgrænsen for, hvornår man benytter de sociale medier.

Ordføreren.

Tak. Jeg tror, det måske var sådan lidt for billedrigt at sige det her med, at vi bare skal forbyde det hele. Men det er, fordi jeg somme tider har hørt det lidt sådan, og det er jeg faktisk rigtig meget imod. Vi skal ikke være ukritiske, men vi skal jo også favne virkeligheden og fremtiden, og det synes jeg vi nogle gange glemmer. Altså, det er jo heller ikke sådan, at alle, der har spillet spil, f.eks. er blevet bankrøvere, vel?

I forhold til aldersverificering vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at der er mange holdninger til det, og jeg har også lagt mærke til i forhold til SF's forslag, at der også har været en anden holdning. Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at dykke noget mere ned i, inden vi nu kaster os over noget lovgivning og skal stå her og stemme rødt eller grønt.

Tak for det. Så vil jeg gerne sige tak til fru Mona Juul, for der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo. Der er 5 minutters taletid.

Tak for ordet, formand. Og ikke mindst tak til stillerne af det her borgerforslag og de mange borgere, som har engageret sig ved at være inde og støtte op om det og har givet anledning til, at vi kan have den her debat i dag. Det viser, at det her spørgsmål om regulering af techgiganterne og hele vores sådan digitale verden og ikke mindst dens skadelige adfærd over for børn og unge er noget, der optager rigtig mange mennesker – og det er med god grund.

Jeg tror, at mange af os, uanset om man var bekendt med stoffet eller ej, alligevel var chokerede over at se TV 2's dokumentar om, hvordan producenter af f.eks. spil rettet mod børn og unge helt bevidst udvikler de her spil på en måde, der har til formål at fastholde de unge og børnene time efter time foran skærmene; hvordan det simpelt hen er en helt bevidst del af teknologien; hvordan de her selskaber anvender teknikker, der svarer til dem, der gør mennesker til ludomaner, altså spilafhængige; hvordan vi faktisk også nu ser en vækst i antallet af ludomaner i de generationer, der har været udsat for det her; og hvordan selskaberne høster intime data fra børnenes telefoner, sms'er og kalenderaftaler, ja, endda udnytter muligheden for at aflytte de her familier i deres egne hjem.

Det er ret horribelt, og det er jo noget, vi aldrig nogen sinde ville acceptere i den analoge offlineverden, altså at der sådan på den måde blev lukket folk næsten ind i soveværelset, om man så må sige. Og det er jo nok det problem, vi har stået med i mange år, og som måske særlig skiftende regeringer har været plaget af: en stor naivitet, når det gælder reguleringen af den digitale verden og techgiganterne.

Vi har jo nok alle sammen været begejstrede over de nye muligheder, som sociale medier f.eks. gav os for at være i kontakt med andre mennesker og for at have en mere åben offentlig debat, og der er også kommet mange nye vigtige redskaber. Der er jo ikke nogen af os, der har lyst til at være alt det foruden, men vi glemte nok alt for længe, at der også er tale om benhård økonomisk business, og at den forretningsmodel, som meget af den digitale verden bygger på, handler om at høste vores data, altså viden om vores adfærd, med henblik på at kunne påvirke og manipulere vores adfærd til at købe bestemte produkter eller ydelser.

Vi glemte alt for længe den enorme magt, vi har overladt til private profitmotiverede selskaber, når det gælder om at sætte rammerne for den offentlige debat, og det er jo det svigt, vi nu ser konsekvenserne af – med stigende mistrivsel blandt vores unge, som vi kan se i hvert fald tidsmæssigt svarer nærmest en til en til den tid, hvor de sociale medier blev så dominerende, som de er blevet; med en offentlig debat, hvor vi har været vidne til, at algoritmerne fremmer hadtale og polarisering, og hvor det i øvrigt igen er private ikkedemokratiske selskaber, som bestemmer, hvilke stemmer der skal høres, og hvilke stemmer der skal udelukkes, hvilket vi også drøftede forleden dag her i Folketinget; med høst og spredning af vores private og nogle gange intime data.

Så det er mere end på tide, at vi forlader den naivitet, som har præget holdningen til de store techgiganter. Vi skal ikke acceptere, at vores data udnyttes på den måde. Vi skal ikke acceptere, at vores børn og unge manipuleres til at spilde deres ungdomsliv foran en skærm. Og vi skal ikke acceptere, at private selskaber styrer rammerne for vores offentlige debat.

Derfor er det også positivt, at der bliver taget initiativer. Det er positivt med DSA'en og en forhåbentlig snarlig regulering af kunstig intelligens. Men det er også vigtigt, at vi ikke sidder på hænderne i Danmark og venter på EU. Ligesom på mange andre områder kan vi nogle gange gøre en forskel ved at gå forrest, og det bør vi også gøre her. Det er der også andre EU-lande der allerede har gjort. Og der synes jeg, at stillerne af borgerforslaget kommer med en række gode forslag, som vi kan starte med.

Derfor kan Enhedslisten også støtte det her forslag. Vi vil i øvrigt fortsætte vores arbejde for at beskytte børn og unge, og ja, sådan set os alle sammen, mod det, som er grov økonomisk udnyttelse fra de store techselskabers side. Tak for ordet.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Radikales ordfører. Værsgo til hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det, formand, og tillykke til forslagsstillerne bag borgerforslaget her, som meget hurtigt har fået indsamlet langt over det nødvendige antal underskrifter til, at forslaget kan blive behandlet her i salen. Det vidner jo om, at det er en problemstilling, der har stor bevågenhed både blandt befolkningen og herinde på Christiansborg.

Sociale medier spiller jo en enorm rolle i vores samfund. For mange af os herinde er de kommet til efter vores egen barndom – jeg fik selv først en facebookkonto, da jeg var ph.d.-studerende – mens de unge generationer er vokset op omgivet af et hav af sociale medier, og jeg ser det også hos mine egne børn. Min ældste datter kommunikerer med veninderne via Snapchat, mens min søn snakker med vennerne på Discord, mens de spiller Playstation på hver deres værelse. Det gjorde jeg ikke som barn, ikke mindst fordi der ikke eksisterede internet, smartphones og spillekonsoller dengang, men i dag er det helt almindeligt og en udbredt måde at være social på.

Er det så godt? Er det skidt? Det er i hvert fald nyt, og det er vokset eksplosivt og på relativt få år. Og der er nogle meget bekymrende tendenser lige fra de oplagte fysiske konsekvenser af mindre fysisk aktivitet og mere passiv tid foran skærmen til den effekt, som de digitale medier har på den enkelte person, på det enkelte barns opvækst og trivsel.

Firmaerne bag de meget udbredte sociale medier, som vores børn og unge og vi voksne bruger, er giganter. De er ikke til at komme uden om, og de lever af data og af at fastholde brugernes opmærksomhed. Derfor er vi i Radikale Venstre helt enige med forslagsstillerne i, at der skal reguleres mere og gøres en reel indsats for at beskytte børn og unge mod de negative konsekvenser, der er ved techgiganter og sociale medier for børn og unge. Det skal gøres ordentligt, så vi rammer rigtigt og begrænser det negative uden at ødelægge det positive, for det er ikke sort-hvidt, det er ikke kun godt eller kun skidt. Den kompleksitet skal vi kunne favne, og her opstiller forslagsstillerne en række punkter, der målrettet skal begrænse de dårlige sider ved teknologien. Den intention deler vi. Meget af det er også bredt anerkendt som problemer, der skal løses, og man er heldigvis kommet langt med det arbejde, også selv om man med rette kan sige, at vi stadig væk halser efter problemerne.

I EU kommer der som nævnt mange gange efterhånden ganske snart en forordning, der allerede fra august i år vil adressere en lang række af de nævnte forslag. Det er positivt, for som også ministeren har forklaret, er mange af de punkter noget, vi er nødt til at regulere i EU og ikke kan begrænse nationalt, selv hvis vi besluttede det herinde i salen. Det faktum er vi nødt til at forholde os til. Omvendt er der også dele, som vi kan løfte nationalt, og det skal vi naturligvis forfølge. Selv om vi som sagt er helt enige i intentionen med borgerforslaget, er vi nødt til i udvalget at få belyst, hvilke dele vi kan løfte nationalt, og hvilke vi er nødt til at løse i EU. Når det er afklaret, skal vi gøre, hvad vi kan, for at regeringen arbejder aktivt for at tage opgaven og ansvaret på sig.

Så endnu en gang tak til forslagsstillerne for at sætte en vigtig sag på dagsordenen, og tak for ordet.

Tak til hr. Stinus Lindgreen. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning i sidste øjeblik, og så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen for Moderaterne. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak for en rigtig god tale. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren blive lidt mere konkret på, hvilke reguleringer Radikale Venstre er klar til at foretage her i det her spørgsmål.

Værsgo.

Der kommer noget fra EU, og den forordning ser vi meget frem til. Den adresserer rigtig mange af de punkter her plus meget, meget andet. Nationalt er noget af det, som jeg synes kunne være rigtig godt at kigge på, aldersverificering. Der er en udfordring, som bl.a. Liberal Alliances ordfører også var inde på. Men det er helt oplagt, at når man har en service, et socialt medie, hvor der er en aldersgrænse på 13 år, så bør vi selvfølgelig også gøre alt, hvad vi kan, for at det faktisk bliver overholdt. I dag er det for nemt at omgå, og det har konsekvenser. Der findes masser af ting derude, som er gode og positive, hvis de bliver brugt rigtigt af den rigtige gruppe, og negative, hvis de bliver brugt af for unge mennesker. Og det gælder også på internettet.

Rasmus Lund-Nielsen, værsgo.

Tusind tak. Det er jeg helt enig i. Kunne Radikale Venstre være klar på også at hæve aldersgrænsen til f.eks. 15 år?

Værsgo til ordføreren.

Der ser jeg både fordele og ulemper, nok flest ulemper. Vi skal huske, at vi har et ansvar for at beskytte børn og unge, og det kræver også, at vi er i stand til at regulere det, de gør, på den rigtige måde. Det er vigtigt, at vi gør det sikkert at være på internettet. Der er positive ting ved at være på sociale medier, og jeg er enig i, at der også er negative ting, vi skal være opmærksomme på. Men det at have et netværk og det at kommunikere med vennerne på en måde, som vi ikke gjorde, da vi var børn, men som man altså gør i dag, skal vi ikke bare afskrive og tage fra dem. Det vil have nogle store negative konsekvenser, så vi skal gøre det klogt, og jeg er ikke sikker på, at en højere aldersgrænse er svaret.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, fru Birgitte Vind.

Tusind tak til ordføreren for talen. Jeg er rigtig, rigtig glad for den store seriøsitet, som ordføreren lægger for dagen i forhold til at få det her område godt belyst. For det er vitterlig vigtigt, at vi gør det rigtigt. Jeg er også enig med ordføreren i, at vi har lidt travlt, men vi skal også gøre det rigtigt. Er der nogle bestemte emner i forslaget, som ordføreren har et særligt blik for, og som ordføreren tænker måske var der, hvor vi skulle sætte ind som noget af det første? Tak.

Hr. Stinus Lindgreen, værsgo.

Jeg synes, at der er flere ting, der er vigtige her. Det, vi kan gøre nationalt – det var også det, jeg sagde til Moderaternes ordfører – er det med aldersgrænsen, altså at sørge for, at vi faktisk overholder den med de udfordringer, der er. Jeg er fuldstændig enig med hr. Alexander Ryle i, at der er problemer, hvis vi begynder at gøre det på en måde, der kobler identitet til vores færden på nettet. Det mener jeg giver nogle store demokratiske problemer og kan få store konsekvenser, som vi skal tage meget alvorligt. Men man kunne sagtens komme på en form, hvor man bekræfter sin alder, når man eksempelvis opretter en profil, og derefter ikke kobler den til en identitet. Så jeg tror, at man kan komme uden om det på en eller anden smart måde, uden at jeg har det konkrete svar heroppefra. Så aldersverifikation tror jeg er noget af det vigtigste.

Derudover er der nogle af de problemer, som jeg mener er dybt alvorlige, der bliver adresseret i bl.a. DSA'en. Det er netop det her med dark patterns og den måde, man misbruger, om man så må sige, personers tillid til de sociale medier på. Det er det her med at oprette en profil for at få noget positivt ud af det, og så gør man, hvad man kan for i princippet at skade dem. Det skal vi ud over.

Fru Birgitte Vind.

Tak for det. Jeg ser virkelig frem til udvalgsarbejdet på det her område. Vi er også meget optaget af det her med, at vi sikrer, at de ting, børnene kan møde på nettet, sådan set har en vis kvalitet. Er det noget, ordførerens parti har gjort sig nogle overvejelser om, altså hvordan man kunne komme omkring den problematik? Når vi går ud i byen og køber noget, kigger vi jo lige efter, om kvaliteten er i orden, og om det er egnet for børn. Er det noget, ordføreren har gjort sig nogle tanker om hvordan kunne se ud fremadrettet? Tak.

Hr. Stinus Lindgreen.

Det kommer nok lidt an på, hvad ordføreren mener med kvalitet. Altså, mener vi indholdet og det, man møder på nettet? Det vil jeg nødig. Altså, ligesom vi ikke skal lovgive om, hvad der er en god bog eller en dårlig bog, eller hvad der er en god film eller en dårlig film, så skal vi heller ikke beslutte indholdet på nettet herindefra – men hvis ordføreren mener kvaliteten af sociale medier mere bredt set, så ja. Men noget af det handler jo netop om f.eks. at undgå de her dark patterns og den måde, man kan misbruge brugerne på. Noget andet er selvfølgelig at sørge for, hvis det sociale medie er lavet til en bestemt aldersgruppe, at det så er den aldersgruppe, der bruger det, og ikke alle mulige andre.

Tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen ordfører fra DF, så vi skal have fat i den næste ordfører. Det er fra Alternativet, og det er hr. Noah Sturis. Værsgo.

Tak for ordet. Tak til de mere end 56.000 borgere, der har været medunderskrivere på borgerforslaget, og en særlig tak til forslagsstilleren Imran Rashid for at bringe den her virkelig vigtige dagsorden ind i Folketinget. I Alternativet er vi enormt bekymrede for den påvirkning, som overvågningskapitalismen har på vores samfund og på vores børn og unge og deres trivsel, og for den udnyttelse, som techindustrien har stået i spidsen for for at tilgodese bundlinjen for deres aktionærer.

I sidste uge så vi i dokumentaren »Spionerne bag skærmen«, hvordan børn og unge bliver afhængige, og at man igennem mobilspil, der umiddelbart ser uskyldige ud, kan bruge mørke mønstre til at fastholde deres opmærksomhed og indsamle data fra børn og unge og så videresælge det. De amerikanske sundhedsmyndigheder har netop også stemplet ind i debatten med en klar advarsel. Bruger man mere end 3 timer om dagen på sociale medier, står man over for en fordoblet risiko for dårligt mentalt helbred, herunder symptomer på depression og angst. De fremhæver også sociale mediers negative effekt på især unge pigers tilfredshed med egen krop, mediernes generelle overstimulering af hjernen og de søvnproblemer, der følger med et overdrevent forbrug af medierne.

Men samtidig er sociale medier også med til at binde os sammen. Altså vi kan holde kontakten med venner og familie på tværs af kloden og danne nye relationer med mennesker, der kommer fra vidt forskellige baggrunde, men som måske ligner os selv mere end de elever, som man tilfældigvis er blevet placeret i klassen med. Og hvad nu, hvis man er en ung lgbt-person fra en familie, som ikke accepterer det? Så kan TikTok f.eks. godt være et sted, hvor man kan finde andre unge at spejle sig i, og hvor man kan finde accept og anerkendelse. Og det skal vi altså også huske at anerkende og ikke kun underkende. Men alligevel er TikTok så bygget op omkring en algoritme, der med uhyre præcision kan opfange, hvem du er, og hvad du gerne vil have, og bruge det til at fastholde din opmærksomhed for at sælge dig reklamer. Og det har konsekvenser for indlæringsevnen og ens evne til at fastholde sin opmærksomhed på andet, hvis man indtager timevis af indhold af 10 sekunders varighed, der er designet til at være så fangende som muligt.

Som samfund er vi blevet presset igennem en digital udvikling i at danne relationer med hinanden, uden at vi har fået de nødvendige værktøjer til at håndtere det. Det har vi ikke kunnet, fordi skibet er blevet bygget, imens vi har sejlet i det, og kaptajnen forstår ikke, hvordan man trimmer sejlene. Det har stillet børn, unge, forældre og vores institutioner over for en enorm ekstraopgave. Vi har set pædagoger blive erstattet af tablets, så vi skal huske på, at tablets ikke må være en nødløsning, der træder i stedet for manglende pædagoger og lærere. Vi er også nødt til at kigge bredere på det strukturelle i vores samfundsindretning, daginstitutioner og skoler for at løse problemerne med mistrivsel. Og vi er nødt til at gøre det analoge liv attraktivt igen. I virkeligheden har det her stillet os alle sammen over for en enorm ekstraopgave.

I Alternativet er vi bekymrede for, hvordan overvågningskapitalismen i det hele taget former vores virkelighed, altså vores demokrati og vores trivsel, også for os voksne. I Alternativet mener vi, at vores forhold og relation til sociale medier og selve de sociale medier er nødt til at stå over for et paradigmeskift. Det vil sige, at man skal væk fra forretningsmodeller, der baserer sig på at lave den bedste algoritme til at kapre vores opmærksomhed ved at sluge mest muligt data omkring os for at sælge reklamer. Vi skal lave en digital verden, som er til gavn for os borgere i stedet for ejerne af en toptunet algoritme, der indsamler, hvad dine ønsker er, dine håb og drømme, dine bekymringer og din frygt, og ud fra det serverer indhold på et sølvfad, der kaprer og fastholder din opmærksomhed for at sælge reklamer for at fastholde dig i den digitale verden i stedet for den analoge.

Det har været nævnt flere gange i dag, at der er ting, som finder sted i den digitale verden, som vi aldrig ville acceptere i den fysiske verden. Det er også rigtigt, og det er også virkelig, virkelig ærgerligt. Men det er også vigtigt at huske på, at løsninger fra den fysiske verden ikke bare kan overføres en til en til den virtuelle verden. Altså, viser man id for at komme ind på en natklub, tager vagten ikke et billede af ens id og sender det til myndighederne. Når det er sagt, støtter vi aldersverificering, men bekymringen ved at indføre det, hvilket også har været nævnt tidligere, er, at det bliver en løsning, der i virkeligheden indfører mere overvågning i stedet for mindre. Derfor skal vi være helt sikre på, at vi laver en løsning, der ikke deler din identitet.

Vi har hørt i debatten i dag, at vi skal vente på EU og på, at forordningen om digitale tjenester træder i kraft til februar næste år. Men vi mener altså, at vi også er nødt til at gøre noget. Så vi vil gerne arbejde med det her forslag og komme så langt, som vi kan inden for lovens rammer. Med de bemærkninger støtter vi forslaget. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. (Noah Sturis (ALT): Der er en kort bemærkning – undskyld, jeg er bare så vant til, at der ikke er nogen, der gider snakke med mig). Der er en kort bemærkning til Alternativets ordfører denne gang. Værsgo, hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne sige tak for en god tale. Jeg synes dog, at ordføreren for Alternativet væver en lille smule i forhold til de negative effekter af de sociale medier. Anerkender ordføreren, at der er en klar sammenhæng mellem introduktionen af sociale medier og smartphones og så den stigning i mistrivsel, vi ser blandt unge?

Det anerkender jeg absolut, altså at der er en sammenhæng, og det synes jeg også at jeg gjorde rimelig klart i talen. Men jeg synes også, at det er vigtigt at pointere, at de kan være med til at danne et fællesskab. Jeg er super bekymret for, hvordan våbenkapløbet om vores opmærksomhed rammer vores børn og unge, så det anerkender jeg fuldstændig. Men der er også positive ting ved dem.

Rasmus Lund-Nielsen, værsgo.

Tak for det. Så vil jeg gerne høre, hvilke konkrete reguleringer Alternativet er klar til at lave. Kunne Alternativet f.eks. være klar på at hæve aldersgrænsen i forhold til brug af sociale medier?

Ordføreren.

Ja, det vil Alternativet være klar på. Men for at en reel håndhævelse kan træde i kraft, er vi nødt til at have aldersverificering, og for at have aldersverificering er vi nødt til at have en løsning, som ikke bidrager til mere overvågning. Det vil være fuldstændig afgørende for os.

Tak til hr. Noah Sturis. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Jeg er simpelt hen så ked af, at hr. Stinus Lindgreen gik, for han må tydeligvis være væsentlig ældre end mig. Det er altid rart at sidde med en, der er så meget ældre, når man selv bliver 50. Jeg havde Atari. Vi havde faktisk computerspil, dengang jeg var ung. Så hr. Stinus Lindgreen må være væsentlig ældre end mig. Det er jo altid dejligt at kunne slutte dagen med noget positivt og vide, at man ikke var den ældste i salen til slut.

Det lyder godt med et forbud. Virkeligheden er, at både sociale medier og det, der kommer nu med kunstig intelligens, skal vi være taknemlige for. Det kommer til at gøre livet meget bedre og stiller også helt vildt mange nye problemstillinger. Det er jo virkeligheden. Jeg har faktisk – det kan man ikke se på mig nu – været dørmand i Jomfru Ane Gade, dengang jeg var yngre. Der havde vi også aldersbegrænsninger, og jeg kan love jer for, at alle, der ikke kunne få et kørekort, kunne finde ud af, hvor de kunne få fat i et, der lignede, og så kom de og viste det. Der, hvor jeg vil hen med det, er, at vi kan lave al den aldersbegrænsning, vi vil, på sociale medier, men hvis der er nogen, der kan finde ud af at omgå den, er det de unge mennesker, tro mig, for det har det med at være sådan, at de er bedre til teknologi, end vi er. Så det er ikke løsningen.

Vi kommer faktisk til at stemme for forslaget, fordi der er én god ting i det forslag her, og det er, at vi skal tage bekymringen, der ligger i det borgerforslag, helt seriøst, og vi skal lægge pres på regeringen, for at de gør et eller andet i forhold til at tage den her bekymring seriøst. Og så skal man ikke gemme sig bag ved EU og sige: Vi kan ikke. Vi er stadig væk Folketinget. Vi kan faktisk godt. Så kan det godt være, at EU siger: Nej, hvor er I dumme, at I vil passe på jeres danske børn, så nu smider vi jer ud af EU. Det er jeg ikke helt sikker på at de tør. Så selvfølgelig kan vi det. Det er Folketinget, der bestemmer.

Så vil jeg gå en helt anden vej. Den her snak om sociale medier, vi har nu, tog så 15 år, og nu kommer kunstig intelligens, og så kommer det til at gå endnu stærkere. Folketingspolitikere bliver ikke hurtigere. Det gør vi ikke. Vi sætter ting i udvalg og ekspertråd, og så skal det forbi EU, og så er der gået 15 år, og så har vi misset bussen. Men der er ikke nogen af jer, der har snakket om familiernes ansvar eller sådan et helt almindeligt gammeldags ord som opdragelse, altså at tage styring og handling og bestemme over ens børn.

Jeg ved godt, at det er voldsomt upopulært at sige det. Jeg er ikke sikker på, at sociale medier er den eneste grund til, at vores børn ikke har det godt, eller at unge piger har problemer og skal til psykolog. Det er jeg ikke sikker på kun handler om skærmtid og sociale medier. Det kan jo også være, at det er, fordi de – og nu siger jeg de helt grimme ord – er en del af en generation, der har fået at vide: I er prinser og prinsesser; alt, hvad I siger og tænker, skal I få. Derfor har vi glemt at opdrage.

Nu lyder jeg som ham den gamle, gnavne mand, og det sværgede jeg for mange år siden at jeg aldrig nogen sinde ville blive, men det er virkelig ikke sådan ment. Det kan godt være, at det også er en del af løsningen, at vi går forrest med et godt eksempel og viser forældrene, at det også er o.k. at opdrage på ens poder og fortælle dem, at de i skolen ikke skal have skærmene med. Når skolelæreren ringer hjem og siger, at det har været nødvendigt at tage telefonen fra Petra, bakker man som udgangspunkt læreren op i stedet for at sige, at Petra naturligvis skal have lov til at sidde og bruge Snapchat i matematik, fordi hun jo ikke skal have sat begrænsninger.

Jeg tror, at der er mange facetter i det her. Forslaget her rammer rigtigt meget langt hen ad vejen, men det kan bare ikke stå alene. Og vi politikere kommer bare ikke til at kunne følge med, hvis ikke vi får familierne med i kampen for at sikre, at vores børn kan være trygge der, hvor de færdes, fordi de har opdragelsen hjemmefra til at vide, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Jeg kan fortælle jer allerede nu, at der er ingen af de virksomheder, der laver de her programmer, der kommer til at give jer algoritmerne. For algoritmerne er ligesom Coca-Colas opskrift. Det er måden, de tjener penge på. Og vi har jo ikke i sinde at lukke dem. Det har vi ikke.

Den eneste form for aldersverifikation, som jeg kan komme frem til måske kunne være en smule effektiv, var noget med, at vi som politikere kom i dialog med techgiganterne og f.eks. sagde: Vil I ikke være søde selv at sørge for, at dem, der er på jeres platforme, ikke er børn under 16 år? For det kan godt være, at man kan snyde, og at det kan se ud, som om man er 18 år, hvis man krydser det af i boksen, når man tilmelder sig en social platform. Men tro mig: Ud fra alle de andre data, de har på en, ved virksomhederne jo godt, hvilken alderskategori man muligvis ligger i.

Hvis man gjorde det, kan de være medspillere og ikke modspillere. Hvis politikerne forsøger at gøre dem til modspillere, taber vi. Laver vi et forbud mod A i dag, opretter B et firma i morgen, og vi kommer ikke til at kunne følge med. Jeg køber præmissen. Jeg synes, at det er en meget, meget vanskelig problemstilling, og vores børn skal selvfølgelig ikke være målgruppe for at skabe profit. Det er vi alle sammen enige om. Jeg tror bare ikke, at løsningen er et forbud. Jeg tror, at løsningen er et samarbejde, og så må det også gerne være i EU for min skyld. Tak.

Tak for ordførertalen. Jeg er ikke sikker på, at hr. Kim Edberg Andersen er den ældste i salen. Jeg kan se, at der er et par vedholdende tilhørere deroppe, der i hvert fald har styr på økonomi eller på teknologi. (Kim Edberg Andersen (NB): De ser yngre ud). Ja.

Der er et par korte bemærkninger. Værsgo til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for en på sin vis altid underholdende ordførertale fra ordføreren. Jeg er en lille smule forvirret, for på den ene side siger ordføreren, at man vil stemme for forslaget, men på den anden side er man sådan set imod aldersverificering. Man tænker i hvert fald ikke, at det har nogen gang på jord, for børnene vil alligevel finde en anden vej.

Så vil jeg lige høre om noget. Det er jo sådan herhjemme allerede nu, at du for at kunne spille spil på Danske Spil online faktisk skal bruge dit NemID. Og det er der en rigtig god grund til. Det er, fordi man kan blive dybt afhængig af at spille spil, og det er sådan set fuldstændig de samme mekanismer, der sker i hjernen, når man går ind på f.eks. sider med voksenindhold – nu skal jeg nok lade være med at gøre det så malerisk – eller andet, hvor man kan blive afhængig. Det er jo sådan nogle sider, vi taler om. Tænker ordføreren ikke, at vi, ligesom vi kan lægge aldersbegrænsning ind på at spille spil for at undgå, at folk bliver ludomaner eller udvikler ludomani, sådan set også godt kunne lægge noget aldersbegrænsning ind andre steder? Tak.

Ordføreren, værsgo.

Enhver 15-årig ville installere en vpn i løbet af 30 sekunder og sige, at han kom fra Uganda eller Chile. Han snakker godt nok kun dansk og skriver kun på dansk og er kun på danske sider, men han er faktisk dernedefra. Og dernede har de ikke NemID, og derfor omgår han de regler. Det er bare det, jeg siger.

Jeg siger, vi kommer ikke til at kunne løse det her, for uanset hvor kollektivistisk man tænker det, tror jeg, det er svært at tænke sig til et Star Trek-samfund, hvor hele kloden er unificeret i et fælles styre. Det er bare det, jeg siger. Jeg siger, at løsningen kommer vi ikke til at kunne have her, men den kan vi have i samarbejde med dem, der udbyder tjenesten. For jeg tror faktisk ikke, at tjenesterne som sådan umiddelbart har lyst til at være modspiller på det her. Vi hører alt muligt om, at vi skal være klimabevidste og alt muligt andet, og der ved vi, at virksomhederne agerer efter, hvad forbrugeren vil, og jeg tror da, det er en ret dårlig case at blive råbt ud som dem, som udnytter børn for profit.

Nu er der flere i dag, der har sagt NemID, men vi er i hvert fald kommet til MitID i Jylland. Jeg ved ikke, hvor langt I er kommet. (Kim Edberg Andersen (NB): Ikke for mig, der er vi stadig væk bare ved penge).

Værsgo, fru Birgitte Vind.

Vi har i hvert fald givet techgiganterne ubegrænset tillid, vi har vist dem så meget tillid, så det er stukket fuldstændig af. Så jeg deler absolut ikke ordførerens tillid til, at hvis bare techgiganterne får at vide, hvad de skal, vil de børnene det godt. For de kender udmærket lovgivningen i de lande, og der er jo ingen regulering, selv om de godt ved, at børn kan gå ind på visse sider, og at de dermed egentlig ikke overholder landets lovgivning. Så der kunne jeg godt lige tænke, at det nok ikke hænger helt sammen.

Men jeg vil egentlig gerne spørge, om ordføreren kunne tænke sig at tilbringe 10 minutter sammen med mig foran min pc, for så kan jeg vise ordføreren nogle af de udfordringer, vi rent faktisk står over for, i forhold til hvad børnene ser på nettet. Tak.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan ordførerens pc skulle være anderledes end min pc. Det er lidt, som om ordføreren er i tvivl om, om jeg ved, hvad udfordringer børn har. Jeg siger bare, at hvis der er noget, en virksomhed, som er sat i verden for profit, er bange for, så er det at miste kundegrundlaget, fordi de bliver shamet, som det vist hedder, også på seminordjysk. Det er det, jeg siger. Jeg siger, at der ikke er en god businesscase i at blive råbt ud som den techvirksomhed i verden, der ødelægger dine børn. Det er der ikke en god businesscase i; det er jeg sikker på.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Mange tak. Jeg tror ikke, der er nogen, der mener, at sociale medier er den eneste faktor i stigningen i mistrivsel blandt unge. Men anerkender ordføreren ikke, at det at bruge 30 timer om ugen på sociale medier, og hvad det gør ved ens søvn, kan have en negativ indvirkning på ens trivsel?

Ordføreren.

Jo, og det var heller ikke det, ordføreren sagde. Ordføreren sagde, at der er nogle af de børn, som bruger 30 timer om ugen og har deres telefon med ind og får ødelagt deres søvn. Som alle ved, er det blå lys ikke godt for søvnen, men børnene har vel også et sæt forældre, der dybest set har sat dem i verden, og som burde tage et ansvar. Og når jeg hører historien om, at man jo ikke kan tage sine børns telefon fra dem, spørger jeg: Hvorfor ikke det? Det handler om at sige, at her er telefonen, her er forældrenes hånd, og så tager man den, men det kræver jo, at man går ind i forældrerollen, og det er bare det, jeg siger.

Jeg tror, at forældrene nogle gange skal træde i karakter og tage de voldsomme kampe, det kan være at forsøge at være forældre og ikke være den bedste ven. For jeg er så gammel en ordfører, at jeg kan sige, at jeg er glad for mine forældre, og at jeg også har været på venlig fod med dem en gang imellem, men at jeg aldrig har været i tvivl om, at jeg ikke var sat i verden for at være deres ven. Jeg var deres barn, og de tog ansvar for min uddannelse, min dannelse og min opdragelse.

Værsgo til hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Jeg er helt enig i, at der påhviler forældrene et kæmpe ansvar, hvad det angår. Men jeg mener også, det kan være svært at styre præcis, hvad ens børn foretager sig i alle henseender. Mener ordføreren ikke, at det kan være relevant med en aldersgrænse i forbindelse med forskellige ting? Jeg kan forstå, at ordføreren er meget skeptisk over for et statsligt forbud, men det er jo også at sende et signal. Det påvirker også kulturen, når vi strukturelt laver lovgivning, og mener ordføreren ikke, at aldersgrænser kan have sine fordele?

Ordføreren.

Jeg tror, der var en af ordførerne herinde, der sagde, at det også skulle være det ordentlige indhold på internettet, vi skulle styre, og det er derfor, jeg sådan bliver rigtig ked af det, når jeg hører politikere fortælle om, hvad der er godt og skidt på internettet.

Det, jeg siger i forhold til en aldersgrænse, er dybest set, at jeg ikke tror på, at vi i Folketinget kan lave en, som en hvilken som helst teenager med adgang til en mobiltelefon ikke inden for ganske, ganske få sekunder kan omgå. Hvis der er én ting, vi i Nye Borgerlige ikke synes man skal lave, er det lovgivning – tåbelig lovgivning – bare for at sende et signal.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Jeg er jo ikke uenig i, at forældre har et ansvar, men forældrene er jo oppe imod techgiganter, som har uanede mængder af eksperter, tid, penge, til at indrette produkterne på en måde, så det er med til at fastholde børnene, sluge deres tid, få dem ned i de her kaninhuller af skadeligt indhold.

Mener ordføreren slet ikke, at vi skal regulere det og bakke forældrenes arbejde op? Der er jo ikke nogen, der siger, at forældrene ikke længere skal opdrage. Men kunne der ikke være en pointe i at regulere for også at bakke det arbejde op, som forældrene rent faktisk prøver på at lave?

Ordføreren.

Jo, men jeg er ked af, hvis ordføreren fra SF tog det, at jeg ville inddrage forældrene i en del af løsningen på det her, som et udtryk for, at det kun var forældrenes problem. Det er slet ikke det, jeg siger, og det er også derfor, vi har tænkt os at støtte forslaget, for at lægge et pres på, at der sker noget der, hvor vi kan regulere i det. Jeg tror simpelt hen ikke, vi kan lave regler, som de unge ikke kan omgå, men jeg tror, at man, hvis man ikke kan regulere, hvad ens børn gør i 30 timer om ugen, så nok skal til at overveje at prioritere børnene lidt mere.

Men de vil jo selvfølgelig have adgang til det, og jo, det er voldsomt vanedannende. Jeg har selv stået på talerstolen som næsten 50-årig ordfører og indrømmet, at jeg en aften lige pludselig blev fanget i at se kattevideoer i to stive timer, fordi algoritmerne virker. Fordi jeg kom til at se én video, så jeg lige pludselig også noget andet, og så kom jeg ned i det der kaninhul, og jeg er jo fuldstændig enig i, at der er algoritmer, og jo, de er vanedannende, og jo, det skal vi have kigget på. Det er jo det, vi støtter, altså at vi skal have kigget på det. Jeg tror bare ikke, at vi får dem til at give Coca-Cola-opskriften til os. Det tror jeg ikke.

Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Nej, men jeg er glad for, at ordføreren trods alt anerkender, at der er brug for en regulering. Det mener jeg helt bestemt der er. Og vi kan jo sige, at man ved ikke at regulere efterlader de mest udsatte børn på perronen. Der er forældre, som måske ikke har lyst til at tage forældreansvaret, og så efterlader vi de børn på perronen, og der er jo også forældre, som ikke kan. Jeg tror, der er rigtig mange forældre, som ikke forstår det fulde omfang af, hvad det er, man giver samtykke til, når man lige downloader den her app til sit barn. Derfor mener jeg faktisk, at vi har brug for at lave en regulering, så vi også bakker de forældre op og tager hånd om de børn, som ellers ville være de svageste i den digitale verden.

Ordføreren.

Jeg er slet ikke tvivl om, at der er masser på vores alder, der ikke forstår, hvad vores børn bliver udsat for. Det er jo også derfor, jeg er meget bekymret for, at vi tror, at vi kan lave et forbud ud af det. For jeg tror, at vi ser problemstillingerne med det, men at vi ikke har den erfaring, så det er jo egentlig meget underligt at stå og sige, at vi forsøger at italesætte, at vi skal løse et problem, som vi ikke rigtig kender.

Så jeg er bange for, at unge fra den generation, der kommer ud med en hel anden digital dannelse, end vi har, ligesom er dem, der skal finde de gode løsninger på det her og finde måden at gøre det på. For jeg er simpelt hen ikke enig i, at man som forældre kan være i tvivl om, at sociale medier kan være en problemstilling i forhold til ens børns data.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.