Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde offentlige institutioner at servere halalcertificerede produkter.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.02.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Egentlig føler man det nogle gange som lidt underligt at skulle stå her og skulle forbyde så meget. Men vi har jo selv været ude om det, fordi vi har pådraget os så meget, som rigtig mange ikke bryder sig om. Derfor er vi nødt til at gøre vores hverdag og vores Danmark sådan mere almindeligt at leve i, sådan som det var engang, og hvilket det desværre i mange tilfælde ikke er i dag, fordi islam og muslimer har vundet så stort et indpas i vores samfund og vi retter så meget ind efter det, og det synes jeg er meget, meget forkert.

Går man i vuggestue, i børnehave, i skole eller er indlagt på hospitalet eller bor på plejehjem eller man for den sags skyld på anden måde er i kontakt med offentlige institutioner, skal man selvfølgelig kunne fravælge halalslagtet mad, præcis ligesom man skal kunne fravælge mad, der indeholder gluten, sukker og laktose, ifald man har behov for det. For hvad er det nu, halal er? Halal er en religiøs, islamisk slagtemetode, hvor slagterierne skal halalcertificeres. Slagterne skal være praktiserende muslimer, og de skal i forbindelse med slagtningen fremsige en muslimsk bøn, og det synes vi ikke er rimeligt i Danmark, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag. Vi har gjort det før, og vi gør det gerne igen, hvis det ikke skulle komme igennem i den her omgang. Man skal selv kunne vælge, og det er desværre ikke det, vi gør i offentlige institutioner i dag. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Så går vi over til forhandlingen. Udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, og det er et forslag, som vi i Folketinget i substansen tidligere har forholdt os til, da B 68 om forbud mod at anvende halalcertificeret kød i offentlige institutioner, fremsat af Nye Borgerlige, blev behandlet i december 2020. Jeg vil starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Jeg mener ikke, det er en oplagt opgave for Folketinget at forbyde indkøb og servering af fødevarer med certificerede produkter, i dette tilfælde halalcertificerede produkter.

Et forbud rejser desuden en række problemstillinger. Det er f.eks. uvist, hvordan forbuddet skal håndhæves, herunder hvordan efterlevelsen skal dokumenteres, når der samtidig ikke er krav om mærkning af halalcertificerede produkter. Et sådant forbud vil med andre ord risikere at have en symbolsk betydning og samtidig komplicere vores udbudsregler. Som altovervejende hovedregel mener jeg heller ikke, at Folketinget skal fratage offentlige institutioner – børnehaver, plejehjem, sygehuse – muligheden for at finde lokale løsninger der, hvor de nu engang finder det bedst i deres hverdag.

Til gengæld håber jeg, at man lokalt husker, at der også findes mennesker i det her land, som har gode grunde til ikke at spise halalkød, og at der også tages hensyn til dem. Jeg ved, at der – i hvert fald tidligere – i en diskussion om, hvor penge, der betales for halalcertificering, ender, har været nogle meget voldsomme påstande, som vi dog alligevel skal tage alvorligt. Jeg vil ikke afvise, at nogle af pengene kan ende i organisationer, hvis verdensbillede og formål ligger meget langt fra det, som jeg ønsker at fremme. Men vi har i Danmark meget robuste regler, hvad angår terrorfinansiering. Efter straffelovens § 114 b straffes f.eks. den, der direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til en person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorisme efter straffelovens § 114 og 114 a. Strafferammen for de forbrydelser er op til 12 års fængsel. Jeg stoler fuldt ud på, at myndighederne er i stand til at vurdere, hvilke organisationer der skal kigges nærmere efter i sømmene.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal læne os tilbage og ikke gøre noget. Der er altid behov for at arbejde for at grundfæste demokratiet og vores grundlæggende frihedsrettigheder, og det er vigtigt for regeringen, at vi fortsætter indsatsen mod parallelsamfund og antidemokratiske kræfter, der ønsker at underminere fundamentet for vores frie og demokratiske samfund. Det oplever jeg nu også der er stor opbakning til, også fra forslagsstillerne. Men det konkrete beslutningsforslag betragter jeg ikke som en god løsning, og derfor kommer regeringen til at stemme imod.

Første korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg taler sådan set ikke om terrorvirksomhed og sådan noget. Det er ikke det, det her handler om. Det her handler om, at slagterierne i kraft af certificeringen betaler en afgift til islamiske foreninger, som kanaliserer det videre. Jeg siger ikke, at det går til terrorvirksomhed. Det synes jeg er en forkert debat i den her sammenhæng, i hvert fald foreløbig. Men det går jo altså til de islamiske foreninger og friskoler, som udbreder islam og ydermere opfører moskéer med dertilhørende minareter. Det er sådan nogle ting, pengene går til. Det tror jeg bare ikke at ret mange mennesker ved. Det er i hvert fald min erfaring, når man har været ude omkring og folk siger: Herregud, kan man ikke spise en halalkebab? Hvad betyder det? Det betyder faktisk, at man betaler rigtig mange penge til muslimernes foreninger, og det synes jeg bare at man under alle omstændigheder skal vide. Det er en del af den her debat. Men jeg synes også, det er meget, meget forkert.

Ministeren.

Altså, jeg vil ikke afvise på forhånd, at der i noget af det her miljø også bliver finansieret ekstremistiske organisationer, og at der også godt kan være ting, som er direkte ulovlige. Det synes jeg er vigtigt at holde øje med, men det ændrer ikke ved, at det at gå ind og lave en lov for en certificering, som ikke er offentligt sanktioneret, har en masse konsekvenser, som jeg ikke synes giver mening at rode rundt med, fordi man ønsker sig, at oksekød eksempelvis i daginstitutioner ikke er halalcertificerede.

Jeg synes, at folk skal have lov til at spise det, de gerne vil. Og hvis man gerne vil undgå det, kan man selv undgå det, når man er nede i supermarkedet, i hvert fald i de fleste tilfælde. Men det ændrer ikke ved, at vi fra regeringens side forsøger – hvad jeg også oplever som et bredt anerkendt formål i Folketinget – at lade være med at detailregulere de offentlige institutioner ned i mindste detalje. Men her må man da tale om, at hvis der er noget, der er detailregulering, er det at sige, at man i det offentlige skal gå ind og styre sine madindkøb efter en certificering, som ikke engang er offentlig, men privatretsligt funderet.

Fru Pia Kjærsgaard.

[Lydudfald] ... Det er næsten sådan, jeg hører det. Men er der så et fravalg? For det kunne så blive næste punkt. Jeg er også fuldstændig ligeglad med, hvad folk spiser – om vi spiser frikadeller, flæskesteg, hakkebøf, vegetarmad, thaimad eller kebab. Jeg er helt ligeglad. Jeg ønsker bare ikke, at pengene skal gå til Islamisk Trossamfund. Under alle omstændigheder synes jeg, at folk skal vide, at det er det, det handler om. For det er jo det, der sker. Det er utrolig svært at få slagterierne til at oplyse, hvor mange penge det egentlig drejer sig om; det kan vi heller ikke pålægge dem. Men det er dog en diskussion, som vi er nødt til at tage under alle omstændigheder. Jeg vil godt høre ministeren, om vi så kan mærke varerne, der er halalslagtet, så folk ved, at de betaler til islamiske organisationer.

Ministeren.

Jeg mener grundlæggende, at det er en forbrugermæssig oplysning, som det også bliver sagt fra fru Pia Kjærsgaards side. Man må jo bede de steder, hvor man køber sine varer, om at oplyse det. Men at vi skulle sidde i Folketinget og lave en offentligt sanktioneret mærkningsordning oven i de adskillige offentlige mærkningsordninger, der er, i forhold til om noget er halalcertificeret, tror jeg ikke tjener formålet. Jeg kunne i hvert fald bruge pengene bedre, vil jeg sige.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Ministeren er inde på, at han har tillid til, at myndighederne ved det, og at det er meget, meget strafbart at sende penge ud, der bliver brugt til terrorvirksomhed. Hvis nu Danish Crown har betalt deres halalcertificeringer og de her penge kommer til en organisation og det lige pludselig viste sig, at nogle af de her penge er gået ud til terrorvirksomheder, vil det så sige, at når danske virksomhedsejere betaler til noget, som vi godt kan lide de betaler til, fordi vi godt kan lige eksporten, så risikerer de, at myndighederne lige pludselig kommer efter dem, fordi de har finansieret terrorvirksomhed? Det er jeg da helt sikker på at de ikke ved, når de betaler for at kunne sælge deres kyllingefileter, og det er jo nemmest at gøre det på en slagtebænk og bede for det hele. Så jeg skal bare lige være klar over, om ministeren står og siger, at det kan være ulovligt og skal straffes efter terrorparagraffen, såfremt de penge, man betaler sin halalafgift med, ender som finansiering af terror.

Ministeren.

Nej, det var ikke det, ministeren sagde. Ministeren sagde, at hvis man finansierer terror, kan man selvfølgelig blive straffet efter nogle meget alvorlige paragraffer i straffeloven. Hvis folk siger, at de har fuldstændig udelukket, at der er noget ekstremisme forbundet med nogle af de organisationer, som indkræver, så siger jeg bare, at det kan jeg ikke fuldstændig udelukke på forhånd. Jeg siger heller ikke, at der er noget som helst konkret i det. Det er jo myndighedernes opgave at afklare det. Men det, der er spørgsmålet her, og som vi er blevet kritiseret for tidligere, og som der har været en diskussion om, er, at hvis der er en eller anden ekstremisme, som bliver fodret af nogle af dem, som indkræver penge for halalcertifikater, så siger jeg bare, at det tror jeg vi skal passe meget på med fuldstændig at udelukke på forhånd, før vi har undersøgt det, og det ved jeg vi har dygtige myndigheder der kan finde ud af at undersøge.

Spørgeren.

Så vil jeg godt gå tilbage til noget andet. Fru Pia Kjærsgaard siger jo også selv, at problemstillingen her er, at man ikke kan få lov at fravælge halalcertificering. Det er det, der er problemstillingen.

Jeg ved ikke, om ministeren har været ude at se, hvad der sker, hvis man bruger en boltpistol, og man spænder koen op, og den så ikke lige er besvimet nok. Det slipper man for, når man skyder den, og den er hjernedød. Det er det, der er problemstillingen. Jeg synes, at halalslagtning er noget forbandet svineri.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, at man kunne få lov til at kunne sende børn i en børnehave, hvor de ikke skal udsættes for at være medvirkende til, at folk slagter deres dyr på den måde.

Inden jeg giver ministeren ordet, vil jeg sige, at vi ikke bander i Folketingssalen.

Hvis hr. Karsten Hønge kan finde ud af det, må andre også kunne.

Jeg vil sige, at hvis man helt vil undgå halalkød, kan jeg anbefale at købe svinekød nede i supermarkedet, for så kommer man i hvert fald ikke ud for det.

Men alvorlig talt vil jeg sige sådan her, at jeg ved, at vi har nogle veterinære myndigheder, der holder styr på, hvordan det foregår ude på slagterierne, hvad enten det er kyllingeslagterier, kvægslagterier eller svineslagterier. Jeg stoler på, at de selvfølgelig har styr på, hvad der foregår i forhold til dyrevelfærd, og at de folk, som udfører det her, gør det på en måde, som er forsvarlig.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren ville ikke udelukke, at nogle af de organisationer, der modtog penge fra certificering, gjorde alt muligt, der kunne være i strid med reglerne. Så vil jeg gerne vide, hvad ministeren vil gøre for at kontrollere det. For der er jo desværre ikke særlig meget fokus på kontrollen af det. Så hvad vil regeringen gøre for at styrke kontrollen? For jeg går da ud fra, når ministeren står på talerstolen og siger, at der er et problem, man ikke rigtig kender omfanget af, at man vil sætte noget i gang.

Ministeren.

Jamen vi har jo myndigheder, som står for det. Vi har efterretningstjenester, og vi har politi, som står for at efterforske, om der er folk, der begår ulovligheder. Det er da ikke noget, jeg skal stå og sætte i gang. Jeg har ansvaret for udlændingelovgivningen og integrationslovgivningen i Danmark, og det står jeg selvfølgelig hundrede procent på mål for. Men jeg siger bare, at der da har været en bekymring, med hensyn til hvor pengene kommer fra, og hvor de ender henne, når man har de her certifikater på halalslagtninger, og jeg synes da, at det er værd at holde et øje på det i den her diskussion.

Spørgeren.

Så ministeren eller regeringen vil ikke foretage sig andet end det, man har gjort hidtil – det var det, der var svaret, kan jeg forstå. Så vil jeg spørge, om det ikke var en god idé, at man sikrede mere åbenhed om de her certifikater, for i et eller andet omfang er der jo tale om en indsamling. Altså, jeg kan jo forstå, at man betaler for at have sådan et logo eller stempel på sit produkt, og det går så til nogle foreninger eller fonde eller alt mulig andet. Ville ikke være en god idé, at der var noget gennemsigtighed, så forbrugerne fik en større indsigt i, hvad det faktisk var, de betalte til?

Ministeren.

Jeg går da hundrede procent ind for gennemsigtighed, men jeg vil også sige, at hvis det bliver sådan, at danske virksomheder kun kan sælge deres varer i Danmark, hvis de har en helt særlig indpakning eller har fået en helt særlig behandling, så ender det jo med, at man kommer til at betale mere for de varer. Jeg tror ikke, det er sundt for vores slagteriers muligheder for at konkurrere på verdensmarkedet, at man stiller nogle meget specifikke krav om at certificere noget, for i dag er der jo mærker for ting, der er halalslagtet, og jeg synes da, det er helt fornuftigt, at der er det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil godt prøve lige at følge op på noget af det, som hr. Peter Kofod spurgte til, nemlig de her midler, der går til islamistiske regimer rundtomkring i verden, fra halalcertificering. Jeg kunne godt bare tænke mig at få helt klarlagt, om regeringen vil foretage sig noget.

Det er selvfølgelig meget fint, at ministeren siger, at det har ministeren ikke noget at gøre med, men det har regeringen vel noget at gøre med. Så jeg kunne godt bare tænke mig at høre: Sker der noget? Har regeringen tænkt sig at foretage sig noget og tage nogle initiativer på baggrund af det her, eller er man lidt ligeglad?

Ministeren.

Nej, vi er bestemt ikke ligeglade i regeringen, og som jeg sagde, har vi myndigheder, der tager sig af det her. Men altså, jeg vil også sige: Danske virksomheder betaler hvert år 1-2 mio. kr. sammenlagt for halalcertificeringer. I forhold til hvor stor den danske fødevareindustri er, er det jo ikke et meget vægtigt beløb.

Så jeg tror også, man må sige, at det med at begynde at sætte initiativer i gang, som i deres omkostning sandsynligvis langt kommer til at overgå det beløb, som der er tale om, heller ikke er proportionelt. Det mener jeg ikke det er. Jeg stoler på, at myndighederne har øje for det, hvis der er nogle, der begynder at kanalisere penge de forkerte steder hen.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at regeringen ikke klart vil sige her i Folketingssalen, at man tager det alvorligt, og at man vil opstille nogle flere barrierer for, at de her midler bliver sendt af sted. Og uanset størrelsen er det også principielt alarmerende, synes vi i Danmarksdemokraterne, at der skal sendes midler nogen som helst steder hen på baggrund af halalcertificering. Er regeringen ikke enig i, at det da er skidt, og at det bør undersøges nærmere?

Ministeren.

Jeg er i hvert fald enig i, at det er skidt, og regeringen er også enig i, at hvis der er noget, der er strafbart, så skal der selvfølgelig være et øje på det og sørges for, at de rigtige folk blive retsforfulgt. Men jeg er ikke enig i, at vi skal tage et selvstændigt initiativ på baggrund af en afgift, som måske løber op i et par millioner kroner om året.

Så vil jeg så også sige, at det næsten er rart at opleve den samhørighed, der er her mellem Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Jeg tror næsten, det er første gang, jeg har oplevet det, så på en eller anden måde må det her jo være en helt særlig sag. Jeg synes egentlig, det er rart. Det er ligesom i gamle dage.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Så tager vi hul på ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget her foreslår Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder offentlige institutioner at servere halalcertificerede produkter. Det er et beslutningsforslag, som jeg forstår efterhånden er blevet lidt af en genganger, og Socialdemokratiets holdning til forslaget er uændret.

Vi mener ikke, det er Folketingets opgave at diktere maden i offentlige institutioner, og i virkeligheden forsøger vi jo lige nu at gå den modsatte vej mod mere frihed til lokalt at samarbejde om at finde løsningerne til de mennesker, der er i velfærden og i vores institutioner, i stedet for at vi bliver ved med herinde fra at presse rigide, detaljerede regler ned over velfærden, som både binder de dygtige medarbejdere på hænderne og fjerner det, som velfærd jo handler om, nemlig relationer og lokalt samarbejde. Derudover vil forslaget her om at gennemføre et forbud jo også yderligere komplicere de regler, der er for offentlige indkøb, og det vil formentlig også være svært at administrere.

Men jeg forstår sådan set til fulde bekymringen om, hvor pengene for halalcertificeringen ender henne, og jeg vil bare derfor gerne benytte lejligheden til at understrege, at Socialdemokratiet på ingen måde kan acceptere, at penge til indkøb af mad i offentlige institutioner ender som finansiering af terror eller organisationer, der på anden måde undergraver demokrati og danske værdier. Og som ministeren redegjorde for, har vi jo stramme regler i dag i lovgivningen omkring finansiering af terror, og det er rigtig godt, at vi har det, og er der nogen, der bryder de regler, skal de selvfølgelig retsforfølges. Men det konkrete beslutningsforslag kan vi ikke støtte. Tak.

Første korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Ministeren kom til at sige, at hvis man var imod det her og der sådan set ikke var noget fravalg, kunne man jo bare spise svinekød. Er den socialdemokratiske ordfører enig i det udsagn?

Ordføreren.

Som jeg hørte ministeren, var det nok også ment lidt i spøg eller sagt med et glimt i øjet. Jeg synes da, at når man ude lokalt skal finde løsninger, skal man jo tage hensyn til de mennesker, der er, og deriblandt jo også dem, der ikke ønsker at spise halalcertificerede fødevarer.

Spørgeren.

Jamen det er jo det, man ikke gør. Altså, man tager ikke hensyn til danskerne, man tager hensyn til muslimerne. Danskerne får halalslagtet kød på hospitaler og i offentlige institutioner. Altså, det er jo fuldstændig omvendt af det, man synes det burde være, nemlig at det er dem, der kommer hertil, der må acceptere det, der er, eller må tilvælge noget selv. Altså, det kan vi jo ikke engang gøre, det er fuldstændig forfejlet. Og jeg må sige, at jeg synes ikke det var sagt med et glimt i øjet – det var det måske nok – men måske var det mest for at trække tiden ud ved et spørgsmål, man ikke rigtig kunne svare på.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at man skal tage det hensyn til dem, der ikke vil spise halalcertificerede fødevarer, og det skal man gøre lokalt. Det er jeg enig i at man skal, og hvis man ikke gør det i dag, synes jeg man skal gøre det. Men det ændrer bare ikke på, at det jo lige præcis er her, hvor det er, at politik nogle gange bliver dumt, og hvor vi så ender med herinde at have en diskussion om noget, vi synes er vigtigt. Og den eneste måde, vi kan håndtere det på, er så bare ved at blive ved med og ved med at lave regler på regler, der gør det fuldstændig umuligt for dem, der står ude i virkeligheden og skal administrere dem og faktisk skal få en offentlig institution og vores velfærd til at fungere. Det er vi nødt til at holde op med, for det er ved at få vores velfærdssamfund til at smuldre. Derfor kan der godt være alle mulige gode holdninger og hensyn, vi skal tage, men det betyder jo ikke, at hver eneste gang, vi støder på noget, vi gerne så var sådan ud i virkeligheden, så skal vi partout lovgive om det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Hvilke produkter der skal serveres i de enkelte institutioner, mener jeg ikke at vi skal bruge vores tid på her i Folketinget. Det skal Folketinget ikke bestemme. Det er en beslutning, der skal ligge ude lokalt. Det er der, man har fingeren på pulsen, og der, man har den lokale debat om, hvad der skal serveres. Så vi skal ikke blande os i, om der skal serveres det ene eller det andet i børnehaver, vuggestuer, på sygehuse, plejehjem osv. Så Venstre kan ikke støtte forslaget. Tak.

Første korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Det betyder, at Venstre og ordføreren er enige i, at danskerne skal spise halalslagtet kød, for det er muslimernes præmisser og ikke danskernes præmisser. At det skal mærkes, går jeg heller ikke ud fra at ordføreren er enig i. Altså, vi tilpasser os. Vi spiser halalslagtet kød, vi betaler til islamiske trossamfund, vi betaler til moskéer med minareter. Vi betaler til alle de ting, som muslimerne gerne vil have, for der er jo den her afgift, hver evig eneste gang der er halalslagtet kød. Det er bare en konstatering.

Ordføreren.

Hvis vi kigger på overskriften i det forslag, der ligger her, og, som jeg så også har svaret, når man kigger på, hvad der skal på tallerkenen, hvad man skal have at spise i de forskellige institutioner, så er det præcis det, som institutionerne og de lokale borgere, der er med i beboerbestyrelser, børnehavebestyrelser osv., tænker over, og det er det, de tager stilling til. Derfor er det også, jeg synes, det er bedst, at det beslutter man selv lokalt.

Så kan man problematisere det på mange forskellige måder, som det også bliver gjort i den her debat. Jeg synes bare, der er god grund til at holde fokus på det, det sådan set meget handler om, når man bevæger sig ud i virkeligheden, i børnehaver, skoler, institutioner, ældrecentre osv. Der er de jo præcis interesserede i at diskutere, hvad der skal på tallerkenen, og det er man bedst til at håndtere lokalt. Så det synes jeg også man skal have lov til at håndtere lokalt. Så kan vi jo diskutere mange forskellige vinkler på det, og det kan der gå meget god tid med.

Spørgeren? Der ønskes ikke anden korte bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Næste ordfører er fra Moderaterne, hr. Mohammad Rona.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at forbyde servering af halalcertificerede produkter i offentlige institutioner. Lignende forslag er tidligere blevet behandlet i Folketingssalen.

Det skal være op til virksomheder selv at beslutte, om de vil benytte sig af halalcertificering og dermed betale for det. Servering af produkter synes jeg er et kommunalt anliggende, der som altovervejende hovedregel skal løses lokalt. Jeg håber, at de lokale institutioner husker på, at der faktisk også er mennesker i Danmark, der af gode grunde ikke ønsker at spise halalkød – det er der, og det skal vi respektere – ligesom der også er mennesker i Danmark, medborgere i Danmark, som ikke ønsker at spise svinekød.

Jeg forstår også samtidig forslagsstillernes bekymring for, at man gennem halalcertificerede produkter kan være med til at støtte terrorrelaterede organisationer. Men vi har allerede lovgivning, der har til formål at sikre, at dette ikke er tilfældet, og det er ikke min eller Moderaternes overbevisning, at et forbud mod halalcertificerede produkter vil have den ønskede effekt. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Men at vi betaler til forskellige institutioner, som oppebærer islam, er jo en kendsgerning. Så kan vi altid stå og diskutere, om det er til terrorvirksomhed, eller hvad det er, men at vi betaler til dem, er en kendsgerning.

Så kan vi bevæge os hen i den verden, der handler om forbrugerspørgsmål: Hvis nu ikke man betalte den her halalcertificering, ville prisen faktisk blive lavere. Det må den jo uvægerlig blive, og jeg tænker bare på inflationstid osv. – bare lige for også at tage det med i debatten. Det fordyrer også produktet. Det er en sådan meget verdslig betragtning, men jeg synes bare, den skal med også.

Ordføreren.

Ja, jeg er fuldstændig enig. Jeg har ikke rigtig nogen modargumenter mod den del af det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget her, som vi skal behandle i dag, skal sikre, at det bliver forbudt for offentlige institutioner at servere halalcertificerede produkter, fordi det støtter udbredelsen af islam i Danmark. Formålet er altså at sikre, at offentlige institutioner ikke støtter islamiske organisationer, som vi desværre tidligere har set tilfælde af, og som debatten her også handler om.

Jeg må lige starte med at understrege, at det selvfølgelig er uacceptabelt, når halalproduktion gennem certificering støtter islamiske organisationer. I Danmarksdemokraterne mener vi, at regeringen skal sætte hårdt ind over for den trafik, og vi undrer os over, at regeringen ikke her i dag fra talerstolen kan give tilsagn om, at man tager den trafik alvorligt. For det er klart, at sådan nogle midler jo kan bruges til en islamisering af Danmark, med afsæt andre steder fra hen mod Danmark, og man kan være med til ad den vej at sprede budskaber og værdier, som ikke er forenelige med danske værdier. Det skal vi tage meget alvorligt.

Vi er også enige med forslagsstillerne i, at vi i videst muligt omfang skal være med til at begrænse støtten og helst ikke støtte organisationer, der direkte modarbejder danske værdier. Så på den led er vi fuldstændig enige.

Noget andet er så, om det rent praktisk kan lade sig gøre. For i de tilfælde, hvor det har været forsøgt at begrænse halalkød i f.eks. daginstitutioner, er det jo gjort ved, at man lokalt i en kommune træffer beslutning om, at man både har mulighed for at vælge halalproduceret kød, men at man også har et frit valg til at vælge noget ikkehalalproduceret kød. Der kan man sige, at der jo heldigvis nu er produkter på markedet, der fortæller os som forbrugere, at den mulighed er der, og det kan en kommune – og det kan en region, hvis det er det – jo også udmærket benytte sig af.

Så vi er i princippet glade for forslagsstillernes intention, men man kan sige, at i praksis er det her ikke realisabelt at gennemføre i Folketinget.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Hvad betyder det, at man i princippet er enig? Stemmer man for eller imod?

Ordføreren.

Vi kan jo ikke støtte et forslag, der ikke kan lade sig gøre i praksis. Virkeligheden er, at det er meget, meget kritisabelt, at man sender penge af sted, og det er i virkeligheden der, vi skal sætte ind fra dansk side og jo også fra forbrugernes side, ved at man som aktiv forbruger fravælger produkter, som står i forbindelse med en sådan støtte. Der vil vi opfordre regeringen til at sætte hårdt ind over for den trafik af midler, som foregår. Regeringen siger, at det ikke er så store midler. Nej, men det er principielt vigtigt, at man ikke som forbruger tvinges til at støtte regimer og måske terrorbevægelser i andre lande. Så det er den vej, vi skal gå, og vi synes, det er en god og vigtig debat, der bliver rejst med det her beslutningsforslag.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det synes vi sådan set også i Dansk Folkeparti. Vi gør bare lidt mere ved det. Jeg vil bare lige minde om, at hr. Peter Skaarup på et tidspunkt, dengang hr. Peter Skaarup var med i Dansk Folkeparti, om det her forslag – og han har givetvis også selv været med på nogle forslag – sagde:

»Det er en god og nødvendig beskyttelse af borgerne, at de kan få lov at vælge, om de vil have halalslagtet kød eller ej.«

Jeg siger det bare: Det må godt nok være mærkeligt at stå på den talerstol og så fuldstændig vende vrangen ud på sig selv. Jeg vil næsten sige, at jeg er en smule påvirket af det, for det ville aldrig ske for mig – aldrig nogen sinde. Jeg synes, det er utroligt, at man kan have en fuldstændig anden holdning end den, man har haft i årevis, og nu fuldstændig lægger sig fladt ned. Det der med, at man i princippet er enig, kan jeg ikke bruge til noget som helst. Men når det her kommer til afstemning, må vi se, hvor Danmarksdemokraterne står.

Ordføreren.

I forhold til det citat, som fru Pia Kjærsgaard læste op, kan det jo ikke være et citat, der handler om det her forslag, for det, der siges i citatet, er, at man gerne vil give borgerne en valgmulighed, så de kan bestemme, om de vil vælge det halalcertificerede produkt, eller om de vil vælge noget andet. Det er i virkeligheden den løsning, som nogle kommuner har anvendt, og jeg tror, der inden for det kommunale selvstyre er nogle veje frem, ved at man beslutter for, at man på en institution eller i en kommune gerne vil tackle tingene på en bestemt måde. Men det her forslag er noget andet, og det er ikke realisabelt.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Hvis man ikke vil støtte det her forslag, men anerkender, at der er et problem, hvad er så Danmarksdemokraternes bud på, hvordan man løser det problem?

Ordføreren.

Ja, det er jo virkelig at samle et flertal herinde i Folketinget, der kan pålægge en regering – det er åbenbart ikke den regering, vi har nu; den her flertalsregering ved åbenbart bedst selv – at sætte ind over for den her trafik af midler. Det er ikke nok, at man sætter ind i forhold til midler, der måske gives til terrororganisationer. Det er jo sådan set lige så galt, hvis de her midler bliver givet til lande, der prædiker islamisme i Danmark eller f.eks. understøtter oprettelsen af moskéer i Danmark med samme udgangspunkt. Og vi har jo i høj grad set, at nogle af de mellemøstlige lande prøver at udbrede propaganda til borgere her i Danmark i en retning, som vi bestemt ikke kan lide. Så på den måde er det min klare anbefaling, at det er den vej, man skal gå, for det her forslag er ikke realistisk.

Hr. Peter Kofod.

Jeg er superærgerlig over, at Danmarksdemokraterne ikke stemmer for det her forslag. Jeg fik egentlig ikke så meget ud af besvarelsen, men jeg googlede lige, vil jeg gerne indrømme, under hr. Peter Skaarups tale, om hr. Peter Skaarups formand, fru Inger Støjberg, havde ment noget om det her på et tidspunkt, og det har hun åbenbart tilbage i 2017, hvor hun skriver på Facebook – og det er i forlængelse af hvad man f.eks. skal spise i børnehaver:

Man kan ikke komme og forlange, at vi tager specielle hensyn, ændrer eller lægger begrænsninger ind i vores levevis.

Det er jo det, det her forslag søger at gennemføre. Det handler jo om det, fru Inger Støjberg skrev om tilbage i 2017, og derfor forstår jeg ikke, at Danmarksdemokraterne ikke slår til og siger, at det her en oplagt mulighed for at få gennemført noget af det, vi tidligere har stillet vælgerne i udsigt.

Ordføreren.

Det er da en oplagt mulighed, og det er jo et forslag, som rejser en vigtig debat her i Folketinget – en debat, der kan være med til at påvirke regeringen i den retning, jeg tror vi er fælles om at have, og som fru Inger Støjberg også giver udtryk for i det facebookopslag. Jeg synes, det er en vigtig debat. Det er da vigtigt, at vi sender det signal, at vi ikke vil finde os i at give støtte til islamistiske organisationer eller terrorbevægelser i Mellemøsten, eller hvad det nu er. Så under alle omstændigheder er det en god og vigtig debat. Det betyder bare ikke, at det redskab, det middel, man så foreslår her, nødvendigvis er det rigtige.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Sådan som jeg forstår ordføreren, er det, fordi det ikke er ladsiggørligt at forbyde halalcertificerede produkter, at Danmarksdemokraterne ikke kan støtte forslaget. Jeg skal bare forstå: Hvis det var ladsiggørligt at sige, at alle halalprodukter var certificeret, var mærket, så man havde en mulighed for at se det, ville Danmarksdemokraterne så være positive over for et forslag, der ord til ord var identisk med det her? Hvis nu det var muligt at identificere halalprodukter, altså hvis der var et krav om, at man for alle halalprodukter, hvor der var betalt for det – og det er egentlig vildt, for det er jo ikke en dansk afgift, det er jo en udenlandsk forening, vi tillader at sætte en afgift på vores danske produkter – nu indførte et certifikat, ville Danmarksdemokraterne så se positivt på at forbyde det?

Ordføreren.

Jeg synes helt klart, at man skulle sætte sig sammen i de partier, der synes, at der er en udfordring her. Og jeg kunne sådan set også høre på ministeren, at ministeren også mener, at der er det; jeg tror, der blev sagt, det er trist, at vi sender penge af sted på den måde. Altså, jeg synes egentlig, at det, man skulle gøre, var at sætte sig ned og prøve at se, om man kunne blive enige om en vej at gå, så man stoppede den her støtte, stoppede den her pengetrafik. Hvordan det så skal gøres, synes jeg i en debat som den her er svært at lægge sig fuldstændig fast på, for det kræver jo også, at regeringen kommer indover og viser en vej. Jeg håber egentlig, at regeringen vil være med til at vise en vej. Jeg synes bare, at jeg, når vi nu har en debat om det her forslag, er nødt til at tage udgangspunkt i, hvad vi kan bruge det til. Og jeg synes bare ikke, at det er forslagets vej, der er den rigtige.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men så mangler jeg lidt forklaringen på, hvad det er, der ifølge ordføreren er uladsiggørligt i det. Jeg kender ordføreren, jeg har hørt ordføreren tale før, og ordføreren er godt klar over, hvad halalprodukter er. Så det må være implementeringen af et forbud, som Danmarksdemokraterne siger er uladsiggørligt, og det må være derfor, man ikke kan stemme for. Så hvad er grunden til, at det er uladsiggørligt at implementere det?

Ordføreren.

Det er bl.a., at vi har en industri, som jo i den eksport, som de foretager, har meget, meget store indtægter, og det kommer også Danmark til gavn. Vores velfærdssamfund er jo afhængigt af, at vi har en stor og betydelig eksport, som kan gøre, at vi får penge i kassen i Danmark. Der er det klart, at hvis vi opsætter en hel masse forhindringer, der gør det umuligt at få tingene til at fungere i Danmark, så kan det være en udfordring. Det er i virkeligheden der, jeg prøver at vise forslagsstillerne og også gerne hr. Kim Edberg Andersen en vej til, hvordan vi kan nå det mål, jeg egentlig tror vi har som fælles mål.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen Larsen.

Tak til forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget og fremme debatten om islams indflydelse i Danmark. Det er godt, at vi får en oplysende debat. Jeg er personligt ingen ven af hverken islamisme, kommunisme eller andre totalitære ismers udbredelse i Danmark, og jeg ser Danmark som et land, der skal holde oplysningstidens lektie i hævd. Vores grundlov skal være sikret, og borgerne skal være frie og tage ansvar for deres liv i så høj grad som overhovedet muligt.

Jeg er dog heller ikke særlig vild med formynderi. Det bringer altid bureaukrati og besvær med sig, og det gør, at alt, hvad folk foretager sig, bliver mere besværligt; de får ikke lov til at leve det liv, som de vil, og det rammer oftest altid med den tunge ende nedad. Så vi vil i Liberal Alliance ikke regulere, hvilken mad der serveres i landets institutioner, uanset om det er vegansk, vegetar, halal, økologisk eller lignende.

Så ligesom vi afviser det, når den yderste venstrefløj vil bestemme, at kantinen skal servere kål, insektprotein, quinoa, nedfaldsfrugter og ærtemos, vil vi heller ikke være med til, at man her fra Folketingssalen skal bestemme, hvad kantiner serverer af kødprodukter. Så længe fødevarerne er hygiejniske, vil vi altså ikke være med til at lave en regulering eller forbyde hverken det ene eller det andet produkt. Den enkelte kantine er bedre til at tage beslutningen om, hvad der skal være serveret, end vi er her i Folketinget. Det siger jeg, selv om denne ordfører synes, at der er for mange dage med fisk i Snapstinget.

Så kan jeg jo lige nævne, at det også er utrolig skønt at høre en socialdemokrat tale imod regelmængden og reguleringen af borgerne og virksomhederne. Tak til ordfører Kasper Sand Kjær for det. Det er dog 20 år for sent til at forhindre mig i at blive liberal af ren træthed over den offentlige indblanding i alverdens ting. Tak.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod.

Tak for talen. Jeg synes, ordføreren overser et faktum i sin opridsning af, hvem der vil blande sig i hvad. Det kan da godt være, at venstrefløjen kræver veganske dage, det kan godt være, at der er muslimer i det her land, der kræver halal, men det, Dansk Folkeparti bare kræver, er, at Danmark forbliver normalt, det er, at tingene er, som de plejer, og det er en beskyttelse af den levevis, vi har haft i generationer. Så jeg synes jo, at ordføreren tager grundlæggende fejl, når ordføreren mener, at det er os, der vil detailstyre det. Nej, vi vil såmænd bare have et Danmark, som er godt, og som vi kender.

Det er de andre; det er venstrefløjen, der vil lave revolutioner, det er skøre muslimer, der vil forandre vores levevis, tage ting ud, lave det om og indføre egne skikke og traditioner, og det er Dansk Folkeparti, der siger, at vi bare vil have vores land, som vi plejer. Kan ordføreren ikke anerkende det?

Ordføreren.

Jeg kan jo godt anerkende jeres intention. Spørgsmålet er, om jeres midler er de rette, og der kan vi så være uenige.

Hr. Peter Kofod frafalder, og så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Ordføreren er imod formynderi, men så må det jo være svært at være folketingsmedlem, da al lovgivning i sin præmis er formynderisk. Det er den. Hver eneste lovgivning, der bliver lavet herinde, har som sit udgangspunkt at sørge for, at mennesker følger et sæt regler udstukket herindefra. Så det er sådan lidt letkøbt at sige, at man er imod formynderi, og når det drejer sig om halalprodukter, tænker man, at man lige kan tage highroaden og sige, at man er så liberal, at man er imod formynderi. Det skal jeg så huske, næste gang jeg ser Liberal Alliance stemme for et lovforslag. Men lad det ligge.

Hvordan har ordføreren det med, at halal i sit udgangspunkt er en måde at aflive dyr på ved halsoverskæring? Det er faktum. De dør ved halsoverskæring. Hvordan har Liberal Alliance det med, at det er måden, dyr bliver aflivet på?

Ordføreren.

Vi kan starte med at lade være med at lade den første del ligge, og så kan vi lige sådan rent idehistorisk se på formynderi og sige, at der jo er grænser for, hvad liberale opfatter som formynderi. Formynderi er, når man går ind og tager rettigheder fra borgerne, som går ud over de normale ideologiske grænser for ejendomsret, for retten til liv og for retten til frihed. Så der er jo grænser i liberalismen for, hvornår noget er formynderi. Det kunne hr. Kim Edberg Andersen selvfølgelig lære noget om, hvis han læste en bog.

Det næste trin er naturligvis det her med, hvordan slagteri skal foregå. Jamen hør her: Vi er ikke dyrenes beskyttere i Liberal Alliance, vi går gerne ind for, at folk slagter dyr på forskellige måder, så længe det ses som ansvarligt af de myndigheder, der tager sig af det.

Hr. Kim Edberg Andersen.

I Nordjylland lærer vi ikke at læse. Det er, fordi vi ikke bruger momsen deroppe, så vi har ikke råd til det. Men virkeligheden er, at Liberal Alliance skal passe på med sådan lige at blive kække nok. Det er jo partiet, der har haft en minister i samråd, fordi man syntes, at ens egen elevator skulle undtages fra et sæt regler. Så der skal Liberal Alliance vistnok lige skrue en lille smule ned for charmen, i forhold til hvad man mener, for det kan godt være, at jeg ikke kan læse, men jeg kunne da i det mindste se det i fjernsynet.

Men jeg mangler stadig væk i forhold til det her med halsoverskæring at høre, om Liberal Alliance er et parti, der mener, at dyr skal aflives ved halsoverskæring.

Ordføreren.

Så længe myndighederne mener, det er en okay måde at aflive dyr på, så kan jeg ikke se nogen problemer i det. Der er tilsyneladende dyrlæger og alle mulige andre folk ude på vores slagterier, der holder øje med, at tingene foregår ordentligt, og så længe de siger god for det, så skal jeg ikke blande mig her fra Folketingssalen.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg kan ikke se nogen ordfører fra Det Konservative Folkeparti, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Tak. I Enhedslisten er vi altid lidt i tvivl om, hvilken af vores ordførere, der skal møde op, når Dansk Folkeparti fremsætter forslag, som ligner det her. Er det fødevareordføreren, eller er det integrationsordføreren? Er det landbrugsordføreren? Det er vi bare lidt i tvivl om. Sidst var det vores fødevareordfører, hr. Søren Egge Rasmussen, der stod her. I dag er det mig, og jeg må da indrømme, at min viden om fødevarer og fødevareproduktion er begrænset. Men jeg har lavet lidt research, som man jo gør, inden man skal herned, og forhørt mig hos min gode kollega.

Ifølge Landbrug & Fødevarer og ikke mindst hr. Søren Egge Rasmussen er der ikke dyrevelfærdsmæssig forskel på halalslagtning og konventionel slagtning af dyr. Reglerne stiller krav om forudgående bedøvelse af dyr inden slagtning uanset slagtemetoden. Der sker heller ikke en forringelse af produkterne, kan jeg forstå. Så ud fra et fødevaremæssigt og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv giver det ikke nogen mening at lave et forbud. Men det er vel heller ikke ud fra en fødevarevinkel, at Dansk Folkeparti fremsætter det her beslutningsforslag, for så havde de nok fremsat det i et andet udvalg.

Dansk Folkeparti er bange for den såkaldte islamisering af produktionen, som halalcertificeret kød ifølge Dansk Folkeparti er en del af. Det fremgår i hvert fald af det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Men i Landbrug & Fødevarer vurderer man, at danske fødevarevirksomheder samlet set betaler 1-2 mio. kr. om året for halalcertifikater, og det er jo ikke en milliardindustri, som der ellers bliver henvist til i fremsættelsen af dette beslutningsforslag. Og med det beløb kan man jo umuligt aflønne alle imamer i Danmark eller opføre alle de moskéer, som hr. Morten Messerschmidt påstår ligger på hvert eneste gadehjørne.

Så vidt jeg ved, køber virksomheder halalcertificering, så de kan eksportere deres produkter til flest mulige lande i verden. Der er altså ikke tale om et såkaldt knæfald for islam i Danmark, men om ren og skær markedsøkonomi. Et forbud mod halalprodukter i offentlige institutioner her i Danmark kan umuligt gøre op med dansk kødeksport til andre lande.

Desuden er det meste kød, der produceres her i Danmark, vel efterhånden halalslagtet. F.eks. er næsten al danskproduceret kylling halalslagtet. Skal vi så ikke længere servere kylling i offentlige institutioner? Er det dét, det her forslag går ud på? Eller skal vi ikke længere servere kød generelt? For i Enhedslisten er vi bestemt positivt indstillet over for at mindske køddagene generelt i vores institutioner eller i hvert fald give mulighed for et grønt alternativ. Så kan man også vælge det grønne alternativ til, hvis man ikke ønsker at spise halalslagtet kød.

Som beslutningsforslaget er fremsat, må jeg sige, at jeg synes, at argumenterne er tynde og et udtryk for ren og skær symbolpolitik, og kender jeg Dansk Folkeparti ret, var det heller ikke Enhedslistens opbakning, man havde regnet med at få til det her beslutningsforslag.

Mange tak. Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Jeg vil egentlig bare kvittere for, at Enhedslistens ordfører tog ord som erhvervsfremstød og sådan noget i sin mund. Jeg var sådan: Nå, det kan man godt bruge i den her sammenhæng. Jeg kunne ikke lade være med at nævne det. Det gav et gib i os hernede.

Ordføreren.

Jamen vi går i Enhedslisten meget ind for erhvervsfremstød, så det er da kun dejligt, at fru Pia Kjærsgaard har lagt mærke til det, selv om jeg kunne høre hende sidde og hviske med hr. Peter Kofod helt heroppe på talerstolen, mens jeg holdt min tale.

Fru Pia Kjærsgaard frafalder. Så siger vi mange tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med en sjælden indrømmelse. Der er en del af forslaget, jeg godt kan lide, nemlig at de skal spise mindre kød i offentlige institutioner og mere plantebaseret kost, så vi kan styrke indsatsen mod klimaforandringerne. Men vi er imod beslutningsforslaget, for kød er kød, uanset hvordan det er slagtet, fordi vi ønsker at frisætte den offentlige sektor, fordi vi ikke vil overdænge den offentlige sektor med særkrav og regler, og fordi vi stoler på, at de offentlige køkkener selv kan forvalte det og servere den mad, som dem, der spiser der, gerne vil have. Og forhåbentlig er det varieret, god mad og forhåbentlig med tiden mere plantebaseret mad. Så vi er imod beslutningsforslaget.

Jeg kan jo glæde mig over, at modstanden mod forslaget favner bredt, for jeg skal nemlig hilse fra Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti og fra fru Nanna Høyrup fra Alternativet og sige fra dem begge, at de også er imod.

Mange tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Da der er blevet hilst fra Alternativets ordfører, går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Velkommen.

Undskyld, at jeg blev siddende, men det stod på skrift dernede, og jeg kunne forstå på Liberal Alliances ordfører, at vi fra Nye Borgerlige ikke er så gode til at læse, og vi er da frygtelig kede af, at vi tilsyneladende ikke er det. Det betyder jo så også, at livet nogle gange bliver noget nemmere, f.eks. når man ikke er nødt til at sætte sig ned og læse den tale fra Liberal Alliance, som er blevet skrevet ned. Men nok om det.

Vi synes jo, det er træls at forbyde ting – det synes vi – men det kan også være nødvendigt at forbyde ting. Og hvorfor kan man blive tvunget ud i at skulle forbyde ting? Jo, det kan man jo, fordi vi bor i et land, hvor vi som udgangspunkt så gerne vil gøre folk glade og helst ikke vil støde nogen, så derfor bøjer vi nakken, og når der så kommer overskrifter om, at man ikke kan få frikadeller og skinke i børnehaverne, så bøjer vi nakken og lukker øjnene for, at den måde, man afliver dyrene på ved halalslagtning, er ved at skære halsen over på dem, mens de er i live.

Det er jo en praksis, vi med glæde gik bort fra for mange år siden, for vi fandt dengang ud af, at man kunne skyde dyrene med en boltpistol, så de rent faktisk var hjernedøde, når man slagtede dem, og at det var meget mere humant. Men der er et eksporteventyr i at sælge kyllinger og oksekød, der bliver aflivet ved halsoverskæring, og det køber vi ind på. Der er penge at tjene på eksporten, men det betyder jo ikke, at vi som Folketing skal stikke hovedet i busken og lade være med at indse, at vi har en problemstilling, og at det her er et forbud, som giver mening, for det giver folk, der skal kigge ud over forsamlingen til bestyrelsesmødet i børnehaven, muligheden for at sige: Vi kan simpelt hen ikke servere halalkød; det kan ikke lade sig gøre, for det er forbudt.

Hvorfor skal det være forbudt? Det skal det, fordi vi ser, at halalcertificerede produkter skubber skinke og leverpostej ud til siden, fordi grise af gode grunde ikke kan være halalslagtet – eller det kan de godt, men de kan nok ikke få et certifikat, selv om de bliver det. Så heldigvis afliver vi da stadig væk grisene på en human måde. Det er det, vi bliver nødt til at snakke om herinde. Vi bliver nødt til at sige, at tiden måske er kommet til de her enkeltforbud. Vi havde debatten om tørklæder før, og nu har vi det om noget så simpelt som at forbyde halalcertificering – et forslag, der er født ud af en afmagt over, at man ikke bare kan få et frit valg. Hvorfor kan vi ikke få vores mad markeret med et stort tydeligt halalmærke, sådan at danskerne kan få et frit valg? Der er små mærker på noget af det, men det her er en afgift, det er en skat, der er udskrevet af en fremmed magt, hvilket vi herinde i Folketinget bare helt stiltiende synes er ti-fire og o.k. Det er helt vildt. Prøv lige at tænke det igennem. Det er en afgift, det er noget, som kun ministre skulle have lov til at pålægge. Vi køber den, vi æder den råt – det er halalslagtet, vi sælger mange kyllinger, det er fedt. Jamen så lad os få det markeret på produkterne. Så kunne man nemlig godt forbyde det, og hvis man gjorde det på den måde, kunne Danmarksdemokraterne også være med, kunne jeg forstå.

Selvfølgelig skal vi eksportere, men det her kan jo godt gøres på en måde, så vi samtidig i stedet for at bøje nakken retter os op og siger: Der er nogle mennesker, som kun vil spise dyr, der er blevet aflivet ved at få skåret halsen over, og fred være med det, men os, der har lyst til at spise noget, som ikke er blevet dræbt på den her makabre vis, skal også have muligheden for at vælge det fra.

I Nye Borgerlige støtter vi forslaget, selv om vi er meget imod forbud. Men vi mener som med forslaget om tørklæder, som vi behandlede lige før, at vi er kommet til et tidspunkt i Danmark, hvor det er o.k., at vi i Folketinget måske mander os op og siger fra og er stolte over at være danskere.

Så lad os få det markeret, så vi har et frit valg, og hvis ikke der er flertal for det – og det kan jeg høre at der ikke er – så håber vi, at vi kan få det forbudt. Vi er ikke glade for forbud, men vi indser, at det her er vigtigt. Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Først og fremmest tak til Nye Borgerlige, der som det eneste parti støtter forslaget. Det er ærgerligt, men måske alligevel ikke så uventet – men sådan er det. Jeg mener jo og Dansk Folkeparti mener, at det har betydning, om maden er halalslagtet eller ej. Det er ikke bare et spørgsmål om, at en eller anden har sagt en islamisk bøn over kødet, selv om det sådan set burde være grund nok til at fravælge det, men det betyder, at når vi i forskellige sammenhænge spiser halalslagtet mad, så støtter vi islamiseringen af Danmark. Ønsker man ikke det, skal man selvfølgelig kunne vælge halalslagtet mad fra i alle offentlige institutioner og ikke bare spise det, der er. Det skal derimod være det primære måltid, der ikke indeholder halalkød.

Ja, vi skal have det hele vendt på hovedet, og det er det, vi forsøger fra Dansk Folkepartis side med den her debat, så alle som udgangspunkt selvfølgelig ikke spiser halalslagtet mad i danske offentlige institutioner. Og har nogle et særskilt ønske om, at deres mad skal være halalslagtet, så må det være dem, der vælger det til, og ikke os andre, der bare skal acceptere det. For det er trods alt et absolut mindretal, der selv ønsker at spise halalslagtet mad.

Bare lige for at få det på det rene vil jeg sige, at vi allerhelst så, at det slet ikke skulle være muligt at servere halalslagtet kød i offentlige institutioner, for det offentlige skal ikke udbrede støtte til islam. Men vi anerkender, at der er et flertal i Folketinget, der ønsker, at der er den mulighed, og derfor mener vi, at det i det mindste må være muligt at fravælge halalslagtet kød for dem, der ikke ønsker det. Så der skal være en obligatorisk halalmærkning og en ret til at takke nej til, at ens mad er halalslagtet, når man på den ene eller den anden måde får kontakt med det offentlige. For det offentliges opgave er ikke at være med til at støtte islamiske foreninger, som efterfølgende arbejder for mere islamisme i Danmark.

Lad mig så bare lige her til sidst vende mig mod noget, som jeg har siddet og undret mig lidt over i den her debat. Ministeren sagde, at man ikke skulle have mærkninger af alt muligt. Jamen så må jeg bare sige, at går man i supermarkedet, er der økologiprodukter, der er mærket, og godt for det; der er vegetarmad, og der er vegansk mad, som alt sammen er mærket. Når vi folketingsmedlemmer har sådan en lang dag, som vi har i dag, så skal vi jo helst holde sukkerindholdet i os lidt højt, så inde i sidelokalet til Folketingssalen står der nogle fine småkager, og nogle er faktisk også mærket som laktosefri og andre som glutenfri, og sådan er det hele vejen igennem. Der er masser af mærkninger, så hvorfor i alverden skulle man dog ikke i et supermarked kunne mærke, at noget bestemt kød er halalslagtet, og så kan kunderne vælge det fra.

Men det, det først og fremmest handler om, er, at man på hospitaler og i børnehaver, i alle offentlige institutioner, ikke partout skal servere halalslagtet kød. Hvad skal de mennesker, der siger, at det vil de ikke have, gøre? Man serverer kun halalslagtet kød på hospitaler, så vidt jeg ved, og der ligger syge mennesker, hvoraf mange ikke har mulighed for at sige fra. Jeg ved ikke, om det er sådan på alle hospitaler, men det er i hvert fald primært sådan. Det kan vi da få undersøgt, det ville være ret interessant at vide.

Men det er da forkert. Det er da forkert, at forældre skal slås i deres børns børnehaver og måske i nogle kredse og på børnenes bekostning blive lidt upopulære, hvis de siger: Mit barn skal ikke have halalslagtet kød til frokost eller til eftermiddagsmad i den her institution. Jeg forstår oprigtigt simpelt hen ikke, at Folketinget ikke kan støtte det her forslag – det gør jeg ikke.

Så lad os gå videre til den alvorlige del, og det er certificeringen, hvor man netop betaler en afgift til de islamiske trossamfund. Og ja, det går også til udlandet – det gør det – for man vil så gerne være god ved sig selv i erhvervsvirksomhederne. Det forstår jeg godt, og det skal man også være, men derfor er man meget optaget af det her. Man skal jo producere og sælge osv. Men det er helt urimeligt, når vi når dertil, at vi skal underlægges en anden tro, hvor vi desværre – og det er det, der sker – også med det her forslag bliver nødt til at gå ind og forbyde mere og mere. Men det gør vi på grund af islamismen, også i forhold til koranskoler og alle mulige andre ting. Det er sørgeligt, men et stort flertal i Folketinget har ønsket, at det skulle gå den vej. Det er trist, men det er sådan, det er, og så bliver man nødt til at modarbejde det, og det er det, vi gør med det her forslag. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Skatteministeren skulle være på vej, så vi trækker tiden lidt.

Så skulle der være en melding på vej om, at skatteministeren er på trapperne, så vi venter et øjeblik.

Nu kom skatteministeren, og så kan vi tage fat på det næste punkt.

Mødet er udsat. (Kl. 16:19).