Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne et stop for spontan asylansøgning, medmindre Danmark er nærområde til en konflikt. For 2 år siden behandlede vi her i salen et tilsvarende beslutningsforslag, og selv om jeg ikke var minister for området på daværende tidspunkt, er der nogle grundlæggende synspunkter, der gentager sig.
For det første er jeg som sådan enig med forslagsstillerne i, at vi så vidt muligt bør søge at gøre op med spontan asylansøgning og i stedet anvende ressourcerne til mere bistand og hjælp i nærområderne langs ruterne. For det andet er jeg enig i, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, at den nuværende asyllovgivning er dysfunktionel og inhuman; den understøtter menneskesmuglere, og det koster rigtig mange penge.
Jeg er derimod ikke enig med forslagsstillerne i, hvordan vi skal løse den udfordring. Det handler grundlæggende om, at vi ser forskelligt på værdien af internationale løsninger. Den spontane tilstrømning af asylansøgere til Danmark er ikke alene et dansk problem, som kan løses ensidigt i Danmark; det er en udfordring, som går langt ud over Danmarks grænser, og som kræver et internationalt samarbejde. Danmarks internationale forpligtelser er således ikke en forhindring for en løsning, men derimod en del af en løsning.
Som forslagsstillerne selv er opmærksomme på, er Danmark forpligtet via FN's flygtningekonvention og konventionens forbud mod såkaldt refoulement, altså et forbud mod udsendelse til et land, hvor den pågældende udlænding risikerer forfølgelse, eller til et land, hvor vedkommende ikke er beskyttet mod refoulement. Derudover er Danmark forpligtet af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som også indeholder et forbud mod at sende en person til et land, hvor personen risikerer at blive udsat for en behandling i strid med konventionen, f.eks. dødsstraf eller tortur. Det betyder, at Danmark er forpligtet til at behandle en ansøgning om asyl, da manglende behandling af en asylansøgning vil indebære en risiko for refoulement. Vi ved med andre ord ikke, hvad vi sender den pågældende tilbage til, hvis vi ikke undersøger det.
Når det er sagt, kan Danmark godt, som forslagsstillerne peger på, udvise en udlænding, der søger asyl her i landet, til et af vores nabolande, da vi ved, at de har tiltrådt og faktisk respekterer FN's flygtningekonvention, og da der dér er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Der sker dog allerede nu en fordeling af asylansøgere mellem EU-landene gennem Dublinsamarbejdet. Vores deltagelse giver en række rettigheder, ligesom det nødvendigvis også giver os en række forpligtelser. Det er sådan, ethvert internationalt samarbejde fungerer. Det kan vi ikke løbe fra, og det skal vi ikke løbe fra – det skal vi derimod drage en fordel af.
Hvis Danmark indførte et totalt asylstop, ville vi ikke kunne deltage i Dublinsamarbejdet. Det ville medføre vidtrækkende konsekvenser for Danmarks øvrige deltagelse i EU-samarbejdet, f.eks. i Schengensamarbejdet. Desuden vil det blive besværligt, måske endda umuligt for Danmark at overføre asylansøgere til andre medlemsstater, hvis vi ikke har Dublinsamarbejdet. Det vil betyde, at vi risikerer at blive en magnet for asylansøgere, der allerede har fået behandlet deres asylansøgning i et andet europæisk land. Jeg tror, at vi alle sammen kan være enige om, at vi gerne vil bevare muligheden for at kunne afvise at behandle en asylansøgning i tilfælde, hvor et andet EU-land efter Dublinforordningen er ansvarlig for det, og det er derfor, vi er med i Dublinsamarbejdet.
Hvis vi nu alligevel forsøger at gå med på idéen om et totalt asylstop, hvad vil det så betyde? Som jeg netop har konkluderet, vil det være overordentlig svært at sende en, der søger spontan asyl, til et af vores nabolande, da vi ikke længere vil have gensidigt forpligtende aftaler med dem. Vi er formentlig også enige om, at vi heller ikke vil kunne sende dem til deres hjemland uden først at sikre os, at det er sikkert, hvilket vi jo kun kan gøre ved at behandle ansøgningen.
Hvad skal vi så gøre med dem? Skal vi vende det blinde øje til og lade dem leve illegalt i Danmark og risikere store migrantlejre og ophobninger i vores hovedstad og større byer? Det tror jeg ikke at der er nogen af os der har en interesse i. Hvad vil et asylstop betyde for Danmarks rolle og samarbejde i internationale samfund og for vores deltagelse i EU-samarbejdet og for relationerne til vores nabolande? Jeg mener og tror, at det er et brud på vores internationale forpligtelser og kan have betydning for det gode samarbejde, som vi har med flere af vores nabolande på f.eks. handelsområdet. Det er ikke noget, jeg ønsker, og det tror jeg heller ikke forslagsstillerne ønsker.
Jeg mener grundlæggende, at vi spænder ben for os selv, hvis vi står helt alene i asylpolitikken, og jeg tror, vi kan gennemføre mere gennem et tæt internationalt samarbejde. Jeg mener, at et asylstop vil skabe flere problemer, end det løser, og derfor bliver vi nødt til at samarbejde via de relationer, vi har til andre lande, som der også står i vores regeringsgrundlag.
Vi har brug for at tage fat om nældens rod og fjerne incitamentet til, at folk i første omgang hopper i en overfyldt gummibåd og sejler over Middelhavet med en forventning om at få en fremtid i Europa. Der er ikke, og der bør heller ikke være fri indvandring til EU. Der skal være bedre kontrol med, hvem der kommer ind. Adgangen til EU skal kontrolleres af EU-landene selv, ikke af menneskesmuglere.
Regeringen vil derfor arbejde for et nyt europæisk asylsystem, som sikrer, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil, da det er en forudsætning for, at vores integration i Danmark kan forbedres. Det er regeringens mål, at en ordning om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at der etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.
Forslagsstillerne anfører også, at Danmark hverken kan eller skal vente på, at øvrige EU-lande vil deltage i et samarbejde. Regeringen mener, at det vil give mest mening at samarbejde om at opnå en europæisk løsning. Det ville måske være hurtigere at gå efter en ren dansk løsning, men jeg mener, at en fælles EU-løsning vil have større effekt, og det er det, som regeringen er i gang med at afsøge. Jeg anerkender naturligvis, at en EU-løsning har en længere tidshorisont, men jeg oplever samtidig, at vores overvejelser om nye tiltag allerede har fået større resonans hos en række EU-lande.
For at opsummere: Jeg forstår og deler forslagsstillernes ønske om at gøre op med spontane asylansøgninger, men et totalt asylstop er ikke løsningen. Vi kan ikke indføre et totalt asylstop, hvis vi vil overholde vores internationale forpligtelser, og det skal vi heller ikke. Selv hvis vi bryder med vores internationale forpligtelser, kommer vi ikke problemerne til livs, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.