Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde muligheden for at opdele svømmehaller på baggrund af køn.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne har ikke ønsket at begrunde forslaget, så vi går direkte på med udlændinge- og integrationsministeren. Og forhandlingen er selvfølgelig hermed åbnet.

Tak for ordet, hr. formand. Jeg vil indledningsvis takke Dansk Folkeparti for at sætte fokus på et vigtigt og principielt spørgsmål. Jeg synes, det er afgørende, at vi kan tage de her debatter uden berøringsangst, og jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg ikke selv har nogen forståelse for kønsopdelte svømmehaller. Jeg synes grundlæggende, det er udansk og forkert, og at det er med til at understøtte nogle forældede, grænsende til totalitære ærbarhedsnormer.

Det er selvfølgelig ikke islam, der skal dominere det offentlige rum, og jeg mener heller ikke, at vi i fællesskabet skal give køb på vores egne værdier i rummelighedens navn. Og jeg bliver også sur, når jeg læser om den sag fra 2019, som Dansk Folkeparti henviser til i deres beslutningsforslag. Det skal selvfølgelig være sådan, at en dansk familiefar kan overvære sin datters svømmeundervisning, og det er et faktum, at datteren kun er en ud af to etnisk danske piger på holdet. Det skal jo selvfølgelig ikke resultere i, at svømmeklubben ikke tillader kvinder at opholde sig eller mænd at opholde sig på tilskuerrækkerne, som det her var tilfældet.

Det modvirker i mine øjne integrationen, og det trækker nogle selvvalgte parallelsamfund ind i vores svømmehaller. Det giver ikke mening at opdele dem. Jeg synes, det er uværdigt over for os, der er fædre, at acceptere en præmis om, at man ikke kan se sin datter dyrke sport. Og jeg er principielt imod, at vores fælles offentlige rum skal reguleres efter nogle kulturers forældede normer. Det er ikke danskernes ansvar at tilpasse sig til andre kulturers bornerthed. Endelig mener jeg, at man sender et forkert signal til vores børn om, at små piger i badetøj er andet end børn og skulle rumme en eller anden seksualitet.

Så regeringen er enig i, at kønsopdelte svømmehaller er et udansk fænomen. Det modarbejder ligestillingen, og det modarbejder integrationen, og derfor må man også lokalt stå fast, når man i hverdagen bliver mødt med disse særkrav, og insistere på vores danske værdier, herunder selvfølgelig ligestilling. Det er vores måde at leve på, og det betyder, at når man træder ind i en svømmehal i Danmark, gælder der danske spilleregler og svømmeregler.

Spørgsmålet er så, om den rigtige måde at gøre det på er at lave lovgivning her på Christiansborg. Det synes jeg personligt er svært at afgøre på nuværende tidspunkt. Først og fremmest vil jeg mene, at der ligger et kommunalt ansvar såvel som en potentiel gevinst i at få håndteret det lokalt. Hvis vi griber til lovgivning, hver gang vi støder på kommuner, der gør tingene på en måde, vi ikke bryder os om, så fratager vi dem også noget af ansvaret for deres egen drift. Er det muligt at regulere alle hverdagens sammenstød, kultursammenstød, ned i detaljen, f.eks. hvad der skal serveres i kantinerne, og om der skal holdes eidfest i børnehaven? Det er for mig at se de lokale beslutningstagere og ledelserne, som først og fremmest skal på banen og bruge de givne lejligheder til at minde om, at alle i Danmark skal stå fast på, at vi har nogle værdier, som ikke kan fraviges.

Jeg er derfor varsom med at gribe til lovgivning, men jeg synes, at der er god grund til at blive klogere på den her problemstilling, herunder kommunernes forskellige måder at håndtere det på. Og derfor ønsker regeringen i første omgang at igangsætte et arbejde. Det kunne f.eks. være i samarbejde med KL eller andre interessenter på området, hvor vi får talt med de relevante interessenter og får de lokale perspektiver med, inden vi tager stilling til, hvorvidt der skal være et forbud mod kønsopdeling i svømmehaller eller ej.

Derfor kan regeringen på nuværende tidspunkt ikke støtte forslaget.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har jo prøvet det før. Altså, man sidder og tænker, når ministeren er på: Så nu har vi dem. Altså, ministeren er rigtig meget imod, regeringen er rigtig meget imod, og det har man været i adskillige år. Jeg kan sige, at statsministeren tidligere har kaldt kønsopdelt svømning det mest skrækkelige:

»Jeg synes, det er så skrækkeligt og så forkert, når eksempelvis man i en kommune giver lov til kønsopdelt svømning. Jeg synes, det er så forkert.«

I den dur fortsætter så udlændingeministeren, og der må jeg så bare sige, at så slutter det med, at nu vil man tage nogle samtaler med de berørte parter og kommunerne og KL osv. Hvad med at tage nogle samtaler med de byrådspolitikere, der er rundtomkring i kommunerne for Socialdemokratiet? Altså, det ville da være det nemmeste, for hvis Socialdemokratiet ville gå med her i kommunerne, tror jeg, det var at vise vejen. Det kunne man jo starte med.

Nu har man jo sådan lidt oprør en gang imellem i Socialdemokratiet – det er ikke så meget, for der har man en kultur, og den kan jeg egentlig kun billige, med, at hvad partiet gør på Christiansborg, er det rigtige, men der er da alligevel sådan lidt – i forhold til hvad Socialdemokratiet foretager sig herinde. Kunne man ikke også gøre det den modsatte vej og gøre oprør imod, at kommunalpolitikere for Socialdemokratiet bare gør det forkerte i forhold til det, udlændingeministeren siger?

Værsgo til udlændinge- og integrationsministeren.

Jamen jeg vil sige, at hvis fru Pia Kjærsgaard har oplevelsen af at have prøvet det før, kan jeg returnere det med, at den følelse står jeg også med her. Altså, er vi på det 20. beslutningsforslag, hvor vi fra regeringens side forsøger at finde en balanceret linje, hvorefter vi bliver skældt huden fuld af Dansk Folkepartis repræsentanter, fordi vi ikke med det samme finder den mest drastiske løsning som muligt?

Jeg vil have en løsning, der virker, og jeg kan sige til fru Pia Kjærsgaard: Jeg har fuldstændig ren samvittighed, hvad angår lokale sager, der handler om kultursammenstød. Jeg er selv fra den kommune, som er den eneste kommune i Danmark, der har stemt nej til at udvide en stormoské, og der skal jeg da hilse at sige, at det først og fremmest var Socialdemokratiets stemmer, der stemte den stormoské ned.

Så der er ikke noget, fru Pia Kjærsgaard kan komme og sige til mig omkring, at der ikke er rygrad, når det kommer til de svære diskussioner.

Værsgo til spørgeren.

Er det 98 kommuner, vi har i landet? Men det er da fint, at man har et eksempel, hvor man har gjort det rigtige. Det er jeg kun glad for.

Så må jeg så også sige: Det kan godt være. Altså, jeg blev spurgt, og det er jo også det, ministeren henviser til, i B.T. i går til, at jeg har fremsat 32 forslag – nu har jeg ikke været alene om dem alle sammen, bestemt ikke; jeg har gjort det i samarbejde med gode kolleger fra Dansk Folkeparti – og at der heller ikke var nogen af dem, der var blevet til noget, og jeg sagde: Nej, men det skal nok komme hen ad vejen.

Det er jo det, vi arbejder på, og derfor kan ministeren godt forberede sig på, at det ikke bliver det sidste forslag, hvor ministeren skal stå og træde vande og egentlig gerne vil, men ikke rigtig tør og ikke rigtig alligevel vil gå med til det.

Værsgo til ministeren.

Jeg er glad for alle beslutningsforslag, jeg får. Jeg er skuffet over, at Dansk Folkeparti og andre er faldet af på den i forhold til antallet af samråd; det har været en tynd omgang, må man sige, i den her sæson eller den her halvsæson.

I sidste samling var jeg nr. 1 på listen over ministre med flest samråd, og nu ligger jeg og raller rundt nærmest nede i bunden, fordi man ikke kan få indkaldt til nogen samråd. Så jeg håber, at man også der vil oppe sig lidt, sådan at jeg, når jeg mødes med mine kollegaer, kan sige, at jeg er den, der repræsenterer regeringen i flest mulige sammenhænge.

Tak. Så er det fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne med en kort bemærkning.

Tak. Jeg er da sikker på, at vi godt kan få indkaldt ministeren til et par samråd her snart. Det ville jo være fint. Det, der egentlig undrer mig, er, at ministeren jo siger, at nu vil man gerne indkalde til nogle snakke omkring det her for at finde en løsning på det. Men før statsministeren blev statsminister i 2019, tordnede hun mod det her og ville helst ikke se det på dansk jord og sådan nogle ting. Så var der en periode, hvor Socialdemokratiet sad på magten, og hvor det måske havde været nemmere at gå i gang med et eller andet end at løse det her, men det gjorde man ikke. Nu sidder man så i regering med bl.a. Moderaterne, som jo nok heller ikke er så nemme at samarbejde med lige på det her punkt. Så det, der egentlig undrer mig, er, at man fra Socialdemokratiets side ikke har gjort noget før nu. Altså, hvorfor er det, man ikke har taget fat i det her i f.eks. sidste regeringsperiode, når man tordnede mod det, allerede før statsministeren blev statsminister?

Værsgo til ministeren.

Den diskussion, der ligger her, hvilket også fremgår af beslutningsforslaget, er jo en sag fra 2019. Så det er jo nogle år siden, kan man sige, at den var oppe at vende. Jeg synes, det er en relevant diskussion, og jeg synes, vi skal prøve at se på, om vi kan gøre det på en måde, hvor vi giver kommunerne frihed til at indrette sig, men hvor vi samtidig står fast på de grundlæggende værdier, vi har.

I min egen region har Roskilde Kommune f.eks. bygget en svømmehal. Den kostede 220 mio. kr. Det er noget af en pris, og vi kan jo ikke bygge kæmpestore bygningsværker til den pris og så bagefter sige, at i øvrigt får du lov til, når du kommer indenfor, at få tildelt en tid, og så kan man i øvrigt indrette den efter, hvordan tingene foregår i Saudi-Arabien og andre steder. For mig er det fuldstændig principielt. Men det er klart, at før vi går ind og laver lovgivning herinde og pålægger det og det cirkulære, som så bagefter skal administreres af en styrelse, som skal administreres af kommuner, altså lægger en masse bureaukrati oveni – for det sker jo – så bliver vi jo nødt til at vide: Hvor stort er problemet? Hvad er det for nogle sammenstød, man har lokalt? Det er det, jeg gerne vil sætte i gang nu.

Værsgo til spørgeren.

Er det noget, som så bliver sat i gang nu, og i hvilken form, og er det noget, partierne vil blive involveret i? Kan ministeren komme med en eller anden form for tidsplan for det her?

Ministeren.

Vi går i gang nu. Jeg kan ikke komme med en tidsplan for det, men jeg vil meget gerne involvere partierne, selvfølgelig også Danmarksdemokraterne, i, hvad for nogle mulige løsninger der kunne være på det her. Altså, det skal ikke være sådan, og jeg er jo sådan set enig i det, der bliver sagt af fru Pia Kjærsgaard og fru Susie Jessen, altså at det ikke må brede sig, fordi folk lokalt ikke kan finde ud af at sige nej. Hvis det er det, vi oplever, og hvis det er det, der er billedet derude, altså at der er et flertal af kommuner, hvor man ikke kan sige, at nej, det der vil man ikke have, så er det klart, at det begynder at blive et anliggende for os herinde i salen.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Ministeren er jo altid god til at fortælle, hvor stram ministerens holdning til det her er, og hvor vigtig en debat det er, og så ender det altid ud med, at det gør vi ikke rigtig noget ved, og det er jo, som ministeren selv påpeger, ikke, fordi vi har hæmmet ministeren i at indkalde og få det her undersøgt. For som ministeren selv siger, har vi jo ikke kaldt ministeren ret meget i samråd, sådan at han netop havde tid til at løse nogle af de her problemstillinger, som ministerens chef siden 2019 har påpeget var et kæmpeproblem. Så hvordan foregår det? For jeg er jo ny i Folketinget.

Vil ministeren helst nedsætte det her, sådan at vi kommer i gang med at få det undersøgt, så vi kan lave det her inden jul? For længere tid behøver det jo ikke blive undersøgt. Eller vil ministeren bare rigtig gerne bruge sin tid i samråd, som vi faktisk her på højrefløjen har været rigtig gode til ikke at kalde ministeren i, fordi vi jo havde et håb om, at ministeren kendte problemstillingen fra 2019 og man derfor allerede var gået i gang med at undersøge det?

Værsgo til ministeren.

Det skal jo selvfølgelig ikke tage indtil jul, før man finder ud af, hvor stort sådan et problem er. Der er mange ting, vi diskuterer herinde. Nu har jeg efterhånden siddet her 8 års tid, og jeg tror, at vi, hvis vi, hver gang vi havde haft en ret klar sag, et eller andet, man faktisk syntes var et problem derude, så var gået ind og havde sagt, at vi laver noget lovgivning på det, så havde haft meget bøvl. Jeg kan se på min egen historie som minister, og det, som jeg har været med til at vedtage om bygningsreglementer, og nu nævner jeg det, fordi hr. Bjarne Laustsen også sidder her, at hvis man havde vedtaget alt det, der var blevet foreslået, så havde man skabt utrolig mange problemer.

Så jeg anmoder bare et konservativt sindet medlem af Tinget her om også at udleve den konservatisme i, hvor meget lovgivning man pålægger dem, som skal udleve det derude i virkeligheden.

Værsgo til spørgeren.

Altså, nu vil jeg godt tage hr. Bjarne Laustsen i forsvar. Jeg er sikker på, at han kun er kommet med gode forslag herinde, så derfor var de jo strøget lige igennem. Men jeg bliver også bare nødt til at foreholde ministeren, at vi jo har gjort det her før. Vi har sagt til kommunerne, at der skal et håndtryk til ved en ceremoni, hvis du skal være statsborger, og vi har jo taget de her principielle beslutninger før, og det er jo det, som det her er, nemlig en principiel beslutning. For vi oplever sager, hvor nogle kommuner måske ikke har rygrad eller måske har en helt anden holdning til, at man må kønsopdele, og man kan sige, at fred være med det, hvis det er et pigehold, der er der. Problemstillingen er jo så, hvis du møder det her religiøse dogme om, at en mand ikke må gå ind og se sin datter svømme. Det er jo en principiel diskussion. Så jeg er glad for, at ministeren mener, at det burde kunne undersøges inden jul, og så kan vi tage en beslutning til jul om, om det ikke er så principielt, at det er noget, Folketinget skal lovgive om.

Værsgo til ministeren.

Det er i hvert fald sådan, at hvis det er et udbredt problem, er jo det selvfølgelig noget, vi skal tage hånd om. Hvis det er en eller to kommuner, det drejer sig om, så synes jeg, det er voldsomt at stå herinde og skulle udstikke en generel retningslinje. Men jeg kan sige så meget, at hvis det bliver noget, vi skal lovgive om, så kommer det selvfølgelig til at være en løsning, der ligger inden for rammerne af, at det på den ene side skal leve op til de internationale forpligtigelser – vi kan ikke diskriminere folk på et usagligt grundlag – og at vi i den anden ende skal stå fast på de værdier, som vores samfund bygger på, altså ligestilling, demokrati og de andre ting, som vi nu er fælles om. Det synes jeg ligesom er ydervæggene i en løsning på det her område.

Så siger vi tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi nu videre i ordførerrækken til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Det her med kønsopdelte svømmehaller er jo en vigtig debat.

I Socialdemokratiet er vi grundlæggende modstandere af, at der indføres særlige hensyn til bestemte grupper i befolkningen, og vi anser det med at kunne bade side om side med det samme køn i en svømmehal som en grundlæggende dansk værdi, og det skal selvfølgelig ikke være et problem, at piger og drenge og kvinder og mænd bader i det samme bassin på samme tid. Det er tværtimod et sundhedstegn, og når det sker, er det et tegn på, at vi er et åbent samfund, hvor vi kan omgås forskellige mennesker, og at vi også har evnen til at kunne – som ministeren meget fint fik formuleret det – se på et andet menneske i badetøj uden at gøre det til andet end det, det er, nemlig et menneske, der bader, også når det drejer sig om børn.

På den baggrund mener vi jo sådan set, at det er rigtig ærgerligt, hvis der stadig væk er et stort problem med, at der indføres kønsopdelt svømning. Det kan godt være, at det sker i den bedste mening, men det modarbejder jo sådan set intentionerne med integrationen og også det, at kvinder med anden etnisk baggrund bliver en del af samfundet. Men jeg vil også bakke ministeren op i holdningen til, at det jo sådan set er kommunalbestyrelsen, der lige nu har ansvaret for, hvordan man forvalter de kommunale svømmehaller. Men jeg vil da også sige, at det er så grundlæggende en ting, at jeg også er rigtig glad for, at ministeren udtaler, at han gerne lige vil se på, om det er et reelt problem. Så på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger nu, men vi siger tak for det, og vi ser også frem til at fortsætte med den her værdidebat. Tak.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen man behøver ikke at se på, om det er et reelt problem. Det er et reelt problem, og så er spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Altså, jeg synes slet ikke, vi bør diskutere, om det er et reelt problem, heller ikke de første talere, der var her. Det fik jeg ligesom indtrykket af at ministeren og ordføreren gjorde, i hvert fald i begyndelsen af ordførerens tale. For det er et reelt problem, og så er det næste spørgsmål: Hvad gør vi?

Jeg kan sige, at der i Tingbjerg er 20 kønsopdelte svømmehold – 20 kønsopdelte svømmehold – og det er jo sygt. Det viser sig jo, at man ikke bare kan overlade det til kommunerne, for Socialdemokrater og desværre også andre politikere udeomkring i kommunerne trækker jo bare på skulderen og siger: Nå ja, men det betyder ikke så meget. Jo, det gør det. Det betyder rigtig meget, og der synes jeg, at der herinde er en underlig divergens. Ordførerne og ministeren har i hvert fald indtil nu sagt, at de godt kan forstå det, og at man må gøre noget ved det, men jeg er faktisk lidt fortvivlet over, at jeg allerede nu fornemmer, at det her igen igen sander til.

Værsgo til ordføreren.

Altså, det var nu ikke det, jeg hørte ministeren sige. Det, jeg hørte ministeren sige, var jo sådan set, at vi skal finde ud af, om det er et reelt problem. Vi bliver også nødt til at tale med kommunerne om det, for der må være nogle grunde til, at de har valgt at gøre, som de gør, og hvad er det? Og er der så noget i de begrundelser, vi som politikere her på Christiansborg kan kigge ind i?

Jeg deler jo helt opfattelsen af, at vi, hvis vi hver gang der er en uhensigtsmæssighed ude i samfundet, skal lave en ny lov, så kommer til at lave for meget bureaukrati i vores land. Men jeg anerkender til fulde værdidebatten, og jeg synes, det er en rigtig, rigtig vigtig debat.

Værsgo til spørgeren.

Jamen jeg mangler stadig væk et svar. For det er da rigtigt, at det er et skridt, hvis vi herinde skal begynde at lovgive. Men jeg har jo i den forrige periode og måske også i den forrige periode igen stået ved pulten over for ministeren i den mundtlige spørgetid – hvem det så har været, og såmænd også den tidligere integrationsminister fru Inger Støjberg – og har sagt, at der nu må ske noget. Hver evig eneste gang har ministrene udtalt sig meget positivt om det, jeg har sagt, og er endt med at sige, at de ikke kan gøre noget ved det, og på et eller andet tidspunkt må det her jo stoppe. Hvad har man forestillet sig at kommunerne skal gøre? Det må ministeren også meget gerne svare på, hvis det kan lade sig gøre, eller i hvert fald ordføreren. Man vil tage kontakt til kommunerne, og, må jeg så spørge, hvad så?

Værsgo til ordføreren.

Nu ved jeg jo så ikke, hvad kommunerne vil sige. Jeg glæder mig bare over, at ministeren vil tage dialogen, for det tror jeg er nødvendigt. For hvis det er et meget stort problem og vi ser, at det er noget, der sker igen og igen, og at det er noget, der ligefrem hæmmer integrationen, så er det da absolut noget, vi skal tage hånd om.

Igen vil jeg bare påpege det, jeg sagde før, om at lave en lov, hver gang der er en uhensigtsmæssighed. Altså, vi gør også os selv en bjørnetjeneste ved at regulere alt ned i mindste detalje fra Christiansborg. Der må også være noget sund fornuft ude i kommunerne, som skal råde.

Så siger vi tak til fru Birgitte Vind. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger velkommen til hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag rejser Dansk Folkeparti en vigtig og principiel problemstilling. Lad mig begynde med at sige, at vi i Venstre er af den klare opfattelse, at vi ikke praktiserer kønsopdeling i svømmehaller som udtryk for negativ social kontrol af kvinder. Vi er et samfund, der værdsætter ligestilling mellem kønnene, og der skal aldrig være noget forkert i, at fædre overværer deres døtres svømmeundervisning, som det fremgår af det eksempel, som Dansk Folkeparti henviser til i begrundelsen for beslutningsforslaget. Det er vigtigt for Venstre, at vi ikke tilpasser samfundet efter religiøse og kulturelle særhensyn, der modvirker integrationen og ligestillingen i samfundet, for det er ikke den måde, tingene fungerer på i Danmark.

Der er hverken noget forkert eller risikofyldt i, at mænd og kvinder deltager i og overværer hinandens svømmeundervisning. Det betyder, at når man træder ind i en svømmehal i Danmark, kan man godt være sammen med mennesker af det andet køn, uden at der skal laves yderligere regler omkring det. Derfor er det vigtigt, at man lokalt holder fast ved vores grundlæggende værdier, når man konfronteres med krav om særhensyn, og det er afgørende, at man ikke behøver at gøre det på samme måde, men at man insisterer på, at når man er her i landet, er der nogle værdier, herunder ligestilling, som man underlægger sig.

Når det kommer til beslutningsforslaget, ønsker Dansk Folkeparti, at regeringen fremsætter et lovforslag, der forbyder kønsopdeling i kommunale svømmehaller. Forslagsstillerne ønsker dermed, at det ikke længere skal være det enkelte byråd, der kan træffe beslutninger i denne type sager, men at det i stedet for skal være Folketinget, der gør dette. Og det er jo her, vi i Venstre får et problem med forslaget, for jeg tror ikke, det er den rette tilgang til at håndtere denne problemstilling. Det kommunale selvstyre er af afgørende betydning. Det udgør kernen i vores nærdemokrati, og det giver os som borgere mulighed for aktivt at deltage i udviklingen af vores lokalsamfund og institutioner. Vi vil derfor være meget forsigtige med at ty til central lovgivning, når vi står over for udfordringer, der forhåbentlig er fortrinsvis lokale udfordringer. Hvis vi fratager de enkelte byråd deres ansvar, tror jeg faktisk, vi gør integrationen og opgøret med social kontrol af kvinder en bjørnetjeneste.

Derfor støtter Venstre op om ministerens varsomhed med at gribe til lovgivning på området. Der er brug for, at vi bliver klogere på problemets omfang, inden vi begynder at overveje næste skridt. Og det glæder mig, at ministeren vil sætte en proces i gang omkring dette, så vi kan se omfanget af problemet. Så i Venstre kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi deler forslagsstillernes holdning om, at kønsopdelte svømmehaller på ingen måde stemmer overens med vores værdier.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har det sådan lidt på samme måde, som jeg havde det i forhold til Socialdemokratiet, altså at Venstres byrådsmedlemmer jo heller ikke er de mest aktive, når den kamp skal foregå i kommunerne. Der er min klare holdning og mit råd til Venstre, at man tager fat i byrådsmedlemmerne. Hvis ikke man vil det her efter vores plan herinde, og hvis man faktisk mener, hvad man siger fra talerstolen – og det tvivler jeg faktisk ikke på at hr. Mads Fuglede gør – er der kun en ting at gøre, og det er at tage fat i kommunalbestyrelsesmedlemmerne og sige, at der handler de altså forkert, og også true dem lidt med, at hvis de bliver ved med at gøre det, jamen så ordner vi det herindefra.

Jeg har lige et sidste spørgsmål. Hr. Mads Fuglede talte om kommunernes selvstyre. Mener hr. Mads Fuglede også, at der er et problem med konventionerne i det her forslag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er ikke så sikker på, at der er problemer med konventionerne i det her forslag. Der er jo heldigvis mange gode Venstrefolk i det her land, og det her er ikke en ny debat. Sidste gang vi var inde over den her debat, var vi også i dialog med vores kommunale bagland omkring det. Så det er noget, vi tager alvorligt, også når vi synes, at vores kommunale bagland i deres fortolkning af deres eget ideologiske ståsted gør noget andet, end vi ville have gjort. Der har vi selvfølgelig også en debat med vores bagland.

Værsgo til spørgeren.

Det er et løfte, går jeg ud fra. Så føler jeg så anledning til at spørge hr. Mads Fuglede om noget – og jeg kunne sådan set også spørge de andre ordførere. Jeg tror faktisk, at man måske har moret sig en lillebitte smule over den omsorg, B.T. viste over for mig i går, altså om, om jeg ikke brugte min tid forkert ved at fremsætte 32 beslutningsforslag, som ikke rigtig kom igennem. Men mener man egentlig ikke, at det er gavnligt, at vi får de her debatter? For på et eller andet tidspunkt løsner problematikken sig måske. Det er i hvert fald den erfaring, jeg har haft igennem ganske mange år i Folketinget. Er det egentlig ikke rigtig, rigtig godt, at vi under alle omstændigheder tager debatten herinde, og at Dansk Folkeparti rejser den?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil gerne sige til fru Pia Kjærsgaard, at jeg synes, at det er påfaldende ofte, at jeg og mit parti er endt med at blive meget mere enige med fru Pia Kjærsgaard, efter vi har haft behandlingen af nogle af de mange beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Det har været med til at flytte debatten, og det kan også godt være, at det sker her. Det kan være, at vi ender med at være meget mere enige med forslagsstillerne, end vi er heroppe fra talerstolen lige nu.

Tak. Hr. Kim Edberg Andersen for en kort bemærkning.

Som nyt medlem bliver man ved med at være forundret over, hvor meget Venstre skifter. Google er din ven, har jeg lært. Derfor har jeg jo lige googlet, hvad Venstre synes om det her. Der er en fin overskrift i Berlingske: »V om kønsopdelte svømmehaller: Svøm sammen - eller forlad landet«. Det var ordførerens formand, der var ude at udtale sig om det. Nu står ordføreren så og siger, at det her faktisk ikke er så principielt vigtigt, at det er Folketinget, der skal tage den; det må kommunerne gøre. Man ved godt, at det ikke er alle Venstrefolk, der stemmer for det, men det er stadig væk kommunerne. Er det her ikke lidt ved at være en parodi, at Venstre er kommet ind på bagsæderne af de her ministerbiler? Jeg kender hr. Mads Fuglede som en meget, meget klar forkæmper for danskhed, men jeg bliver irriteret på ordføreren, når jeg skal høre den her rundesang, fordi man er kommet i regering. Så lad os tage den helt principielt: Er kønsopdelte svømmehaller noget, som Venstre er tilhænger af eller ikke tilhænger af?

Det får vi et svar på. Værsgo til ordføreren.

Kønsopdelt svømning som udtryk for negativ social kontrol af kvinder, som jeg sagde i min tale, er ikke noget, Venstre kan støtte.

Værsgo til spørgeren.

Så er der det næste spørgsmål. Nu er den her syltekrukke, som vi smider det i nu, at vi skal finde ud af, hvor stort problemet er. Så vil ordføreren ikke fortælle mig, hvor mange svømmehaller I skal finde i den her optælling? Hvor mange svømmehaller skal der til, før det er et stort problem? Grafer er jo din ven, og du kan lave en graf ude i min kommune, hvor vi slet ingen svømmehaller har – eller vi har faktisk vist en. Og hvis ikke det sker i den, kommer den så med i grafen, eller tæller den med? Hvordan fifler vi lige med tallene, så det ser sådan ud, så vi ikke får løst problemet? Hr. Mads Fuglede, hvor mange svømmehaller er for stort et problem?

Værsgo til ordføreren.

Hvis man sætter en undersøgelse i gang og den undersøgelse viser, at der er et udbredt problem med, at kønsopdelt svømning bruges til at udøve negativ social kontrol af kvinder særlig med muslimsk baggrund, så skal vi ikke have ret mange hold med det, før jeg synes, at det er et stort problem.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mads Fuglede og går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tidsplanen her i Folketingssalen er rykket frem, og derfor kolliderer det med, at hr. Mohammad Rona ikke kunne være her nu, så jeg er vikar.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget, vi behandler i dag, handler om, at forslagsstillerne har et ønske om, at der fremsættes et lovforslag, der forbyder kønsopdeling i offentlige svømmehaller. Svømmehaller er for det meste kommunale. Det er derfor efter de gældende regler i de enkelte kommunalbestyrelser, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal være tidsrum, hvor det eksempelvis kun er piger og kvinder, der kan benytte svømmehallerne.

I Moderaterne står vi på, at det er det rette sted, de her beslutningskompetencer ligger, da det må anses for at være en lokalpolitisk beslutning. Det skal vi som politikere i Folketinget ikke bestemme; det skal vi respektere. Moderaterne støtter derfor ikke forslaget. Tak.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, værsgo.

At hr. Mohammad Rona er optaget andetsteds, skal ikke redde Moderaterne fra alligevel at få et spørgsmål. Anerkender Moderaterne, at den problemstilling, som det her beslutningsforslag kommer ud af, er, at der er en bekymring for, at social kontrol findes? Og hørte jeg så ordføreren sige, at social kontrol og bekæmpelse af social kontrol ikke er noget, vi skal blande os i i Folketinget, men at det er noget, de skal klare på kommunalt plan?

Værsgo til ordføreren.

Det, ordføreren sagde, var, at det emne, det her beslutningsforslag handler om, er noget, der vedrører kommunalbestyrelserne derude. Jeg vil sige, at det, der er vigtigt, uanset hvilken sag vi taler om – om det er den her sag eller en anden – er, at vi simpelt hen får afdækket, hvor omfattende problematikken er, og hvad det er, vi kæmper med, for at vi kan tage nogle ordentlige snakke om, hvad der skal til, og hvad vi skal gøre. Lad os få noget substans ind i det, så vi kan tage at løfte debatten op.

Værsgo til spørgeren.

Da det er det tredje regeringsparti i rækken, kan man jo sige, at det er rart, at man så kan få fulgt op på tingene. For ministeren har lovet, at vi klarer det inden jul, og Venstre sagde, at ganske få er for mange, så hvad er Moderaternes holdning? Hvor mange er for mange? Hvor mange kønsopdelte svømmehaller er for mange?

Værsgo til ordføreren.

Der bliver jeg nødt til at sige til ordføreren, at det ikke er noget, jeg har tænkt over på nuværende tidspunkt, så det kan jeg ikke svare på.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også følge op på – og jeg skal nok gøre det pænt og ordentligt – hvad hr. Kim Edberg Andersen siger. Det duer altså ikke, at den ene ordfører efter den anden går op her sådan en tidlig aften og siger: Jeg afløser lige en anden. For er man ordfører for et parti, må man altså også regne med, at der bliver stillet nogle spørgsmål i forhold til den sag, vi behandler.

Jeg må bare sige, at det, jeg har hørt indtil nu, er, at man henviser til, at problemet ikke er så stort – endnu. Der må jeg også sidde og tænke: Hvor stort skal det blive? Og der bliver jeg bare nødt til at henvise til en udlændingelovgivning fra 1983, hvor man i rigtig, rigtig mange år heller ikke regnede med, at problemet var særlig stort, indtil det blev så stort, at det fortsat er en kæmpe diskussion i Danmark, og at vi faktisk ikke rigtig har nogen klar holdning til, hvad vi gør ved det. I hvert fald er der mange partier, der ikke har det. Altså, jeg vil advare meget imod, at man bare siger, at problemet ikke er så stort. Det kan man simpelt hen som politiker ikke affinde sig med og bare sige, at problemet ikke er særlig stort – endnu. Hvornår er det så stort nok?

Værsgo til ordføreren.

Altså, nu mener jeg ikke, jeg har sagt, at der ikke er noget problem eller noget stort problem. Det, jeg har sagt, er, at jeg gerne vil have afdækket, hvor problemet er, og hvor omfangsrigt det er, før vi begynder at tage stilling til, om det er noget, vi skal gå ind i fra Folketingets side.

Tak. Spørgeren.

Hvor omfangsrigt er det? Altså, det er omfangsrigt, og da specielt, når mange, der har været fremhævet her, faktisk partiledere og statsministre, har været ude at sige, at det her er rent skrækkeligt. Udlændingeministeren brugte det meste af sin tale på at sige, at det var helt uacceptabelt, at det var forfærdeligt, at man slet ikke kunne gå ind for det, at det var mod ligestilling og for social kontrol, og hvad ved jeg. Jamen så er det da omfangsrigt – det er det da. Jeg har ikke hørt nogen ordførere feje det af banen og sige: Nå, men det betyder egentlig ingenting.

Værsgo til ordføreren.

Jamen så er det en helt anden sag, for så sætter vi jo spørgsmålstegn ved kommunernes beslutningskompetence, og så er det lige pludselig en helt anden diskussion.

Det, jeg siger – og det vil jeg gerne sige igen – er, at vi godt kunne tænke os at få afdækket, hvor stor problematikken er, og hvad det er, vi arbejder med. Vi håber, det er noget, man kan løse lokalt de steder i kommunerne, for generelt går vi fra Moderaternes side ikke ind for at lave lovgivning bare for at lave lovgivning. Vi ser gerne, at vi får mindre bureaukrati, og hvis der er nogle problemer ude i de pågældende kommuner, ser vi gerne, at det bliver taget dér og løst dér.

Tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Sofie Lippert fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg har også fået æren af at være vikar i dag, da Anne Valentina Berthelsen desværre ikke kunne nå at være til stede. Men jeg kan fuldstændig ligesom tidligere ordførere sige, at vi i SF også er imod kønsopdelte svømmehaller på baggrund af religiøse og kulturelle særkrav.

Det er klart, at vi ønsker os et samfund, hvor det ikke er tabuiseret og potentielt udløsende for social kontrol, at eksempelvis kvinder fra etniske minoritetsmiljøer går i svømmehallen med det modsatte køn. Det er et udtryk for et forvrænget syn på krop, seksualitet og kvinders generelle ligestilling, og vi mener ikke, at løsningen på problemet er, at svømmehallerne lokalt arrangerer kønsopdelt svømning for at sikre, at kvinder underlagt den slags religiøse og kulturelle normer på trods af dette kan få adgang til svømmehallen.

Men når det er sagt, er jeg nøjagtig lige så meget imod et forbud imod det. For det første mener jeg ikke, at man skal forbyde alt det, man ikke kan lide. For det andet er det uden tvivl det lokale selvstyres ansvar at styre de kommunale svømmehaller, og vi skal her fra Folketinget ikke tage lokaldemokratiet fra kommunerne. Vi skal ikke sidde på Christiansborg her i København og bestemme, hvordan man gør ting i kommunerne i de kommunale svømmehaller. For det tredje er forslaget meget generelt formuleret, og kønsopdelt svømning kan være aktuelt af andre årsager end religiøse og kulturelle særhensyn og i forlængelse af social kontrol. Det vil vi til gengæld gerne give plads til. Eksempelvis kan det jo være fint nok med tilbud om kønsopdelt svømning til kvinder, som lider af traumer forårsaget af seksuelle krænkelser og overgreb, og som derfor har behov for at svømme i et miljø, hvor mænd ikke er til stede. Fuldstændig tilsvarende kan der være god grund til svømning kun for mænd. Derfor kan vi som sagt ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for talen. Hr. Kim Edberg Andersen for en kort bemærkning.

Det er, fordi jeg reagerede på, at ordføreren sagde, at SF ikke gik ind for at forbyde det, man ikke kunne lide, og så søgte jeg på min ven Google: »SF vil have “totalt forbud” mod bettingreklamer«, »Enhedslisten og SF vil have nationalt forbud mod PFAS-stoffer« og »SF vil forbyde køb af sex«. Den kører bare videre. Altså, den fortsætter. Så det er det, man kalder en stråmand fra ordføreren: at man ikke skal forbyde det, man ikke kan lide. Ellers vil jeg gerne gå hele googlesøgningen igennem med SF's ordfører, for det, som Folketinget er til for, er jo, at vi står i egen ret og med vores holdninger, og så skal man forbyde det, man ikke kan lide. Jeg kunne godt tænke mig at høre, for jeg kunne ikke få sådan et helt klart svar fra regeringspartierne – SF er jo ikke bundet af lædersæderne, i hvert fald ikke endnu – hvor mange svømmehaller, der laver social kontrol, der er for mange.

Værsgo til ordføreren.

Når jeg siger, at jeg ikke mener, at man skal forbyde alt det, man ikke kan lide, så er det, fordi jeg mener, at forbud er noget, vi skal bruge varsomt. Jeg mener, at vi skal bruge forbud til at sikre folk imod ting, der gør skade på dem. Det er derfor, vi mener, at nogle ting skal forbydes. Jeg mener ikke, at kønsopdelt svømning i sig selv er noget, der gør skade på nogen. Der kan ligge nogle ting bagved, og det er vigtigt, at de strukturelle ting, der ligger bagved, er noget, vi undersøger og arbejder med, men jeg mener ikke, at vi kommer til et punkt, hvor det er meningsfuldt at tage det værktøj i brug helt og konsekvent at forbyde, at lokale svømmehaller, kommunale svømmehaller, arrangerer svømning, hvor der af den ene eller anden årsag kun er det ene køn til stede. Jeg mener, vi skal bekæmpe den sociale kontrol, ikke bare den kønsopdelte svømning, som er et symptom på det.

Værsgo til spørgeren.

Ordføreren fortsætter bare med at sige, og det er selvfølgelig også highroad, at vi forbyder kun ting, hvor det går ud over nogen, hvorefter ordføreren siger, at social kontrol selvfølgelig går ud over nogen, men at det skal vi ikke forbyde. Så jeg bliver bare nødt til at sige, at det er lidt et spørgsmål om, hvordan man ser problemstillingen.

Jeg køber fuldstændig ind på, at SF synes, at det her er en træls debat og det derfor er rart at skyde den til hjørne med kommunerne. Såfremt regeringen kommer med et forslag, fordi de finder et hav af svømmehaller eller i hvert fald flere svømmehaller end dem, som de kan blive enige om er en god ting, vil SF så til den tid kunne stemme for, at det er noget, som vi rent principielt skal stemme for i Folketinget, og vil SF så være med til på baggrund af det udmærkede forslag fra ministeren inden jul at sikre, at kønsopdelte svømmehaller skal være forbudt i Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er selvfølgelig imod social kontrol. Jeg bilder mig bare ikke ind, at vi ved at afskaffe kønsopdelt svømning overhovedet på nogen måde har fået mindre social kontrol i Danmark. Det tror jeg er meget naivt. Som sagt mener jeg, at kønsopdelt svømning i nogle tilfælde, i hvert fald i de tilfælde, som er årsagen til, at Dansk Folkeparti har valgt at fremsætte det her forslag, jo er et symptom på social kontrol. Og ja, i SF er vi klar til at bekæmpe social kontrol, men fordi jeg ikke er af den overbevisning, at en afskaffelse af kønsopdelt svømning vil befri en eneste kvinde fra social kontrol, tror jeg ikke, at det er vejen, vi skal gå ned ad.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Der er noget, jeg har siddet og funderet over, og ordføreren kan måske hjælpe mig. Kan ordføreren hjælpe mig med at forstå, hvorfor der ikke er nogen kønsopdelte svømmehaller for mænd?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren for forslagsstillerne har ret i, at i nogle af de tilfælde, hvor vi ser kønsopdelt svømning, handler det om kulturelle og religiøse særhensyn. I nogle tilfælde handler det måske om det, jeg peger på i min ordførertale, nemlig at der kan være andre årsager til, at kvinder ikke føler sig trygge ved at svømme sammen med mænd. Jeg skal ikke kunne svare på, hvorfor der ikke er mænd, der til deres lokale svømmehal har ytret ønske om en periode uden adgang for kvinder. Det tror jeg at du skal spørge en mand om i stedet.

Værsgo til spørgeren.

Jeg tror godt, at jeg kender svaret. Det er, fordi mænd gerne må være i en svømmehal i speedobadebukser, men kvinder skal være tildækkede. Det er det, det handler om. Det er i virkeligheden det, det handler om. Altså, der er en enorm frihed for mænd, men der er ikke nogen frihed for kvinder. Det er det, jeg synes vi skal gøre op med.

Værsgo til ordføreren.

Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Jeg tror bare ikke på, at der er nogen kvinder, der bliver mere frie af, at vi afskaffer kønsopdelt svømning. Jeg tror ikke, at de kvinder, der måtte være underlagt social kontrol og få at vide, at de kun må møde op i svømmehaller, hvor der ingen mænd er, bliver mere frie af, at der nu til alle tider skal være mænd i svømmehallen.

Tak til fru Sofie Lippert fra SF. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi kan byde velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Som mor og politiker, men mest som kvinde, er jeg så meget imod kønsopdelt svømning og tonede ruder i svømmehallen. Det mener jeg, og derfor kunne det her jo sagtens være mine ord, men det er det faktisk ikke. Det var noget, statsministeren for nogle år tilbage skrev på sin facebookprofil, da den her debat blussede op, fordi Hovedstadens Svømmeklub arrangerede kønsopdelt svømning. Det var faktisk helt tilbage i 2016.

Men som vi jo også ved – og måske er det noget, der går op for en mange gange – bliver der talt rigtig meget om tingene hos Socialdemokratiet, men der er ikke så meget handling, eller hvad? Det kan jo være, at der sker noget nu, når ministeren lægger op til, at der skal nogle undersøgelser og nogle drøftelser i gang om kønsopdelt svømning. Det kan også være, at der ikke sker noget, og det ser vi jo så lidt igen i dag, hvor Folketinget behandler et forbud mod kønsopdeling i offentlige svømmehaller.

Formålet med forslaget er, ifølge forslagsstillerne, at reducere praksisser med religiøse og kulturelle særkrav og modvirke parallelsamfund. I Danmarksdemokraterne er vi enige med forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, i, at det her er den rigtige vej at gå, så tak til Dansk Folkeparti for at komme med det her forslag. For det er en vigtig og helt principiel debat. Det er bare helt og aldeles uacceptabelt, hvis forældre med muslimsk baggrund forbyder deres piger at gå i en svømmehal, hvor der er mænd og drenge. Vi ser, at selv til livreddere stilles der krav om, at de skal have et bestemt køn, og der har været eksempler på almindelige danske fædre, der nægtes adgang til at se deres døtre svømme i svømmehallen, fordi der er adgang forbudt for mænd. Det er at seksualisere små piger i en grad, som jeg bare synes er ulækker. Det er fuldstændig absurd, at det foregår i Danmark. Det er ikke det Danmark, jeg kender, at piger og drenge opdeles på grund af religiøse hensyn. Det bør slet ikke foregå i Danmark.

For os, der er vokset op i en kultur, hvor kvinder og mænd er ligestillede, hvor det er det mest naturlige i verden at stå i svømmehallen sammen med mænd og kvinder og piger og drenge, og hvor vi interagerer med hinanden, uden at kønnet spiller nogen særlig rolle, så er det jo fuldstændig uvirkeligt, at det her rent faktisk foregår. Det er bare ikke det samme udgangspunkt for mange mennesker med rødder i islam. Derfor er det også vigtigt, at vi her fra Folketingets side stiller krav til kommunerne om at sætte en stopper for særhensyn, der underminerer den ligestilling mellem mænd og kvinder, som vi har her i landet.

Danmarksdemokraterne bakker derfor op om forslaget, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard – nej, hun afstår. Så siger vi tak til fru Susie Jessen og byder velkommen til hr. Jens Meilvang som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak for ordet. Jeg har i dag fået lov til at være vikar for min kollega Steffen Larsen, som desværre ikke havde mulighed for at være her til førstebehandlingen af beslutningsforslaget om forbud mod kønsopdeling i offentlige svømmehaller.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i visse områder af Danmark har problemer med parallelsamfund – områder, hvor dansk kultur og danske love kommer i anden række, og hvor særlig kvinder bliver undertrykt ud fra nogle forstokkede religiøse og kulturelle overbevisninger. Derfor skal vi selvfølgelig bekæmpe de her parallelsamfund, og det var også derfor, at Liberal Alliance som regeringsparti satte os i spidsen for at gennemføre nogle af de store elementer i indsatsen mod parallelsamfund tilbage i 2018.

Nogle problemer er større end andre, og når vi her i Folketinget vedtager love, skal vi også have øje for, at noget lovgivning kan få nogle utilsigtede konsekvenser. Det må vi holde op imod de problemer, vi prøver at løse, som f.eks. kønsopdeling i svømmehaller. Nej, jeg bryder mig ikke om, at man opdeler svømmehaller ud fra køn på grund af religiøse hensyn, men jeg vil også være enormt ked af, at man fratager kommunerne, som jo driver langt størstedelen af vores offentlige svømmehaller i Danmark, deres selvbestemmelse på området. Jeg bryder mig heller ikke om, at vi risikerer at skabe et for rigidt system, så man f.eks. ikke kan tilbyde særlige arrangementer for mænd og kvinder ude i vores svømmehaller. For os i Liberal Alliance vejer de hensyn tungere, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Mejlvang fra Liberal Alliance. Da jeg ikke kan se fru Rosa Lund fra Enhedslisten, går vi videre til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Der er brugt store ord her fra talerstolen: at kønsopdelt svømmeundervisning er en vigtig og principiel problemstilling, at det er et stort problem, og endda, at det er et meget stort problem.

Det er det ikke. Det er faktisk et meget lille problem i Danmark, og det er ikke en sag, vi behøver at tage os af i Folketinget. Det har jeg fuld tillid til at de klarer i kommunerne og i foreningslivet. Jeg ønsker en verden, hvor alle kan føle sig trygge og lige, uanset hvem de er sammen med, uanset hvilket køn de har, hvilken kønsidentitet de har, eller hvilken seksualitet det enkelte menneske har. Men der kan være tilfælde, hvor kvinder og piger, mænd eller drenge føler, at de har brug for at finde sammen og stå sammen og endda stå alene sammen. Det skal de have lov til.

Der etableres i Danmark utallige kvindegrupper, hvor kvinder går sammen for at styrke hinanden og hjælpe hinanden. Der er grupper, hvor voldsramte kvinder går sammen for at finde videre i en meget, meget svær situation og ikke ønsker, at der er mænd i det rum. Der er mandegrupper, som drøfter maskulinitet eller børnepasning og ikke ønsker, at der er kvinder i rummet. Det skal nok gå. Det er ikke et stort problem, og det kan endda være en løsning.

Så er der, ja, pigegrupper, hvor danske piger og piger med anden etnisk baggrund går sammen for netop at modvirke social kontrol, hvor de skaber fællesskaber og netværk. Det er godt for integrationen, og det virker mod social kontrol. Det har jeg selv erfaret, da jeg for 25 år siden var formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Det kan hjælpe piger mod et liv i frihed og i lighed, og sker det i en svømmehal, er det ikke et stort problem. Der er ikke nogen, der skal tvinges til at deltage, hvis de ikke vil. Alle skal have mulighed for at få svømmeundervisning, vi skal have flest mulige børn med i foreningslivet. Det er det vigtige, så nej, det er ikke et stort problem. De skal nok gå alt sammen, de skal nok finde ud af det derude i kommunerne og i foreningslivet, også uden at vi blander os her i Folketinget. Så Radikale Venstre er imod beslutningsforslaget.

Tak for talen. Så er det hr. Kim Edberg Andersen for en kort bemærkning.

Jeg blev nødt til at trykke ind hurtigt, for som vi fik afklaret tidligere, bliver jeg ofte ret træt, når Radikale er på talerstolen. Så jeg skyndte mig at trykke mig ind, dengang Radikale vidste, hvor stort problemet var. For så er det jo løst, og så kan ministeren lige få forklaret af De Radikale, hvor stort problemet er. Ministeren kan vurdere lynhurtigt, om det er for mange svømmehaller. Bum, så kan vi lovgive om det her. Så når vi det inden sommerferien på en god dag.

At Radikale mener, at det ikke er et problem, at en dansk far ikke kan gå ned og se sin egen pige svømme i en dansk svømmehal, forstår jeg ikke. Jeg forstår godt, at Radikale siger det, for det har vi jo hørt i årtier. Der er ikke et problem overhovedet nogen steder. Det største problem er dybest set, at vi snakker udlændingepolitik i Folketingssalen. Jeg har hørt ordføreren sige, at det var pinligt, at vi gjorde det. Men vil ordføreren ikke lige forklare mig en ting? Ordføreren har været i Mellemfolkeligt Samvirke for 25 år siden, og hvis ikke der er noget problem og det er så godt for integrationen – og guderne skal vide, at vi har lukket øjnene i årtier – hvorfor har vi så det problem med integrationen, som vi har nu?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at det er et større problem, at der er piger og drenge – og det er ikke kun med anden etnisk baggrund, det kan skam også være piger og drenge, der er helt danske – som bøvler med ting i deres liv, og som derfor ikke deltager i foreningslivet. Det er et stort problem, og kan vi gøre noget for at fremme deltagelsen af piger og drenge i foreningslivet, så kan vi gøre en forskel for dem. Hvis det sker i grupper, og hvis der er brug for, at det sker i nogle grupper, hvor der måske kun er piger til stede i en periode, så de kan styrke hinanden og hjælpe hinanden, så kan det være godt for integrationen. Det skulle vi måske gøre oftere. Frem for at forbyde tørklæder eller forbyde kønsopdelt svømmeundervisning skulle vi måske fokusere på det, der virker godt for integrationen, som jo heldigvis bevæger sig støt og roligt fremad.

Værsgo til spørgeren.

Nu får jeg lyst til at gå i Build-A-Bear og bygge sådan en kæmpe krammebamse og forme den lidt ligesom en struds, og så kører vi strudsemetoden. Den virker. Som Radikale har gjort i 40 år, kører vi strudsemetoden, og alt er godt, og der er ingen problemer. Det er kun højrefløjen, der finder på, at de problemer er der. Men vi laver strudsen, og så løser vi alting, og så skal ham Kim fra Nordjylland slet ikke være bekymret. Radikale Venstre har styr på bussen som i de sidste 40 år. Men så forstår jeg bare ikke kriminalitetsstatistikkerne, jeg forstår ikke kvindeundertrykkelsen, og jeg forstår ikke alle de andre ordførere, der egentlig har anerkendt, at der er et problem. Men det er altid befriende, at Radikale Venstre går på talerstolen og fuldstændig kan viske tavlen ren og sige, at der ikke er nogen problemer i Danmark.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil gerne ved passende lejlighed tage imod hr. Kim Edberg Andersens tilbud om en stor krammer.

Tak. Så er det fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne med en kort bemærkning.

Tak. Jeg bider lidt mærke i, at ordføreren ikke mener, at det her er et problem. Jeg står her med sådan en medborgerskabsundersøgelse fra 2021, hvor der fokuseres på holdningen til kønsopdelt svømning. Der er 4.693 respondenter, og konklusionen er, at godt hver tredje kvinde med oprindelse i MENAPT-landene helst vil have, at deres datter kun svømmer med andre piger. Mener ordføreren, at det er et ligestillingsproblem?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det mener jeg bestemt det er, og jeg mener også, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bryde den uheldige tendens. Det er jo ikke mange år siden, at der er i danske familier var meget, meget store ligestillingsproblemer, hvor pigerne fik en fremtid som husmødre, og hvor drengene blev sendt ud for at arbejde. Det skal man gøre alt, hvad man kan, for at modvirke. Kan vi styrke nogle af de piger til at bryde ud af det mønster, som deres mødre pålægger dem, og kan vi gøre det ved at samle dem i grupper, hvor de er sammen med danske piger, og hvor de føler sig trygge ved at tale om deres drømme og deres liv og skabe netværk og kontakter, så kan det jo være den rigtige måde at få dem videre på og få styrket ligestillingen i Danmark.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er også rigtig glad for, at der er sket så meget på ligestillingsdagsordenen i Danmark igennem årene, og det er jo, fordi der har været folk, der har gjort en indsats for, at der rent faktisk skete noget på ligestillingsdagsordenen. Men det er lidt, som om venstrefløjen, hver eneste gang det handler om muslimske piger, gemmer sig – så tør man ikke at tage den her diskussion og sørge for, at der rent faktisk kommer nogle rammer, så de her piger kan bryde ud af det. Altså, jeg synes, det er helt vildt, at man ikke vil gøre en indsats for, at de her piger sådan bliver løsrevet fra deres fædres, brødres og fætres meget, meget stramme favntag.

Værsgo til ordføreren.

Det er præcis det, vi vil. Nu vil jeg så korrigere spørgeren – jeg ser ikke Radikale Venstre som et venstreorienteret parti, men som et socialliberalt parti placeret godt og solidt på midten i dansk politik. Vi ser, at der skal bruges alle redskaber for at fremme en god integration, og nogle gange kan det være, at vi samler piger eller kvinder i grupper, hvor de kan føle sig trygge og hjælpe hinanden med at komme videre og komme ud af den sociale kontrol, som de oplever. Det har vist sig at virke. Der er utallige eksempler på, at det virker, og sker det i en svømmehal, så lever vi nok med det. Så det her er ikke et stort problem, det er et meget lille problem. Måske kan det endda i nogle tilfælde være en løsning.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Jeg sad faktisk lidt og tænkte på, da hr. Christian Friis Bach nævnte det her med, at nogen blev styret ind som husmødre, at jeg må være rigtig, rigtig godt integreret, for jeg kom faktisk herind som husmor. Jeg havde en lille stilling ved siden af, men jeg begyndte mit voksenliv som husmor. Det er jo sådan set gået meget godt, uden at jeg har deltaget i kønsopdelt svømmeundervisning eller noget i den stil. Nå, det var egentlig ikke det, jeg ville sige, men jeg kunne ikke lade være.

Det, der egentlig gjorde, at jeg trykkede mig ind for en kommentar, var, at hr. Christian Friis Bach hele tiden siger, at det ikke er noget stort problem – det er ikke noget stort problem. Jeg læner mig fuldstændig op af hr. Kim Edberg Andersens bemærkninger. Det har Radikale Venstre altid sagt. Det sagde Radikale Venstre også, da udlændingeloven blev indført, hvor Radikale Venstre var en meget, meget stor faktor. Det er ikke noget stort problem, det klarer vi, das schaffen wir, det er ikke noget stort problem. Det må man jo bare konstatere at det er.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Lad mig starte med at sige, at jeg har den største respekt for den karriere, fru Pia Kjærsgaard har skabt sig, og de resultater, hun har skabt. Det er ikke polemisk; det mener jeg helt alvorligt.

Min pointe var bare, at der i danmarkshistorien har været utallige tilfælde af piger, der er blevet tvunget ind i bestemte kønsroller og i bestemte karrierer imod deres egen frie vilje. Det vil jeg sige hører til i min generation, og det hører endda også til blandt danske piger i den tid, vi er i i dag. Kan vi hjælpe nogle af dem med at finde andre piger eller unge kvinder, som de kan støtte sig op ad, for det ved man virker? Jeg har set mange eksempler på netværk mellem piger og kvinder, hvor de støtter hinanden i at bryde ud af nogle af de roller og mønstre, som de føler sig tvunget ind i, og skabe et bedre liv og en karriere for dem selv, og kan vi også hjælpe etniske piger med at gøre det samme ved at give dem kønsopdelt svømmeundervisning, så ser jeg ikke det som et stort problem for Danmark. Det kan måske endda for nogle af de piger være en løsning.

Fru Pia Kjærsgaard afstår fra en anden kort bemærkning. Så kan jeg ikke se fru Nanna Høyrup fra Alternativet, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. I Nordjylland er vi sådan lidt løsningsorienterede, og det har jeg også forsøgt at stille spørgsmål efter i dag, altså for at være lidt løsningsorienteret. Jeg har spurgt hele regeringspaletten om, hvordan vi kunne løse det. Vi kom frem til, at der kom en løsning inden jul; at det ikke var ret mange svømmehaller, der skulle til; og at hr. Christian Friis Bach faktisk har løsningen allerede – det accelererede jo processen voldsomt.

For at vi ikke helt skal falde ind i hr. Christian Friis Bachs fodspor, hvor der ikke er et problem, foreslår jeg, at vi tager Ibi-Pippi med rundt. For det her handler jo ikke om mænd og kvinder, forstår jeg; det handler om sociale fællesskaber og kvinder, der faktisk ikke har et problem med mænd på nogen som helst måde, men bare har lyst til at sidde og snakke i en svømmehal. Og Ibi-Pippi identificerer sig jo som en lesbisk kvinde, så han må passe ind, for han har haft en sag tidligere, hvor han blev sat på et handicaptoilet. Så han kunne komme med rundt, hr. Christian Friis Bach, til det her ikkeeksisterende problem, hvor kvinder har lyst til at sidde og snakke med hinanden, og så kunne vi jo se, om det var et problem.

Jeg har en fornemmelse af, at det ville blive et større problem, end vi lige regner med, hvis vi rammer de svømmehaller, som har valgt at dække vinduerne til, fordi man ikke må kigge ind, og at nægte en dansk far at se sin danske pige svømme sammen med andre piger. For de kunne ikke snakke, mens de svømmede, og tilsyneladende var det et stort problem, at han gerne ville være til stede.

Se, det er det, der er problemet, hr. Christian Friis Bach. Og der er problemet med, at vi ikke får stemt et forslag som det her igennem, at det bliver en syltekrukke igen, på trods af at de to andre regeringspartiformænd – jeg har ikke fulgt op på, hvad hr. Lars Løkke Rasmussen mener – har været ude i hårde og klare meldinger. Den ene sagde: Send dem hjem. Den anden sagde, at det var utilgiveligt. Og Folketinget siger: Vi trækker tiden ud, for vi vil ikke rigtig gøre noget ved det. Det er det, der er sørgeligt, for det er et problem. Social kontrol er et kæmpe problem. Det er et importeret problem, vi har fået, og som har fået lov til at udvikle sig i skyggen af, at dem, der sidder herinde i Folketinget, har gjort absolut ingenting.

Så vil jeg godt rose fru Pia Kjærsgaard, for hun har om nogen gjort noget. Hun har om nogen fået flyttet debatten. Hun har fået skabt resultater, som selv hr. Christian Friis Bach må anerkende; når han lige løftede blikket fra sit strudsehul, måtte selv han anerkende, at fru Pia Kjærsgaard har sat fingeren på et ømt punkt, løst nogle problemer. Og det håber jeg da at ministeren vil gøre inden jul, som jeg fik en lovning på, altså at det her bliver løst inden jul; vi finder ud af, hvor stort et problem det er, og ganske få svømmehaller, sagde Venstre, som er samarbejdspartneren, er et problem.

Der tror jeg faktisk, hvis ministeren gerne vil have en ekspeditløsning på det her, Dansk Folkeparti er behjælpelig med nogle navne og nogle adresser på nogle svømmehaller, ministeren kan tage som de første, og hvor vi ved det er en problemstilling, indtil vi når de der par stykker. Det er jeg sikker på. Og så har vi en pligt som Folketing til at stå bag det her med, at ligestilling er vigtigt, og at social kontrol er forfærdeligt, i stedet for at gemme os og være så berøringsangste over for en kultur, der er kommet hertil; tænk nu, hvis vi støder dem, for de er jo ofre, når de kommer.

De er ikke ofre, hvis de tvinger deres børn til kun at måtte svømme med andre piger. Så er de bare kommet hertil og vil implementere et system, som de påstår de er flygtet fra, på danskerne. Det skal vi have stoppet. Det er et kæmpe problem. Så derfor kommer Nye Borgerlige naturligvis til at bakke op om det her, og vi er løsningsorienterede. Jeg tror stadig væk, at det der med at tage fru Ibi-Pippi med rundt – sammen med hr. Christian Friis Bach, sådan at han lige får øjnene op for problemstillingen – ville være nyttigt, sådan at vi for fremtiden bliver fri for at have de her diskussioner herinde om, om der er et problem – noget, som vi ellers kun har hørt fra Moderaterne og Radikale Venstre. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Friis Bach.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen for at nævne mit navn en del gange i sin tale her. Jeg vil til ordføreren med skam bekende, at jeg engang har spillet fodbold i Buerup IF. Vi var kun drenge på holdet, og når vi så var inde i omklædningsrummet bagefter, ville jeg være blevet meget pinlig berørt, hvis der var kommet kvinder ind i omklædningsrummet.

Jeg skal bare lige forstå hr. Kim Edberg Andersens argument sådan i sin helhed. Vil hr. Kim Edberg Andersen også insistere på, at kvinder skal have ret til at komme ind i omklædningsrummet ved samtlige drengefodboldhold i Danmark?

Ordføreren.

Uden at det her bliver en samtale, som man ikke må have fra talerstolen, vil jeg sige, at indtil jeg var gammel nok til at forstå det som et problem, var det ikke noget, jeg tænkte over, hvis min mor ville komme ind i et omklædningsrum. Efter jeg blev gammel nok til at forstå, hvad problemstillingen kunne være, ville jeg nok synes, det var rart nok, at der var piger i omklædningsrummet. Det er jo bare virkeligheden.

Hr. Christian Friis Bach siger, at det er en problemstilling, at der kommer kvinder ind i et omklædningsrum. Det er det jo kun, hvis det er en seksualiseret ting. Problemstillingen, vi har med det her med svømning, er jo ikke, at det er piger, der svømmer på holdet, eller mænd, der svømmer på holdet. Det er det, at vi skal lukke et helt rum af for forældrene, hvis de er mænd, og at det kun er mor. Hvis jeg var enlig far til en pige, måtte jeg stå udenfor og ikke se min datter svømme. Det er jo det, hr. Christian Friis Bach argumenterer for. Det er jeg imod. Og jeg blev faktisk hentet af min mor til fodbold. Om hun nogen sinde har været med i omklædningsrummet, ved jeg faktisk ikke, hr. Christian Friis Bach.

Hr. Christian Friis Bach.

Nu er det ikke primært hr. Kim Edberg Andersens mor, jeg her er interesseret i. Det er mere det systematiske problem. Hvis der nu kom en del mødre, ikke bare hr. Kim Edberg Andersens mor i hr. Kim Edberg Andersens tid på et fodboldhold, ind i rummet, men også en række andre kvinder, er det så noget, hr. Kim Edberg Andersen vil insistere på skal kunne ske for ethvert drengefodboldhold, eller skal træneren have lov til at bede mødre og fædre om måske at blive uden for omklædningsrummet og give de drenge, der måtte være lidt generte, mulighed for at klæde om, uden at der er kvinder til stede i rummet?

Ordføreren.

Jeg regner da ikke med, at de svømmer nøgne rundt inde i svømmehallen. Det regner jeg da ikke med, hr. Christian Friis Bach. Og jeg synes da, det er fuldstændig i orden, at man kan kønsopdele selve omklædingen. Det synes jeg er fint.

Hvis vi går tilbage til min Ibi-Pippi-reference, vil jeg sige, at jeg faktisk også synes, han skulle bruge mandeomklædningsrummet, men der ved jeg da, at venstrefløjen lige om lidt kommer til at overfalde mig, fordi den sociale konstruktion går forud for det. Men held og lykke med det; den kamp skal jeg nok vinde i sidste ende.

Jeg har det fint med, at man klæder om, og at man der, hvor der er nøgenhed, kan have kønsopdeling. Jeg håber bestemt ikke, hr. Christian Friis Bach siger, at vi alle sammen skal til at svømme nøgne rundt, for at hr. Christian Friis Bach kommer frem til sit utopia.

Så er det fru Susie Jessen.

Tak. Det er måske en lidt søgt sammenligning, må jeg sige – jeg er egentlig meget glad for, når jeg går i svømmehallen, at man har badedragt på, og der er jo de der speedos, som jeg synes er lidt små nogle gange. Men man kan måske i stedet for sammenligne det med et fodboldhold på banen, og der vil jeg egentlig bare spørge ordføreren, om det er hans indtryk, at de unge drenge, der spiller på fodboldbanen, har noget imod, at der kommer piger og ser på dem.

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke mindes, at vi i Nordjylland på noget tidspunkt har forvist mødre fra sidelinjen til en lilleputkamp, fordi det var nødvendigt, overhovedet ikke, og heller ikke fædre, hvis det var pigerne, der var ude at spille – det kan jeg ikke mindes. Det har aldrig sådan rigtig været nødvendigt oppe, hvor jeg bor. Men det kan godt være, at det er, fordi vi har en tendens til at integrere mennesker lidt hurtigere, end man i hr. Christian Friis Bachs utopi gerne vil. For virkeligheden er jo, at det kun er, når man seksualiserer pigebørn og siger: Du er et seksuelt væsen, og derfor skal du kun svømme sammen med kvinder; derfor må mænd ikke have adgang, og vi skal have dækket vinduerne til, for gud forbyde, at der flyver en solsortehan forbi. Det er det, der er problemet, og det er jo problemstillingen, som jeg er helt sikker på at fru Susie Jessen er klar over.

Fru Susie Jessen.

Tak. Men det var egentlig bare for at stille det her op mod hinanden, for det virker skørt, at De Radikale hele tiden sammenligner med ting, som bare overhovedet ikke har noget med ligestillingsudfordringer at gøre. Vi har også snakket om tørklæder i salen, hvor hr. Christian Friis Bach begyndte at snakke om, at hans skjorte skulle sidde nede i bukserne, da han var dreng. Altså, jeg synes simpelt hen, den her diskussion er for alvorlig til, at De Radikale bare begynder at sammenligne det med alle mulige fuldstændig ligegyldige ting – det må jeg sige. Men jeg er sikker på, at ordføreren er enig med mig, så det var måske mest bare en lille kommentar.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at rigtig, rigtig mange gange, når hr. Christian Friis Bach og De Radikale er på talerstolen, så er det, der bliver sagt, fuldstændig tåbeligt. Så der er vi helt enige, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Jeg beklager næsten, at jeg kommer til at sidde og grine her i Folketingssalen, men jeg kan bare ikke lade være. Det er jo virkelig befriende, at hr. Kim Edberg Andersen håndterer hr. Christian Friis Bach på den måde, for der er simpelt hen ikke anden mulighed. Man kan ikke tage det alvorligt. Og jeg har altid betragtet hr. Christian Friis Bach som en kompetent og veluddannet person, men der må jeg bare sige, at i den her debat er jeg altså totalt stået af. Jeg må sige, at jeg blev nødt til i mit bryst og i mit hjerte at begynde at grine lidt, for ellers kunne jeg simpelt hen ikke holde det ud. Og jeg lagde mærke til, at ministeren, og ministeren sidder lidt i skjul derovre, faktisk gjorde det samme, så det synes jeg egentlig er ret dejligt på sådan en lidt tidlig sommeraften.

Tak for talen. Den var super god.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror, grunden til, at man griner, er – og jeg er ikke så klog, jeg er oppe fra Nordjylland – at det er meget logisk. Vi kan alle sammen se problemstillingen. Så kan vi være bygget op på nogle dogmer, men jeg er faktisk sikker på, at hr. Christian Friis Bach, hvis jeg fanger ham ude bagved, og når jeg har givet ham den krammer, jeg har lovet ham, så er enig med mig. Både med hensyn til den diskrimination af piger og den her form for islamisering er hr. Christian Friis Bach nok også med slukkede kameraer og ingen, der skriver ned, hvad han siger, enig i det. Altså, det er jo en påstand, men jeg er sikker på, at der inde bag hr. Christian Friis Bachs hårde ydre er en fornuftig, blød mand alligevel.

Er der ønske om en anden kort bemærkning? Spørgeren frafalder. Så siger vi mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Så er vi tilbage ved alvoren. Jeg vil sige i forhold til den her debat, at vi jo i Danmark har haft en årelang tradition for, at svømning foregår blandet mellem kønnene. Men med den islamiske indvandring har man nu flere steder indført kønsopdelt svømning, det vil sige, så piger og kvinder kan svømme sammen. Og ikke nok med det: Svømmehallen er lukket af, så man ikke udefra kan kigge ind i svømmehallen. Forældrene af det modsatte køn til børn, der svømmer, kan, må ikke overvære svømningen, og livredderne skal ligeledes være af samme køn som dem, der svømmer. Det er ganske simpelt en forkert vej at gå, at vi ad den vej sniger religion ind i det offentlige rum og dermed tillader islam at definere og forandre vores kultur. Og nej, det er ikke bedre, at piger og kvinder lærer at svømme, frem for at de lærer, at her i landet er der ligestilling. For er man her i landet, er det dem, der kommer udefra, der skal integrere sig, og ikke os som land, der skal tillade, at en udefrakommende religion og kultur skal forandre vores land og vores frisind.

Præcis derfor ønsker vi, at vi fra Folketinget indfører et forbud mod, at man rundt om i kommunerne tillader, at de offentlige svømmehaller bliver kønsopdelt. Og hvorfor er det så Folketinget, der skal træffe den beslutning, og ikke en kommunal opgave? Det er der jo rigtig mange i den her debat der har indvendt. Det er, fordi når opgaven ligger ude i kommunerne, vil man i de kommuner, som har en stor repræsentation af folk fra muslimske lande, selvfølgelig tage initiativer til, at lige netop de kommuner opretter kønsopdelt svømning. For kommunerne varetager individuelt selvfølgelig de borgeres interesser og ønsker, som borgerne lokalt ønsker. Og jeg kan heller ikke nære mig for at tænke, at danske politikere – socialdemokrater, Venstre, sågar Konservative, mange politikere – også tager hensyn til, at i deres kommune bor der rigtig mange muslimer, og man vil rigtig gerne have deres stemmer. Altså, jeg tror, at det her, der sker, er meget på beregning, ikke mindst i takt med at man jo som borger her i landet kan stemme uden at være statsborger, hvorfor det, man stemmer for, ikke nødvendigvis er i Danmarks interesser.

Med hensynet til svømmehaller følger alle mulige andre islamiske hensyn såsom halalkød i kommunens institutioner, kommunal fejring af eid, muslimske friskoler, moskéer med minareter osv. osv. Alt i alt er det en direkte vej til en kommunal støtte til parallelsamfund, hvis vi fortsat lader disse opgaver og beslutninger ligge ude hos kommunerne. For desto mere der ude i kommunerne bliver taget disse særhensyn, desto mere er folk, der ønsker disse forhold, tilbøjelige til at flytte derud, og omvendt vil flere fraflytte, altså dem, der ikke ønsker disse særhensyn. Danmark bliver mere og mere opdelt, mere og mere ghettoiseret.

Og nej, det her forslag handler ikke om, at vi som parti vil forbyde al form for kønsopdelt idræt. For selvfølgelig skal kvinder alene kunne konkurrere i f.eks. svømning. Men den helt store forskel er jo bare, at mens kvinder konkurrerer med hinanden i bassinet, styrer man ikke, hvem der må overvære det på baggrund af kønnene. Og det er præcis det, man gør, når man lukker en svømmehal for det modsatte køn, fordi nogle mener, at der ikke må være mænd og drenge til stede, og at de heller ikke må se kvinderne, mens de er i vandet. Så som det går nu, skal man lokalt ikke kunne beslutte så store ting, som umiddelbart kan virke som lokale forhold, som kønsopdeling kan virke som, men som reelt er medvirkende til, at samfundet forandres i en negativ retning.

Så vil jeg godt sige tak til de partier, der ser ud til ved sidstebehandlingen at støtte det her forslag. Det er Konservative, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige. Det er faktisk mere, jeg kan tælle til, end når jeg før har fremsat de her forslag, og det er jeg jo selvfølgelig meget, meget opmuntret af. Det siger sig selv. Det siger mig også, at jo mere man fortsætter denne debat, jo mere vind får man i sejlene, og heldigvis for det, også selv om det skal tage nogle år, for det ved vi godt at det gør i de her debatter. Men jeg synes egentlig, det har været en god debat, når nu det er, som det er, og jeg vil godt sige tak til alle ordførere, også dem, der ikke kan støtte forslaget, for at have deltaget i debatten. Det er jo folkestyre og demokrati i al sin gode opvisning. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Friis Bach.

Tak for det, og tak til fru Pia Kjærsgaard. Jeg vil da også afsløre, at jeg også havde et muntert øjeblik i vores dialog før, og finder det jo dejligt, at vi trods faktisk store politiske uenigheder i denne sag stadig væk kan bevare en god stemning i Folketingssalen.

Jeg vil gerne høre, om fru Pia Kjærsgaard, der, som vi også berørte, jo har haft en meget imponerende karriere, på tidspunkter i sit liv har haft gavn af kun at være sammen med andre piger eller kvinder og i den slags grupperinger formået at finde styrke i forhold til fru Pia Kjærsgaards videre karriere og liv.

Ordføreren.

Ork ja. Der er masser af den slags, og det er da vidunderligt: mødregrupper; kvindegrupper; kvinder, der svømmer sammen; kvinder, der gør gymnastik sammen. Det har jo bare ikke spor med det at gøre. Altså, jeg forstår ikke, at hr. Christian Friis Bach ikke forstår, at det ikke har spor med det at gøre. Det her drejer sig om kultur, og det drejer sig om religiøsitet. Det er jo det, det her handler om.

Så må jeg så bare – jeg ved godt, at det ikke er mig, der skal spørge her fra talerstolen, men når nu vi har den her gode debat – spørge: Er det ikke fuldstændig akavet, at en far, en dansk far, ikke må komme ind at se sin 9-årige datter svømme? Der er lukket af for ham, fordi han er mand. Det er jo sygt, og det er en helt, helt anden debat end den, hr. Christian Friis Bach hele tiden forsøger at henvise til.

Hr. Christian Friis Bach.

Det er fuldstændig den samme debat. Der findes situationer og rum, hvor piger kan finde styrke ved kun at være sammen med hinanden og kvinder kan finde styrke ved at støtte hinanden.

Derfor vil jeg spørge fru Pia Kjærsgaard: Vil fru Pia Kjærsgaard også insistere på, at en far til en pige, der opholder sig på et kvindekrisecenter, skal have lov til at kunne komme ind at overvære, hvad der foregår? Eller om man netop i enhver sportslig begivenhed, hvor der er rum, hvor piger eller kvinder er alene sammen, skal insistere på, at mænd til hver en tid kan deltage?

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg, mit humør synker igen. Nu synes jeg, det begynder at blive træls. Vi kan ikke dele det her, og jeg håber ikke, at hr. Christian Friis Bach i virkeligheden mener det, han står og siger, men det må jeg jo ligesom tro på.

At sammenligne med kvindekrisecentre, hvor kvinder, mange flere i øvrigt i disse tider, opholder sig, fordi de er blevet tæsket af deres muslimske mænd – for der er der også en kultur i forhold til kvinder, som er rigtig, rigtig dårlig; faktisk er der efterhånden flere kvinder med muslimsk baggrund på krisecentre, end der er fra Danmark, har jeg hørt – er en dårlig sammenligning, synes jeg. Det er en rigtig dårlig sammenligning.

Tak for det. Så kan jeg ikke se flere indtegnet for korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.