Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for endnu et forslag på området. Det er altid en god debat, man får ud af det – skarp og frisk, som vi også så det ved det sidste beslutningsforslag.
Lad det være sagt med det samme: Danmark har i mange år kæmpet med og kæmper stadig med de integrationsudfordringer, som kommer ud af tilstrømningen fra Mellemøsten og Nordafrika. Med indvandringen er der kommet nye udfordringer med borgere, der ikke vil Danmark og ikke vil danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling. Det er udfordringer, der er forbundet med den lempelige udlændingepolitik, der er blevet ført alt for længe, og som gik ud over vores evne til at sikre en god integration. Det må ikke ske igen, og derfor vil regeringen føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik.
Dansk Folkeparti foreslår, at regeringen fremkommer med en erklæring, der tilkendegiver, at regeringen aktivt arbejder på at begrænse indvandring fra muslimske lande mest muligt, og at regeringen vil sikre flere hjemsendelser til disse lande, ligesom regeringen skal indkalde til forhandlinger.
Først vil jeg sige i forhold til erklæringen, at jeg som udgangspunkt ikke synes, at det, som dansk udlændingepolitik har behov for, er flere papirer med vidtløftige ord. Alle, der har kendskab til dansk udlændingepolitik, vil vide, at den overordnede bevægelse de sidste mange år har været at begrænse indvandring fra lande i Nordafrika og Mellemøsten, der har givet anledning til væsentlige integrationsproblemer i forhold til bl.a. beskæftigelse og kriminalitet, men også i forhold til parallelsamfund og respekt for danske værdier. Det er der ikke noget odiøst i; det synes jeg tværtimod er sund fornuft.
Men jeg vil gerne anholde forestillingen om, at der ikke er styr på tilstrømningen til Danmark i dag. Indvandringen i dag er under kontrol. Der er en meget lav nettoindvandring fra Mellemøsten og Nordafrika. Tidligere er den største tilstrømning fra MENAPT-landene kommet gennem asyl. Den udvikling er der ikke bare kommet styr på; den er faktisk også vendt. Ser man på de sidste 3 år, har der i gennemsnit været en negativ nettoindvandring af personer fra MENAPT-landene, der er kommet til Danmark som flygtninge eller ved familiesammenføring. De seneste 3 år har der været en gennemsnitlig indvandring fra landene på omkring 1.800 årligt, og til sammenligning har vi haft en nettoindvandring årligt fra EU-landene på ca. 11.700.
Dertil kommer, at en stor del af nettoindvandringen fra MENAPT-landene de sidste 3 år er kommet hertil for enten at arbejde eller studere. Og ser man på indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene, der er bosat i Danmark fra den 1. januar i år, er 75 pct. enten efterkommere eller indvandrere, der har været bosat i Danmark i mere end 15 år. Det vidner om, at Danmark ikke længere har en dør, der står på vid gab, som den gjorde engang. Samtidig er det sværere at blive familiesammenført, sværere at få permanent ophold og sværere at få statsborgerskab, og vi har øget indsatsen for at hjemsende udlændinge, der ikke har et lovligt ophold i Danmark.
Så vil jeg gå til forslagets andet element, nemlig at sikre flere hjemsendelser. Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at det er vigtigt, at vi har en ambitiøs hjemsendelsespolitik, og jeg vil gerne slå fast, at så længe en flygtning har ret til beskyttelse og har fået en opholdstilladelse i Danmark, har vedkommende ret til at opholde sig i Danmark, men det er ikke ensbetydende med, at en flygtning ikke på et tidspunkt skal vende hjem til sit hjemland. Der er en mulighed for, at flygtninge gennem repatrieringsordningen kan få økonomisk støtte til at genetablere sig i deres hjemland, hvis de på et tidspunkt ønsker at vende tilbage. Repatrieringsordningen er et godt og nyttigt redskab, hvor udlændinges incitament og praktiske mulighed for at rejse tilbage til deres hjemland styrkes i kraft af den økonomiske støtte, de kan modtage.
Når det kommer til udlændinge, der ikke har et lovligt ophold i Danmark, er det en absolut hovedprioritet for regeringen, at de rejser hjem hurtigst muligt. Det er et centralt princip, at udlændinge som alle andre her i landet er forpligtet til at følge myndighedernes afgørelser. Udlændinge skal derfor udrejse, når de ikke længere har ret til at opholde sig i landet, og myndighederne arbejder løbende på at motivere udlændinge uden lovligt ophold til at udrejse.
Samtidig ved vi, at flygtningesituationen og tilstrømningen af irregulære migranter ved EU's ydre grænser er på niveau med situationen i 2015 og 2016, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Det er derfor tid til at handle og forebygge og kontrollere tilstrømningen. Derfor vil regeringen inden for rammerne af vores internationale forpligtelser tage de nødvendige værktøjer i brug for at modvirke, at vi kommer i en situation, hvor tilstrømningen til Danmark igen bliver for stor. Vi vil arbejde for et nyt europæisk asylsystem, som generelt sikrer, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil. Der er brug for nye løsninger på de udfordringer, som EU står over for, og derfor er det vigtigt for regeringen, at vi finder en løsning sammen med de andre EU-lande. Det kan f.eks. være med inspiration fra erklæringen fra EU og Tyrkiet, oprettelse af en overførselsmekanisme uden for Europa eller andet, der svarer til det og bidrager til at løse udfordringerne.
Endelig har Dansk Folkeparti i øvrigt foreslået, at der skal indkaldes til forhandlinger. Jeg sætter selvfølgelig pris på samarbejde, gerne bredt samarbejde, og jeg har ikke som minister lavet en aftale, som Dansk Folkeparti ikke var med i, og jeg hører også altid gerne Dansk Folkepartis og andre partiers gode idéer, men jeg er imod den form for mere vidtløftige programerklæringer, som det her beslutningsforslag også indeholder. Tak for ordet.