Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 97:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og salg af nye fossilbiler fra 2025.

Af Jette Gottlieb (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2023).

Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Så værsgo for begrundelse. Der er 2 minutters taletid.

Tak for det. Hvis vi i Danmark skal nå i mål med vores CO2-reduktionsmål for 2030, er omstillingen af transportsektoren en meget afgørende faktor. Ifølge Energistyrelsen stod transportsektoren for 27 pct. af den samlede CO2-nettoudledning i 2020. Heraf kom 91 pct. af udledningerne fra vejtransporten. Samtidig er vurderingen fra Energistyrelsen, at CO2-udledningen fra transportsektoren vil vokse yderligere frem mod 2030 – et rundt tal for 2023 kunne være cirka en tredjedel – samtidig med at det også vurderes, at det samlede salg af nye benzin- og dieseldrevne personbiler desuden vil stige.

Hvis vi skal i mål med vores ambitioner om en grøn omstilling af den danske bilpark, er det derfor helt nødvendigt, at vi handler og handler hurtigt. Det var også baggrunden for, at en meget bred koalition af grønne civilsamfundsorganisationer – og jeg kan lige nævne, hvem der var med: Rådet for Grøn Omstilling, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace Danmark, Klimabevægelsen i Danmark, Verdens Skove, Dansk Vegetarisk Forening og Den Grønne Ungdomsbevægelse – op til folketingsvalget i 2022 gik sammen og krævede klimahandling nu ved at formulere en række helt konkrete klimakrav til de opstillede partier og kandidater. Et af deres krav var – og jeg citerer: »... indfør fuld udfasning af nye fossile biler frem mod 2025.«

Heldigvis var der en del partier og kandidater, der bakkede op om dette forslag til valget, og derfor vil vi nu, hvor valget er passeret, gerne følge op, hvorfor vi fører dette forslag ind i Folketingssalen. Det er kort fortalt baggrunden for, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, der vil indebære et umiddelbart stop for salg af disse biler i 2025.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg deler Enhedslistens ambition om CO2-reduktioner på transportområdet. Transportsektoren stod i 2019 for cirka 28 pct. af Danmarks samlede udledning, hvoraf vejtransporten udgjorde langt størstedelen. De udledninger skal vi have ned. Derfor er jeg også meget glad for, at EU i februar 2023 vedtog et forbud mod salg af nye fossilbiler gældende fra 2035. Og jeg vil indrømme, at jeg tror, at i de fleste danskeres ører lyder 2035 lidt sent. Det er dermed heller ikke nogen hemmelighed, at Danmark gerne havde set et EU-forbud allerede i 2030. Omvendt vil et forslag om forbud mod salg af fossilbiler i 2025 også være for tidligt. Derfor kan regeringen ikke støtte det.

Vi kan heller ikke støtte det, fordi det sådan set ville være ulovligt. Det er ikke juridisk muligt med den nuværende EU-regulering. Så af de to årsager kan regeringen ikke støtte forslaget. Enhedslisten nævner selv, noterede jeg mig, et svar fra 2016, og retstilstanden har ikke rigtig ændret sig; det er fortsat ulovligt på nationalt plan at forbyde, begrænse eller hindre registrering, salg og ibrugtagning af køretøjer, der er typegodkendt. Vi skal selvfølgelig skubbe EU i en mere ambitiøs retning, men at begå lovbrud er alligevel ovre i den revolutionære ende.

I Danmark er vi rigtig godt i gang. Danskerne køber elbiler. Elbilerne er stadig væk dyrere og har mindre rækkevidde end fossilbiler, og ladeinfrastrukturen skal udbygges i takt med stigningen i antallet af biler. Der er tidligere lavet beregninger, der peger på, at et forbud fra 2025 kan kræve imellem 20.000 og 40.000 ladestandere og en deraf efterfølgende udbygning af elnettet. Kompleksiteten i forhold til muligheden for at skalere det så hurtigt vil være betydelig.

En dansk enegang, hvor vi går meget forud for det europæiske marked, kan derfor blive dyr for den enkelte familie, der står over for at købe bil. Jeg tænker, at lavindkomstgrupperne i Danmark også skal have adgang til en bil i nogle år endnu. Men når vi ser på udviklingen af markedet for elbiler, er jeg alligevel optimistisk. Elbiler er blevet langt mere markedsparate, end de var for få år tilbage.

Politisk har man også skubbet på udviklingen, bl.a. med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten. Man har justeret afgifter. Man har øget støtten til grøn ladeinfrastruktur. På EU-niveau har man i marts vedtaget en forordning om etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer. Forordningen sætter bindende mål for ladeinfrastrukturen på tværs af EU, og i første kvartal i år har vi set, at flere producenter af elbiler har sænket priserne markant, hvilket kommer forbrugerne til gode. Jeg tror godt, at mange danskere nu ved, at fremtidens personbil er en elbil, og jeg noterer mig, at der for danskerne er en appetit på at tage ny teknologi til sig, også på transportområdet, og det er enormt positivt. Det er en god udvikling.

Vi skal videre, og regeringen deler Enhedslistens ambition om at få flere elbiler på vejene. Derfor har vi også skrevet ind i regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at se på, om vi kan gøre aftalen om grøn omstilling af vejtransporten endnu mere effektiv. Vi skal have lovgivning, der tilpasser sig et område, der udvikler sig teknologisk hurtigt, og her ser jeg frem til også i den kommende tid at være i konstruktiv dialog med Enhedslisten. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Af frygt for, at jeg bare ikke forstod det – det er ved at være lidt sent – tillader jeg mig alligevel at spørge ministeren: Skal man forvente, at den her regering præsenterer nye initiativer i forhold til persontransporten, som nedbringer CO2-udledningerne mere end det, der bliver fremskrevet med aktuel politik og teknologioptimisme?

Jeg deler sådan set ministerens positive forhåbninger i forhold til elbiludviklingen. Vi kan jo se, at der faktisk bliver leveret nu i forhold til de mest positive forventninger fra dengang, da vi lavede bilaftalen fra 2020. Jeg tror bare ikke, at håb er nok til at bringe os i mål med 2030-målene og absolut heller ikke 2025-målene. Så kan man forvente, at der fra regeringen kommer nogle tiltag på persontransportområdet?

Ministeren.

Det, vi har skrevet i regeringsgrundlaget, er, at vi ønsker at se på, om vi kan gøre aftalen om grøn omstilling og vejtransport endnu mere effektiv, og den retter sig jo i høj grad mod persontransporten. Så ja, det er der jo et signal om. Det vil så i behørig tid blive lagt frem til politisk debat, og det vil være min kollega transportministeren, der vil være i spidsen for det.

Spørgeren.

Det der med at gøre aftalen mere effektiv er en spændende formulering. Det er jo spændende, hvad den kommer til at indeholde; det glæder jeg mig til at se. Kan ministeren så sige, hvornår han forventer at hans kollega transportministeren vil lægge noget frem?

Ministeren.

Nej, det vil jeg overlade til transportministeren selv at fremlægge.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så vi går i gang med ordførerrækken. Fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Der er mange sten, der skal ryddes af vejen i den grønne omstilling, og nogle gange sker der også forsinkelser i mødet med den virkelige verden, men nogle gange kan man også blive positivt overrasket. Det gælder jo f.eks. i forhold til elbiler, hvor vi kan se, at den teknologiske udvikling og resultaterne af vores politiske aftaler virker på en måde, som gør, at der ser ud til at komme endnu flere grønne biler ud på vejene og i et hurtigere tempo, end vi havde regnet med for bare få år siden.

Infrastrukturen bliver også bedre og bedre. Som elbilejer gennem snart et par år er det en fornøjelse at se, at livet på landevejene bliver lettere og lettere, i takt med at der er flere lademuligheder, der skyder op. Den grønne omstilling af vores transportsektor er i en rivende udvikling.

Alligevel er det nok lidt til den urealistiske side at foreslå et forbud mod nysalg af benzin- og dieselbiler, som skal træde i kraft om bare halvandet års tid. I Socialdemokratiet er vi mere til resultater end til resolutioner, og derfor støtter vi heller ikke B 97. Dels er vi jo en del af EU's indre marked, og det vil ikke være muligt at lave et forbud fra 2025. Dels ser vi det heller ikke som praktisk muligt at have infrastrukturen klar til et forbud fra 2025.

Det europæiske samarbejde er noget af det allervigtigste, som vi har i kampen mod klimaforandringerne. I Socialdemokratiet har vi arbejdet meget hårdt for, at det fælles EU-forbud mod salg af nye fossile biler skulle være allerede fra 2030, og det ønsker vi os i princippet stadig. Men landene er blevet enige om et stop i 2035, og selv om vi gerne så det tidligere, er det også meget afgørende, at vi nu har en stopdato, og at vi også har de store bilproducerende lande med i den beslutning.

Elbiler bliver stadig billigere og bedre og et økonomisk mere attraktivt valg for mange danske familier. Vi skal gøre det endnu mere attraktivt, bl.a. ved at fortsætte det politiske pres for udrulning af mere ladeinfrastruktur. Men B 97 er ikke praktisk gennemførligt, og derfor stemmer Socialdemokratiet nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Fremtiden for vores biler er el, og faktisk skal alt det, som kan køre på el, elektrificeres. Vi ser en kæmpe udvikling omkring elbiler, som er i fuld gang. Danskerne vil gerne køre på el, rækkeviddeangsten er også ved at være forpasset, og vi ser et europæisk marked for biler, som klart satser på el, og det er rigtig godt, for privatbilisme fylder i vores udledninger. Biler og varevogne står for 15 pct. af EU's CO2-udledning. Og når vi har løsninger, som virker, er det jo bare med at komme ud over stepperne. Det er heldigvis også den udvikling, vi ser, hvor bilerne bliver bedre, de falder i pris, og ladestanderne bliver flere og stærkere.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at EU netop har vedtaget et forbud mod salg af nye fossilbiler i 2035. Og det er jo lidt humlen i det her beslutningsforslag, at man foreslår en dansk enegang, og at man foreslår noget, som potentielt er på kant med EU-lovgivningen. Jeg har selv været rimelig tæt på en ny EU-lovgivning om bilers udledning, da vi forhandlede »Fit for 55« i Europa-Parlamentet. Der var en liberal hovedforhandler på forslaget, og jeg arbejdede selv for en tidligere udfasning inden 2035. Men jeg mener også, at det er vigtigt med fælleseuropæiske svar på klimakrisen, og at vi i Danmark ikke vedtager noget, som er i strid med det indre marked.

Nu var det jo Europadag i går, så jeg vil også lige slå fast, hvor vigtigt det er med det stærke forpligtende europæiske samarbejde. Det gør en kæmpe forskel, også for klimaforandringerne, når vi træffer beslutninger med den vægt, EU har bag sig.

Jeg tror godt, vi kan fremme udbredelsen af grøn transport uden at arbejde imod EU's regler, f.eks. ved at se på, hvordan vi bedst muligt lever op til de nye også EU-målsætninger for ladeinfrastruktur og sikrer, at både ladeinfrastrukturen og elnettet kan følge med – noget, som jeg tror er helt afgørende for tempoet i udskiftningen af bilparken. Venstre vil af disse grunde stemme imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg vil jo nødig stå og gentage det, de to tidligere ordførere allerede har sagt. Vi ved godt alle sammen, at elbiler er fremtiden, og jeg tror ikke, at der er mange, som er imod, at vi gør alt, hvad vi kan for at støtte den udvikling. Men jeg ser nok mest dette beslutningsforslag som værende af symbolsk karakter. For ja, vi skal have ambitioner for den grønne omstilling, og vi skal elektrificere vores transportsektor, men det skal gerne gøres sådan, at det harmonerer med den virkelighed og den lovgivning, vi er omgivet af. Så derfor støtter Moderaterne ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er utrolig meget brug for grøn omstilling af bilparken i Danmark. Når man sådan lige kigger på CO2-udledningen fra transportsektoren, er det altså privatbilismen, der boner ud, og i det hele taget boner transportsektorens CO2-udledning efterhånden ret godt ud i det danske klimaregnskab. Så der kan ikke rigtig herske nogen tvivl om, at der er brug for markant flere tiltag for at omstille transporten i Danmark.

Når man ligesom ser på privatbilismen, skal man faktisk ikke særlig mange år tilbage i den politiske debat for at se, at der var en stor diskussion om, hvorvidt elbilerne ligesom var markedsvindere på den grønne omstilling for personbiler. Det er der ikke meget diskussion om mere, og det er sådan set meget positivt.

Det, der så er det spørgsmål, der står tilbage, er, hvordan vi politisk kan accelerere den omstilling af den danske bilpark, vi heldigvis ser. For det er faktisk også sådan, at da der blev lavet en aftale mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om en grøn omstilling af den danske bilpark, var forventningerne til, hvordan det ville gå, markant mere konservative, end hvad virkeligheden viste sig at være. Danskerne er mere villige til at købe elbiler, end vi havde håbet på. Det gør det bare ikke alene.

Der er selvfølgelig også altid nogle, der i den her debat om elbiler indvender, at det jo ville være bedst, hvis folk ikke havde brug for en bil. Og ja, det ville det da, men så god er verden nok ikke for rigtig mange danskere, og derfor er der bare utrolig mange, som har brug for en bil til at få hverdagen til at hænge sammen. Og der er det netop, at vi skal sørge for, at det, næste gang de køber en spritny bil, er en elbil.

Derfor er SF positive over for Enhedslistens forslag om et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2025. Jeg vil dog appellere til, at man stadig væk fortsætter ad EU-vejen for at få en mulighed for, at Danmark kan implementere et forbud før det alt for uambitiøse mål, der jo desværre er sat i EU.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Nu er det, lige før i dag bliver til i morgen, så vi har da været her i en del timer.

Med det her forslag fra Enhedslisten foreslår man at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om forbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2025. Det lyder sympatisk, at vi i klimaets navn skal se bort fra, at det ville være i strid med EU-reglerne. Men – for der er jo et men – ude i den virkelige verden er det her forslag jo, pænt sagt, umuligt at gennemføre. Vi er nødt til at have for øje, at de grønne biler stadig ikke er noget, alle har råd til, også selv om det nogle steder i København jo ikke er til at sparke sig frem for ladestandere. Så er det altså noget mere problematisk der, hvor jeg kommer fra, altså i yderområderne.

Hvis man forbyder import og salg af nye fossilbiler, bliver det jo også på sigt meget svært at købe en brugt bil, hvis det er det, man har brug for som dansker i et af de mindre landsbysamfund uden alt for mange ladestandere – for slet ikke at snakke om, at vi vel nærmest er ude i noget, der ligner ekspropriation, når vi taler om bilforhandlernes fremtidige virke, med et forslag, der skal træde i kraft om blot halvandet år. Det vil jo være katastrofalt for autobranchen, hvis Danmark skal gå enegang 10 år før alle de andre medlemslande i EU.

Der findes kun ganske få elbiler til under 250.000 kr., og det er der altså rigtig mange danskere der ikke kan betale for en bil. Og for os, der bor i landdistrikterne, er en bil nødvendig. Vi har ingen S-tog eller metro og bor heller ikke i cykleafstand til alting.

Danmarksdemokraterne kommer til at stemme imod det her forslag, og det er ikke, fordi vi er uenige i, at den danske bilpark skal omstilles. Vi er enige i, at bilparken skal være grøn og grønnere, men vi vil hellere gøre det attraktivt at købe en elbil end at gøre det umuligt at købe en benzin- eller dieselbil. Så derfor kommer vi til at stemme imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg skal høre, om ordføreren for Liberal Alliance er til stede. Nej. Så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne. Det er klart, at vi skal udfase fossile brændstoffer og dermed også benzin- og dieselbiler – det giver sig selv. De fleste af os vil også gerne have, at den grønne omstilling går lidt hurtigere, end den gør, og at vi kan se bedre og tydeligere resultater hurtigere. Udfordringen her er, at der allerede er planer for udfasningen. At fremskynde det med 10 år giver nogle voldsomme udfordringer. For hvad kan producenter og forbrugere så egentlig stole på?

Pejlemærkerne i den grønne omstilling er og bliver også hamrende afgørende. Vi kan ikke ændre på rammevilkår og planer hele tiden, for det er jo ikke bare at udfase; det er også at få elbiler og ladestandere og ikke mindst grøn strøm nok, til at det kan tage over. Dér er vi helt ærligt ikke helt endnu, og derfor stemmer Konservative desværre ikke for det her forslag. Og jeg skal netop hilse fra Liberal Alliance og sige, at de heller ikke kan stemme for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Enhedslisten for det her beslutningsforslag. I Radikale Venstre mener vi, at den grønne omstilling naturligvis også skal omfatte transportsektoren, ikke mindst privatbilismen, og her er elbiler fremtiden. Vi er også grundlæggende meget positive over for den ambition, som fremgår af beslutningsforslaget, nemlig et stop for nysalg og import af benzin- og dieselbiler. Ligesom SF mener vi også, at vi skal afsøge muligheden for at gøre EU langt mere ambitiøse, for det er der, det virkelig batter, og som ministeren var inde på i sit oplæg, er der også nogle begrænsninger for, at vi kan lave national politik uden at have resten af EU med. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Nye biler er rene biler, det er miljøvenlige biler og klimavenlige biler, så ny teknologi er godt. Og hvad sker der, hvis man siger, at i 2025 må man ikke længere markedsføre biler, som er fossildrevne? Ja, så skal der jo være et surrogat, altså noget, der kommer i stedet for. Ellers vil markedet gå i stå, og udviklingen vil gå i stå. Kan man levere elbiler og brintbiler i det omfang, som der er behov for for at kunne gennemføre den løbende udskiftning af bilparken? Nej, det kan man ikke. Allerede derfor – og så er vi slet ikke inde på alle de andre afledte effekter osv. – er det her et dårligt forslag.

Men det er et godt forslag på én måde, nemlig derved, at det illustrerer, hvordan klimapolitik meget ofte bliver en anledning til at føre socialistisk politik, altså at det reelt er rødt i stedet for at være grønt. Og det tror jeg er godt – vi var også inde på det i en af de tidligere debatter, og jeg kan efterhånden nærmest ikke huske hvornår – i forhold til det her med, om det er blå blok eller rød blok eller det er magentablokken, eller hvad det hedder i midten, der har adkomst til klimapolitikken. Der tror jeg jo, at det, som er sagen, ikke er, hvad man vil nå, men hvordan man når det, og der er nogle markante forskelle imellem rød blok og blå blok. Og en af forskellene vil være, tror jeg uden at skulle lege spåmand, at blå blok også her vil være enige om, at det her er et dårligt forslag. Det kan man jo så også takke Enhedslisten for, altså for at vise, at der rent faktisk er noget, vi kan stå sammen om. Så tak for det, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Noah Sturis fra Alternativet.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget, som vi i Alternativet bakker op om. Vi har lige behandlet et forslag om at undersøge muligheden for at implementere atomkraft i Danmark. Så er det også rart at behandle et forslag, som her og nu eller i hvert fald om 2 år vil bidrage til at løse klimakrisen. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om et forbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2025. Det vil være et tiltag, som resulterer i betydelige CO2-reduktioner, hvilket gør, at vi over en 5-årig periode frem til 2030 kan forvente at reducere vores CO2-udslip med op til 1,8 mio. t. Det er lidt pudsigt, når vi i klimafremskrivningen lige har set, at der mangler 1,1 mio. t. Så vi kunne eventuelt lukke noget af det hul, hvis vi vedtog det her forslag

Når det er sagt, er Alternativet ikke meget for unødvendig forbudspolitik, for liberale værdier om frihed fylder meget hos os. Og for at være helt ærlig vil jeg sige, at hvis vi havde en høj og ensartet CO2-afgift og en ressourceafgift i stedet for registreringsafgiften, så ville vi nok ikke have behov for et forbud. Altså, fossilbiler er allerede fossiler. Eksternaliteterne ved fossilbiler er bare ikke medregnet i markedet, og det gør, at priserne bliver skævvredet. Men så længe vi ikke har en høj og ensartet CO2-afgift, og så længe vi ikke har en ressourceafgift, støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er altid skønt at være her både under det første og det sidste forslag. Så føler man simpelt hen, at man bare mangler nøglen til at åbne og lukke. Vi tager lige den hurtige version: Det er et superdårligt forslag, og det kommer vi naturligvis ikke til at støtte. Det gør vi simpelt hen ikke, for – nu har jeg fået sat gang i nogle tanker – virkeligheden er jo, at batteridrevne biler, for det er det, de er, er så dyre, at der er mange familier, der ikke har råd til at købe dem. Så Enhedslisten har lige fremsat et forslag, der siger: Jer med firmabiler og jer med høje lønninger må have lov til at køre ude på landet; I andre skal cykle, for I har ikke råd til at købe de biler.

Teknologien skal nok komme derhen, det er jeg enig i. Præmissen er jeg ikke helt enig i, men det er sådan en helt fundamental ting med, om vi skal styre markedet eller vi ikke skal. Men teknologien er der ikke endnu, og priserne er der ikke endnu. Det er et dårligt forslag, og det kommer vi ikke til at støtte i Nye Borgerlige.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak for det. Det var selvfølgelig enormt fristende at gå i dialog omkring de forskellige argumenter, jeg hørte fra de forskellige ordførere. Men jeg syntes ikke, at tiden var til det, så jeg holdt mig i skindet og siger bare nu i relativ korthed, at salget af nye fossilbiler binder samfundet til fossile udledninger i mange år frem. Den faktor synes jeg ikke var med i nogen af ordførertalerne. En ny bil har i gennemsnit en levetid på 15 år, og 40 pct. af alle biler kører en del længere tid på vejene. Jeg skal lige sige, at kilden til den oplysning er Klimarådet. Men det vil sige, at det, man vedtager i 2025, er noget, der får effekt tidligst i 2040, 2045 eller 2050, så derfor er det vigtigt at være på forkant med den udvikling.

Så man bør jo derfor mindst operere med en 20-årig periode i sit tankesæt, fra et forbud bliver vedtaget, til der bliver opnået en CO2-neutral bilpark – og det syntes jeg jeg hørte alle ordførerne sige var ønskeligt. Derfor er det også afgørende, at vi hurtigst muligt kommer i gang med den grønne omstilling af vejtransporten, hvis vi vil i mål med Danmarks klimamål, og hvis det skal ske på en måde, som også kan fungere for almindelige mennesker og også inddrager både de sociale og de praktiske udformninger, der er forbundet med det.

For der bliver jo ikke sagt forbud mod fossilbiler; der bliver sagt forbud mod salg af nye benzinbiler. Og det gør en ganske, ganske afgørende forskel. Vi mener, det er en effektiv måde at gøre det på, og det er også allerede noget, der er på dagsordenen i EU, dog alt, alt for sent. Det hører jeg også alle ordførerne mene, altså at det nok er lidt for sent at gøre det i 2035. At lave et forbud i Danmark i 2025 vil føre til store CO2-reduktioner. CONCITO har anslået det tidligere nævnte, nemlig at et forbud i 2025 vil føre til en reduktion på ca. 1,8 mio. t over en 5-årig periode frem til 2030.

Hvorfor er det så, vi foreslår lige akkurat 2025? Ja, det er bl.a., fordi det var det, som de grønne organisationer foreslog. Men Klimarådet anbefalede oprindelig, at forbuddet mod salg og import af fossile biler skulle gælde fra 2030. Det er altså Klimarådet, der har foreslået det. Men siden da har vi i Danmark sat som nyt mål, at Danmark skal fremrykke målet om CO2-neutralitet fra 2050 til 2045. Det håber jeg i øvrigt stadig at et bredt flertal står ved. Men hvis vi skal nå det mål, er det helt nødvendigt, at vi også rykker nogle af de andre måltal frem, og der er transportsektorens bidrag rigtig vigtigt. Jeg opererer med den tommelfingerregel, at en tredjedel af det, der skal reduceres, skal komme fra transportsektoren. Det betyder så, at det er nødvendigt at fremrykke forbuddet til 2025.

Jeg hørte rigtig mange gange: Desværre kan vi ikke støtte forslaget. Jeg hørte også nogle, der var mere klare i spyttet, men jeg kunne meget godt lide det der »desværre«, og det synes jeg man skal lægge mærke til. Men så må desværrepartierne jo komme med et alternativ til at opnå det samme, som kan sikre de nødvendige reduktioner. Ellers bliver målfastsættelserne jo bare ord, og det vil vi ikke risikere.

Flere har i deres taler været inde på, at EU-reglerne er en udfordring, og ja, det vedkender vi os da fuldstændig. Det er korrekt, at typegodkendelser af biler i dag er reguleret af EU-lovgivning. Der er tale om totalharmoniserede regler, det er vi fuldstændig vidende om. Virkeligheden er, at en vedtagelse af et nationalt salgs- og importforbud mod fossile biler vil udfordre EU-reglerne vedrørende det indre marked og den fri bevægelighed for varer. I Enhedslisten er vi imidlertid af den holdning, at det er noget, mennesker har vedtaget, og derfor er det også noget, der kan laves om, og at hensynet til klimaet og den grønne omstilling må stå over hensynet til reglerne for EU's indre marked, som er vedtaget i, ja, man kan måske komme til at sige en anden tid. De er i hvert fald vedtaget på et tidspunkt, hvor klimahensynene ikke stod så højt på dagsordenen. Så der er vi faktisk villige til at udfordre EU-reglerne.

Så skal jeg lige tilføje, at det altså er sket før. Vi har før set, hvordan det, at vi udfordrede EU-reglerne, faktisk var med til at rykke hele EU's beslutningsproces. Det gjaldt f.eks., da vi indførte forbud mod giftige sutter til børn. Jeg tror ikke, at der er nogen her, der begræder, at vi i Danmark gik i front på det spørgsmål og dermed rykkede hele EU's beslutningsgrundlag på området.

Men vi må konstatere, at der er forskel på partierne i Folketinget, i forhold til hvor langt man er villig til at gå i klimakampen. Det er jo det, der kommer til udtryk her: Hvad tør man? Hvad gør man? Hvad bruger man ord til? Hvad bruger man handlinger til?

I den forbindelse vil jeg så lige nævne, at det var lidt interessant i forbindelse med den valgkamp, der fandt sted i efteråret 2022, at fra fire nuværende folketingspartier skrev næsten alle kandidater under på et ønske fra de grønne organisationer. Det er i sig selv interessant, og det kan man selv regne ud hvem er. Men for de øvrige partiers kandidater var det under 20 pct. af kandidaterne, der svarede nej på spørgsmålet om, om man ønskede den form for begrænsning. Det fortolker jeg som en vis åbenhed over for spørgsmålet. Det, man bl.a. skrev under på, og som flere af de her tilstedeværende har skrevet under på, var: Folketinget bør vedtage et mål om at udfase salget af nye personbiler og varebiler med forbrændingsmotor, inklusive hybridbiler – det var allerede fremme dér – i 2025 ved hjælp af afgifter og andre virkemidler.

Så det vil sige, at der allerede i situationen i valgkampen var en åbenhed over for, at man er nødt til at tage drastiske midler i brug, hvis man skal opnå de ønsker, vi har. Det tror jeg man er nødt til at tænke over igen. Hvornår er det bare ord, man nævner, når man snakker om målsætninger, og hvornår er man faktisk parat til at sætte handling bag? Det synes jeg man skal lægge sig på sinde, og så håber jeg, at ministeren lægger sig på sinde, at der faktisk er en åbenhed over for, at EU er for sent ude, og at hvis vi ikke presser alvorligt på, så kommer vi til at være for sent ude. Jeg vil håbe, at ministeren i EU-sammenhæng vil arbejde energisk på, at der kommer en eller anden form for fremrykning af de tidspunkter, som EU har lagt op til.

Med det vil jeg så takke for debatten og håbe, at det fører til mere handlingsrettet adfærd end taleadfærd. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.