Tak for det. Det var selvfølgelig enormt fristende at gå i dialog omkring de forskellige argumenter, jeg hørte fra de forskellige ordførere. Men jeg syntes ikke, at tiden var til det, så jeg holdt mig i skindet og siger bare nu i relativ korthed, at salget af nye fossilbiler binder samfundet til fossile udledninger i mange år frem. Den faktor synes jeg ikke var med i nogen af ordførertalerne. En ny bil har i gennemsnit en levetid på 15 år, og 40 pct. af alle biler kører en del længere tid på vejene. Jeg skal lige sige, at kilden til den oplysning er Klimarådet. Men det vil sige, at det, man vedtager i 2025, er noget, der får effekt tidligst i 2040, 2045 eller 2050, så derfor er det vigtigt at være på forkant med den udvikling.
Så man bør jo derfor mindst operere med en 20-årig periode i sit tankesæt, fra et forbud bliver vedtaget, til der bliver opnået en CO2-neutral bilpark – og det syntes jeg jeg hørte alle ordførerne sige var ønskeligt. Derfor er det også afgørende, at vi hurtigst muligt kommer i gang med den grønne omstilling af vejtransporten, hvis vi vil i mål med Danmarks klimamål, og hvis det skal ske på en måde, som også kan fungere for almindelige mennesker og også inddrager både de sociale og de praktiske udformninger, der er forbundet med det.
For der bliver jo ikke sagt forbud mod fossilbiler; der bliver sagt forbud mod salg af nye benzinbiler. Og det gør en ganske, ganske afgørende forskel. Vi mener, det er en effektiv måde at gøre det på, og det er også allerede noget, der er på dagsordenen i EU, dog alt, alt for sent. Det hører jeg også alle ordførerne mene, altså at det nok er lidt for sent at gøre det i 2035. At lave et forbud i Danmark i 2025 vil føre til store CO2-reduktioner. CONCITO har anslået det tidligere nævnte, nemlig at et forbud i 2025 vil føre til en reduktion på ca. 1,8 mio. t over en 5-årig periode frem til 2030.
Hvorfor er det så, vi foreslår lige akkurat 2025? Ja, det er bl.a., fordi det var det, som de grønne organisationer foreslog. Men Klimarådet anbefalede oprindelig, at forbuddet mod salg og import af fossile biler skulle gælde fra 2030. Det er altså Klimarådet, der har foreslået det. Men siden da har vi i Danmark sat som nyt mål, at Danmark skal fremrykke målet om CO2-neutralitet fra 2050 til 2045. Det håber jeg i øvrigt stadig at et bredt flertal står ved. Men hvis vi skal nå det mål, er det helt nødvendigt, at vi også rykker nogle af de andre måltal frem, og der er transportsektorens bidrag rigtig vigtigt. Jeg opererer med den tommelfingerregel, at en tredjedel af det, der skal reduceres, skal komme fra transportsektoren. Det betyder så, at det er nødvendigt at fremrykke forbuddet til 2025.
Jeg hørte rigtig mange gange: Desværre kan vi ikke støtte forslaget. Jeg hørte også nogle, der var mere klare i spyttet, men jeg kunne meget godt lide det der »desværre«, og det synes jeg man skal lægge mærke til. Men så må desværrepartierne jo komme med et alternativ til at opnå det samme, som kan sikre de nødvendige reduktioner. Ellers bliver målfastsættelserne jo bare ord, og det vil vi ikke risikere.
Flere har i deres taler været inde på, at EU-reglerne er en udfordring, og ja, det vedkender vi os da fuldstændig. Det er korrekt, at typegodkendelser af biler i dag er reguleret af EU-lovgivning. Der er tale om totalharmoniserede regler, det er vi fuldstændig vidende om. Virkeligheden er, at en vedtagelse af et nationalt salgs- og importforbud mod fossile biler vil udfordre EU-reglerne vedrørende det indre marked og den fri bevægelighed for varer. I Enhedslisten er vi imidlertid af den holdning, at det er noget, mennesker har vedtaget, og derfor er det også noget, der kan laves om, og at hensynet til klimaet og den grønne omstilling må stå over hensynet til reglerne for EU's indre marked, som er vedtaget i, ja, man kan måske komme til at sige en anden tid. De er i hvert fald vedtaget på et tidspunkt, hvor klimahensynene ikke stod så højt på dagsordenen. Så der er vi faktisk villige til at udfordre EU-reglerne.
Så skal jeg lige tilføje, at det altså er sket før. Vi har før set, hvordan det, at vi udfordrede EU-reglerne, faktisk var med til at rykke hele EU's beslutningsproces. Det gjaldt f.eks., da vi indførte forbud mod giftige sutter til børn. Jeg tror ikke, at der er nogen her, der begræder, at vi i Danmark gik i front på det spørgsmål og dermed rykkede hele EU's beslutningsgrundlag på området.
Men vi må konstatere, at der er forskel på partierne i Folketinget, i forhold til hvor langt man er villig til at gå i klimakampen. Det er jo det, der kommer til udtryk her: Hvad tør man? Hvad gør man? Hvad bruger man ord til? Hvad bruger man handlinger til?
I den forbindelse vil jeg så lige nævne, at det var lidt interessant i forbindelse med den valgkamp, der fandt sted i efteråret 2022, at fra fire nuværende folketingspartier skrev næsten alle kandidater under på et ønske fra de grønne organisationer. Det er i sig selv interessant, og det kan man selv regne ud hvem er. Men for de øvrige partiers kandidater var det under 20 pct. af kandidaterne, der svarede nej på spørgsmålet om, om man ønskede den form for begrænsning. Det fortolker jeg som en vis åbenhed over for spørgsmålet. Det, man bl.a. skrev under på, og som flere af de her tilstedeværende har skrevet under på, var: Folketinget bør vedtage et mål om at udfase salget af nye personbiler og varebiler med forbrændingsmotor, inklusive hybridbiler – det var allerede fremme dér – i 2025 ved hjælp af afgifter og andre virkemidler.
Så det vil sige, at der allerede i situationen i valgkampen var en åbenhed over for, at man er nødt til at tage drastiske midler i brug, hvis man skal opnå de ønsker, vi har. Det tror jeg man er nødt til at tænke over igen. Hvornår er det bare ord, man nævner, når man snakker om målsætninger, og hvornår er man faktisk parat til at sætte handling bag? Det synes jeg man skal lægge sig på sinde, og så håber jeg, at ministeren lægger sig på sinde, at der faktisk er en åbenhed over for, at EU er for sent ude, og at hvis vi ikke presser alvorligt på, så kommer vi til at være for sent ude. Jeg vil håbe, at ministeren i EU-sammenhæng vil arbejde energisk på, at der kommer en eller anden form for fremrykning af de tidspunkter, som EU har lagt op til.
Med det vil jeg så takke for debatten og håbe, at det fører til mere handlingsrettet adfærd end taleadfærd. Tak for ordet.