B 120 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke dele af borgerforslaget der kan gennemføres, uden at Danmark kommer i modstrid med EU-retten

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
B 120
Offentligt

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2023 - 1796

Doknr.

22764

Dato

26-06-2023

Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 26. maj 2023.

Spørgsmål nr. 6:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke dele af borgerforslaget, der kan gennemføres, uden at

Danmark kommer i modstrid med EU-retten?”

Svar:

De fleste af de områder, som anbefalingerne i borgerforslaget omhandler, reguleres allerede i

dag af europæisk lovgivning, eller vil snart blive det.

Forslag nr. 1 (forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år) omhandler databeskyttelse

som reguleres i databeskyttelsesforordningen, hvorfor der er indhentet bidrag fra Justitsmini-

steriet:

”Det anbefales i borgerforslaget, at der i dansk lovgivning indføres et forbud mod, at der ind-

samles og behandles data fra børn under 16 år. Det er efter databeskyttelsesforordningen ikke

muligt at indføre et generelt forbud mod indsamling og behandling af personoplysninger for

børn under 16 år.

Hvis informationssamfundstjenester behandler personoplysninger om børn på baggrund af

samtykke, fastlægger databeskyttelsesforordningen særlige betingelser for et barns samtykke.

Der er således krav om, at forældrene samtykker til behandlingen af personoplysninger, hvis

barnet er under 16 år. Det er efter forordningen muligt at fastsætte en lavere aldersgrænse

nationalt. Aldersgrænsen må dog ikke være under 13 år.

I Danmark er aldersgrænsen fastsat til 13 år, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 2. Hvis der na-

tionalt skal fastsættes en højere aldersgrænse for informationssamfundstjenesters behandling

af personoplysninger om børn på baggrund af samtykke, skal databeskyttelsesloven ændres.

Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i næste folketingssamling.”

Forslag nr. 2-6 og 8-9 omhandler digitale tjenester, som hovedsageligt reguleres i forordnin-

gen om digitale tjenester (DSA-forordningen), hvorfor der er indhentet bidrag fra Erhvervsmi-

nisteriet:

”DSA-forordningen

finder anvendelse fra den 17. februar 2024, dog således at visse bestemmel-

ser om bl.a. risikovurderinger og -begrænsninger finder anvendelse for meget store online plat-

forme og meget store online søgemaskiner fire måneder efter at en platform er udpeget som

”meget stor”. De første platforme blev udpeget den 25. april 2023. Forordninger har direkte

virkning, og DSA-forordningen er derved direkte gældende i dansk ret fra anvendelsesdatoen.

B 120 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke dele af borgerforslaget der kan gennemføres, uden at Danmark kommer i modstrid med EU-retten

DSA-forordningen finder anvendelse på udbydere af formidlingstjenester. Dette omfatter f.eks.

sociale platforme. DSA-forordningen harmoniserer fuldt ud de gældende regler for formidlings-

tjenester inden for forordningens anvendelsesområde, og der kan ikke (inden for anvendelses-

området) indføres mere vidtgående, national regulering. For så vidt angår regulering af de spil-

tjenester, som ikke udgør formidlingstjenester omfattet af DSA-forordningen, henvises særligt

til besvarelse af spørgsmål nr. 13.

Det vurderes, at forslag nr. 2-6 – som Erhvervsministeriet fortolker de stillede forslag – i det

væsentlige vil være omfattet af regulering i DSA-forordningen. De enkelte forslag gennemgås

herunder:

For så vidt angår forslag nr. 2 (forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til børn un-

der 16 år) indfører DSA-forordningen et forbud mod målrettet markedsføring baseret på profi-

lering ved brug af personoplysninger, hvis udbyderen af formidlingstjenesten med rimelig sik-

kerhed er klar over, at tjenestemodtageren er mindreårig. Forbuddet gælder for onlineplat-

forme, dvs. formidlingstjenester, der lagrer og udbreder information til offentligheden.

For så vidt angår forslag nr. 3 (forbud mod manipulerende designpraksisser, der kan påvirke

børn til at se upassende indhold eller fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje) indfører

DSA-forordningen et forbud mod såkaldte ”dark patterns”. Forbuddet gælder for onlineplat-

forme, dvs. formidlingstjenester, der lagrer og udbreder information til offentligheden. For-

buddet betyder, at online platforme ikke må designes på en måde, som vildleder, manipulerer

eller på anden vis fordrejer eller forringer brugerens evne til at træffe frie og oplyste valg på

platformen. Europa-Kommissionen kan udstede retningslinjer for anvendelse af bestemmel-

sen. Det vil være en konkret vurdering, om et design er udtryk for et ”dark pattern”. I denne

vurdering vil bl.a. indgå praksis fra håndhævende myndigheder.

Derudover indfører DSA-forordningen et krav om, at udbydere af onlineplatforme, der er tilgæn-

gelige for mindreårige, indfører passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre et

højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige på deres tjeneste.

Desuden gælder der allerede i dag regler om forbud mod dark patterns efter databeskyttelses-

reglerne og efter direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, der i Danmark er implemen-

teret ved markedsføringsloven. Direktivet om urimelig handelspraksis finder anvendelse på en-

hver ”urimelig handelspraksis”. Hvis der anvendes ”dark patterns” i forbindelse med handels-

praksis mellem tech-virksomheder og forbrugere, kan dette efter en konkret vurdering være i

strid med direktivet.

For så vidt angår forslag nr. 4 (krav om, at techvirksomheder gennemfører og offentliggør en

såkaldt Child Rights Impact Assesment efter engelsk forbillede før lanceringen af en større ny

service eller et produkt målrettet børn og unge) pålægger DSA-forordningen meget store online

platforme og meget store online søgemaskiner at udarbejde risikovurderinger af deres plat-

forme. Heri indgår bl.a. enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning i forbindelse med be-

skyttelse af mindreårige. Risikovurderinger skal udarbejdes mindst én gang hvert år og under

alle omstændigheder forud for ibrugtagningen af funktioner, som må forventes at have en kri-

tisk indvirkning på de nævnte systemiske risici.

For så vidt angår forslag nr. 5 (krav om, at techfirmaer offentliggør deres dataindsamlingsprak-

sis, indholdsmoderationspraksis og algoritmiske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder

der indsamles og bruges til algoritmisk forstærkning eller targeting) indfører DSA-forordningen

krav til transparens, idet formidlingstjenester bl.a. underlægges periodiske rapporteringsfor-

pligtelser, herunder om indholdsmoderation. Rapporterne skal offentliggøres. Udbydere af on-

lineplatforme skal desuden i deres vilkår og betingelser på et klart og forståeligt sprog fastsætte

de vigtigste parametre, der anvendes i deres anbefalingssystemer, samt tjenestemodtagernes

muligheder for at ændre eller påvirke disse vigtigste parametre. Udbydere af meget store onli-

neplatforme og onlinesøgemaskiner, der anvender anbefalingssystemer, skal sørge for, at mod-

tagerne af deres tjenester har alternative muligheder for anbefalinger, som ikke er baseret på

B 120 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke dele af borgerforslaget der kan gennemføres, uden at Danmark kommer i modstrid med EU-retten

profilering. Dataindsamling vedrørende personoplysninger reguleres som udgangspunkt ikke i

DSA-forordningen.

For så vidt angår forslag nr. 6 (krav om klare, præcise og letforståelige politikker og procedu-

rer for moderation af indhold og appeller af indholdsbeslutninger) pålægger DSA-forordningen

formidlingstjenester i deres tjenestevilkår at oplyse om politikker, procedurer, foranstaltninger

og værktøjer, der anvendes til indholdsmoderation. Udbydere af formidlingstjenester, der op-

lagrer information, skal give en begrundelse, når de begrænser adgang til information, der

vurderes ulovligt eller i strid med udbyders tjenestevilkår. Udbyderen skal endvidere oplyse om

muligheder for at påklage beslutningen.

For så vidt angår forslag nr. 8 (krav om, at techfirmaer blokerer mindreåriges adgang til sociale

medieplatforme såsom Instagram, TikTok og Snapchat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse

fra deres forældre) og nr. 9 (krav om, at techfirmaer blokerer adgangen til pornografisk mate-

riale for mindreårige) har den af regeringen nedsatte ekspertgruppe om tech-giganter i deres

delafrapportering fra juni 2023 anbefalet, at der udvikles effektive aldersbekræftelsesværktø-

jer, så børn og unge kun kan få adgang til tjenester med aldersvarende indhold. Det skal under-

støtte, at mindreårige ikke får adgang til tjenester, der er designet på en særlig vis eller rummer

indhold, som ikke er egnet til børn. Regeringen vil i lyset af anbefalingerne fremsætte et lov-

forslag vedr. aldersverifikation, som skal medvirke til, at børn og unge kun kan få adgang til

tjenester med alderssvarende indhold. Det skal ske ved, at man med inspiration fra Tyskland og

Frankrig, stiller krav om, at platformene indfører aldersverifikation, som af myndighederne vur-

deres effektiv, og platformene kan blokeres af teleudbyderne, hvis platformene ikke efterlever

kravene om aldersverifikation.”

Forslag nr. 7 (forbud af enhver algoritmisk proces, der resulterer i ulovlig forskelsbehandling

iht. gældende lovgivning.) omhandler kunstig intelligens, som vil blive reguleret af forordnin-

gen om kunstig intelligens, når forordningen træder i kraft. Såfremt forskelsbehandling er

ulovlig iht. gældende lovgivning vil denne forskelsbehandling være ulovlig, uanset om der an-

vendes kunstig intelligens. Det antages derfor, at forslag nr. 7 i beslutningsforslaget omhand-

ler risikoen for bias i kunstig intelligens. Det er ikke muligt at indføre et forbud mod bias i kun-

stig intelligens, når forordningen om kunstig intelligens er trådt i kraft. Ud fra Kommissionens

forslag til en forordning om kunstig intelligens vil der blive stillet krav om, at udbyderne af

kunstig intelligens systemer, er opmærksomme på bias i deres data og adresserer de risici, der

kan føre til forskelsbehandling.

Med venlig hilsen

Marie Bjerre