B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om artiklen Tørklædeforbud vil kræve rigtig tunge argumenter fra Folkeskolen.dk, og om et forbud mod ikkespecifikke religiøse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at få gennemført

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. april 2023

Stats-

Menneskeretskontoret

Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher

Sagsnr.: 2023-0038-0055

Dok.:

2763106

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at

bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om artiklen Tørklædeforbud vil kræve rigtig tunge argumenter fra Folkeskolen.dk, og om et forbud mod ikkespecifikke religiøse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at få gennemført

Spørgsmål nr. 3

Integrationsudvalg:

fra

Folketingets

Udlændinge-

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen

mod det islamiske tørklæde konkret strider imod Grundloven?”

Svar:

Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der har følgende

ordlyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke

Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,

dog at intet læres eller foretages, som strider imod

sædeligheden eller den offentlige orden.”

Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen

omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske

handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a.

Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),

side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.),

Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.

Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-,

forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret

fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse

samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der

strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet

lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer

for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den

offentlige orden tilsiger.

Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den

er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning

til religiøse samfund, hvis denne indgriben

–

alene

–

er begrundet i en

afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan.

Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre

lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til

hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i

Side 2/4

varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den

offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at

være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,

Grundloven med Kommentarer (2015), side 408f.

Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:

”Ingen

kan på grund af sin trosbekendelse eller

afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af

borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig

opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”

Bestemmelsen udtrykker således et forbud mod diskrimination på

grund af bl.a. trosbekendelse, for så vidt angår adgangen til nydelse af

borgerlige eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal

ikke forstås snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Det antages, at bestemmelsen finder anvendelse ved såvel direkte som

indirekte diskrimination. Direkte diskrimination er kendetegnet ved,

at der udtrykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse. Indirekte

diskrimination er kendetegnet ved, at der ikke formelt diskrimineres

på grund af trosbekendelse, men på grund af forhold, der er så nøje

forbundet hermed, at der rent faktisk sker det samme.

Forbuddet mod diskrimination er ikke absolut, og det antages, at

lovgivningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt begrundede

undtagelser fra diskriminationsforbuddet, jf. Jens Peter Christensen

m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 416f.

En ordning, der går ud på at forbyde det muslimske tørklæde i

grundskolen, vurderes ikke at rette sig mod gudsdyrkelsen som sådan,

og det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at

grundlovens § 67 ikke vil være til hinder for en sådan ordning.

For så vidt angår grundlovens § 70 er det Justitsministeriets vurdering,

at det ikke inden for rammerne af bestemmelsen vil være muligt at

indføre et sådant forbud i grundskolen, hvis forbuddet alene retter sig

mod brug af muslimske tørklæder, men ikke omfatter øvrige symboler

el.lign., som udtrykker den pågældendes eventuelle religiøse

tilhørsforhold eller overbevisning mv.

Side 3/4

Det bemærkes, at der med retsplejelovens § 56 er indført en ordning,

hvorefter en dommer mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde,

der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den

pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller

om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i

øvrigt. Det blev i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen

vurderet, at den ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70,

idet bestemmelsen omfatter alle religiøse tilhørsforhold og

meningstilkendegivelser om religiøse spørgsmål, og idet

bestemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre

dommeres neutrale fremtræden under retsmøder, jf. lovforslag nr. L

98 af 19. december 2008, pkt. 5.1.

Det er på ovenstående baggrund Justitsministeriets vurdering, at der

inden for rammerne af grundloven vil kunne arbejdes videre med at

udforme et generelt forbud mod alle former for synlige symboler på

politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger i grundskolen.

Der henvises for så vidt angår forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-retten til den

samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod

at bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).

Side 4/4