Det næste punkt på dagsordenen er:

19) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til statsministeren:

Er regeringen enig i, at Facebooks omsiggribende censur af (især) indvandringskritiske brugere er et demokratisk og samfundsmæssigt problem, og vil regeringen tage dette op ved førstkommende europæiske topmøde med henblik på at igangsætte en international indsats for at få Facebook til at respektere den grundlæggende ytringsfrihed?

Af Mikkel Bjørn (DF) og Morten Messerschmidt (DF).

(Anmeldelse 20.04.2023. Fremme 25.04.2023).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 25. maj 2023.

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig ud fra deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Vi holder derfor en kort pause.

Mødet er udsat. (Kl. 14:39).

Så er den korte pause slut, og vi går videre til begrundelsen. Ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, ønsker at begrunde. Velkommen.

Tak for det. Dagens forespørgselsdebat omhandler Facebooks omfattende censur af borgerlige og i særdeleshed indvandringskritiske brugere samt de bekymrende konsekvenser, dette har for demokratiet og for ytringsfriheden. Derfor stiller jeg selv og min partiformand, hr. Morten Messerschmidt, spørgsmålet til statsministeren: Anerkender regeringen dette som et demokratisk og samfundsmæssigt problem, og har de på den baggrund tænkt sig at tage problemstillingerne op ved det kommende europæiske topmøde med henblik på at få Facebook til at respektere og garantere ytringsfriheden på deres platforme?

Flere politikere og meningsdannere har oplevet begrænsninger på Facebook, hvor deres opslag er blevet fjernet eller deres rækkevidde er blevet indskrænket. Jeg, min partiformand, Morten Messerschmidt, og andre borgerlige medlemmer af Folketinget er selv blevet berørt af denne censur – en censur, der går imod de grundlæggende principper om ytringsfrihed og underminerer den demokratiske samtale.

Der ligger selvfølgelig også en principiel vinkel heri. For hvordan står det egentlig til med demokratiet her i Danmark, hvis borgere, hvis folketingsmedlemmer, ja, sågar en partiformand ikke har ytringsfrihed? Er det så ikke på tide, at statsministeren træder i karakter og får Facebook i tale?

Regeringen har tidligere udtrykt bekymring om techgiganternes rolle i demokratiet og behovet for at sikre ytringsfriheden og den demokratiske samtale. Statsministeren har udtalt:

»Hvad der burde være en demokratisering af debatten, ender for mange mennesker med at være en begrænsning.«

I 2021 publicerede den socialdemokratiske regering et samlet udspil for techgiganterne med ni principper for den demokratiske samtale på sociale medier. Det hedder bl.a.: Vi skal diskutere rammerne for techgiganterne, og hvis ikke der gøres noget, ender det med, at techgiganterne sætter rammerne for vores demokrati og virkelighed.

Det er en bekymrende udvikling, som vi i Dansk Folkeparti ønsker at regeringen tager op.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til besvarelsen fra statsministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg synes helt generelt, det er utrolig relevant at diskutere, hvordan vi regulerer de sociale medier, og jeg er, som nogle af jer ved, ret bekymret for, hvilke negative konsekvenser det her kan have for vores demokrati. Det er selvfølgelig helt afgørende, at virksomheder, der står bag sociale medier, er deres ansvar bevidst, og det vil sige, at de både sørger for, at debatten på deres platforme ikke bliver for hadefuld og for polariserende, og at de samtidig afholder sig fra at censurere unødigt eller uberettiget, som er temaet her i dag.

De sociale medier har jo på den ene side givet mange flere mennesker mulighed for ikke mindst globalt at deltage i samfundsdebatten. Det er i lande med undertrykkende regimer en gevinst for ytringsfriheden, og det er altid godt, når mange mennesker kan være med. Men med forbedrede muligheder for at ytre sig følger der på den anden sideogså et ansvar, som jo bl.a. handler om at undgå hadefulde udsagn om andre. Jeg er bekymret, kan jeg godt sige direkte, for algoritmerne og for ekkokamre, hvor mennesker med de samme holdninger bekræfter hinanden i deres eget verdenssyn, og det gælder ikke mindst, hvad angår konspirationsteorier.

En del af den debat, der foregår på de sociale medier i dag, er hadefuld, og den er hård. Og de debatfora, der ideelt set skulle åbne op for samfundsdebatten, demokratisere den og involvere flere mennesker med forskellige holdninger, ender jo i en række sammenhænge med faktisk at gøre det modsatte, nemlig at presse mennesker ud af den offentlige debat.

Ansvaret for at undgå, at debatten skrider ud og polariserer, ligger sådan set hos os alle sammen, men selvfølgelig i særlig grad hos de sociale platforme, som ejes af techgiganterne. Lever de op til deres ansvar i dag? Nej, det synes jeg ikke de gør. Det er et særligt ansvar at sikre, at debatten ikke bliver for hadefuld, og det kan betyde, at platformene tager indhold ned, som strider imod deres retningslinjer, og det er de sådan set i deres gode ret til. Og det må vi sådan set også forvente at de gør. Samtidig er det selvfølgelig helt afgørende, at man ikke censurerer, hverken unødigt eller uberettiget, f.eks. på baggrund af politisk overbevisning.

Vi har behov for at tage meget stærkere stilling til de sociale platforme og techgiganterne. Der skal reguleres mere. Regeringens ambition er ret klar. Vi skal styrke den demokratiske kontrol med techgiganterne. Vi skal skærpe giganternes ansvar for de sociale platforme. Der er vedtaget nogle europæiske regler, der strammer kravene, og det handler sådan grundlæggende om adgangen til den demokratiske samtale, om techgiganternes ansvar og om reguleringen af deres forretningsmodeller. De regler skal ud at virke. Tror jeg, at vi er i mål med de regler, vi kender i dag? Nej, der er stadig behov for at regulere mere. Jeg bliver spurgt til, om det næste EU-topmøde er det rette sted. Det mener jeg ikke det er. Her kommer vi især til at diskutere Ukraine og krigen og i øvrigt migration, og det tror jeg er de rigtige dagsordenspunkter til det næste EU-topmøde.

Så vil jeg herefter give ordet videre til erhvervsministeren, som bl.a. vil uddybe de fælles europæiske regler, der er vedtaget og er på vej.

Tak. Der er først lige adgang til korte bemærkninger fra ordførerne, inden erhvervsministeren kommer på. Der er indtil videre et par stykker, først fra hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Statsministeren nævner vigtigheden af, at Facebook ikke censurerer unødigt eller uberettiget. Det er vigtigt at sikre, at techgiganterne som Facebook ikke udøver vilkårlig censur eller påvirker den offentlige debat på en måde, der favoriserer bestemte politiske synspunkter.

Selv har jeg oplevet, hvordan Facebook i længere tid har begrænset min mulighed for at nå ud til mine følgere i samme grad som normalt. Facebook har ment, at jeg har opfordret til vold ved at kritisere, at en anden organisation, nemlig Socialistisk Ungdomsfront, på Facebook har opfordret til vold. Jeg har naturligvis klaget over afgørelsen, og Facebook har da også skrevet tilbage, at det hele var en stor fejl. Alligevel har de opretholdt min begrænsning. Det svarer jo til at blive frikendt i retten og derefter alligevel blive smidt i fængsel. Sådan fungerer Facebook. Der er ingen muligheder for at klage eller gøre indsigelser, og derfor er det selvfølgelig meget vigtigt, at statsministeren og regeringen tager det her op og sørger for, at ytringsfriheden gælder på sociale medier.

Statsministeren.

Jeg kender ikke den konkrete sag, men jeg er bekendt med, at det for mange mennesker virker som meget svært, hvis ikke umuligt, at klage over det, der sker. Som en offentlig person må jeg da også sige, at jeg samtidig er lidt overrasket over, hvad folk får lov til at skrive om andre mennesker og sådan set også om mig selv, uden at der er nogen, der griber ind. Så jeg tror, der er mange problemer i den her diskussion.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der kun er ét spørgsmål i den her runde pr. ordfører, og at man så kan komme til at stille flere spørgsmål senere. Det kan andre i salen også.

Så går vi til den næste spørger, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak, og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke statsministeren for at være meget klar i sin tale, både nu og også i spørgetimen tidligere. Jeg har jo ellers været kritisk over for regeringen, i forhold til at jeg ikke synes, at der sker nok på det her område. Men det, jeg egentlig vil spørge ind til, er det, som statsministeren også selv er inde på, altså hvad det er, der bliver fremhævet ved hjælp af algoritmerne. For vi står jo i den lidt besynderlige modsætningsfyldte situation, at visse ting bliver censureret – og så kan man være enig eller uenig i det – og at vi samtidig har algoritmer, der fremhæver det mest voldsomme indhold, det mest hadefulde indhold, og at der så at sige derfor ikke er en neutral spilleplade.

Altså, hadefuldt, voldsomt indhold får mere liv på nettet end mere neutrale ytringer, og derfor er mit konkrete spørgsmål, om statsministeren ikke også ser sådan på det, at det er algoritmerne, vi skal ind at regulere, både i forhold til EU-lovgivningen, men også de krav, vi stiller, specielt i forhold til vores børn, altså hvad det er, algoritmerne må fremme.

Statsministeren.

Altså, jeg er dybt bekymret for den måde, algoritmerne arbejder på, og som jo i høj grad styrer, hvad det er for et indhold, vi bliver præsenteret for, og dermed også, hvordan vi ser på andre mennesker og på det samfund, vi er en del af. Jeg kan jo også selv konstatere på de sociale medier, at hvis man skriver noget, der er nuanceret og balanceret – hvad det meste i politik jo er, i hvert fald hvis man er socialdemokrat og man ikke ønsker at polarisere og man heller ikke ønsker ekstremerne i vores samfund – så er det sjældent de opslag, som nyder fremme, hvorimod der, hvis man laver et opslag, som sådan er meget klart i sin kommunikation, men som jo så ofte også er lidt unuanceret og tangerende det ubalancerede, og som for nogles vedkommende også kan være polariserende, så er et andet liv omkring det.

Så jeg indrømmer blankt, at jeg er dybt bekymret for, hvad det her gør ved os, og hvad det gør ved vores demokrati.

Så er det hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

Tak for det. Tak til statsministeren for talen. Jeg er meget enig i det, statsministeren siger, altså at det her er et område, som det er vanvittig svært at overskue konsekvenserne af, og som kræver regulering. Der bliver nævnt censur, der bliver nævnt algoritmer, men noget af det, der er afgørende, er, at vi taler om private aktører, som selvfølgelig har mulighed for at begrænse, hvad de ønsker at bringe på deres platforme. Så hvad tænker statsministeren om, hvad det er for nogle krav, i forhold til at de i hvert fald er gennemskuelige og gennemsigtige? Hvad er det, der er lovligt? Hvordan sikrer vi, at debatten er om ikke fuldstændig åben, så i hvert fald sådan, at vi ved, hvad det er for nogle begrænsninger, man har valgt at lægge ned over den? Det må vel være afgørende, hvis vi skal have en åben og fri offentlig debat om et emne.

Statsministeren.

Ja, det er jo det ene, men det andet er jo, at man også som udbyder påtager sig ansvaret, og det er vel en del af problemet. I gamle dage sad der en redaktør på en avis og sagde: Nu sviner du igen en eller anden lokalpolitiker eller virksomhedsejer, eller hvem det nu måtte være, til, og nu har vi hørt nok til dig. Eller man sagde: Den måde, du med dine ord eller konspirationsteorier eller hadefulde tale splitter på, vil vi ikke lægge spalteplads til i vores avis.

Men det findes jo ikke længere. Altså, jeg kan jo selv konstatere hver dag, hvor mange af de ting, der figurerer i den offentlige debat, der ikke er rigtige, og som aldrig har været rigtige, og som ikke bliver rigtige, men som bare bliver gengivet igen og igen. Og det bliver udbyderne da nødt til at tage stilling til. Det handler jo ikke kun om nøgenbilleder, som jeg ved bliver censureret, eller om ting, der er kriminelle. Det er jo også, hvad det er for nogle aktiviteter, man ønsker der skal være på ens platform. Og der bliver udbyderne nødt til at påtage sig et ansvar.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Vi får hurtigt debatten vendt om. Nu har vi snakket om algoritmer, og det er én ting. Det er ligesom Coca Cola's opskrift, den tror jeg ikke vi kommer til at finde. Men vi snakker også om en udbyder, der har en monopollignende tilstand, og som går ind og censurerer noget, som faktisk kan have effekt i forhold til noget så enkelt som mandater herinde. Er statsministeren uenig i, at Folketinget bliver nødt til at gribe ind i forhold til noget, som egentlig griber ind i den her demokratiske proces? Så kan vi lave regler og love herinde, som så styrer, hvad vi må sige og gøre hvorhenne. Men det er problematisk, og guderne skal vide, at jeg ikke er for at bryde ind i erhverv og private menneskers rettigheder. Men lige her er det jo faktisk en monopollignende tilstand, som vi alle sammen mere eller mindre er afhængige af som politikere, og som går ind og censurerer og derved undertrykker politiske og fuldstændig lovlige og legitime politiske holdninger. Anerkende statsministeren, at det er et kæmpe problem for et demokrati?

Statsministeren.

Jeg mener oprigtigt, at fremkomsten af sociale medier er en generel stor problemstilling i forhold til vores demokrati. Og jeg synes, det vedrører mange elementer, også noget af det, som jeg ikke ved hvordan vi skal regulere. Altså, bare det faktum, at man i dag selv skal efterspørge, hvad det er for nyheder, man præsenteres for, og i virkeligheden ofte får dem præsenteret, fordi man har bedt om noget, der minder om det, gør jo, at vi i mindre grad end tidligere bliver udfordret på vores eget verdenssyn. Og det tror jeg ud fra sådan et grundlæggende demokratisk princip synspunkt er farligt. For hvis man altid som Nye Borgerlige omgiver sig med mennesker, der også er fra Nye Borgerlige, og som ser verden igennem det prisme, så er det nok lige snævert nok. Og det gælder faktisk også, når man er socialdemokrat. Altså, man bliver også nødt til at have sine øjne og ører åbne over for, hvordan resten af verden og resten af vores eget samfund ser på tingene. Og der er en indskrænkning i forhold til den måde, de sociale medier arbejder på. Så jeg synes, der er flere forskellige problemstillinger.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det er jo et sindssyg kompliceret spørgsmål, og statsministeren er ligesom inde på det her med, at det her jo er private virksomheder, og derfor er det ligesom dem selv, der skal regulere det, og man sammenligner det lidt med fortidens redaktører på debatredaktioner på aviserne.

Men sagen her er vel, at det er langt mere magtfulde virksomheder end dem, der historisk har været tale om. Jeg tror, vi alle sammen kender eksemplet med Twitter, som ligesom fjerner Donald Trump fra deres feed. Og jeg tror, vi alle sammen måske kunne have det sådan lidt blandet med det, fordi, puha, så slipper vi for at høre mere på ham, men samtidig var det jo helt åbenlyst en demokratisk udfordring, at en person, som havde fået en betydelig andel af stemmerne ved det amerikanske valg, kunne fjernes af en privat virksomhed, altså uden nogen demokratisk proces og uden andet.

Så kan statsministeren sige noget om, om det er tilstrækkeligt at tænke på den her måde med, at det her bare er private virksomheder, eller bliver vi nødt at anerkende, at de her medier grundlæggende har så stor magt over vores offentlige debat, at vi må se anderledes på det?

Statsministeren.

Jamen jeg sagde bestemt ikke, at det var tilstrækkeligt, at de regulerede sig selv. Jeg sagde, at de har et ansvar, som jeg synes man skal leve op til, og jeg synes ikke, at de lever op til det i dag. Det er noget helt andet, end om vi skal fralægge os muligheden for at regulere. Jeg synes, vi bliver nødt til at regulere. Men det er jo, fordi jeg er bekymret for, hvad skærmene gør ved os i det hele taget.

En ting er vores demokrati, men noget andet er, at vi tilbringer, og det gælder ikke mindst vores børn og unge, så ufattelig mange timer hver eneste dag på en skærm i stedet for at leve vores liv sammen med andre mennesker. Og jeg tror, der er en meget, meget tæt sammenhæng mellem de store trivselsproblemer, der er i vores samfund, og så skærmenes fremkomst. Og hvis vi er bekymret for, hvad der er sket med nettet og de sociale medier, så tror jeg, du kan gange det rigtig meget op i forhold til den kunstige intelligens, der er på vej. Den kommer til at ændre vores samfund fuldstændig, og der er ingen, der har truffet en demokratisk beslutning, hverken om sociale medier eller om kunstig intelligens. Det er bare noget, der er kommet, og nu har det fungeret i nogle år, og vi kan se, at der er en masse problemer, og vi kan ikke rigtig få fat omkring det, fordi det er præcis så kompliceret, som spørgeren også siger.

Så det er egentlig bare for at sige, at jeg bestemt ikke sagde, at det er virksomhedernes ansvar. Jeg siger, at de har et ansvar, som jeg ikke synes man altid lever op til. Det har vi andre også.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at der kun er et spørgsmål pr. ordfører i den her runde.

Så er det fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, og tak til statsministeren. Jeg tror, det her optager os alle sammen i Folketinget lige nu, og jeg tror, det optager rigtig mange borgere. Og der, hvor bøffen er lige nu, er jo i forhold til ytringsfriheden kontra demokratiet, for vi har jo egentlig mange gode regler allerede. Og tænk sig, hvis det var sådan, at alle de regler blev overholdt, også af kommunikationsplatforme og sociale medier og kommercielle platforme.

Jeg håber rigtig meget, at den her Digital Services Act kan tage en stor del af det, men hvordan skal vi kæmpe videre med det? For det her kommer vi til at skulle arbejde med de næste mange år, forestiller jeg mig, fordi teknologien kommer langt foran os hele tiden, både på den rigtig gode måde, men også i forhold til den debat, vi har i dag. For det er jo beskæmmende, hvis det er de private virksomheder, der skal justere, hvordan de opfatter at ytringsfriheden egentlig skal være.

Statsministeren.

Det er et meget, meget relevant spørgsmål. Noget handler selvfølgelig om udgiveransvar, og noget andet handler om, hvordan vi så demokratisk regulerer den magtfaktor, som de sociale medier er, og noget tredje er, hvordan vi sikrer pluralisme i vores medieudbud og i den adgang, som vi som danskere for vores vedkommende har til nyheder. Det er derfor, jeg selv er meget optaget af kunstig intelligens. For der går ikke ret lang tid, så vil ingen af os her kunne se, om et interview, der ligger på nettet, er givet af os selv, eller om det er fremkommet ved hjælp af kunstig intelligens. Og der går ikke ret lang tid, før danskerne kommer til at skulle vide, at de ord, de hører, det billede, de ser, eller den nyhed, de bliver præsenteret for, både kan være korrekt og ikke korrekt. Derfor er både europæisk og global regulering jo helt afgørende her.

Hvordan man så præcis skal gøre det, har jeg ikke svaret på. Der er nogle, der mener, at der også skal lægges noget tidsforskydning ind, så man ikke bare kan skrive, hvad man vil, på præcis det tidspunkt, man gerne vil. Men jeg har ikke det konkrete svar. Jeg kan bare se, at det er afgørende.

Vi siger tak til statsministern. Der er ikke flere korte bemærkninger i den her runde, så vi går videre til erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og også tusind tak til statsministeren for de indledende bemærkninger og debatten her. De sociale platforme har, som det allerede har været fremme, fået en meget vigtig rolle i vores demokratiske samfund. Den positive side af det er jo, at de bidrager til, at flere kan komme til orde. Der bliver skabt nye mødesteder, og de formes. Der bliver skabt nye debatter, og det er vigtigt, både for den demokratiske debat og selvfølgelig også for vores folkestyre.

Men det er også vigtigt at huske på, at det godt kan være, at de sociale platforme giver en frihed til debat, men de sociale platforme har i den grad også en pligt til netop at værne om den frie demokratiske debat. Og det skal jo bl.a. gøres ved, at de efterlever de forpligtelser, som de har, når det handler om at sikre et trygt og sikkert onlinemiljø.

Det kræver på den ene side en god balance mellem, hvornår vi som lovgivere pålægger platformene at moderere indhold, og hvornår de selv så at sige har friheden til at moderere. Og det er kernen i den debat, vi har i dag.

Der er ingen tvivl om, at jeg ligesom statsministeren mener, at det her er en vigtig og afgørende debat, som vi løbende kommer til at tage. Det er der ingen som helst tvivl om. For som sagt rummer de sociale platforme muligheder, men når man kigger på udviklingen nu, er der ingen tvivl om, at de også rummer klare udfordringer for vores folkestyre. For folkestyret og for vores samfund i øvrigt er det vigtigt, at vi har den her debat. For de har et ansvar, men vi har også regulering i dag, og jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at vi kommer til at se på mere regulering på området, fordi de sociale platformes betydning i omfang, i antal og i aktivitet bare bliver større.

Men det er vigtigt at huske på, at de sociale platforme jo normalt udbydes af private virksomheder. En privat virksomhed kan som udgangspunkt selv sætte rammerne for, hvordan dens tjenester bliver brugt inden for lovens rammer. Det giver sig selv. Det er et grundlæggende aftaleretligt princip, som vi skal værne om. Private platforme kan fastsætte retningslinjer for brug af tjenesterne og for debatten på deres platforme, og det er som sagt vigtigt, at retningslinjerne for en onlineplatform selvfølgelig skal overholde gældende ret.

Platformene skal f.eks. anvende deres retningslinjer på en måde, så de tager hensyn til brugernes grundlæggende rettigheder. Det gælder eksempelvis brugernes ytringsfrihed. Nogle platforme har så, som det også har været fremme i debatten, fået en noget større udbredelse og betydning end andre og spiller en helt særlig rolle i vores demokratiske debat. Og det er helt rimeligt at forvente, at de platforme ikke censurerer unødigt og ikke indfører retningslinjer, som f.eks. fremmer en særlig politisk overbevisning. Det skal vi være meget opmærksomme på. Men samtidig skal vi også anerkende, at det er en vanskelig balance.

Som nævnt er nogle af de sociale platforme blevet endog meget store aktører og i nogle tilfælde uomgængelige, hvis man ønsker at deltage i den offentlige samtale. Og derfor skal der ikke være to synspunkter, i forhold til at det er et demokratisk problem, hvis brugere uberettiget og på en uigennemsigtig måde censureres på baggrund af deres politiske holdninger. Det er vigtigt, at brugerne får en begrundelse, så de kan forstå, hvorfor tjenesten fjerner deres opslag eller den udtalelse, de er kommet med. For det er vigtigt, at brugerne får nem adgang til også at kunne kontakte platformene og så klage over den behandling, de har fået.

Derfor har regeringen også arbejdet aktivt og aktivt støttet arbejdet omkring gennemførelsen af det, som jo er en stor del af lovgivningsgrundlaget for området, nemlig den EU-forordning, den såkaldte DSA-forordning, der fastsætter regler for ansvar og pligter for de sociale platforme. Med forordningen indføres der regler for, hvordan platformene skal begrunde nedtagning af indhold på deres platforme.

Tjenesten skal bl.a. fortælle brugeren, om det er, fordi tjenesten vurderer, at indholdet er ulovligt eller er i strid med tjenestens vilkår. Og hvis tjenesten vurderer, at indholdet er i strid med retningslinjerne, så skal de faktisk ifølge loven allerede i dag nærmere begrunde, hvorfor det er tilfældet. Og platformene skal også lave et internt klagebehandlingssystem og informere brugerne om deres mulighed for at klage over beslutningen, hvis de får fjernet noget af deres indhold.

Samtidig indeholder den her forordning også regler om øget gennemsigtighed eller transparens, om man vil, og indblik i platformenes modereringer af debatten. Der etableres også et tilsyn med mulighed for, kan man rolig sige, betydelige bøder, som det er fremgået af debatten de seneste dage, hvis platformene ikke følger de pligter, som forordningen pålægger dem, f.eks. hvis de ikke fjerner ulovligt indhold, når de bliver opmærksomme på det. Reglerne i forordningen skal være med til at sikre rammerne for en åben og fri demokratisk debat med gensidig respekt, hvor der også mere effektivt kan sættes ind over for ulovligt indhold. Den her forordning trådte formelt i kraft den 16. november 2022, og finder nu fuld anvendelse, som det hedder, pr. 17. februar 2024.

Som nævnt af statsministeren vil regeringen ikke rejse spørgsmålet på det kommende ministertopmøde. Der er, som statsministeren sagde, rigeligt med emner på dagsordenen. I stedet for behandles problemstillingen i de relevante fora, hvor den nu engang behandles. Det gælder f.eks. i forbindelse med ny EU-regulering, som skal træde i kraft. Det er regeringens vurdering, at DSA-forordningen er et vigtigt skridt til at sikre rammerne for den demokratiske debat på de sociale platforme. Regeringen vil arbejde aktivt for, at de kommende regler selvfølgelig også kommer til at virke bedst muligt og mest effektivt. Af hensyn til debatten i dag kan jeg oplyse, at Erhvervsministeriet er i fuld gang med at arbejde på det lovgrundlag, som udmønter forordningen.

De øvrige EU-medlemsstater er også i gang med at etablere nationale tilsyn, som skal samarbejde indbyrdes og med Kommissionen for at sikre effektiv håndhævelse af de regler, som altså allerede er vedtaget. Regeringen deltager selvfølgelig i alt, hvad der er af arbejde i udvalg og grupper i EU, for at – fordi den her debat er vigtig, og fordi det, der sker på de sociale platforme, udvikler sig, som det gør – sikre en så effektiv og ensartet gennemførelse af det her som muligt. For jeg tror godt, at vi kan blive enige om, at det her i høj grad er et grænseoverskridende fænomen, som vi er nødt til at have bedre fat om, ikke mindst i EU.

Jeg vil slutte med at fremhæve, at arbejdet med den demokratiske kontrol af det, vi jo taler om her, nemlig techgiganterne, ikke stopper her. Regeringens såkaldte techekspertgruppe ventes at aflevere sine anbefalinger vedrørende techgiganternes forretningsmodeller inden så længe, og vi forventer bl.a., at vi ud over en hel række andre ting kommer til at se på techgiganternes betydning for vores samfund som sådan og ikke mindst for rammerne for vores demokratiske samtale. Gruppen skal også komme med oplæg til, hvordan den demokratiske kontrol med techgiganterne styrkes, og de skal fremlægge konkrete anbefalinger til håndtering af bl.a. de problemstillinger, vi har været igennem her.

Jeg tror, at der, når vi får anbefalingerne fra arbejdsgruppen, vil være et grundlag for at tage en diskussion af stort set alle de spørgsmål, der er blevet stillet her i dag, og jeg føler mig ret overbevist om, at hvis vi kan blive enige om det, vil vi stå stærkt med de muligheder, vi har i dansk lovgivning, men vi vil også stå stærkt i de fora, hvor regulering i høj grad finder sted, nemlig i EU. Det kræver opbakning og samling, og det vil være stærkt for Folketinget at stå samlet om det her, for der er ingen tvivl om, at det her er noget, vi kommer til at forholde os til. Det skal vi vedvarende have fokus på, og jeg tror rolig, jeg kan sige, at vi med anbefalingerne fra den kommende arbejdsgruppe får noget at diskutere og bringe videre i de fora, hvor det er nødvendigt. Tak for ordet.

Tak til erhvervsministeren. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og den første er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

I SF synes vi også, det her er utrolig vigtigt. Vi er også lige kommet med et udspil med 16 punkter, som omhandler nogle af de ting, vi taler om her i dag. Så vi ser også rigtig meget frem til, at der også kommer anbefalinger fra regeringens nedsatte udvalg.

Det, jeg ville spørge om, er både omkring noget med hastigheden i det, altså hvor meget regeringen mener det haster, og så også håndhævelse. Mange siger jo, at techområdet er et af de områder, der bliver håndhævet mindst. Der er altså rigtig meget god lovgivning, men fordi det er spredt ud over nationalstater og andet, er håndhævelsen ofte ikke god nok; man har altså brug for en større hammer for at håndhæve de gode regler, der ellers er. Det er det ene.

Det andet er, at når vi kommer med et forslag fra SF's side, er det, fordi vi synes, det haster rigtig meget. Det er jo rigtigt, at DSA'en får effekt for techgiganterne allerede lige om lidt og for alle inden for 1 år, men med AI-forordningen kan der gå op til 2 år, før den reelt får effekt. Er det tilfredsstillende?

Erhvervsministeren.

Jeg er ikke uenig i, at vi sagtens kunne ønske os, at det her kom til at gå hurtigt og også hurtigere. Hvis man ser på, hvordan det her udvikler sig, er der behov for at kigge på, hvordan man kan skabe bedre rammer og sørge for det i forhold til de her techgiganter, uanset hvad det er for en ny form for teknologi; om det er teknologi, der fremmer så at sige den demokratiske debat, eller om det er kunstig intelligens, der kan ting nu, som jeg tror de færreste havde forestillet sig for bare få måneder siden. Det er jo det, vi står i. Så der er ingen tvivl om, at vi gerne ser, at det her kommer til at gå hurtigere, men jeg fornemmer også på spørgeren, at spørgeren jo godt ved, at der, hvor vi virkelig skal have fat, er i EU-systemet, for det her er jo altså netop techgiganter, som, hvis vi skal være helt ærlige, lever af grænseoverskridende aktiviteter, hvor de jo med ny teknologi har været i stand til at finde veje, som har gjort, at det var svært for os at få sat faste rammer omkring dem. Det er jo den udfordring, vi står med, og det er også det, der er kernen, når vi diskuterer det i EU.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Statsministeren nævner i sin tale, at hun ønsker og har opbakning til, at vi laver en regulering på det her område. Derfor vil jeg gerne høre ministeren, hvad han konkret har tænkt sig at gøre i forhold til reguleringen. Altså, hvornår har regeringen tænkt sig at komme med en regulering på det her område, og hvad er det for en form for regulering, som regeringen har tænkt sig at komme med?

Erhvervsministeren.

Altså, der er faktisk flere ting, man kan gøre. Vi kan gøre lidt nationalt, og noget af det, som jeg tror vi kommer til at kigge på, er jo særlig i forhold til beskyttelsen af vores børn. Og det handler om techgiganternes måder at skabe en afhængighedskultur i forhold til spil, fora og andet. Hvis man har fulgt lidt med i, hvad der har været på TV 2 de seneste uger, kan man jo se, hvad det er, der ligger bag den adfærd, som techgiganterne ønsker at fremme og skabe en afhængighed på baggrund af, og det er noget af det, vi kommer til at kigge på.

Jeg tror jo, at noget af det, som bare helt konkret og i høj grad er med til at skabe en afhængighedskultur fra vores børns side, er de her lootbokse, som er noget, der fastholder børn omkring spil, og det er også noget af det, som vi kommer til at kigge på. Men ellers er det jo grundlæggende spørgsmålet om techgiganternes datahøst, som er det helt centrale, og som også er noget af det, vi kommer til at kigge på. Så det er nationalt, vi kan gøre noget, men ellers bliver det i høj grad EU-sporet, som nu skal bores ud.

Her til erhvervsministeren er der også kun ét spørgsmål, og senere kan vi tage flere spørgsmål. Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Nu nævner erhvervsministeren jo her selv AI, og det er jo noget, vi debatterer lidt i det nye digitaliseringsudvalg, og der spurgte jeg tidligere digitaliseringsministeren, om hun mente, at det var en god idé at lave en national risikovurdering af AI. Altså, der er jo et bredt spektrum af risici, som opstår. Det er jo helt fra vores diskussioner om, hvordan det kan bruges i undervisningssektoren, og så til sådan nogle nærmest sci-fi-scenarier omkring, hvad kan man sige, våben, der begynder at styre sig selv, og den slags ting og så alt derimellem, og på det tidspunkt mente ministeren ikke, at der var behov for en national risikovurdering af det her, og det undrer mig lidt. For vi laver jo på mange andre områder risikovurderinger. Altså, når vi snakker om kritisk infrastruktur, og når vi snakker om vores egen forsvarspolitik og sikkerhedspolitik, så sidder vi jo ikke og venter på, at EU laver det, men så laver vi vores egne vurderinger.

Så mit spørgsmål er, om regeringen er parat til at lave sådan en risikovurdering i Danmark.

Erhvervsministeren.

Nu ved jeg ikke – det er bare for at være helt ærlig – hvad det er for spørgsmål, spørgeren har stillet min kollega digitaliseringsministeren. Så jeg tror, det vil være fair at sige, at det er en dialog, som spørgeren må holde til digitaliseringsministeren. Men det er jo klart, at det, jeg tror man skal være opmærksom på ud fra sådan et sikkerhedsperspektiv, er tempoet i den kunstige intelligens. Genereringen af data kombineret med eksempelvis hele kvanteområdet gør jo bare, at vi ser ind i en strukturel forandring af anvendelsen af data i et samfund som vores, som vi er nødt til at diskutere løbende, og det er jo også det, der er kernen i den her debat.

Men hvad der sådan helt eksplicit har været diskuteret, tror jeg det er bedst at spørgeren holder til min kollega digitaliseringsministeren.

Så er det fru Mona Juul.

Tak for det, og tak til erhvervsministeren. Det kan godt ske, at vi kommer lidt langt væk fra forespørgslen, men det synes jeg ligesom også der har været lidt flere takter på. Jeg kunne godt blive lidt nervøs og lidt bekymret for, at vi på det her område kommer til at lave noget lovgivning, som ikke er baseret på viden, men at vi kommer til at basere det på chok, rædsel og skræk, fordi vi ser nogle ting, som vi måske ovenikøbet burde vide, fordi vi alle sammen har siddet i en lufthavn og har ventet på noget wi-fi og givet alle vores data væk, fordi der gik 5 minutter for lang tid. Og det er jo også det, vi har lært børnene, og derfor tror jeg, at vi skal gøre rigtig meget ved det her, men at vi også er nødt til at basere det på viden.

Derfor vil jeg også høre ministeren, om ministeren ikke kunne forestille sig at være en lille smule enig i det, så vi rent faktisk får sikret, at den lovgivning, vi laver, netop ikke bare er baseret på mavefornemmelser. For så ender vi bare ligesom dengang, vi alle sammen troede, at »Counter-Strike« og spil med lidt vold i ville gøre alle børnene til voldtægtsforbrydere og bankrøvere og det hele, og det skete ikke, vel? Tak.

Erhvervsministeren.

Nej, heldigvis ikke, men spørgsmålet er jo et ganske godt udtryk for, at det her er en balance. Der er selvfølgelig en teknologisk udvikling, og ser man på værdien af den tilvækst, som den teknologiske udvikling har skabt, ikke mindst for et lille land med en meget åben og gennemdigitaliseret økonomi som den danske, så er det klart, at der er massive fremskridt. Men man skal huske på, at det også har en bagside, og at vi ikke mindst som lovgivere har et klart ansvar for at diskutere det og være opmærksomme på konsekvenserne af det og så sørge for, at det samfund, vi gerne vil have, selvfølgelig også er reflekteret, i forhold til hvordan techgiganterne påvirker vores samfund og den offentlige debat. Og det er det, som vi kommer til at diskutere, og det, som vi altså helt åbenlyst skal bruge mere tid på i fremtiden, når man ser på de spring, som kommer nu. Altså, for år tilbage kunne de spring, vi nu ser inden for måneder, tage år. Det gør de ikke nu, og det kommer bare til at gå hurtigere, og derfor er der behov for, at vi kommer til at diskutere det her meget mere direkte.

Så er det hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det, og tak til ministeren. Lidt ansporet af fru Mona Juuls spørgsmål – jeg kan også godt lide, at vi baserer ting på viden og ikke bare på en mavefornemmelse, for det er ofte en god idé – vil jeg høre ministeren, om ministeren kunne reflektere lidt over nogle af de positive ting, der jo også er ved sociale medier. Nu har vi fokus på de negative ting, og de er der; der er uden tvivl noget, vi skal tage alvorligt her. Men er der noget, de gør godt for i den offentlige debat?

Erhvervsministeren.

Jamen der er da ingen tvivl om, at det har åbnet debatter og ikke mindst debatfora, og at det jo også har givet vores arbejde nye perspektiver. For 25 år siden var det måske bare tilhørerne, der sad her på tilhørerrækkerne, som lyttede til den her debat. Så kom der tv på, så kom der radio på. Nu kan man komme i kontakt med spørgeren ved at skrive til ham i hans messenger. Men selvfølgelig er der da også ud fra sådan en demokratisk perspektiv en nærhed, som er kommet til, og som ikke har været der før. Den har sine positive sider, men som nogle af os jo også kan tale med om, når man ser på, hvad der bliver skrevet til os, så har den sandelig også sine negative sider. Det er én side af det.

En anden er de bredere debatter, som vi er nødt til at have, når det handler om, hvor omsiggribende det her er, og hvor stor magt de her får. For hvad er det, et demokratisk samfund er karakteriseret ved? Det er åbenhed, og det er jo den, de også bruger til at udrulle nye platforme og få omsiggribende indflydelse på den demokratiske debat. Så det er vi nødt til at diskutere og nødt til at kontrollere bedre i fremtiden.

Der er ikke flere bemærkninger. Vi siger tak til erhvervsministeren. Så går vi over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første på talerstolen er ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Det er vigtigt at sikre, at techgiganter såsom eksempelvis Facebook ikke kan udøve vilkårlig censur eller for den sags skyld påvirke den offentlige debat på en måde, der favoriserer bestemte politiske synspunkter. Der er behov for klare rammer og regler, der beskytter ytringsfriheden og sikrer en åben og fri debat på sociale medier såsom Facebook. Det handler om at sikre, at borgere og politikere kan udtrykke deres meninger og deltage i den offentlige debat og samtale uden vilkårlig censur eller indskrænkninger.

Jeg har forsøgt at kontakte Facebook angående de begrænsninger, der har været af eksempelvis min politiske profil, og til trods for det har Facebook svaret tilbage, at der slet ikke er nogen begrænsninger af min profil – det, til trods for at der er en stor rød bjælke på min profil med besked om, at jeg er begrænset, hvad jeg da også tydeligt har mærket i rækkevidden af mine opslag.

Hr. Morten Messerschmidt er i øjeblikket udsat for det samme, fordi han har delt en video om en politisk ytringsfrihedsaktivist, som Facebook end ikke ønsker nævnt på deres platforme – det er altså to folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti og en hel del følgere, der har delt hr. Morten Messerschmidts video, som ikke længere kan kommunikere om vores politik og synspunkter på Facebooks platforme.

Facebook er et privat firma, men det er også et firma, der nyder helt særlige rettigheder i lovgivningen, i forhold til at vi helt generelt lovgiver om virksomheders virke eller ærlighed i deres markedsføring og generelt om virksomheder hver eneste dag.

Fyns DK har tidligere skrevet om Facebooks klassificering af mit blotte navn som hadtale og den generelle forfølgelse af borgerlige stemmer på sociale medier. Fyns DK forsøgte i lang tid at få en kommentar fra Facebook – det var næsten umuligt. Og da Facebook til sidst valgte at kommentere, valgte de simpelt hen at opfinde en løgn til lejligheden, der skal dække over deres forfølgelse af borgerlige stemmer og konservative stemmer på det sociale medie, fuldstændig ligesom de opdigtede en løgn til lejligheden, da den kendte ytringsfrihedsforkæmper fra England, hvis navn man ikke må nævne, blev bandlyst for at opfordre til halshugninger, selv om det er bevist, at denne opfordring aldrig nogen sinde har fundet sted.

Da Facebook efter gentagne forsøg fra journalister endelig udtaler sig angående min begrænsning, hedder det sig pludselig, at det pågældende opslag ikke er blevet fjernet for alene at indeholde et navn, men altså for at indeholde skældsord, som de under deres retningslinjer for hadtale ikke tillader. Problemet er bare, at billeddokumentationen viser, at kommentaren ikke indeholder noget som helst andet end mit navn. Der er altså ikke nogen skældsord, medmindre mit navn i sig selv er et skældsord.

Facebook udtaler i forlængelse heraf:

Der er ganske enkelt få eksempler, hvor et navn alene er årsag til, at et opslag eller en kommentar bliver fjernet. Det gælder f.eks., hvis man skriver navnet på en person, der er klassificeret som terrorist.

Ja, her har vi det altså fra hestens egen mund – Mikkel Bjørn, terroristen. Undskyld, men det er jo fuldstændig vanvittigt. Facebook er nødt til at stå til ansvar for deres forfølgelse og lyssky retningslinjer. De skal tvinges til at garantere ytringsfriheden. Algoritmerne skal frem i lyset, og ankemulighederne skal etableres.

De sociale medier vil gerne nyde rettighederne af at være en platform, hvor alle kan komme til orde, og alligevel påtager de sig et redaktionelt ansvar eller fjerner indhold eller i mange tilfælde personer, der truer deres egen politiske dagsorden.

Men den åbenlyse bandlysning eller trussel derom er ikke det værste, Facebook kan præstere. Endnu værre er det, når visse synspunkter eller personer direkte nedprioriteres eller decideret bandlyses i det skjulte. Facebook kan således påvirke vores virksomhedsopfattelse eller samfundsforståelse, helt uden at nogen ved, at det foregår. Det kan ikke fortsætte. Facebook underløber både ytringsfriheden og demokratiet på den her måde, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Tak for ordet.

Vi siger tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, så jeg er nødt til at bede ordføreren om at blive på talerstolen. Det er fra fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil virkelig medgive, at det her med at komme i kontakt med Facebook nærmest er umuligt. Det er jo i hvert fald et punkt, hvor man kunne opfordre en privat virksomhed til at prøve at være en lillebitte smule mere aktiv over for sine kunder. Jeg har aldrig selv prøvet at blive ekskluderet. Jeg har prøvet at blive hacket – og i øvrigt fået taget lidt penge fra min konto, men fred være med det, det fandt vi ud af – men jeg har ikke prøvet det andet.

Har ordføreren været i tvivl om, at hadfiguren, som Facebook kalder det, er en hadfigur, og at det ifølge Facebooks egne regler er forbudt, at han bliver nævnt, bliver bragt, bliver delt osv.? Har ordføreren på noget tidspunkt været i tvivl om det?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg synes, at det er absurd, hvis man på sociale medier, som virker som vores platform for offentlig politisk debat helt generelt, kan blive udelukket, hvilket mange hundredvis af borgere oplever alene for at nævne et navn på en person – altså ikke nødvendigvis for at skrive, at man bakker op om personens synspunkter, eller at man er enig med personen, eller at man opfordrer til at gøre det samme som personen, men alene for at nævne personens navn, hvilket jo kan indgå i en generel politisk debat. Det må jeg sige at jeg helt generelt synes er et politisk problem.

Spørgeren.

Var ordføreren i tvivl om, at reglerne er sådan på Facebook lige præcis i forbindelse med den her hadfigur? Og kender ordføreren historikken for, at den person er blevet en hadfigur? For som jeg forstår det, er det jo på baggrund af utallige opfordringer til at stoppe lige præcis det, personen har gjort.

Ordføreren.

Nej, det er efterhånden blevet åbenlyst for mig, at Facebook ikke ønsker, at man bare nævner navnet på den her person. Men jeg synes, at det er et problem, hvis Facebook går ud og decideret lyver om, hvad årsagerne er til, at de begrænser folk – at de eksempelvis går ud og siger, at den her person har opfordret til halshugninger, eller eksempelvis går ud og siger, at jeg har opfordret til hadefulde ytringer, hvilket jeg ikke har, eller at en radiovært har gjort andet end at skrive mit navn, og at det er det, der er årsagen til, at han er blevet bandlyst, når det kan dokumenteres med billeder, at det ikke er tilfældet. Altså, det er, fordi Facebook decideret går ud og lyver, og det synes jeg er et problem.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Jeg takker. De store mediegiganter har fået en enorm indflydelse på vores demokrati og på vores ytringsfrihed. De sociale medier har givet os alle adgang til den offentlige debat og skabt en platform, hvor borgere kan komme i kontakt med hinanden og med os politikere. Alene Facebook har over halvanden milliard brugere hver dag, og fire ud af fem danskere har en profil. En stadig større andel af befolkningen får næsten udelukkende deres oplysning via de sociale medier, og det betyder, at flere mennesker kan engagere sig, komme til orde og bidrage til den offentlige samtale, der også foregår på platformene. Det er positivt. De sociale mediers algoritmer tilgodeser følelser og konflikt, og dermed risikerer vi, at følelser trumfer viden. Det er også vigtigt, at de store sociale platforme har frihed og pligt til at værne om den demokratiske debat. Det skal de bl.a. gøre ved at skabe et sikkert og trygt onlinemiljø.

Vi som lovgivere skal finde balancen mellem, hvornår vi pålægger platformene at moderere indhold, og hvornår platformene selv har friheden til det. Det er en interessant debat, og det er noget, som vi under den tidligere regering også drøftede indgående, for i langt de fleste tilfælde er der tale om private virksomheder, der driver og udbyder de sociale platforme. Det grundlæggende princip er, at en privat virksomhed selv sætter rammerne for, hvordan dens tjeneste anvendes inden for gældende ret, og det er et princip, vi skal værne om. Men vi skal samtidig tage meget større demokratisk kontrol over de sociale medier og den indflydelse, de har på hele vores samfundsudvikling. Det er en vanskelig balance. En onlineplatform skal selvfølgelig overholde gældende ret, og platformene skal f.eks. angive deres retningslinjer på en måde, der tager hensyn til brugernes grundlæggende rettigheder, og det gælder bl.a. brugernes ytringsfrihed.

Nogle platforme har fået et omfang og en anvendelsesgrad, der medfører, at de spiller en særlig rolle i den demokratiske offentlige debat. Det er derfor ganske rimeligt at forvente, at platformene ikke censurerer unødigt eller indfører retningslinjer, som f.eks. fremmer en særlig politisk overbevisning. Det er et demokratisk problem, hvis brugerne uberettiget og uigennemsigtigt censureres, f.eks. på baggrund af deres politiske holdninger. Socialdemokratiet i Folketinget og Europa-Parlamentet arbejder hårdt for, at der indføres regler om ansvar og pligter for bl.a. sociale platforme. Det samme gør denne regering omkring indførelse af DSA-forordningen, der stiller krav til, at platforme skal begrunde nedtagning af indhold. Dertil etableres der også et tilsyn med mulighed for klækkelige bøder, hvis platformene ikke følger de pligter, der pålægges gennem DSA-forordningen.

Vi skal tage et opgør med techgiganterne forretningsmodel, f.eks. indhentelse af data eller manipulerende fastholdelse i situationerne. Vi skal se på algoritmerne og deres evne til at fastholde børn i længere tid, og vi skal overveje forbud mod f.eks. lootbokse, der er med til at starte spilafhængighed. Vi skal sikre rammerne for en åben og fri demokratisk debat med respekt, hvor der effektivt kan sættes ind i kampen imod ulovligt indhold. Det rette forum for denne diskussion er derfor ikke, som ordførerne foreslår, et ministertopmøde, men derimod de forskellige udvalg og fora, der er nedsat i forbindelse med DSA-forordningen i EU. Danmark er et lille land, der ikke alene kan ændre spillereglerne for techgiganterne, der agerer på globalt niveau, og derfor vil løsningerne i vidt omfang også skulle ske på EU-niveau. Det har jeg stor tillid til at regeringen varetager bedst muligt.

Så vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Sociale platforme er blevet et stadig større omdrejningspunkt for deltagelsen i den offentlige debat. Det kan derfor være et problem for debatten, hvis rammerne for den dikteres af sociale platforme. Folketinget mener, at de sociale platforme skal tage ansvar for at sikre rammerne for en åben og fri debat med gensidig respekt og samtidig sætte effektivt ind over for ulovligt indhold. Folketinget understreger, at de sociale platforme oftest er private virksomheder, der kan fastsætte egne vilkår og betingelser for anvendelse af deres tjenester, og at der ikke ønskes tilstande, hvor det er myndigheder, der har ansvaret for at moderere indhold. Folketinget støtter, at forordningen for digitale tjenester (DSA-forordningen) er et vigtigt skridt i at sikre, at disse formål kan forfølges. Folketinget understreger, at regeringen skal arbejde aktivt for, at DSA-forordningen får bedst mulig effekt både nationalt og europæisk og rejse problemstillingen i relevante fora.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 19).

Tak for det, og teksten vil indgå i den videre forhandling.

Så går vi videre til en række spørgere. Den første er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg synes, det er et problem, når ordføreren og også vedtagelsesteksten, som ordføreren bakker op om, siger, at Facebook er en privat virksomhed, som selv må tilrettelægge sine retningslinjer. Altså, Facebook og andre sociale medier er nødt til at stå til ansvar for deres forfølgelse og lyssky retningslinjer helt generelt. De er nødt til at tvinges til at garantere ytringsfrihed, og de er nødt til at få deres algoritmer frem i lyset. De er nødt til at få etableret ankemulighederne for helt almindelige borgere.

Gennemsigtighed er nøgleordet her, og det er tilsyneladende en by i Rusland, når det kommer til Facebook. Det er et grundlæggende demokratisk og samfundsmæssigt problem, når legitime politiske synspunkter udelukkes fra den politiske debat, ovenikøbet på baggrund af løgnagtige argumenter. Og det vil jeg godt bede ordføreren kommentere på.

Ordføreren.

Jeg tror præcis, at jeg herfra udtrykte før, at det skal være på en måde, så man ikke tager politisk stilling i den måde, man modererer på.

Spørgeren.

Det er jeg glad for. Derfor undrer det mig, at ordføreren og den her vedtagelsestekst argumenterer med udgangspunkt i, at Facebook er et privat firma, og derfor må de selv bestemme, hvad de har for retningslinjer. Altså, Facebook er nutidens telefonnet, og det nytter jo ikke noget, at virksomhedsmastodonter de facto har et monopol på vores demokratiske samtaleplatform. De vælger måske ovenikøbet at udelukke borgerlige holdninger fra at deltage i samfundsdebatten. Er ordføreren enig i, at det er et kæmpe problem?

Ordføreren.

Jeg ser med den største bekymring på den virkelighed, der er derude, hvor vores børn og unge fastholdes i sociale mediers netværk igennem længere tid, og den påvirkning, der er fra det, og den massive påvirkning og måske endda undergravende virksomhed, det er for en hel generation. Det er helt essentielt, at vi tager demokratisk kontrol over, hvad det er, der foregår på de sociale platforme, og hvad det er, vi vil regulere med. Og vi arbejder jo aktivt på, at det foregår i EU-regi, bl.a. med DSA-forordningen.

Så er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jeg synes i den grad, at regeringen og også de, der støtter den der vedtagelsestekst, prøver at bagatellisere og tale udenom. Det, vi taler om, er, at nogle helt specifikke synspunkter bliver bortcensureret på det medie, der i dag faciliterer langt, langt hovedparten af den politiske debat. Og hvis man er i tvivl om, at det handler om ytringsfrihed, så kan man bare se på, hvor mange penge hr. Malte Larsens eget parti kaster i annoncering på Facebook. Så er man ikke i tvivl længere. Facebook er hovedorganet til den politiske debat – nationalt som internationalt. Derfor er det da åbenlyst et problem, at bestemte synspunkter og bestemte politikere og organisationer som Trykkefrihedsselskabet osv. helt kontinuerligt forfølges og censureres. Det er det, vi beder regeringen om at tage op på et topmøde. Måske lige på nær Ukrainekrigen kan jeg ikke forestille mig noget vigtigere at tage op på et topmøde, end at den europæiske ytringsfrihed på den her måde er ved at blive overlagt til et økonomisk anliggende styret af nogle politisk korrekte virksomheder i USA eller et eller andet skattely.

Ordføreren.

Som jeg nævnte før, er det utrolig vigtigt for os, at vi tager demokratisk kontrol over de her sociale mediers muligheder og sætter nogle retningslinjer for dem, som er til at administrere, og som sikrer, at det er os som Folketing og som Europa-Parlament, der definerer, hvad den kulturelle retning er for vores verden, og at det ikke bliver private virksomheder andre steder i verden.

Spørgeren.

Men det er jo bare ikke rigtig det, der står i den der vedtagelsestekst. Der står, at man sådan set overlader det til den proces, der allerede er i gang i EU med den forordning, som man så er ved at udarbejde. Det, vi beder om, er, at man er helt konsekvent, når man forholder sig til det, som ville vække et ramaskrig, hvis det foregik ved en lokalavis, nemlig at man udelukker bestemte politikeres bestemte synspunkter, og at det bliver set på med den samme alvor, når det handler om det, som er hovedkanalen til debat i dag, nemlig Facebook. Der må jeg bare sige, at den vedtagelsestekst, som hr. Malte Larsen, Danmarksdemokraterne og andre har fået flækket sammen, godt nok er en pinlig omgang.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det kaldte på bemærkninger, men i og med at Danmark er en del af en større organisation her, og at den store organisation har de rigtige muskler til at håndtere det, så er det selvfølgelig den vej, vi forsøger at påvirke det og søge indflydelse på, at de sociale medier har nogle retningslinjer at eksistere inden for, som vi også synes er den korrekte udvikling.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det lyder jo rigtig godt: Man vælger nogle rigtig flotte ord, det bliver lidt svulstigt, og man snakker fuldstændig i ring. Jeg vil godt gribe fat i noget, som ordføreren sagde. Han sagde, at private virksomheder ikke skal censurere unødigt. Så vil jeg bare lige have defineret, hvad den nødvendige censur, som Socialdemokraterne mener man skal have lov til at udøve, så er. For jeg tror faktisk, der er rimelig klar lovgivning, også i grundloven, i forhold til censur, men jeg kan forstå, at ordføreren mener, at private virksomheder skal have lov til at udøve en vis grad af censur. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Der er ikke noget, der står over grundloven. Sådan må det må selvfølgelig være. Vi ønsker den største grad af ytringsfrihed, men jo selvfølgelig på en måde, så man ikke har algoritmer, der bidrager til, at vi alle sammen bliver misinformeret i det her land, og at det, som f.eks. mine børn sidder derhjemme og tror er eksakt viden, i virkeligheden bare er holdninger i en eller anden forgrening af en diskussion. Der tror jeg, at vi er nødt til at sikre os, at den kulturelle udvikling, vi ønsker for vores land, foregår på et vidensbaseret grundlag, og at det ikke er gentagelser i et ekkokammer, der kommer til at fylde.

Spørgeren.

Altså, nu er jeg jo højrefløjspolitiker, og jeg bliver nødt til lige at irettesætte. Det der med at være vidensbaseret er ikke nødvendigvis det, jeg bliver skudt i skoene, altså at det er det, som bliver sagt til mig inde på de sociale medier fra venstreorienterede og socialdemokrater. Det er bare sådan, at vi ikke lige blander æbler og pærer. Vi snakker ikke om algoritmer her; vi snakker om censur, der foregår på Facebook. Mener Socialdemokraterne, at det er o.k., at Facebook censurerer danske politikere?

Ordføreren.

Der er faktisk retningslinjer for det. Det er noget af det, DSA tager fat i, altså at de sociale medier netop skal reagere, hvis der ligger ulovligt indhold. Altså, hvis den lovgivning, vi har, ikke overholdes på de sociale medier, skal de med det samme enten forholde sig til det eller tage det ned inden for ganske kort tid, for ellers risikerer de store bøder.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, der er velkommen på talerstolen, er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Kom nærmere. Velkommen.

Tak for ordet. Vores hverdag udspiller sig i stigende grad og mere og mere på sociale medier. En stor del af vores demokratiske samtale foregår på sociale medier, og vi bliver hver dag eksponeret for en lang række opslag, og det er ikke altid til at gennemskue, hvordan de bliver reguleret. Jeg er lige endt i en underlig cyklus, hvor jeg hele tiden bliver mødt af opslag, der handler om en film, der hedder »The Goonies«, som jeg aldrig nogen sinde har set i mit liv, men som jeg hver dag ser nye opslag om. Jeg sidder og tænker, hvordan jeg er endt der.

For nylig stod jeg her på den her talerstol og talte om AI, artificial intelligence. Og hvis man spørger en chatrobot, om Mads Fuglede nogen sinde har været straffet, så svarer den: Ja, det har Mads Fuglede, han har været straffet for landsforræderi. Den samme chatrobot kunne også svare, at Mads Fuglede var en tidligere konservativ kulturminister. Jeg ved ikke, hvad der pikerede mig mest: at jeg har været straffet for landsforræderi, eller at jeg har været konservativ. Men det var i hvert fald ikke sandt noget af det.

Med de sociale medier, deres udbredelse og deres markedsposition er de blevet meget magtfulde samfundsaktører, og de fylder mere og mere. Og de skal selvfølgelig tage et ansvar for, at det, der foregår der, også er sandfærdigt. Det er derfor nødvendigt, at vi får kigget nærmere på rammerne for den statslige regulering af det her. Jeg tror, at vi alle er enige om, at sociale medier hverken skal misbruges til at sprede terrorpropaganda, til udnyttelse af børn eller misinformation eller til at påvirke en demokratisk valghandling i nævneværdig grad med falske oplysninger eller hadtale. Og vi skal være opmærksomme på decideret desinformation og robotgenereret indhold, da det angriber vores demokratiske processer ved at vildlede borgerne. Der skal være plads til alle slags holdninger, men når der er tale om bevidste forsøg på at vildlede og desinformere, skal platformene selvfølgelig reagere, og her har de et ansvar.

Sociale medier må også gerne sætte rammerne for, hvilket indhold der er tilladt på deres platform, ligesom andre virksomheder må have nogle krav til deres kunder. Men det er en svær balance. Alt det, hr. Mikkel Bjørn har nævnt fra talerstolen i dag, har ikke givet mig anledning til at tænke, at der var nogen som helst retfærdighed eller balance i den måde, man har censureret hr. Mikkel Bjørn eller hr. Morten Messerschmidt på. For vi må ikke udelukke folk på baggrund af deres politiske holdninger. Det er et problem, hvis bestemte opslag fjernes alene på grund af holdningens karakter. Det dræber den demokratiske debat. Der skal være plads til alle holdninger, også dem, der ikke lige er flest af.

For Venstre er det afgørende og vigtigt, at vi finder den rette balance mellem fjernelse af ulovligt indhold og forhindring af en utilsigtet indskrænkning af ytringsfriheden. Det er derfor, at der er behov for nogle klare regler på det her område. Og det er ikke noget, vi skal haste ind i. Jeg synes, at jeg hører mange her i dag sige, at vi skal gøre noget her og nu. Jeg tror, at vi skal gøre det her grundigt og rigtigt.

Jeg tror, at den rigtige måde at gøre det på er gennem Digital Services Act, forordningen om digitale tjenester, der fastsætter en række krav til onlineplatformes forpligtigelser og deres ansvar. Forordningen styrker bl.a. reglerne for nedtagning af ulovligt indhold, transparens omkring eksempelvis algoritmer og beskyttelse af mindreårige på sociale platforme. Samtidig styrker forordningen brugernes rettigheder, hvis deres indhold er blevet fjernet fra onlineplatforme. Det er sådan set blot for at sige, at det ikke er sådan, at der ingenting sker. Tværtimod er der stor opmærksomhed omkring reguleringen af vores sociale medier, og lige nu har jeg opfattelsen af, at meget af det er løbet løbsk.

Jeg oplever også, at de relevante ministre er stærkt optaget af de spørgsmål, som debatten rummer. Det synes jeg er positivt, selv om jeg synes, det er en meget, meget svær debat. Det er helt afgørende, at vi beskytter borgerne, også på nettet, at vi finder balancen i den her debat, og at vi passer godt på det demokratiske rum, der desværre i alt for stor grad er flyttet ind på vores sociale medier. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række spørgsmål, og det første er fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for en, synes jeg, reflekteret tale og en anerkendelse af, at der er et problem, især på Facebook. Jeg synes jo så, at det er besynderligt, at man kan lave en vedtagelsestekst, hvor ordet ytringsfrihed slet ikke indgår. For det er jo det, der er omdrejningspunktet her, altså at det er kendt, at der foregår censur af holdninger, og at det jo ikke er algoritmerne osv.

Den måde, det foregår på, er, som jeg forstår det, at der sidder nogle derude, som er uenige i de synspunkter, som Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet eller andre på højrefløjen måtte have, og som rapporterer det ind, og det bliver så ledt over i sådan en hadtalekategori, selv om det er sådan fuldstændig almindelige synspunkter, og så bliver man bandlyst i flere måneder. Det er jo det, der er problemet. Nu hørte jeg så hr. Malte Larsen sige tidligere, at det ikke var det rigtige tema på et topmøde, og nu kan jeg jo se, at man på det seneste topmøde diskuterede Ukrainekrigen, og at man så diskuterede konkurrenceevne, det indre marked og energi.

Er hr. Mads Fuglede ikke enig i, at den demokratiske samtale er mindst lige så vigtig som det, at vi har et indre marked, og det, at vi har levering af energi?

Ordføreren.

Jo, det er jeg faktisk, hr. Morten Messerschmidt. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vores demokratiske samtale kan folde sig ordentligt ud, og det gør mig meget, meget nervøs, at mange oplever, at deres holdninger bliver stemplet som hadtale eller andet, blot fordi man ikke er enig i en politisk korrekt dagsorden, der fungerer derude. Også selv om jeg ikke altid er enig i de ytringer, kan jeg jo ikke kende til dem, hvis der sidder nogle bag et slør, jeg ikke kan gennemskue, og fjerner dem fra den offentlige samtale. Det synes jeg er meget bekymrende.

Spørgeren.

Jamen så kender jeg Venstre igen, altså at man netop hellere vil høre de dumme synspunkter ude i lyset end lade den samle sig gedulgt rundtomkring, og at man i øvrigt gerne vil have, at alle synspunkter har mulighed for at komme til orde, medmindre det er en decideret opfordring til vold og ulovligheder osv.

Men når nu hr. Mads Fuglede så er enig i, at ytringsfriheden har den samme vigtighed som de temaer, man så på det seneste topmøde rent faktisk havde på dagsordenen, hvordan kan det så være, at hans regering ikke også vil sætte det her på en topmødedagsorden?

Ordføreren.

Altså, det er min opfattelse, at det her blev diskuteret i de rette fora og med den rette tyngde. Så vi skal også passe på, at vi her ikke løber en åben dør ind. Jeg fornemmer – ellers fejllæser jeg fuldstændig debatten her i salen i dag – at der er stor enighed om, at det er en svær balance, men at man selvfølgelig skal kunne udtrykke sig frit, og at man samtidig ikke skal kunne misinformere på grov vis eller bruge sociale platforme til hadtale.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det, og tak til ordføreren for en, synes jeg egentlig også, fin tale. Men jeg bliver så yderligere bekymret, når ordføreren svarer på spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt. For det her er ikke en åben dør, der skal løbes ind. For det handler om helt almindelige borgerlige mennesker, der hver dag oplever, at ikke opfordringer til vold, men helt legitime demokratiske synspunkter, legitime borgerlige analyser angående eksempelvis indvandringens konsekvenser eller andet – jeg har selv oplevet det på egen krop – bliver begrænset af Facebook, ikke fordi der er nogle algoritmer, men fordi der sidder nogle mennesker derude, som ikke er enige i vores synspunkter, og som ønsker at begrænse os i vores synspunkter, og som gør det.

Hvorfor er regeringen ikke mere opmærksom på det? Altså, man vedtager her på baggrund af en forespørgselsdebat omkring ytringsfrihed på sociale medier en vedtagelsestekst, der ikke indeholder »ytringsfrihed«. Det virker da dybt, dybt bizart.

Ordføreren.

Jamen min åbne dør handlede om, at jeg opfatter, at der er en enighed i salen i dag om, at man skal have lov til at ytre sig frit, og at det, at der ikke står det, som hr. Mikkel Bjørn efterspørger, i teksten, ikke betyder, at regeringen pludselig er imod ytringsfrihed. Jeg tror, at regeringen er fuldstændig enig i, at alle skal have lov til at ytre deres politiske holdninger frit på sociale medier.

Så er det spørgeren igen.

Men hvis det er så vigtigt, hvorfor i alverden har man så ikke skrevet det ind i den vedtagelsestekst, som man vedtager på baggrund af en forespørgselsdebat rejst af hr. Morten Messerschmidt og mig, der handler om ytringsfrihed? Altså, det er da det mest oplagte. Det svarer jo til, at vi laver en forespørgselsdebat om krigen i Ukraine og man så ikke laver en vedtagelsestekst, som handler om fred, som handler om Ukraine, eller som handler om krig. Altså, jeg er igen nødt til at sige, at det virker dybt, dybt bizart.

Ordføreren.

Jamen der er jo værdier, som ligger implicit i forhold til en ordentlig demokratisk samtale. En af de værdier, der er implicit i enhver fornuftig demokratisk samtale, er, at man anerkender andres ret til at ytre sig frit, og man mener det også, selv om man måske ikke altid siger det. Men jeg vil gerne understrege – og det tror jeg jeg kan sige på vegne af hele regeringen – at regeringen bakker varmt op om, at alle kan ytre sig frit på sociale medier inden for de retningslinjer, der selvfølgelig skal være for at ytre sig frit.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak for en god tale. Det kan godt være, jeg ikke er politisk korrekt, men for nogle år siden fik jeg 7 dage i facebookfængsel, og det fik jeg, fordi der havde været en voldtægtssag i min hjemby, hvor politiet havde været politisk korrekt først og så efterfølgende de ud og sagde, at det var en sort mand. Det kom jeg så til at formulere på den måde, at det havde været meget nemmere at sige det, og at man skulle glemme den politiske korrekthed – det var et politisk statement fra mig: Hvis man nu bare havde meldt ud fra starten, at manden var neger, havde vi i en forholdsvis hvid by som Aalborg nok vidst, hvem vi skulle kigge efter. 7 dage fik jeg, for jeg måtte ikke sige »neger« – det var ikke politisk korrekt. Det er bare, fordi jeg er så gammel, og det måtte man gerne, da jeg var ung. Sådan er det nogle gange med ordene. 7 dage – det er fint. Det er en privat virksomhed, der siger, at du ikke må sige neger på min platform – 7 dage, det er super.

Men det er ikke det, der er problemstillingen her. Det, hr. Mikkel Bjørn fortæller, er, at han har lavet et opslag, og det kan være hadsk, det kan være racistisk, det kan bryde alle Facebooks regler, og så håndterer de det. Men de begrænser ham igen efterfølgende. De censurerer politiske holdninger ud fra et enkelt forkert opslag. Mener Venstre, at det er i orden, at vi har en virksomhed, der tjener penge i Danmark, og som censurerer politiske holdninger?

Ordføreren.

Nej, og derfor var det et specifikt punkt i min tale at sige netop det om hr. Mikkel Bjørns oplevelser og også om hr. Morten Messerschmidts oplevelse med at blive sanktioneret af Facebook, nemlig at det finder jeg fuldstændig utilstedeligt.

Spørgeren.

Men så forstår jeg ikke demokratiet. Jeg blev valgt til Folketinget, fordi jeg tænkte, at vi skulle lovgive i Danmark. En virksomhed, der udøver deres virksomhed i Danmark, skal Folketinget vel lovgive for. Så hvorfor er Venstre ikke gået ud efterfølgende og har sagt, at selvfølgelig skal Facebook ikke censurere en hr. Mikkel Bjørn? Selvfølgelig må de tage ting ned, som de har et reglement for, men hvis hr. Mikkel Bjørns påstand er rigtig, bliver manden censureret efterfølgende af en virksomhed, og så står Venstre og siger i det danske Folketing, at vi ikke skal lovgive, og at det skal vi have DSA til at gøre, muligvis og engang, og så kan vi efterfølgende gøre det. Hvorfor skal Folketinget ikke lovgive om censur mod en politiker i Danmark?

Ordføreren.

Fordi det danske Folketing er med i et samarbejde på et overstatsligt niveau, hvor vi synes, det er et fornuftigere sted at løfte det, for så er vi flere om at løfte opgaven. Det tror jeg er helt normalt med sådan nogle virksomheder, der bryder mange nationale barrierer, og som ikke bare kan lokaliseres til at være ét sted, og så er det det mest fornuftige sted at håndtere en virksomhed, som er transnational.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

Allerførst vil jeg gerne takke for, at vi har den her debat, der er utrolig spændende og ekstremt relevant, uanset hvor man måtte stå henne. For 5 år siden skrev jeg en bog om nogle af de her ting; den solgte ikke så godt. Det er en anden tid nu, det er en anden debat, vi har nu, og heldigvis for det.

Så er der lige indgangsbønnen, for den skal man altid huske, har jeg oplevet. Sociale medier gør også rigtig meget godt. Ny teknologi gør også rigtig meget godt. Kunstig intelligens gør også rigtig meget godt og kommer til at hjælpe os med mange ting fra medicin og vacciner til nye opfindelser osv. Men der er også bare en mørk side af det, og den bliver vi nødt til at tale om.

Jeg ved ikke, om jeg må flage med sådan noget her? (Taleren viser en tryksag til formanden). (Første næstformand (Leif Lahn Jensen): Det gør vi normalt ikke). Nej, okay. I SF er vi kommet med et udspil med 16 punkter, som handler om kunstig intelligens, og som også handler om sociale medier specielt rettet mod børn, hvilket jeg også har oplevet at vores statsminister er meget optaget af – både hvordan vi alle sammen bliver påvirket af det, men specielt også hvordan vores børn bliver påvirket af det.

Jeg synes, at der lidt tegner sig en misfortælling om nogle af techgiganterne om, at de bare er almindelige virksomheder, og at man ikke skal blande sig i, hvad de laver. Når techgiganterne er monopoler eller i hvert fald har markedsmagt, er det jo, fordi de lever i en tid, hvor der ikke er ret meget monopollovgivning, hverken i USA eller herhjemme, og de bliver store på den måde, at de opkøber alle konkurrenterne – eller også efterligner de de features eller designelementer, de har. Så når Facebook ikke lykkes med at opkøbe Snapchat, kopierer de Snapchats funktioner ind i Instagram. Når man opdager, at TikTok lige pludselig er på vej til at blive verdens største sociale medie, kopierer man de her ultrakorte videoer, som beviseligt skaber afhængighed hos børn.

Den netværkseffekt, som de her techgiganter er bygget på, giver simpelt hen nogle mekanismer, hvor de kun er noget værd, hvis alle eller rigtig mange er til stede. Det er også derfor, vi gerne vil være der. Vi vil gerne være der, hvor vores venner og familie og de andre er. Der er ikke noget ved at være på et socialt medie, hvor man kun er en håndfuld mennesker. Derfor bliver de rigtig store, og derfor bliver de også større, end vi normalt i en markedsøkonomi med konkurrencelovgivning vil acceptere. Og derfor kan man ikke bare sige, at de er virksomheder som andre. De er blevet infrastrukturen i vores moderne samfund; de er blevet det sted, hvor vi har samtaler og debatter med hinanden. Derfor skal de også reguleres på den måde.

Som både statsministeren og erhvervsministeren var inde på, er der jo en DSA – en Digital Services Act, en forordning om digitale tjenester – på vej. Techgiganterne bliver omfattet af den lige om lidt, og alle andre inden for kort tid, og den er også rigtig god. Den er blevet omtalt som en grundlov for sociale medier, og det kommer til at være noget god lovgivning. Jeg er bange for, at hvis ikke vi også opjusterer på håndhævelsesdelen, ser vi noget af det, som vi også har set med GDPR, altså at vi har noget god lovgivning – meget omfattende lovgivning – som ikke alle steder bliver håndhævet. Og hvis det bliver håndhævet, kommer techgiganterne med tusind jurister, som i årevis forhaler sådan en proces.

I forhold til det, vi diskuterer i dag, vil jeg sige, at jeg mener, at der skal være ekstremt vide rammer for ytringsfriheden på sociale medier. Det der argument med, at hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du bare gå, gælder ikke, fordi de er så store. Hvor skal man gå hen? Hvis man vil deltage i diskussionen med andre, er det der, man er. Og derfor skal vi også sikre en ekstremt vidtstrakt grad af ytringsfrihed. Men ytringsfriheden har selvfølgelig også grænser. Det har den i alle demokratiske lande. Det har den også i grundloven. Det, som jeg synes er det måske største problem er på sociale medier, er, at enhver ytring ikke er lige eller sidestillet. Det er ikke sådan, som statsministeren sagde, at hvis jeg skriver et relativt neutralt opslag om sociale medier og ytringsfrihed, får det det samme push eller skub ud i verden, som hvis jeg bruger nogle meget voldsomme betragtninger eller ord og formuleringer. Derfor er algoritmerne i sig selv et problem.

Det sidste, jeg vil sige på de 7 sekunder, jeg har tilbage, er, at det er bevist nu, at den måde, sociale medier er designet på, er skadelig for vores børn.

Tak for det. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak til ordføreren og SF for at understrege vigtigheden af ytringsfrihed i den her debat. Vi har jo indkaldt til den her forespørgselsdebat, fordi vi synes, at der er et problem i forhold til ytringsfrihed på sociale medier. Og det er jo også, hvad helt almindelige borgere oplever i vid udstrækning. Derfor virker det for mig dybt, dybt absurd, at regeringen ikke er opmærksom på vigtigheden af ytringsfrihed i den her debat. Der er ordførere, der har været på talerstolen at sige det, men alligevel bakker man op om en vedtagelsestekst, som slet ikke har ordet ytringsfrihed i teksten. Derfor er jeg rigtig glad for, at SF faktisk bakker op om en vedtagelsestekst, som selvfølgelig har ordet ytringsfrihed med i teksten. Det er det, den her debat handler om. Det er det, vedtagelsesteksten burde handle om. Så tak til SF for en, synes jeg, fornuftig tilgang til debatten. Det ærgrer mig, at regeringen ikke bakker op om en ytringsfrihedsdagsorden i det her spørgsmål.

Ordføreren.

Tak. Nu fik jeg faktisk ikke læst forslaget til vedtagelse op før. Så det kan være, at jeg kan bruge min taletid på det nu.

Forslag til vedtagelse

»Sociale platforme er blevet et stadig større omdrejningspunkt for deltagelsen i den offentlige debat. Det kan derfor være et problem for debatten, hvis rammerne for den dikteres af sociale platforme.

Folketinget mener, at de sociale platforme skal tage ansvar for at sikre rammerne for en åben og fri debat med gensidig respekt og samtidig sætte effektivt ind over for ulovligt indhold.

Folketinget påpeger, at regeringen bør arbejde for at regulere sociale platforme og at sikre håndhævelsen af reglerne. Det gælder eksempelvis i forhold til at sikre respekten for ytringsfriheden, at algoritmerne bliver mere gennemsigtige og at modvirke afhængighedsskabende adfærdsdesign og datahøst.

Folketinget noterer, at DSA’en er et vigtigt første skridt.

Folketinget understreger, at håndhævelsen af DSA-forordningen er utrolig vigtig, og at regeringen skal arbejde aktivt for, at DSA-forordningen får bedst mulig effekt både nationalt og europæisk og kan rejse problemstillingen i relevante fora, i forbindelse med at ny EU-regulering træder i kraft.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 20).

Nu er det faktisk sådan, at vedtagelsesteksten er ud over ens taletid. Da den ikke blev læst op før, må ordføreren godt komme med et par bemærkninger til spørgeren, hvis der er et par. Ellers går vi bare videre til spørgsmål nummer to.

Jeg vil bare komme med en kort bemærkning til ordføreren. Jeg mener, at ordet ytringsfrihed bør stå i en vedtagelsestekst i en debat, der handler om ytringsfrihed. Dermed ikke sagt, at jeg tror, at vi alle sammen har den samme definition på ytringsfrihed eller ytringsfrihedens grænser, eller hvordan techgiganterne skal monitorere og håndhæve ytringsfriheden på sociale medier. Men ytringsfriheden har ekstremt vide rammer i Danmark, og jeg synes også, at den nogle gange bliver indsnævret for meget på sociale medier og andre gange slet ikke.

Så jeg synes, at det er urimeligt, hvis Mikkel Bjørn er blevet indskrænket i sin ytringsfrihed, efter at den pågældende sag er blevet håndteret.

Spørgeren.

Tak for det. Vi i Dansk Folkeparti bakker op om den vedtagelsestekst, som SF er kommet med, for vi synes, at det er en fin tekst. Vi synes jo, at ytringsfriheden er vigtig. Og det ærgrer os, at regeringen ikke er mere lydhør over for, at der sidder rigtig, rigtig mange borgere derude og jævnligt oplever, at deres ytringsfrihed indskrænkes af sociale medier. Det er selvfølgelig et kæmpeproblem, at der sidder mediemastodonter med monopollignende status og begrænser folks ytringsfrihed i så vid udstrækning, som det er tilfældet.

Værsgo, ordføreren.

Tak. Jeg er enig i det principielle, det er jeg virkelig. Og ved siden af det mener jeg også, at der er det lidt mærkelige modsatrettede problem, nemlig at meget voldsomt indhold på sociale medier algoritmisk får mere medfart. Og jeg siger slet ikke, at det er det, der er sket i hr. Mikkel Bjørns tilfælde. Det er bare en generel bemærkning om, at det er to lidt underlige modsatrettede tendenser, som vi ser på sociale medier. På den ene side er der noget meget voldsomt indhold, der får mere medfart, og på den anden side er der en relativt vilkårlig grad af censur.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Tak for en rigtig fin tale, nuanceret og fornuftig. Som hr. Mikkel Bjørn har sagt, kan vi i Dansk Folkeparti i hvert fald godt bakke op om den vedtagelsestekst. Jeg vil sige, at jeg er rigtig ærgerlig over, at der tilsyneladende ikke kan være borgerlig enighed om det, for det er fornuftige ord.

Jeg får næsten dagligt henvendelser på Facebook fra folk, der for ting, som i min bog i hvert fald betragtes som fuldstændig almindelige udsagn, er blevet sanktioneret på Facebook. Det kan være som Nick Mogensen, der var spidskandidat i Vestjyllands storkreds for Nye Borgerlige, og som fik at vide, at han skulle underlægges censur for at have brugt ordet oikofobi, der altså er det modsatte af xenofobi. Man kan jo ikke ligefrem sige, at det er hadtale at bruge sådan et græsk udtryk. Det kan være som hr. Michael Pihl, der er næstformand i Trykkefrihedsselskabet, for at have omtalt Tommy Robinson, og der er flere fra Trykkefrihedsselskabet. Det gælder Pernille Vermund som formand for Nye Borgerlige.

Det, jeg kunne tænke mig at høre, er, om ordføreren, der jo nok ikke følger dem her lige så nidkært, som jeg gør, har kendskab til, at der er den samme forfølgelse af venstreorienterede synspunkter. Får ordføreren også henvendelser fra folk, der er blevet udsat for censur?

Tak. Ordføreren.

Jeg har fået nogle henvendelser fra nogle, der også er kommet i en form for karantæne eller lignende af forskellig art. Det er noget, som simpelt hen er kafkask, og hvor de ikke kan se, hvad meningen er med udelukkelsen. Der er andre, som er på den yderste venstrefløj, og som også har sagt noget om, det kan være Palæstina eller sydamerikanske grupperinger eller andet, men alt sammen inden for lovens grænser.

Der mener jeg virkelig, at vi skal gøre to ting. Den ene er, at vi skal sikre den samme ytringsfrihed på sociale medier, som der er i den verden, vi går rundt i og befinder os i her. Den anden er, at vi skal stille krav til, at man algoritmisk også ligebehandler den slags udsagn, altså at der er neutral grund, for det er simpelt hen det, der også giver os nogle problemer, tror jeg. Hvis man opfylder de to ting, tror jeg vi får en meget bedre og mere ærlig debat med hinanden.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det gode svar. Vi har jo inden for andre dele af konkurrencelovgivningen det, der hedder dominerende stilling, altså at hvis man er en meget, meget stor virksomhed, hvad end det er inden for farmaceutbranchen eller transportbranchen osv., gælder der nogle særlige hensyn, som gør, at man skal udvise en særlig diskretion eller et særligt hensyn til sine konkurrenter.

Er fru Lisbeth Bech-Nielsen enig i, at når vi taler om den politiske debat og egentlig også den kommercielle ytringsfrihed i dag, har Facebook en dominerende stilling i Vesten?

Ordføreren.

Det er jeg uden tvivl. Og det er ikke noget, jeg skal kloge mig på; det er der jo masser af eksperter i konkurrenceret der har fastslået at de har. Derfor synes jeg jo også, at man bliver nødt til at gøre en af flere ting. Enten bliver man nødt til at splitte mastodonter op, og det er måske ikke den rigtige vej at gå, eller også bør man se på dem som en del af en ny infrastruktur og sige, at de skal underlægges en form for forsyningslovgivning, som vi også gør inden for anden infrastruktur, hvor vi måske bliver nødt til at leve med naturlige monopoler eller nogle, der har en vis størrelse. Men så har de nogle særlige forpligtelser.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg er enig i, at ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, der bør værnes om og beskyttes. Det er afgørende for et demokratisk samfund, at alle borgere gives mulighed for at udtrykke deres meninger og deltage i offentlige debatter.

Selv om jeg måske ikke deler den opfattelse, at Facebooks censur af indvandringskritiske brugere er et demokratisk og samfundsmæssigt problem i sig selv, forstår jeg jeres bekymring. Vi skal altid være opmærksom på at sikre, at ytringsfriheden ikke bliver indskrænket unødigt. Det er vigtigt at sikre, at der findes en rimelig balance mellem at bekæmpe skadeligt eller ulovligt indhold og så at bevare ytringsfriheden.

Jeg må da også tilføje, at jeg også nogle gange falder over nogle kommentarer, som jeg tænker ikke hører hjemme på et socialt medie; hvis vedkommende skulle have sagt det ansigt til ansigt med en anden, er jeg ret sikker på at det ikke var blevet sagt. Vores sociale medier har desværre udviklet sig til platforme, hvor man kan sidde bag skærmen og skrive nærmest hvad som helst, og det synes jeg heller ikke er i orden.

Man skal også huske på, at der sidder mange unge mennesker og børn og læser med, og det vil sige, at de også får en opfattelse af, at det er o.k. at svine hinanden til på f.eks. Facebook, og jeg synes også, vi har en pligt til at sørge for, at de unge mennesker får en sund tilgang til, hvad man kan tillade sig at skrive på f.eks. Facebook.

Så det er helt klart en balancegang, og den kan være svær. Jeg håber, at den politiske debat, vi har om emnet i dag, kan skabe et fokus, der kan sikre en mere sober tone på de sociale medier, og at vi kan skabe et digitalt miljø, der er mere ansvarligt og respektfuldt. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at det er dybt forunderligt, at Danmarksdemokraterne vælger at stille sig på den forkerte side af historien også her – altså at man forstår, at det kan være et demokratisk problem, at totalt legitime indvandrerkritiske synspunkter bliver censureret, men at man ikke nødvendigvis deler synspunktet. Altså, hvad er det for noget?

Som et parti, der har slået sig op på, at Muhammedtegningerne skal bringes i folkeskolen og ytringsfriheden er en dansk værdi osv. osv., er man nu med på en vedtagelsestekst, der ikke engang benytter sig af ordet ytringsfrihed, og man siger: Ja ja, i forhold til censur og sådan nogle ting kan vi godt forstå, at der er nogle, der virkelig bliver trætte af det og kede af det, men vi deler ikke synspunktet.

Altså, jeg må virkelig sige, at det her er en sorgens dag, når man ser, hvad Danmarksdemokraterne er ved at udvikle sig til.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt, om der var et spørgsmål i det. Men jeg er med på, at der i vedtagelsesteksten ikke står ordet ytringsfrihed, men der står, at vi skal sikre »rammerne for en åben og fri debat med gensidig respekt«. Det er vel bare en fortolkning, om det er ytringsfrihed, selv om det ikke lige decideret er det ord, der står der.

Jeg vil sige, at det ikke behøver at være spørgsmål. Det er korte bemærkninger, man får, og som hr. Morten Messerschmidt nu får igen.

Ja, til tider kan det nærmest være en fordel ikke at svare. Altså, det er da fuldstændig afgørende, at ordet ytringsfrihed indgår. Altså, jeg tror, ytringsfrihed er et af de allermest centrale begreber på vores værdiskala.

At Danmarksdemokraterne fuldstændig lukker øjnene for, at Trykkefrihedsselskabet, kollegaer fra Dansk Folkeparti, kollegaer fra Nye Borgerlige, kollegaer hele vejen over landet bliver censureret for at fremføre synspunkter, som det da godt kan være Danmarksdemokraterne ikke deler, men som dog er legitime, og at man ikke kan se, at det er et problem, som skal adresseres i en vedtagelsestekst, er godt nok en skuffelse.

Ordføreren.

Altså, nu kender jeg ikke til de ting fra henholdsvis hr. Morten Messerschmidt og hr. Mikkel Bjørn, der er blevet censureret på Facebook. Men jeg tror da godt, vi kan blive enige om, at tonen på Facebook er blevet meget, meget rå, og det tror jeg da heller ikke at Dansk Folkeparti synes er en fordel.

De ting med had og terror, der bliver censureret, eller hvis der står noget omkring Islamisk Stat, er jeg da ret sikker på Dansk Folkeparti er enige i skal censureres.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg bliver nødt til at grave i det der med, at Danmarksdemokraterne tilsyneladende ikke mener, at det er et demokratisk problem, men det går jeg ud fra at Danmarksdemokraternes politikere finder ud af at det er, når de selv bliver ramt af censuren, f.eks. næste gang der er valgkamp. Så er det dæleme et demokratisk problem, at man ikke har adgang til en platform, som dybest set 99 pct. af politikerne herinde er afhængige af for at slå den nærmeste modstander på den lokale liste. Det er et kæmpe demokratisk problem.

Så vil jeg bare lige korrigere – og det er mest en kommentar: Altså, dem, der er på min blokeringsliste, fordi de er for dumme til at udtrykke sig ordentligt og derfor bliver blokeret – og der er vel et par tusind efterhånden – er altså ikke unge mennesker. De unge mennesker snakker faktisk noget pænere til hinanden end os gamle gråhårede hoveder. Det er ikke de unge, der er problemet i forhold til hverken hadtale eller at tale grimt til hinanden, for de forstår tingene på en anden måde. De har fundet en udvej uden hjælp fra politikerne.

Men jeg vil gerne lige holde Danmarksdemokraterne fast på det her. Det er da et demokratisk problem, at man bliver begrænset i sin ytringsfrihed af Facebook. Det må Danmarksdemokraterne da mene.

Ordføreren.

Jamen selvfølgelig skal man have lov til at ytre sig, men Facebook er jo et privat medie, som har fastsat nogle regler for, hvad der må blive skrevet på deres platform. Nu kommer den her forordning, som forhåbentlig kommer til at hjælpe med at regulere de her ting, og den træder i kraft februar næste år, tror jeg erhvervsministeren sagde. Jeg håber da, at den også vil hjælpe med at regulere de her ting.

Spørgeren.

Så skulle Danmarksdemokraterne have fulgt med i debatten, og det siger jeg ikke af mangel på respekt. Det handler jo ikke om, hvorvidt hr. Mikkel Bjørn er en tåbe, der har sagt noget, som er hadtale. Det er ikke det, der er problemstillingen. Problemstillingen er, at efter de har fjernet det, som hr. Mikkel Bjørn ikke måtte sige, bliver han begrænset i sin ytringsfrihed, fordi de skruer ned for, hvor langt han kan nå ud. Jeg ved godt, at man kan gemme sig bag, at det jo er deres ret at gøre det, men det er censur, det er at undertrykke politiske holdninger, som man på en eller anden måde ikke er enig i.

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at jeg ikke kender den konkrete sag, og jeg ved ikke, hvad der er blevet censureret. Men det er klart, at hvis man finder ud af, at det er en fejl, så skal man selvfølgelig åbne op for Mikkel Bjørns konto igen, og så skal Mikkel Bjørn igen have lov til at skrive om og debattere de emner, der optager ham.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må i lighed med andre ordførere ytre min bekymring og undre mig over, at Danmarksdemokraterne stiller sig på regeringens side i et spørgsmål, der vedrører ytringsfrihed på sociale medier. Ordførerens parti stiller sig bag en vedtagelsestekst, som handler om, at de sociale medier er private virksomheder, der kan fastsætte egne vilkår og betingelser for anvendelse af deres tjenester. Altså, i det her spørgsmål, der vedrører ytringsfrihed på de sociale medier, stiller man sig på de sociale mediers side. Det må jeg sige undrer mig. Det undrer mig virkelig, for der sidder bare – hvad jeg også selv har oplevet – rigtig mange borgere og oplever og mærker, hvordan de bliver begrænset i deres ytringsfrihed af ikke en privat virksomhed, men en mastodont af en medievirksomhed, der sidder med monopollignende status på de sociale medier.

Ordføreren.

Som jeg også lige sagde før, står der i vedtagelsesteksten, at vi opfordrer til, at man skal sikre rammerne for en åben og fri debat med gensidig respekt. Det kan jeg ikke helt forstå ikke også indbefatter ytringsfrihed. Jeg er med på, at ordet ikke står der.

Spørgeren.

Det er, fordi man har skrevet under på en vedtagelsestekst, som i stedet for at understrege vigtigheden af ytringsfrihed understreger vigtigheden af, at det jo er private virksomheder, der selv tilrettelægger graden af ytringsfrihed på deres monopollignende mediemastodont af en medievirksomhed. Når vi taler om virksomheder med monopollignende status, er det ikke private virksomheder som alle mulige andre i fri konkurrence, hvor de selv tilrettelægger deres retningslinjer og vi ikke skal blande os i det. Det er mediemastodonter, og vi har som lovgivere selvfølgelig et ansvar for at blande os.

Ordføreren.

Selvfølgelig er der et dilemma i det her. Nu var der også flere ordførere, der nævnte det her med techgiganter og den måde, som de tapper data på fra vores unge mennesker, der sidder og spiller spil osv. Jeg ved, at vi skal have et borgerforslag på torsdag. Så selvfølgelig er det en vigtig debat, men jeg er ikke enig med hr. Mikkel Bjørn i, at vi ikke bakker op om, at vi skal sikre det her. Det står bare på en anden måde.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den væsentligste politiske debat i et land som Danmark foregår jo for en stor dels vedkommende på Facebook eller på andre af Metas platforme i dag, og jeg er meget bekymret for, at den lange tradition, vi har haft i Danmark, hvor det er Folketinget, der i straffeloven ligesom forholder sig til, hvor langt man kan gå, understøttet af vores uafhængige domstole, men jo også sekunderet af debat blandt frie medier, er ved at blive afløst af en eller anden form for amerikanske begrænsninger for nogle amerikanske platforme, der oversvømmer os og jo i virkeligheden udkonkurrerer den måde, vi altid ligesom har sat begrænsningerne på.

Er Danmarksdemokraterne ikke enige i, at det er et problem, at der kommer private virksomheder, som det her jo er – som Facebook er – med nogle importerede begrænsninger for, hvad man kan tillade sig at sige, og som jo sætter nogle helt andre grænser end dem, et flertal i Folketinget har sat, f.eks. i de begrænsninger, der er i straffeloven?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens følge hr. Peter Kofods bekymring. Nu er jeg jo ny i også at skulle bruge de sociale medier, i hvert fald rent politisk, og jeg er ikke blevet begrænset i noget endnu. Det kan sagtens være, jeg kommer ud for det, ligesom hr. Peter Kofod eller hr. Mikkel Bjørn har prøvet. Men jeg er også bare nødt til at sige, at jeg også er glad for, at der er nogle begrænsninger, så man ikke kan skrive, hvad man har lyst til derinde. Det kan være, at man kan opfordre til at støtte Ku Klux Klan eller Islamisk Stat, som jeg sagde. Der må Dansk Folkeparti da også være enige i, at det er godt, der er nogle begrænsninger, så alt ikke kan skrives på de sociale medier.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, der er noget parti i Folketinget, der mener, at man skal have lov til at skrive alt. Der findes jo også klare begrænsninger for ytringsfriheden. Tag et eksempel som injurier. Så der er jo ikke nogen herinde, tror jeg, der synes, at man bare skal have lov til at sige, hvad man vil.

Det, jeg synes er et problem, er, at der er nogle private virksomheder, der med nogle lukkede algoritmer og ud fra nogle demokratiske, eller det ved jeg ikke om de er, debatter i et land, der ligger meget langt herfra, sætter nogle nye standarder for, hvad man kan tillade sig og få lov til at mene i den offentlige debat, og man kan bare blive fuldstændig fjernet. For det er jo det, som nogle debattører oplever at de bliver. Der er jeg bare overrasket over, at Danmarksdemokraterne stiller sig på regeringens side og ikke er blandt de partier, der siger, at vi skal stå ...

Tak! Ordføreren.

Der kom jo ikke rigtig et spørgsmål.

Jeg må sige igen, at man ikke behøver at stille spørgsmål. Det hedder korte bemærkninger, så man har mulighed for at reflektere over det.

Men der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Så tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil starte et helt andet sted, nu når jeg har siddet og lyttet til denne her debat. For der er ikke nogen tvivl om, at sociale medier stadig væk er noget relativt nyt og uprøvet flere steder. Statsministeren sagde, at det her, som vi kender, er et traditionelt medie, og det er det jo ikke en til en. Det er måske mere og snarere et digitalt forsamlingshus.

Jeg har været mange år i lokalpolitik, og der er forsamlingshuse en del af den debat, der foregår. Men ude i de forsamlingshuse, hvor jeg har været, har jeg faktisk to gange oplevet, at folk er blevet bedt om at forlade stedet og faktisk også er blevet bortvist på ubestemt tid. Det er private foretagender, ligesom Facebook, som det drejer sig om i det her tilfælde, også er et privat foretagende. Og der er jo ikke nogen, der siger, at vi skal være en del af det her private foretagende. Vi skriver endda under på nogle regler og nogle vedtægter kaldet ordens- og husregler, når vi deltager i debat på de sociale medier. Så det er egentlig ikke så meget anderledes end i den fysiske verden, hvor vi også kan blive bortvist, og hvor vi også kan få sanktioner, hvis ikke vi opfører os efter de ordens- og husregler, der gælder dér.

Hr. Malte Larsen har allerede fortalt, hvad vej vi går, så den konklusion kan jo ikke overraske så mange. I Liberal Alliance bakker vi op om den regulering, der er vedtaget i EU, altså den her Digital Services Act, den forordning, som bl.a. skal sikre, at man som bruger af sociale medier ikke eksponeres for vildledende fakta og hadefulde og racistiske ytringer. Det er ikke nogen nem debat. Der er flere nuancer. Så tak til Dansk Folkeparti for at bringe det op i Folketingssalen. Det ændrer dog ikke på den konklusion, at vi i Liberal Alliance tilslutter os regeringens vedtagelsestekst.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg ikke er videre overrasket over, at regeringen stiller sig på Liberal Alliances side, og at Liberal Alliance stiller sig på regeringens side i et spørgsmål, der vedrører mediemastodonter med monopollignende status på det her område. Det burde sikre ytringsfriheden for helt almindelige danskere og for helt almindelige borgere, der sidder derude og oplever, hvordan lyssky algoritmer og virksomheder ikke har nogen form for gennemsigtighed i deres regulering af almindelige menneskers ytringsfrihed. Det er ligesom der, hvor Liberal Alliance stiller sig, og det er der, hvor regeringen stiller sig. Jeg havde bare håbet, at regeringen og også Liberal Alliance havde stillet sig på den almindelige borgers side i det her spørgsmål – altså på ytringsfrihedens side, på den side, hvor almindelige menneskers ytringsfrihed bliver sikret.

Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance ønsker, at vi skal efterleve love og regler, og i det her tilfælde er der ordens- og husregler på Facebook, og dem skal man selvfølgelig efterleve. Jeg kender ikke til, hvorfor hr. Mikkel Bjørn konkret er blevet frataget retten til at agere på Facebook. Der er også nogle instanser og nogle procedurer, der gør sig gældende i forhold til at appellere det.

Spørgeren.

Jeg tror sådan set, at nøgleordet her er gennemsigtighed. Jeg har ikke noget imod, at man har nogle retningslinjer for, hvad man må ytre på en platform. Så skriver man under på, at det godkender man, og så det er ligesom fint. Så accepterer man det, og når de så bliver brudt, ryger man ud igen. Udfordringen er, at der ikke er nogen gennemsigtighed. Det her er en sort boks. Det er et sort hul, og ingen mennesker kan få indsigt i, hvad det er for nogle retningslinjer, som det bliver forventet af en at man overholder som borger på de her medier.

Ordføreren.

Så er det godt, at vi får Digital Services Act, der kan hjælpe os på rette vej, med hensyn til hvordan vi skal agere digitalt.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hvis man ikke ser noget problem i den måde, som Facebook eller Meta administrerer ytringsfrihed på, må det vel have den naturlige konsekvens, at man heller ikke ønsker, hvad skal man sige, en større åbning i forhold til de bestemmelser, der er i straffeloven, som jo begrænser ytringsfriheden, hvor der er, må man sige, meget klar forskel på det, som er Metas grænser, Facebooks grænser, og det, der er et flertal i Folketingets begrænsninger.

Så jeg skal bare lige vide, om Liberal Alliance opgiver nogle af de synspunkter, man traditionelt har haft, hvor man jo bl.a. sammen med Dansk Folkeparti har været med til at bekæmpe § 266 b eksempelvis.

Ordføreren.

Liberal Alliance er for ytringsfrihed og begrænset censur – det siger sig selv. Men det her er en privat organisation, der har nogle regler, der gælder for den her private organisation.

Spørgeren.

Jo, men i alle andre tilfælde har vi masser af lovgivning, der stiller en masse krav til de private virksomheder, der ønsker at operere i Danmark. Det er jo ikke noget nyt; det er jo det, 179 medlemmer herinde lovgiver for hver dag – det er jo, hvordan vi ønsker at private virksomheder skal have lov til at kunne leve deres liv og ligesom være en del af det danske fællesskab. Så det ser jeg egentlig ikke som noget principielt brud.

Men vil ordføreren give mig ret i, at Liberal Alliance jo med den her ordførertale siger meget klart, at der ligesom er to regelsæt, der gælder – der er det, som straffeloven dækker, og så er der det, som Facebook selv som virksomhed sætter op? Og der er jo meget lang vej imellem dem. Kan man ikke se, at det er ret paradoksalt?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg sådan set ikke. Og jeg kan jo vende tilbage til det eksempel, jeg startede med. Man kan tage det fysiske forsamlingshus, hvor man også kan blive bortvist – hvor man også kan få at vide, at man ikke efterlever de ordens- og husregler, der gør sig gældende, og derfor kan blive bortvist. Det er jo også et brud på ytringsfriheden, men hvis ikke man efterlever de regler, der er, kan man godt blive smidt ud af forsamlingshuset – det fysiske såvel som det digitale.

Næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Men det er nok meget få forsamlingshuse i Danmark, der har den samme dominerende stilling, som Facebook har i forhold til den politiske debat – det er jo det, der er hele pointen her. Og jeg synes, det er vildt paradoksalt, at man som parti kan mene, at man skal fjerne den i øvrigt totalitære bestemmelse i straffelovens § 266 b, men så i øvrigt finder det helt naturligt, at et medie, som er privatejet og totalt dominerende for debatten, gerne må indføre den bestemmelse – og de må også gerne indføre nogle, der endnu voldsommere. Altså, må jeg minde ordføreren om, at hans partifælle Henrik Dahl for ikke så lang tid siden skrev følgende:

»Langsomt sænker mørket sig over Europa. Vi kan holde alle de skåltaler, vi har lyst til, om de frihedsrettigheder, vores forfædre i en lang, sej kamp mod tyranniet tilkæmpede sig. Men sandheden er: Flere og flere steder på kontinentet er man ikke længere fri til at sige, hvad man oprigtigt mener og tænker.«

Er det kun hr. Henrik Dahls synspunkt? For det er da tydeligvis ikke hr. Lars-Christian Brasks.

Ordføreren.

Vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til Digital Services Act, og at vi kommer til at justere de dominerende spillere, der er på det marked. Det er stadig væk et frit valg, om man har lyst til at være en del af den platform, hvis vi snakker Facebook helt specifikt. Hvis ikke man har lyst til at være en del af det, behøver man det ikke. Det har man friheden til at vælge fra, og man har friheden til at vælge det til, hvis man i øvrigt opfører sig, som reglerne foreskriver, for at være en del af det fællesskab.

Spørgeren.

Hvad skal man vælge til? Altså, hvad er det for et alternativ til den fri debat og udveksling af synspunkter, som hr. Lars-Christian Brask vil foreslå dem, der ikke ønsker at underlægge sig Facebooks censur? Hvad er alternativet, som har den samme udbredelse og karakter?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare på. Jeg tror, at Facebook er relativt dominerende, men der er andre platforme.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det er fordi, det kører fuldstændig i ring. Til et krobal kan man blive smidt ud, hvis man er oppe at slås – det er rigtigt. Men vi laver regler for, at hvis du så går hen til den næste kro, må de ikke nægte dig at komme ind, fordi du har forkerte sko på. Jeg er gammel dørmand, så det ved jeg at man ikke måtte sige til dem. Man må heller ikke nægte det på grund af hudfarve, det har vi også lovgivet for her. Man kan bare vælge andre steder, bliver der sagt. Ordførerens parti var rigtig gode på TikTok – al ære og respekt for det – kæmpe gode på TikTok. TikTok er lige blevet forbudt i en stat i USA, nemlig i Montana.

Problemstillingen her er jo, at hvis ordførerens parti næste gang også kun er gode på TikTok, er jeg helt sikker på, at ordføreren ville synes, det var rigtig, rigtig træls, hvis TikTok så censurerede Liberal Alliances politikere. For det er det, det her går ud på, det handler om censur. Det er ikke det der med, hvis man bryder husreglerne; for de har ikke smidt hr. Mikkel Bjørn ud af Facebook – de har bare begrænset hans rækkevidde.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke selv på TikTok, så det kan jeg jo nok leve med, men jeg ville være ked af det, hvis jeg opførte mig på sådan en måde, at jeg ikke kunne være på Facebook – men det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre.

Spørgeren.

Men problemet er jo, at mennesker ikke altid er så polerede som ordføreren i måden, de har lært at skrive og udtrykke sig på. Det er fakta. Nogle mennesker rammer ind i den her mur af censur, fordi de udtrykker sig sådan lidt bonderøvsk, sådan lidt direkte, sådan lidt upoleret, sådan ikke højtuddannet nok. Det er det, der sker.

Så det, jeg kan konkludere, er, at det synes Liberal Alliance er o.k. Os, der er lidt understuderede, kan blive censureret, fordi vi ikke er politisk korrekte nok til at agere på Facebook. Er det ikke bare helt korrekt konkluderet?

Jeg tror, at ordet bonderøvsk sådan ligger lige på kanten af forretningsordenen, men jeg giver ordet til ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg føler mig mere uddannet end hr. Kim Edberg Andersen, men jeg kan da i hvert fald sige, at jeg er fra Roskilde, jeg er fra landet, og jeg kan da også godt være en bonde – det kan jeg da godt være, sådan en med plov. Men hvis jeg bliver censureret, er det, fordi jeg har gjort noget, der er imod den etik og de regler, der er på det medie, og så må jeg jo tage konsekvensen af det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Kan I ikke huske, dengang vi alle kom på Facebook for at finde gamle skolekammerater og få nye pennevenner, bare på en ny og moderne måde? Fagre nye verden! Juhu, tænkte jeg. Jeg har ikke fået mange følgere siden, er jeg nødt til at afsløre, men sådan kan det gå. Alle kunne komme til orde, og demokratiet foldede sig ud, eller gjorde det? Det er længe siden, men det tog ikke lang tid at se, at Facebook også er en kommerciel platform, som borgere, virksomheder og meningsdannere bruger til at jagte følgere, og hvor de betaler for følgere, betaler for at få budskaber ud.

Facebook er ikke bare det glade forsamlingshus, som det også er blevet nævnt her tidligere, hvor alle kan komme til orde, men det er en onlineforretning, der giver dem, der betaler mest, mest taletid. Vi kan endda købe os til segmentering og konkrete målgrupper, men vi aner ikke, hvordan algoritmerne ser ud. Hvad prioriteres? Hvilke budskaber kommer længst ud, og hvilke data samles egentlig op? Vi kan ikke gætte os til det, og Meta er tavs som graven.

Det er desværre et faktum, at alle sociale medier, der typisk pr. definition er baseret på algoritmer og databrug, informerer så lidt, som de kan slippe af sted med det, om, hvordan de bruger algoritmer og data, og hvordan og hvor meget de overvåger på hver enkelt bruger. På Metas platforme er det f.eks. uigennemsigtigt, hvad der bliver opsamlet af data om hver af os, hvordan de data bruges i forhold til interessekategorier, personlige oplysninger, og i forhold til algoritmerne, hvor det ligeledes er uigennemsigtigt for hver enkelt bruger at se, hvad man bliver adresseret med og hvorfor.

Nok er sociale medier private virksomheder, men i Det Konservative Folkeparti mener vi, at de skal være langt mere åbne om f.eks. det, der hedder shadow banning, altså moderering af indhold, uden at brugeren får det at vide, af moderering af almindelige mennesker eller begrænsninger af bestemte ord eller ordlyde i algoritmerne, så vi ved, at vi bliver begrænset og hvorfor, når vi ytrer os. Det skal vi vide.

Vi sætter stor lid til DSA-forordningen, forordningen for digitale tjenester, men det er næppe gjort med den. For nok har sociale medier givet demokratiet nye facetter, og der er opstået nye muligheder for at komme til orde og også at komme i dialog, men vi skal værne om det fællesskab og den samtale, vi har. Vi skal sikre, at brugen af sociale medier bidrager positivt til samtalen og fællesskabet, ved at sætte rammer for og krav for, hvordan vi bruger dem, uden at ytringsfriheden knægtes. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg ved godt, at det er på kanten af det, vi diskuterer i dag, men vi har jo diskuteret mange ting, og jeg vil lige kort læse noget op og så spørge, hvad ordføreren tænker om det. I et nyt studie fra det amerikanske eliteuniversitet Yale har de analyseret sammenhængen mellem skærmforbrug og påvirkningen af hjernen blandt 5.000 9-10-årige, og undersøgelsen viser, at børnene med det største skærmforbrug 2 år senere havde en signifikant øget sandsynlighed for udvikling af depression, angst, social angst og andre trivselsrelaterede udfordringer. I forbindelse med en anden undersøgelse har universitetet i Singapore i et langtidsstudie fulgt knap 500 børn i 1- og 2-årsalderen, der i snit havde 2 timers daglig skærmtid, og efter 9 år konstaterede forskerne, at der var en sammenhæng mellem skærmforbruget i en tidlig alder og problemer med hukommelse, koncentration, tilpasning og indlæring.

Jeg ved godt, at det ikke helt præcis er det, vi diskuterer i dag. Men jeg bliver så harm, når jeg hører, at nogle siger, at der ikke er forskning, der viser, at der er en klokkeklar sammenhæng mellem de her ting, og det er jo ikke de sociale medier i sig selv, det er ikke skærmene i sig selv. Men det er jo det design, som er skabt med overlæg, af de her ting, der forårsager det her. Hvad mener ordføreren om det?

Fru Mona Juul.

Tak for spørgsmålet. Hvorfor skulle jeg ikke være lige så chokeret over det, ordføreren læser op, som alle andre sandsynligvis er? Det, jeg enkelte gange har sagt – og det er måske det, ordføreren refererer til – er, at der skal være evidens for det, vi laver i lovgivningen, at der skal være viden om det, og at vi skal forstå sammenhængene. Når der f.eks. bliver talt om mistrivsel blandt unge og det så bliver kædet sammen med sociale medier, så skal vi vide, hvad der kommer og i hvilken rækkefølge. Er der mistrivsel, og betyder det så, at man bruger flere timer på sociale medier, eller var det det sociale medie, der gav mistrivslen? Der er rigtig mange af de ting, vi ikke er helt stensikre på. Men det, som ordføreren læser op her, ved vi, og på torsdag kommer der en rigtig god rapport, håber jeg, fra ADD-projektet, som lige præcis kan hjælpe os med at forstå, hvad det er, børn og unge gennemgår på de sociale medier.

Spørgeren.

For bare at tage et forskningsprojekt herhjemme fra SDU har professor Anders Grøntved også lavet et langtidsstudie, der viser, at øget skærmtid, altså over 3 timer om dagen, har voldsomt negative konsekvenser i forhold til fysisk aktivitet, trivsel, søvn, sociale relationer, indlæring og koncentration, og min bemærkning var egentlig ikke henvendt til ordføreren som sådan. Noget af det, jeg bare tit hører i debatten, er, at vi ikke med sikkerhed ved, om det her har konsekvenser for børns trivsel, og det mener jeg bare at vi efterhånden ved. For vi har haft et eksperiment i 10-15 år, som vi nu kan se konsekvenserne af.

Ordføreren.

Det er klart, at det, hvis man bruger 5-6 timer foran sin skærm, så også er lidt svært at nå at dyrke motion, hvis man også skal passe sin skole osv., og det har selvfølgelig de konsekvenser. Det er der ikke nogen tvivl om. Men et sted, hvor man også kan udfordre det, som ordføreren her læser op, lidt, er et studie, som jeg desværre ikke kan huske hvor kommer fra, der siger – og så er spørgsmålet, om man tror på det eller ej – at det ikke nødvendigvis er antallet af timer, der kan give udfordringerne. Jeg tror nok, at jeg, hvis de er oppe på 5-6 timer, vil betvivle det rimelig meget, men det handler ikke nødvendigvis om forskellen på 1 og 3 timer. Så der er meget, vi skal vide endnu, før vi skal lovgive.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Synes ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, at det er et demokratisk problem, at der er eksempelvis to folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti og en hel del følgere af disse, der ikke længere kan kommunikere vores politik og synspunkter på baggrund af helt grundløse beskyldninger og anklager? Synes ordføreren, det er et problem?

Ordføreren.

Som spørgeren fremstiller det her, er det jo svært at sige ret meget andet, end at det da er en udfordring. Men jeg er bare nødt til også at sige til spørgeren: Der kan da ikke være nogen, der er i tvivl om – bare 5 minutter på Facebook giver lige præcis den pejling – at der er nogle ting, som Facebook ikke ønsker. Det er der. Og hvis man opsøger det, kender man også konsekvenserne lige nu. Så kan man være enig i det eller uenig i det, men der er konsekvenser. Og det er der af en årsag, nemlig fordi der har været en periode, hvor der har været nogle ting, så man ikke ønsker at se på Facebook. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er de regler – og hvis man opsøger det, jamen så har det også nogle konsekvenser. Og så kan man rejse en forespørgselsdebat, og mon ikke også Dansk Folkeparti er i fuld gang med at lave nogle facebookklip.

Spørgeren.

Ja, men udfordringen er, at der ikke rigtig er nogen gennemsigtighed. Altså, der er mange borgere, helt almindelige mennesker, herunder mig selv – ikke fordi jeg er en almindelig borger – som ikke har nogen indsigt i, hvorfor det er, de bliver blokeret, hvorfor det er, de udelukkes fra sociale medier, hvorfor det er, de ikke kan få lov til at ytre sig og deltage i den demokratiske samtale, som de gerne vil deltage i på sociale medier. Det er jo i virkeligheden det, der er udfordringen her.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i forhold til gennemsigtigheden – fuldstændig. Det er bare, fordi lige det ene eksempel, der bliver taget frem i dag, synes jeg egentlig er et dårligt eksempel, for det kender vi godt konsekvensen af. Men langt det meste – og det er også det, min ordførertale handler om – handler jo netop om, at vi ikke ved, hvad det er, der giver udfordringer i forhold til vores kommunikation på de her sociale medier-platforme, og det er ikke i orden. Vi skal vide, hvad der ligger i de algoritmer. Det er også et krav herfra.

Næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil godt komme med et eksempel, der ikke har været i debatten endnu. Fru Aia Fog, der er formand for Trykkefrihedsselskabet, skrev den 26. august 2022 følgende på sin facebookprofil:

»Det Jødiske Samfund er vor tids største flagellanter: de udsender pressemeddelelser og laver harmdirrende interviews på P1 Morgen til forsvar for muslimer og deres ret til at sende små piger i skole med hijab. Man føler sig som komplet idiot over at have forsvaret dem den ene gang efter den anden. De er tåber og helt fortabt.«

Der er intet i det udsagn, som er i strid med nogen straffelov i noget vestligt land. Altså, det at kalde folk for flagellanter tror jeg er inden for det, vi må sige at man må tåle. Alligevel er det åbenbart i strid med Facebooks regler, og formanden for Trykkefrihedsselskabet får så lukket sit opslag og debatten. Det er det, vi taler om her, fru Mona Juul. Og der vil jeg bare gerne høre, om ikke fru Mona Juul er enig i, at det da er et kæmpestort problem, når nu Facebook har fået den – med den nu forsvundne liberale ordførers ord – dominerende stilling.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en kæmpe udfordring, at vi ikke har adgang til at se, hvordan den her automatiske algoritmetilgang, som anvendes for at sortere i opslag, egentlig er. For det betyder jo, at vi har en privat virksomhed, som er inde at forvalte ytringsfrihed på en måde, som vi ikke engang kan se og have en holdning til, for vi ved simpelt hen ikke, hvordan det er. Vi aner ikke, hvad der bliver taget ned. Jeg vil skyde på, at man simpelt hen tager fat med grovfilen i forhold til alt, altså at man har nogle ord, som man tænker om: Her er der sikkert en eller anden udfordring. Det er ligesom på billeder. Hvis der er et eller andet, kører man det igennem, og så sker der sikkert nogle dumme ting. Jeg ville ønske, at vi vidste, hvordan de algoritmer var sat op. Det er helt afgørende.

Spørgeren.

Jeg tror ikke engang, det er algoritmerne. Jeg tror, det foregår på den måde, at der er nogle, der rapporterer, at det her føler de sig krænket over, hvorefter det, når Facebook så konstaterer, at man har omtalt islam eller tørklæder, hijab, muslimer, eller hvad ved jeg, så bare bliver bandlyst. Det er jo det, der er problemet: at automatreaktionen, hvis man er indvandrerkritisk Facebookbruger, er, at så er man nok suspekt. Og jeg er glad for, at vi deler synspunktet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor De Konservative vil stemme for den bovlamme tekst, der er kommet fra regeringen. Hvorfor er man så ikke indforstået med, at vi prøver at presse på for, at det her kommer på et topmøde i EU, altså at få det helt op på den europæiske dagsorden?

Ordføreren.

Der var flere ting, jeg gerne ville kommentere i det. Det er jo på den europæiske dagsorden, og det er på toppen. Vi har lige haft besøg af Margrethe Vestager i Digitaliseringsudvalget. Det kan ikke komme højere op. Vi har givet hende en kæmpe to do-liste med hjem, og vi havde en rigtig god drøftelse.

I forhold til hvad det er, Facebook tager op og ned, ved jeg jo ingenting om det, ligesom ingen andre ved, hvad der ligger bag. Men det er i hvert fald stensikkert, at der ligger en automatisering bag. Og jeg vil skyde på, at langt det meste – det så vi jo også i forhold til det lovforslag, som den tidligere erhvervsminister lancerede sidste år, som måtte tages af – bliver reguleret automatisk ud fra nogle kodeord.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, der var lige en: hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil da gerne spørge om noget. Nu nævnte ordføreren lige, at det her jo reguleres på europæisk plan, og at der er en dansk kommissær, som er en del af det her arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er De Konservatives forventning, at det arbejde, der måtte komme ud af det her i EU-regi, vil være nogenlunde på linje med de begrænsninger, vi har i straffeloven, hvad angår ytringsfrihed. Det synes jeg kunne være interessant at vide: Har De Konservative den forventning, eller tror man, at europæisk lovgivning vil sætte nogle andre grænser end dem, vi har kendt i Danmark?

Ordføreren.

Det, vi foreløbig har set med DSA'en, ser jo rigtig, rigtig fornuftigt ud. Så er der noget, som er national lovgivning. Men vi skal jo bare huske på, er jeg nødt til at nævne for ordføreren, at den regulering, den lovgivning, vi har på alle andre områder i Danmark, også gælder for sociale medier-platforme. Det er jo helt afgørende, at det er på den måde, og det skal det selvfølgelig blive ved med at være.

Spørgeren? (Peter Kofod (DF): Jeg afstår). Spørgeren afstår fra den anden korte bemærkning. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, formand, og tak til forespørgerne for at have indkaldt til den her forespørgsel. Ytringsfrihed er en fuldstændig afgørende del af ethvert velfungerende demokrati – retten til at ytre sig og også en om ikke lige, så i hvert fald ikke alt for skæv adgang til at ytre sig i de fora og via de kanaler, som giver adgang til den offentlige debat. Hvis ikke vi har de ting, er det svært at snakke om et velfungerende folkestyre.

Jeg repræsenterer et parti, som entydigt forsvarer ytringsfriheden. I 2019 kom Justitia med en undersøgelse af den daværende regerings politik og pegede på en række forringelser af ytringsfriheden, som var sket de foregående år under VLAK-regeringen og VK-regeringen. Enhedslisten var det eneste parti, der havde stemt imod samtlige forringelser af ytringsfriheden, i den her Folketingssal. Der var også en enkelt forbedring af ytringsfriheden. Det var afskaffelsen af blasfemiparagraffen. Det var også Enhedslisten, der fremsatte det forslag i Folketingssalen. Så ytringsfriheden er rimelig hellig for os ikke bare i festtaler, men også konsekvent, og også når det drejer sig om ytringer, som vi ikke er enige i.

Det gælder selvfølgelig også for sociale medier, for det er der, rigtig meget af den offentlige debat foregår i dag. Der er blevet bragt de her analogier til medborgerhuset op, men det er jo så samtlige medborgerhuse ikke bare i det enkelte land, men på tværs af nationer, og alle debatspalter, som ligesom er bragt ind i de her meget, meget dominerende medier. Derfor er det selvfølgelig ekstremt vigtigt, hvordan debatten foregår der, og at der også er ytringsfrihed i de medier.

Det er der ikke i dag. Der er mange problemer. Vi har snakket om algoritmer, som, om jeg så må sige, forstærker bestemte ytringer og gør, at når vi åbner og scroller ned af vores feed, kan vi møde nogle bestemte ting oftere, end vi vil møde andre. Det vil sige, at visse stemmer bliver forstærket, mens andre bliver undertrykt.

Økonomi har vi ikke snakket så meget om i dag. Det, at det koster penge at få adgang eller i hvert fald betydelig adgang til de her medier, skaber jo en endnu større ulighed i adgangen mellem de partier, der f.eks. repræsenterer meget pengestærke gruppers interesser og dermed kan forvente store pengegaver op til et folketingsvalg, og de partier, der måske repræsenterer mindre pengestærke gruppers interesser. Det er også et problem.

Så er der endelig censuren, som vel er det primære fokus for det her, nemlig det, at bestemte ytringer enten bliver helt fjernet eller bliver undertrykt. Det ved vi sker. Der har været nævnt eksempler på det her, og det gælder sådan set både højreorienterede og venstreorienterede og formentlig også alle mulige andre synspunkter, som på uigennemsigtig vis og egentlig uden nogen mulighed for retssikkerhed kan blive fjernet eller nedtonet.

Men der er også en anden form for censur eller i hvert fald begrænsning, og det er den, der følger af den meget voldsomme hadtale, som vi også oplever på de sociale medier, og som rammer nogle bestemte grupper hårdere end andre – kvinder, minoritetsgrupper, jøder og muslimer – og som jo antager mange former: chikane, trusler, hadtale og i nogle tilfælde også sådan noget doxing, hvor man deler folks adresser eller oplyser, hvor de arbejder og den slags ting. Jeg ved f.eks., at mine kvindelige kollegaer, specielt dem, der arbejder med udlændingepolitik, modtager hadbeskeder og trusler i et omfang, som jeg aldrig har modtaget. Så det her rammer ekstremt skævt, og derved – og det ved vi jo fra forskningen – rammer det desværre også på den måde, at de grupper i højere grad afholder sig fra at deltage i debatten. Og det er også et problem for vores ytringsfrihed. Så helt grundlæggende er vi langt fra, at de sociale medier er det rum, vi gerne ville have, de skulle være, for en ligeværdig og åben debat.

Nu ville jeg gerne have sagt masse om, hvad vi skal gøre ved det, men min tid er desværre ved at løbe ud. Men der har allerede været nævnt eksempler på den EU-lovgivning, der er. Jeg tror, at vi er nødt til at se det som det allerførste skridt, og at vi kommer til at skulle ind og regulere langt mere på de her områder, end vi gør i dag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Er ordføreren enig i, at det er et demokratisk problem, at man eksempelvis på Facebook kan blive udelukket alene for at nævne eller skrive navnet Tommy Robinson? Altså, er ordføreren enig i, at det er et demokratisk problem, at ikke det at bakke op om personen eller det at skrive, at man er enig i personens holdninger, men alene det at nævne navnet på personen kan være nok til at blive udelukket fra sociale medier?

Ordføreren.

Ja.

Spørgeren.

Det er jeg glad for. For jeg er helt enig med ordføreren i, at selvfølgelig skal man kunne diskutere en person, hvad enten man er enig med personen eller ej, uden at det skal betyde, at man bliver udelukket fra sociale medier.

Ordføreren.

Jeg er jo vanvittig uenig med Tommy Robinson, og jeg synes også, at dele af hans måde at optræde på i den offentlige debat er problematisk af mange årsager. Men det er jo lige præcis det, som ytringsfrihed handler om. Det handler om, at der også er plads til dem, man er meget uenig med, så længe de selvfølgelig holder sig inden for lovens grænser. Altså, for mig stopper ytringsfriheden grundlæggende der, hvor straffeloven starter. Det fritager os ikke, altså mig og ordføreren og andre, for et ansvar for at tænke over, hvordan vores ytringer påvirker mennesker, ikke mindst mennesker i udsatte positioner, men det er en anden debat.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her debat om et utrolig vigtigt emne. Det er jo tydeligt for alle, at sociale medier spiller en stor og stadig voksende rolle i den demokratiske debat, både herhjemme og internationalt. Ytringsfrihed og den frie debat er helt afgørende for et velfungerende demokrati. Meninger skal mødes og brydes i et oplyst demokratisk samfund.

Sociale medier har åbnet debatten på en måde, vi ikke har set tidligere. Alle kan i princippet nå et langt større publikum end før, alle kan blande sig, og alle kan finde ligesindede. Det er, synes jeg, en stor værdi for vores debat. Men når en større og større del af debatten foregår på sociale medier, er det også klart, at det skaber nogle udfordringer.

Vi har jo set, hvordan sociale mediers moderation af debatter og anvendelsen af bestemte algoritmer kan have endda meget stor indflydelse på, hvordan den offentlige debat forløber, og på udfaldet af demokratiske valg. Det skal vi være meget bevidste om, for med stor magt følger også et stort ansvar.

Når en stor del af den offentlige debat foregår på medier ejet af private virksomheder, har de naturligvis et enormt stort ansvar for at sikre den frie debat; af vores grundrettigheder er ytringsfriheden den helt afgørende. Men private aktører kan jo godt vælge at have nogle retningslinjer for det indhold, de ønsker at bringe. Jeg har jo f.eks. ikke krav på at få mine læserbreve trykt i landets aviser.

Det kan selvfølgelig ikke overføres en til en til sociale medier, hvor debatten foregår i dag, og hvor der ikke er en ansvarlig redaktør. I forvejen fjerner de jo allerede en række opslag, som de anser for at være skadelige. Det kan f.eks. være om selvskade, selvmord og lignende. De kan fjerne indlæg, de anser for at være stødende, eller som de anser for at være hadtale, og her er den vigtige balance.

For hvad så, hvis de vælger at begrænse andre typer af udsagn? Det kan uden tvivl udfordre vores frie offentlige debat. Hvad, hvis de, som også statsministeren var inde på, fremmer falske nyheder, misinformation eller konspirationsteorier? Hvordan beskytter vi den demokratiske debat imod ekkokamre, der bekræfter og forstærker helt bestemte ytringer? Og ekkokamre er i parentes bemærket noget, vi alle sammen har en tendens til at leve i.

Er det så bedre, hvis vi lader offentlige myndigheder moderere debatten frem for de private aktører? Det er ikke uden problemer. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig scenarier, hvor det kan misbruges og give meget store negative konsekvenser. Men techgiganterne har et enormt ansvar, som de ikke i dag lever op til, og de skal reguleres langt bedre; vi skal tage udfordringerne alvorligt.

Det er oplagt et problem, hvis der sker systematisk udelukkelse af bestemte lovlige politiske holdninger. Det er derfor også vigtigt, at der er gennemsigtighed omkring, hvad der måtte være af begrænsninger, hvornår man forbryder sig imod dem, hvad konsekvenserne er, og helt afgørende hvordan det balancerer op imod vores grundrettigheder såsom netop ytringsfriheden.

Som det allerede er blevet nævnt, kommer der fra EU snart Digital Services Act, DSA, der adresserer flere af de problemer, der er med sociale medier, og den skal vi, når den kommer her ganske snart, implementere hurtigst muligt. De sociale medier og techgiganterne har opnået en enorm indflydelse og magt, men de er endnu ikke vokset med opgaven i forhold til helt at tage deres ansvar på sig, og det er vi jo så nødt til at hjælpe dem med via EU. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning til ordføreren er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg har hørt ordføreren flere gange referere til techgiganterne som private virksomheder og med den respekt, der jo skal være for, at der kan man have forskellige regler. Men er ordføreren ikke enig i, at de største selskaber inden for tech i dag er ulig noget, vi har set før? Altså, for godt 100 år siden blev Standard Oil i USA splittet op, fordi den amerikanske præsident dengang sagde, at det var et problem, at der var nogen, der sad på så stor en del af infrastrukturen. Og det er jo intet i sammenligning med den indflydelse og størrelse, som de største techvirksomheder har i dag. Så er de ikke blevet en del af vores infrastruktur og skal håndteres anderledes, end hvis det er en mindre dansk virksomhed eksempelvis?

Ordføreren.

Jo, det er jeg helt enig i. Vi snakker her om nogle virksomheder, som er, som spørgeren siger, ulig alt andet, vi har set før, og som har en enorm indflydelse. Vi har set, hvordan de kan påvirke helt legitime demokratiske valg. Det har vi ikke set før, i hvert fald ikke i det omfang. Så jo, jeg er helt enig i, at det her er en anden liga, om man så må sige. Og jeg er også helt enig i – jeg tror ikke, vi er uenige her – at vi skal regulere det langt, langt bedre. Der er udfordringer. Det skal bare gøres på den rigtige måde selvfølgelig. Vi er jo enige om, at vi skal beskytte ytringsfriheden, og at der også er ytringer, som vi skal være meget varsomme med. Men jo, jeg deler egentlig ordførerens holdning til det.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om ordføreren er enig i, at det er et demokratisk problem og at underløbe ytringsfriheden og demokratiet, når Facebook begrænser brugere i at ytre sig, bare fordi de eksempelvis har skrevet navnet Tommy Robinson på de sociale medier.

Ordføreren.

Altså, uden at kende den konkrete sag så ja, det synes jeg er et problem. Jeg mener netop, at ytringsfriheden – som også hr. Pelle Dragsted var inde på – skal have meget vide rammer. Og vi viser jo først vores værd, når vi er i stand til at håndtere ytringer, vi er uenige i. Jeg vil til enhver tid forsvare folks ret til at sige ting, jeg ikke mener.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jeg glad for. Mener ordføreren også, at det er et demokratisk problem, når Facebook eksempelvis offentligt går ud og lyver om, hvorfor det er, at de begrænser brugere på sociale medier, eksempelvis mig selv, ved at skrive, at det er, fordi jeg har skrevet hadefulde ting, når det ikke er tilfældet, altså når jeg eksempelvis blot har skrevet et navn?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige uden at kende den konkrete sag, at som det er fremstillet her, så ja. Det er jo oplagt ret svært at være uenig i, at man ikke må lyve om begrundelsen for en udelukkelse. Hvis jeg må kommentere på det, var noget af det, jeg var inde på, netop, hvor væsentligt det er at have gennemsigtighed. Hvis vi kan være enige om, at man godt kan vælge at have nogle begrænsninger for, hvad folk må ytre, og hvordan de må ytre sig, skal det i hvert fald være klart, hvornår de forbryder sig imod det, og hvad konsekvenserne er, så der er gennemsigtighed og klarhed. Det er netop noget af det, der bliver adresseret i DSA.

Næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at det tjener hr. Stinus Lindgreen til ære, at han parafraserer det, der vistnok ikke er et Voltairecitat. Og så håber jeg også, at det bliver udlevet, og det synes jeg også at der er toner til i talen. Så kunne jeg være i tvivl om, hvorvidt det meget ædle hensyn at ville kæmpe for modstanderes ret til selvfølgelig at udtale sig frit så rent faktisk også bliver værnet i det direktiv, som jeg forstår er omdrejningspunktet for bl.a. Radikale Venstres, Danmarksdemokraternes og regeringens vedtagelsestekst. Der vil jeg bare gerne høre, hvad hr. Stinus Lindgreen har gjort sig af overvejelser. Altså, tror han virkelig, at når det direktiv er på plads, så stopper den her censur af især indvandrerkritiske røster på Facebook?

Ordføreren.

Nej, så naiv er jeg trods alt ikke. Jeg mener, at der er rigtig gode takter i det, der kommer fra EU. man kan sige meget om EU, i forhold til at de ikke er de hurtigste, men her har de faktisk været på forkant med en udvikling og er gået i gang med noget arbejde tidligt, og det vil sige, at vi faktisk kan implementere det ret snart. Og jeg mener, at det adresserer mange af de problemer, som rettelig bliver påpeget her – igen siger jeg det, uden at jeg vil gå ind i konkrete sager, som jeg ikke kender detaljerne i.

Spørgeren.

Men ville det så ikke være en god idé at tage det op på et topmøde? Altså, det er jo der, hvor man behandler de store, principielle, langsigtede spørgsmål som krigen i Ukraine, det indre marked, Europas energiuafhængighed osv. Altså, er spørgsmålet om det frie ord, om ytringsretten og ytringsfriheden ikke af lige så stor vigtighed som de temaer, man ellers almindeligvis tager op på et topmøde?

Ordføreren.

Det er helt enormt vigtigt. Men nu er jeg jo desværre ikke i en position, hvor jeg kan diktere, hvad statsministeren skal gøre. Det ville jeg gerne være, men det er jeg ikke. Men jeg vil da regne med, at hvis vi, når nu DSA kommer og bliver implementeret, så kan se, at problemerne stadig er der og ikke er blevet fjernet helt, og at der er noget her, så vil det blive taget op. Det vil jeg da i hvert fald opfordre til. Det her forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Lad os da følge udviklingen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Skal vi ikke bare slå helt fast til at starte med, at hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt selvfølgelig skal overholde de regler, Facebook har. Hvis vi løber ind i noget, hvor vi ved, vi overtræder en regel, tager vi vores straf som en mand, og det kan vi godt leve med. Det, der er problemstillingen her, er dybest set den efterfølgende sanktion, at man bliver censureret som politiker, så man lige pludselig ikke når så langt ud, som man gjorde tidligere. Og det er et problem. Det er måske ikke så aktuelt nu, for det er jo primært højrefløjens politikere på Facebook, der bliver ramt af det her, men jeg kan da huske dengang, da Elon Musk købte Twitter, hvordan virkeligheden lige pludselig gik op for venstrefløjen, nemlig at verden godt kunne være anderledes end den der politiske korrekthed, som mange sociale medier var bygget op på. Og det er superfint, og derfor er det også dejligt, når Enhedslisten, som vel altid har været forkæmper for ytringsfrihed, stadig er tro mod det. Det skal Enhedslisten have, selv om jeg ikke ret tit er enig med dem, men man skal også give dem ros, for det har de altid gjort.

Så naturligvis skal det danske Folketing skride ind, hvis det viser sig, at det er korrekt, som hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt påstår det er, at ikke nok med, at de her fået en sanktion for at skrive noget, der muligvis er imod nogle interne husregler – for det er fair nok, at en virksomhed har husregler – men de censurerer også efterfølgende danske politikere og for den sags skyld danske borgere, fordi deres ytringer lige pludselig ikke er politiske korrekte eller ordentlige nok til at nå ud i et samfund. For lige dér træder en privat virksomhed langt over grænsen af, hvad de skal blande sig i i et samfund. De sælger en vare, de leverer en plads, og man har den vare, men de skal altså ikke influere på, hvad danskerne stemmer, eller hvilke informationer de får. Det gælder både på godt og på ondt. Vi så det under corona, hvor vi pludselig ikke måtte skrive »corona«, og vi måtte ikke skrive »covid«, men så skrev folk bare noget andet, og i løbet af 3 uger vidste vi alle sammen, hvad folk skrev om, men så var det ikke censureret. Censur er af det onde, og debat er altid af det gode.

Så har vi problemstillingen med algoritmerne. I går fangede jeg mig selv i at komme for sent i seng, for lige pludselig sad jeg på Instagram og så mærkelige videoer af katte, og jeg har ikke engang kat selv. Men de var sjove, og jeg var åbenbart kommet til at se en af dem, og det viste sig, at lige pludselig var der ikke andet. Der var kun rigtig, rigtig sjove kattevideoer på 30 sekunder, som tog det bedste af 2 timer at komme igennem. Det er ikke godt for en midaldrende mand ikke at komme i seng i tide, det er det ikke.

Det viser, at det jo ikke kun er afhængighedsskabende for vores børn, men det er det også. Vi ved, at vi har en flok unge mennesker i Nordjylland, og vi kan se, at vores unge piger går i stykker og de har brug for psykologer og psykiatere. Vi ved, det skyldes skærmene, men vi skal have noget evidens, som fru Mona Juul siger, og det er jeg fuldstændig enig i. Selvfølgelig skal vi have noget evidens, men vi skal også agere. Nogle gange er det også o.k. at agere ud fra en mavefornemmelse, bare lige for at sætte en bremse i over for noget, Mona Juul, for de er ikke svagere, end da vi var unge, men de går i stykker af et eller andet, og det nye er skærmene. Så jo, dem skal vi hjælpe. Vi skal passe på vores børn, og algoritmesnakken kan vi tage en anden dag, for det er vigtigt.

Vi skal også skride ind over for hadtale, og et godt middel er selvfølgelig, at vi kan starte med at blokere de tåber, der ikke snakker ordentligt. Anbefal alle at gøre det – alle sammen, alle politikere, alle vores venner – sådan at de ikke har et rum at råbe ud i, og så lærer de det jo nok. For det er ikke de unge, der gør det; de har forstået det, for de er meget mere digitale, end vi er. Det er typisk sådan nogle som mig, som ikke snakker pænt derinde. Så tager jeg mine 7 dage i fængsel, men jeg skal selvfølgelig ikke begrænses i min ytringsfrihed efterfølgende.

I Nye Borgerlige synes vi, det er en meget vigtig debat, der er blevet taget op, og Nye Borgerlige er selvfølgelig også et parti, som en gang imellem bliver ramt af det, inklusive ordføreren selv, men virkeligheden er, at private virksomheder aldrig nogen sinde må være dem, der dikterer, hvad der er politisk korrekt eller ordentlig politik at diskutere i det danske samfund. Det skal være Folketinget. Og en ting, jeg har lært i politik ret hurtigt, er, at når vi skyder den til hjørnespark og siger, at vi skal have endnu flere politikere til at diskutere, om vi finder en løsning, så bliver det i hvert fald ikke en hurtig løsning. Så når vi skyder det til EU herfra, går vi fra 179 til 705 medlemmer, der skal sidde og blive enige. Det bliver de heller ikke. Og hvis vi har den samme langmodighed, når vi kommer til at snakke om kunstig intelligens lige om lidt, bliver vi overhalet, så vi slet ikke når at opfatte, hvad der sker.

Vi vidste nok alle sammen, hvor den her blev skudt hen, inden vi gik i salen i dag, men min anbefaling vil være, at vi både lytter til statsministeren og hendes bekymring over algoritmer og vores børn og hadtale på nettet, men at vi nu også som politikere måske lærer os selv at agere en lille smule hurtigere. For den kunstige intelligens er kommet og er i gang, og hvis vi bruger 10 eller 15 år på at forsøge at regulere den, kan vi godt glemme det, for så kommer vi til at være på bagkant fra nu af og til evig tid, og det er jeg ikke sikker på nogen af os har lyst til rigtig at stå inde for, når vi kommer til den tid. Men lad os huske, at sociale medier er af det gode, og det er kunstig intelligens også, men vi skal bare bruge det rigtigt.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Og tusind tak for, synes jeg, faktisk en rigtig god debat om et vigtigt emne. Der er mange vigtige emner i debatten lige i øjeblikket – der sker mange ting rundtomkring i verden – men det her er et af de mest centrale af dem. Derfor vil jeg meget gerne takke for en rigtig god debat. På trods af at der er flere forslag til vedtagelse, kan jeg med glæde konstatere, at der er enighed om en kerne i debatten: for det første, at det her er noget, der udvikler sig hastigt; for det andet, at det er noget, vi bør bruge tid på at diskutere; og for det tredje, at der, selv om vi allerede har regler i dag, er en udvikling, som betyder, at vi kommer til at tage stilling til mere regulering af det her område. Så tusind tak for den brede enighed og den gode debat.

Jeg synes, at det, der på den ene side står tilbage fra debatten, er – som den sidste ordfører her sagde – at de sociale platforme spiller en vigtig rolle for den demokratiske debat i vores samfund, det er der ingen som helst tvivl om. Omvendt står det på den anden side også klart efter debatten i dag, at de sociale medier selvfølgelig også har både en pligt til og et ansvar for at sikre, at alle kan komme til orde, og at man kan bekæmpe hadtale og ekkokamre, som det har været fremme, så man er i stand til netop at fremme en fri og en åben debat.

Jeg tror, at det, vi kommer til at diskutere i den kommende tid, vil have karakter af en diskussion, hvor vi kommer til at tage et både nødvendigt, men også helt grundlæggende opgør med den måde, som techgiganterne tilrettelægger deres forretningsmodeller på, hvilket jo, når man lytter til debatten og læser om, hvad der bliver skrevet om det, er kernen i det her. Vi skal ikke tage fejl af, at der jo er en årsag til, at nogle af de største firmaer i verden igennem de sidste 10 år er techgiganter. Hvorfor? Det spørgsmål kunne man jo stille sig selv. Det er jo nok, fordi alt det, vi snakker om her, giver penge, og derfor er der selvfølgelig en sammenhæng mellem deres forretningsmodeller og den debat, som de er med til at fremme og forme. Derfor tror jeg, at det, vi kommer til at se ikke bare udfolde sig her i salen og i Folketinget, men også eksempelvis i EU, vil have karakter af et mere grundlæggende opgør med den forretningsmodel, som ligger bag deres virke.

Regeringen har som sagt nedsat et ekspertudvalg, som sidder og kigger på de her spørgsmål, og inden længe kommer der også et udspil fra ekspertudvalget. Apropos forretningsmodellerne handler det jo grundlæggende om at kigge på techgiganternes mulighed for at høste data til deres eget brug; det bliver en af de diskussioner, vi får. Men det handler jo også, som den sidste ordfører her sagde, der havde siddet og kigget på kattefilm på Instagram, om, hvordan det kan være, at Instagram er i stand til at fastholde den højtærede ordfører så længe med at se på kattefilm. Det er jo nok, fordi de her techgiganter har en fastholdelsesmekanisme, som ikke bare påvirker børn og unge, men også voksne, forstår vi. Og det understreger jo bare endnu mere behovet for at kigge på, hvad det er for fastholdelsesmekanismer, det er udtryk for her. Og så tror jeg, at vi kommer til at kigge sådan lidt mere bredt på, hvordan algoritmer påvirker fastholdelse og adfærd. Altså hvordan påvirker det vores adfærd på nettet i og omkring de fora, som techgiganterne skaber?

Så jeg tror, der bliver store debatter. Der bliver debatter, som også har en mere kulturel, social og adfærdsmæssig karakter, og her er det det rigtige sted at tage det, og det er den rigtige debat at tage, fordi det, vi jo grundlæggende taler om her, er tidens største tendens i formningen, om man vil, eller indretningen af debatten og formningen af vores adfærd. Jeg tror, det er svært at finde andre ting, som med så kraftig styrke er i stand til at forme et samfunds adfærd som udbredelsen af de forskellige muligheder, der er, når vi taler om techgiganter. Det kan være den dialogbaserede del, og det kan være andre dele af techgiganternes virke.

Så vi kommer til at fokusere på det her, og jeg ser frem til debatten. Jeg mener, at der er et godt grundlag for den, og selv om der er forskellige vedtagelsestekster, synes jeg at kunne identificere en kerne, nemlig at det skal tages alvorligt. Det er noget, vi skal bruge tid på at diskutere, fordi det er med til at forme det samfund, som vi jo alle sammen her i Folketinget på trods af politiske skel går op i og har en holdning til hvordan skal se ud. Den debat glæder jeg mig til. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til erhvervsministeren for en god pointe, synes jeg, og en god afsluttende bemærkning her.

Jeg er dog lidt nysgerrig på noget. Ministeren nævner selv det her med, at der er flere forslag til vedtagelse her, og derfor er jeg egentlig lidt nysgerrig på, hvad det egentlig er, der skiller os så meget ad. For måske er det i virkeligheden ikke så meget, og måske er det. Derfor er jeg lidt nysgerrig på det.

Nu har SF, Enhedslisten, Alternativet, DF og Nye Borgerlige fremsat et forslag til vedtagelse her, som jeg egentlig synes er meget godt, og derfor er jeg lidt nysgerrig på, hvad det egentlig er, der skiller os og regeringen ad. Kunne regeringen ikke overtales til at bakke op om den vedtagelsestekst? Så står vi alle sammen samlet, og så kan vi ligesom markere over for offentligheden, at vi faktisk er enige om det her spørgsmål. Eller er der i virkeligheden en substans, der gør, at det ikke kan lade sig gøre at blive enige?

Ministeren.

Det tror jeg ikke det kan, beklager, og det er derfor, vi har lavet forskellige vedtagelsestekster. Men jeg synes dog alligevel, trods alt, at der er en kerne af alvor i det her. Der er en kerne i, at vi har behov for at kigge på det, og at vi har behov for også at gøre noget. Og det synes jeg sådan set er en udmærket indgang til, at vi i Folketinget i bred enighed kan tilrettelægge aktiviteter, eksempelvis om, hvordan man vil dykke nærmere ned i det her fænomen, som vi taler om her, altså techgiganternes indflydelse på vores samfundsmodel. Det er jo grundlæggende det. Men jeg tror ikke, vi kommer til at stemme for det her. Det kan jeg sige meget stor sikkerhed, det gør vi ikke, og vi er glade for, at vi også har flere partier, der bakker op om det forslag til vedtagelse, som regeringen har fremsat.

Spørgeren.

Så vil jeg egentlig bare følge op med et meget simpelt spørgsmål: Hvorfor vil man ikke bakke op om den tekst? Hvad er det, regeringen er uenig i, og som gør, at man ikke vil bakke op om vores tekst her, men hellere vil bakke op om ens eget forslag? Det er jeg lidt nysgerrig på. Hvad er det i den her tekst, som regeringen ikke kan bakke op om?

Ministeren.

Det er flere ting, og det er der ingen grund til at gå i detaljer med. Men jeg synes, at spørgeren skulle læse det forslag til vedtagelse, som er blevet fremsat af regeringspartierne, og som jo meget kraftigt understreger behovet for, at vi ser på de fora, hvor vi kan påvirke debatten. Det står også her. Diskussionen om ytringsfrihed har været fremme, og det står i det fremsatte forslag til vedtagelse. Det står på en lidt anden måde. Måske er det spørgsmålet om, at vi her har med private firmaer at gøre, som grundlæggende både har en ret til, men også et ansvar for at tilrettelægge deres aktiviteter på deres platforme. Det er et af de hensyn, som vi selvfølgelig i den her debat er nødt til også at tage.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil godt følge op på hr. Mikkel Bjørns spørgsmål. For hvorfor er det, at man ikke kan stemme for vores vedtagelsestekst, som jo har noget mere bid end den her embedsmands- og djøfagtige vedtagelsestekst, som regeringen har fremsat? Den forholder sig jo slet ikke til det centrale, nemlig at vi i dag har en virksomhed med en dominerende stilling i forhold til den frie udveksling af synspunkter, som øver censur mod visse grupper, personer og synspunkter. Det er jo sagens kerne i det, der er til debat. Der må jeg bare indrømme, at jeg synes, at det er nogle relativt vage svar, man får fra regeringspartierne, Danmarksdemokraterne og de andre, der bakker op om den her vedtagelsestekst.

Jeg kunne tænke mig at spørge erhvervsministeren om det samme, som jeg spurgte hr. Stinus Lindgreen om tidligere, nemlig: Er det hans forventning, at den censur, der foregår på Facebook nu, mod helt legitime synspunkter får en ende, når det pågældende direktiv så bliver vedtaget?

Ministeren.

Jeg kender ikke til de ytringer. Jeg har godt hørt nogle af ytringerne blive fremført her i salen i dag. Det må man jo selv stå til ansvar for, og man må så også benytte sig af de muligheder, som forordningen rent faktisk giver, for at klage over behandlingen på det pågældende forum. Det må man jo selv tage ansvar for. Man vælger selv at entrere de her fora; ergo må man jo så benytte sig af de muligheder, der er for eksempelvis at klage. Hvordan man bliver behandlet, er selvfølgelig først og fremmest op til en selv – det afhænger lidt af, hvordan entrerer debatten. Dernæst er det klart, at man så kan benytte sig af de muligheder, som forordningen giver, eksempelvis benytte sig af de klageorganer, som skal oprettes.

Spørgeren.

Altså, vi fik etableret tidligere, tror jeg – det kan være, at ministeren lige har været ude – at Facebook har en dominerende stilling. Det tror jeg der er relativt bred enighed om. Generelt er det sådan inden for konkurrencelovgivningen, at når en virksomhed har en dominerende stilling, skal man også lægge nogle særlige krav og nogle særlige hensyn osv. ned over den. Nu er det jo ikke sæbepulver, Facebook producerer – det er trods alt ytringsfriheden, det er det frie ord, det er den frie debat, det handler om – og der havde jeg måske forventet, at ministeren, hvis vi er enige om, at det er et problem, at der nu er opstået censur i den frie verden igen, ville kunne svare lidt mere klart ja eller nej til, om den forordning, som han så hele tiden skubber foran sig, rent faktisk vil løse problemet. Det kan han ikke give noget klart svar på.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald give et klart svar, med hensyn til at jeg føler mig ret overbevist om, at eksempelvis Facebook og andre af de sociale platforme og ikke mindst den debat, der kommer til at foregå der, som det her udvikler sig med forordningen, vil komme i fastere og bedre rammer. Det tror jeg vi kan blive enige om, og det tror jeg man vil se. Det er i hvert fald det, der er målet med det arbejde, der er lavet, og derfor ser jeg selvfølgelig frem til og håber, at det også er der, det ender.

Da der ikke er flere ønsker om korte bemærkninger, siger vi tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 25. maj 2023.