Det næste punkt på dagsordenen er:

8) Forespørgsel nr. F 5:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad er regeringens holdning til permanent grænsekontrol?

Af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 14.03.2023. Fremme 16.03.2023).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 27. april 2023.

Vi skal nu i gang med forespørgselsdebatten, og det indebærer, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind, og vi holder derfor en kort pause.

Vi fortsætter og siger velkommen til ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, for en begrundelse.

Tak for det, formand. Jeg havde jo ikke forestillet mig, dengang jeg indkaldte til den her forespørgselsdebat, at det skulle være på det bagtæppe, som det er i dag: en situation, hvor Italien for kort tid siden erklærede undtagelsestilstand, fordi de ydre grænser er ved at blive løbet ned, og hvor indrejsetallet til Europa er stærkt stigende. Det tegner et, må man sige, meget, meget dystert bagtæppe for den debat, vi skal have i dag. Derfor er det selvfølgelig også godt, at vi får anledningen til som Folketing at diskutere, hvad vi gør med beskyttelsen af vores grænser, når EU tydeligvis ikke kan leve op til det, der var stillet i udsigt, nemlig stærke ydre grænser, der kan holde migrantstrømme ude af vores kontinent.

Jeg kan forstå på den debat, der lå før forespørgselsdebatten, at statsministeren synes, at det er godt, hvis man engagerer sig i europæiske initiativer. Det er så mindre godt, hvis man engagerer sig i, hvordan danske mep'ere så faktisk agerer på egen hånd, når de stemmer i Europa-Parlamentet. Men det kan være, at vi også kan få lejlighed til at diskutere det under forespørgselsdebatten. Men jeg glæder mig selvfølgelig til at høre ministerens besvarelse af forespørgslen, men jo også til at høre partiernes bud på gode løsninger. Tak, formand.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det justitsministeren.

Tak for ordet, og også tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Jeg er blevet spurgt, hvad regeringens holdning er til permanent grænsekontrol, og her går jeg selvfølgelig ud fra, at vi taler om kontrol i forbindelse med Danmarks indre Schengengrænser. Lad mig indlede med at slå fast som udgangspunktet for den her debat, at regeringen støtter Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet, fordi Danmark har gavn af deltagelse i samarbejdet. Derudover er det regeringens holdning, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Det gælder også i forhold til Schengenreglerne, og det er ikke inden for de her regler muligt at indføre en permanent grænsekontrol på de indre grænser. Allerede af den grund er min holdning også, at vi ikke skal have permanent grænsekontrol på Danmarks indre grænser, og det vil jeg komme tilbage til.

For regeringen og ikke mindst for mig som justitsminister er det afgørende, at vi passer godt på Danmark. Derfor skal indsatsen i vores grænseområder også være stærk og robust. Der skal ganske enkelt være et effektivt værn mod grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig skal indsatsen være til mindst mulig gene for ganske almindelige borgere. Det gælder ikke mindst pendlerne. Situationen i verden omkring os betyder desværre, at der er behov for, at vi opretholder grænsekontrollen mod Tyskland. Regeringen har derimod som bekendt besluttet at afskaffe grænsekontrollen mod Sverige. Vi genindfører – eller opretholder – altså for det første grænsekontrollen mod Tyskland, og det gør vi, fordi det er nødvendigt for at imødegå de trusler, Danmark står over for. Grænsekontrollen bliver genindført i en ny midlertidig periode på 6 måneder, men den samlede grænseindsats bliver ændret. Vi flytter nemlig en del af politiets ressourcer fra indrejsekontrollen, så de i stedet bliver brugt på en markant oprustning i grænseområderne i forhold til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

Det er ekstremt vigtigt for regeringen, at vi slår ned på kriminalitet, der går på tværs af landegrænser. Det vil vi med den nye indsats i grænseområderne bl.a. gøre ved at sikre en øget overvågning af grænserne, der på sigt skal understøttes af øget brug af droner og nummerpladegenkendelse. Derudover vil der også blive oprettet en ny operativ enhed i politiet, som skal have særligt fokus på omrejsende kriminelle. Samtidig med at vi ændrer grænsekontrollen, styrker vi udlændingekontrollen i resten af landet. Det er Rigspolitiets vurdering, at den nye indsats dermed samlet set vil have en positiv effekt på bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, og for mig er det det afgørende. Det er ikke, hvad vi kalder den kontrol eller grænseindsats, vi har, men at den er effektiv. Regeringen og myndighederne følger naturligvis situationen tæt, og regeringen er også klar til at øge grænsekontrollen på ny med meget kort varsel, hvis det bliver nødvendigt. Og så tilbage til spørgsmålet om en permanent kontrol.

Når vi er en del af Schengensamarbejdet, må vi også være ærlige at sige, at udgangspunktet er, at der ikke er grænsekontrol på de indre grænser. Schengenreglerne giver dog mulighed for i visse situationer undtagelsesvis at genindføre midlertidig grænsekontrol. Det har Danmark og en række øvrige Schengenlande gjort de senere år, og vi har senest genindført grænsekontrollen mod Tyskland i en ny midlertidig periode begyndende den 12. maj. Men den grænsekontrol, vi har nu, er en midlertidig foranstaltning. Danmark skal leve op til Schengenreglerne og vores internationale forpligtelser i øvrigt. Derfor kommer vi heller ikke til at indføre permanent grænsekontrol ved Danmarks indre grænser.

Så som jeg sagde indledningsvis, skal vi passe godt på vores land. Det handler ikke bare om grænsekontrol, men også om den samlede politiindsats i grænseområderne. Med omlægningen af grænsekontrollen mod Tyskland og afskaffelsen af kontrollen mod Sverige tager vi første skridt i retning mod en mere fleksibel politiindsats. Tak for ordet.

Der er nu adgang til én kort bemærkning kun for ordførerne, og så kan alle andre selvfølgelig komme på, når ministeren kommer op igen senere. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg vil gerne spørge: Når ministeren i starten af sin taletid siger, at regeringen går ind for en stærk og robust grænsekontrol, hvad er så det stærke og robuste ved den beslutning, som regeringen har truffet om at svække indrejsekontrollen? Man afskaffer den jo nu helt mod Sverige, men man svækker den jo altså også efter vores opfattelse betydeligt mod Tyskland. Hvad er det stærke og robuste ved det?

Så vil jeg også gerne vide, om vi har mere i vente, når ministeren siger, det skal være mere fleksibelt. Hvad er det næste skridt for regeringen, hvis man ønsker øget fleksibilitet ved vores grænser? Hvad er det næste, der skal nedskaleres og rakkes ned på grund af Schengen og på grund af EU og alt muligt andet? Hvad er det næste, regeringen har i pipelinen her?

Tak for spørgsmålene. Det stærke og robuste består for det første i, at vi kommer til at bruge det samme antal politiressourcer, som vi gør i dag, på grænseindsatser. Vi lægger bare grænseindsatserne om, sådan at en andel af de politiårsværk, der i dag står på den fysiske grænse ved indrejsekontrol, i stedet skal bruges målrettet på den grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse. Og det er jo altså Rigspolitiets samlede vurdering, at det vil have en mere positiv effekt på grænseindsatsen, end det har i dag.

Til det andet spørgsmål om, hvad man mere har i vente, vil jeg sige, at i udgangspunktet har hverken hr. Peter Kofod eller nogen andre noget mere i vente, i hvert fald ikke før vi næste gang skal tage stilling til, om vi skal videreføre den midlertidige grænsekontrol. For det er sådan, at hver gang den midlertidige grænsekontrol udløber, er vi nødt til at tage stilling til, hvordan det aktuelle trusselsbillede ser ud, hvordan vi anvender politiressourcerne bedst, om der er behov for at skrue op, eller om der kan være behov for at skrue det anderledes sammen. Og alt det tager vi selvfølgelig både en dialog med Folketinget om og tager bestik af løbende.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak. Tilbage i 2018 lancerede ministerens parti et udlændingeudspil, der hed »Retfærdig og Realistisk«, og på side 7 fremgik det, at Socialdemokratiet vil arbejde for en reform af Schengensamarbejdet, så udgangspunktet bliver, at det er de enkelte lande, der selv kan bestemme, hvornår og hvor længe man ønsker at kontrollere sine egne grænser. Så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren om, hvordan det går med det arbejde.

Ministeren.

Jamen der er jo ikke nogen tvivl om, at vi hele tiden er i løbende dialog med de øvrige EU-lande. Det gælder bl.a. også om migrationsspørgsmålet lige nu, og statsministeren har jo så sent som for nylig været i Italien for at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan blive endnu bedre til at håndtere migrationsindsatsen. Og der er muligheden for at have fysisk indrejsekontrol i midlertidige perioder, hvad enten de er kortere eller længere, selvfølgelig også en brik i det.

Så er det fru Pernille Vermund.

Udlændingeministeren har for nylig sagt, at vi står over for et migrantkapløb mod Europa. Vi har lige haft spørgetime med statsministeren, og der sagde statsministeren, at statsministeren var klar til at passe på Danmarks grænser. Justitsministeren har for nylig lempet grænsekontrollen. Der er noget her, der ikke helt hænger sammen, og jeg kan ikke lade være med at spørge og tænke: Er det Moderaterne og Venstre, der har fået Socialdemokratiet til at gå den her vej? Eller er det virkelig Socialdemokratiet, der er så splittet internt, at justitsministeren gør ét, på trods af at statsministeren og udlændingeministeren erkender, at der er en reel migrantkrise på vej?

Ministeren.

For det første bliver der bygget en præmis op i spørgsmålet, som jeg ikke mener er rigtig. For det handler ikke om at lempe grænsekontrollen. Den beslutning, vi har truffet for nylig, handler om, at vi har videreført grænsekontrollen, efter at den var udløbet i den eksisterende form. Og det vil sige, at så skal man notificere over for Kommissionen og i øvrigt begrunde igen, at vi ønsker at videreføre grænsekontrollen mod Tyskland. Og det er det, vi har besluttet, og der er ikke nogen uenighed, hverken i mit eget parti eller i øvrigt.

Vi mener, at den måde, vi har omlagt grænsekontrollen på i den nye periode, giver bedre mening i forhold til de trusler, vi står over for, hvor vi bliver ved med at have indrejsekontrol mod den tyske grænse, bl.a. for at imødegå udfordringerne og truslerne fra ukontrollerbar migration, samtidig med at vi også har fokus på lige præcis den grænseoverskridende kriminalitet, hvor det måske er bedre at bruge flere politiressourcer i grænsebaglandet end på den fysiske grænse. Og alt det har samlet set den sideeffekt til glæde for de sydjyske borgere, at det giver en mere smidig og nem overgang over grænsen for dem, der hver dag pendler.

Der er ikke flere spørgsmål til ministeren i den her omgang. Vi siger tak til ministeren.

Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. I sommeren 2015 brød Europas grænser totalt sammen. Mere end 1 million mennesker søgte i tiden, der fulgte, mod Europa. Migranter, der aldrig skulle have været til Europa, kom pludselig hertil, da den tyske kansler, Angela Merkel, inviterede med et »wir schaffen das«. For mig står de uger som de mest uansvarlige i nyere europæisk historie. Mennesker, som aldrig skulle have været lukket ind, kom pludselig ind uden kontrol. Myndigheder og politikere og institutioner, der er sat i verden for at beskytte borgerne, svigtede nærmest kollektivt over hele det europæiske kontinent. Man burde have lukket grænserne og afsluttet migrationskrisen med det samme.

En af de foranstaltninger, der kom ud af det, som jeg vil tillade mig at kalde den permanente migrationskrise, som Europa befinder sig i, er vores grænsekontrol, der blev genindført og gradvis styrket. Europas ydre grænser beskyttes ikke tilstrækkeligt. Det vil de desværre heller ikke blive i fremtiden, selv om det er det eneste rigtige. Europa-Kommissionen, et desværre stort flertal i Europa-Parlamentet og de fleste vesteuropæiske stats- og regeringschefer hverken kan eller vil acceptere nødvendighedens politik ved de ydre grænser. Derfor vil Europa i de kommende år fortsat være destination for et meget stort antal uinviterede migranter fra Mellemøsten og Afrika.

Det vil desværre også gradvis ændre vores samfund. Slutdestinationen, hvis nogen vil se den, vil blive som Malmø, de parisiske forstæder eller som banegården i Köln nytårsnat for nogle år siden. Vi har brug for at beskytte Danmark, og vi har brug for at beskytte Europa. Vi kan ikke beskytte et kontinent, som ikke vil beskyttes, men et lille land, hvis befolkning bærer viljen i hjertet, kan beskytte sig selv. Og danskerne er det store folk i det lille land, som en fransk politiker for nylig udtalte.

2015 må aldrig gentage sig. Netop nu stiger indrejsetallet til Europa, og vi går en sommer i møde, som har potentiale til at blive en katastrofe for vores kontinent, særlig efter at coronanedlukningerne af grænserne de seneste år har øget ophobningen af mennesker i de områder, hvor man traditionelt vil søge mod Europa. Kære regering, det er simpelt hen ikke det rigtige tidspunkt at slække på kontrollen ved vores grænser. Det er det ikke; det er enormt dårlig timing. Det er snarere på tide, at regeringen banker i bordet i Bruxelles og Strasbourg og gør det klart, at 2015 aldrig må gentage sig – aldrig.

Dansk Folkeparti kan man regne med, når det handler om beskyttelsen af de danske grænser. Derfor støtter vi helhjertet op om forslag, der skal styrke kontrollen, at bruge teknologi som nummerpladescannere, droner osv., og vi støtter varmt op om en styrkelse af politiet og andre myndigheder, der gennemfører kontrol. Vi vil i det hele taget gerne være med til at tage det ansvar, men vi vil ikke være med til at svække kontrollen. Det, regeringen gør nu, svækker netop kontrollen. Det er et forkert skridt at gå. Det ærgrer os, at regeringen hellere lytter til venstrefløjen og EU-bureaukraterne end til Dansk Folkeparti og til, tror jeg, et stort flertal af danskerne.

Jeg vil derfor fremsætte følgende forslag til vedtagelse på vegne af Dansk Folkeparti, og andre partier skal være velkomne til at tilslutte sig det:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at iværksætte permanent grænsekontrol ved Danmarks grænser.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Tak for ordet, formand.

Tak. Forslaget til vedtagelse indgår i den videre forhandling.

Der er indtil videre en enkelt spørger, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil bare spørge, om ordføreren ikke kan bekræfte, at der stadig væk og fremover vil blive brugt præcis det samme antal politiårsværk ved grænsen, som der bliver brugt nu. Og det, der vel er, hvad skal man sige, uenigheden fra Dansk Folkepartis side i forhold til den tidligere grænsekontrol og den nuværende grænsekontrol, er, at man er uenig i den politifaglige vurdering, der også ligger bag.

Men vil ordføreren være venlig at bekræfte, at der bliver brugt præcis de samme politimæssige ressourcer?

Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald, at vi er meget uenige med regeringen om, hvad det er for en grænsekontrol, vi gerne ser. Altså, jeg står på den her talerstol for at tale om mere kontrol, stærkere grænser, mere sikre grænser. Da justitsministeren stod her, fik man jo indtryk af, at nu skulle det hele være lidt mere fleksibelt; nu skulle der lige skaleres lidt op og ned hist og pist, og jeg ved snart ikke hvad. Så det er to meget forskellige udgangspunktet at have.

Til det første, spørgeren sagde, vil jeg sige, at det er svært for mig at vurdere, al den stund justitsministeren jo ikke har indkaldt til et politiforligsmøde om det her. Hvis regeringen virkelig havde båret viljen i hjertet til at sige, at de var nødt til at inkludere Folketinget i de her beslutninger, så havde man selvfølgelig indkaldt Folketingets partier, i hvert fald dem, der er med til at finansiere det her, og sagt: Nu skal I høre, hvad vi har tænkt os. Jeg har aldrig fået den invitation.

Spørgeren.

Men det er jo ret væsentligt, for det, som ordføreren siger på Folketingets talerstol, er, at man lemper grænsekontrollen. Og det gør man ikke. Det er også det, som ministeren gentog. Og det er derfor, jeg spørger ordføreren, for det er jo ret væsentligt, om man bruger færre eller bruger de samme politiressourcer. Og så er det rigtigt, at fleksibiliteten jo ligger i, at man følger en politifaglig vurdering i forhold til også at bruge de ressourcer, der er, på en klog måde, sådan at man forebygger kriminalitet og stopper migrationen på den bedste måde.

Ordføreren.

Hr. Bjørn Brandenborg, justitsministeren har lige stået her og sagt, at man tager kontrollen væk. Man tager eksempelvis kontrollen væk mod Sverige – altså, der slækker man jo fuldstændig på kontrollen. Det er jo en svækkelse af dansk grænsekontrol. Og ja, ja, selvfølgelig er der fuldstændig det samme antal politiårsværk i Danmark, før og efter man træffer den her beslutning – det er klart, selvfølgelig er der det. Men vægten kan jo godt blive lagt forskelligt. Og der er vi bare ekstremt bekymrede.

Så er det hr. Steffen Larsen.

Det lader til, at ordføreren er meget optaget af migrationen her til landet og migrationen til Europa generelt, og det vil jeg egentlig også sige at jeg er optaget af. Det kan være bekymrende, hvis vi ser en gentagelse af det, som vi så i 2015 og 2016 med migrantstrømme på motorvejene. Men der er jo andre måder end udelukkende det at have en hårdhændet grænsekontrol, der måske kan være med til at modvirke den her søgen mod vores land.

Hvis man skulle være lidt provokerende, kunne man jo sige, at den danske grænse på en eller anden måde virker som startfeltet i Matador: Kryds grænsen, og så får du penge. Kunne man f.eks. ikke kigge på de ydelser, vi giver til migranter, hvis de krydser ind i Danmark, i stedet for bare at sige, at en hårdhændet grænsekontrol er den eneste løsning?

Ordføreren.

Jeg tror, der er mange løsninger. Det handler jo ikke kun om grænsekontrol. Grænsekontrol er et vigtigt element i det, men selvfølgelig betyder det noget, at man vedtager stramninger i udlændingepolitikken helt generelt, og der spiller ydelser også en rolle. Og hvis man er i tvivl om, om man i Danmark selv kan styre nogle af de her ting, så kan man jo bare se på, hvilken udvikling Danmark og Sverige som to relativt ens stater har haft. Nu kan det være, at jeg fornærmer nogen, men det er jo i hvert fald to relativt ens stater, som har haft en meget forskellig håndtering af det her spørgsmål igennem de seneste 25-30 år.

Spørgeren.

Ja, vi i bemærkede jo, at man i sidste periode igen hævede integrationsydelsen, og nu har vi netop hørt statsministeren stå og tale for, at vi skal have de her indvandrerkvinder i aktivering og med pisk sætte dem ud på arbejdsmarkedet. Der ville vi jo sige, at hvis man nu ikke havde hævet integrationsydelsen, kunne det være, at det for det første havde modvirket de migrationsstrømme, der kunne komme mod Danmark, og at man for det andet ikke behøvede at bruge pisken i beskæftigelsesindsatsen. Og det er jo en af de ting, jeg håber man måske kunne finde et borgerligt samarbejde om.

Ordføreren.

Det er jeg helt sikker på at vi kan samarbejde om. Men jeg vil dog sige, at hvis nogen havde lyttet til Dansk Folkeparti for 30 år siden, havde de her kvinder jo ikke været i Danmark, og så havde vi jo fået løst det problem. Men det var der jo desværre ikke opbakning til dengang.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Det næste ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Hvad er regeringens holdning til permanent grænsekontrol? spørges der til. Det har justitsministeren på vegne af regeringen netop for et øjeblik siden så udmærket redegjort for, men det er jo også en god anledning for os alle til at få knyttet nogle bemærkninger til det her vigtige emne.

For diskussionen om vores grænser er vigtig. Danmark skal være et trygt og sikkert land. Når verden omkring os ser ud, som den gør, og når vores trusselsvurderinger siger det, de desværre siger, så er det vigtigt, at vi er årvågne, og at vi tager de foranstaltninger, der skal til, for at passe på vores land. Grænseoverskridende kriminalitet er en stor og reel udfordring for os og for resten af Europa. Menneskesmugling, illegale indvandrere, terror og kriminelle udlændinge gør det nødvendigt med en effektiv indsats i vores grænseområder. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at det ikke generer almindelige borgere på hver side af grænsen unødigt. Her tænker jeg selvfølgelig særlig på dem, som hver dag pendler over grænsen, og som helst ikke skulle sidde i timelange køer. Men så længe og i det omfang det er nødvendigt, skal vi gøre brug af grænsekontrol som en del af vores indsats ved grænsen.

Nu handler dagens debat jo så ikke bare om grænsekontrol, men specifikt om spørgsmålet om permanent grænsekontrol. Til det kan jeg sige, at vi mener, at Danmark skal være en del af den fælleseuropæiske indsats imod de store grænseoverskridende udfordringer såsom grænseoverskridende kriminalitet, og derfor støtter vi også helt grundlæggende Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet. Det samarbejde giver os jo som bekendt ikke mulighed for at indføre permanent grænsekontrol på de indre grænser, og det skal vi selvsagt overholde. Men vi har den mulighed, at vi undtagelsesvis kan indføre midlertidig grænsekontrol, og det har vi så ligesom en række andre Schengenlande gjort igennem de seneste år, fordi vi har fundet det nødvendigt.

Nu har vi netop besluttet at opretholde grænsekontrollen mod Tyskland i en ny periode på 6 måneder, og i tillæg til det vil der ske en omlægning og en markant oprustning af politiets ressourcer i grænseområderne i forhold til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Det synes vi er rigtig gode initiativer. Den indsats, vi gør ved grænserne, er med til at sikre danskernes tryghed, og den kan forhåbentlig opretholdes uden alt for store gener for almindelige rejsende, og så længe grænsekontrollen er nødvendig som en del af indsatsen mod terrortrusler og trusler fra organiseret kriminalitet, ønsker vi at opretholde den.

Så vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Liberal Alliance:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at det er afgørende, at der er en effektiv politiindsats ved Danmarks grænser, herunder ikke mindst i forhold til at bekæmpe organiseret grænseoverskridende kriminalitet.

Samtidig er det væsentligt, at indsatsen tilrettelægges på en måde, der ikke skaber unødig gene for den enkelte borger.

Folketinget konstaterer i den forbindelse, at regeringen – med omlægningen af grænsekontrollen mod Tyskland og afskaffelsen af grænsekontrollen mod Sverige – tager et første skridt i retning mod en mere fleksibel politiindsats.

Folketinget konstaterer i den forbindelse, at regeringen og myndighederne følger migrationssituationen i Europa tæt, og at regeringen er klar til at øge grænsekontrollen på ny med meget kort varsel, hvis det skulle blive nødvendigt, ligesom en hel eller delvis lukning af grænsen i tilfælde af alvorlig kriminalitet eller anden større hændelse fortsat kan ske inden for et par timer«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 4).

Tak for ordet.

Tak for det. Og vedtagelsesteksten vil nu indgå i den videre forhandling.

Så går vi videre til en række spørgsmål, og det første er fra hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren lægger jo vægt på, at Socialdemokratiet gerne ser, at man er en del af sådan en eller anden form for europæisk løsning på det her område. Gør det ikke indtryk på ordføreren, når min partiformand kort før den her debat starter, kan stå og læse højt af, at der har været plenarsamling i Europa-Parlamentet i Strasbourg, og at ordførerens egne partifæller har siddet dernede og stemt for spandevis af lempelser af udlændingepolitikken og af mulighederne for grænsekontrol? Hvorfor skal jeg eller danskerne kunne stole på ordførerens parti, når man prøver at sige her, at man ikke vil svække kontrollen, men man gør det med åbne øjne i et andet forum, hvor man sidder? Hvorfor skal danskerne stole på det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu har jeg jo ikke siddet i Europa-Parlamentet som spørgeren eller som spørgerens formand, og derfor er jeg ikke sikker på, at jeg er på det samme nyhedsbrev, som spørgeren har modtaget, i forhold til hvad der er vedtaget i fredags. Og derfor har jeg ikke haft lejlighed til at se, hvad det er, der er blevet stemt for.

Men jeg synes, at man måske i stedet for skulle fokusere på det, vi siger, og det, vi gør. Og der har vi i øjeblikket en statsminister, der engagerer sig af hele hjertet i at sørge for at styrke Europas ydre grænser. Og så har vi en regering, som igen indfører grænsekontrol. Og grunden til, at det også er vigtigt at engagere sig i Schengensamarbejdet, handler jo om flere ting. Det handler om, at når vi er en del af Schengensamarbejdet, giver det os adgang til oplysninger om folk, der rejser igennem gruppen af Schengenlande. Det hjælper vores politi og anklagemyndighed i en række sager, og det har også store konsekvenser for et land som Danmark, hvis man ikke er en del af det. Men jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at Danmark og også Danmarks statsminister engagerer sig meget, meget aktivt i arbejdet omkring Europas grænser og i sikkerheden omkring Danmarks grænser.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne spørge ind til den praktiske del, når man udfører grænsekontrol. For jeg har lagt mærke til, at regeringens ordførere bliver ved med at sige, at det her også handler om smidighed for pendlere. Kan ordføreren gætte, hvor mange gange regeringspartierne har rettet henvendelse til Dansk Folkeparti og spurgt, om man ville kunne lave en eller anden indretning, f.eks. som i gamle dage, hvor man jo havde flere sluser nede ved nogle grænseovergange, der kunne sørge for, at man f.eks. bekæmpede kødannelsen? Hvor mange gange tror ordføreren, at vi har fået sådan en henvendelse om, om vi vil være med til at gøre kontrollen mere smidig og enkel? Jeg kan svare med at sige ingen! Regeringen har bare truffet den her beslutning. Hvorfor lytter man ikke til de gode ideer, der måtte komme fra partier som Dansk Folkeparti, til at styrke kontrollen?

Ordføreren.

Du har ret i, at jeg ikke har mulighed for at gætte det, og derfor er det nok godt, at ordføreren også selv gav svaret på spørgsmålet. Jeg er opmærksom på, at det ikke er første gang, vi har den her debat, og vi har også haft lejlighed til at diskutere det ved andre lejligheder. Jeg må bare sige, at hvis man ønsker at gøre det mere smidigt for pendlere at bevæge sig i grænselandet, så er det ikke mere smidigt, at man putter en grænsebom op og lukker grænsen. Det er ikke det, der gør det smidigt for pendlere, og det er derfor, vi har foreslået at man skal bruge moderne værktøjer, flere nummerpladescannere, flere droner i luften, mere aktiv grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse fra politiets side osv.

Næste spørger er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil lige vende tilbage til mit spørgsmål, som jeg stillede til justitsministeren, omkring Socialdemokratiets udspil tilbage i 2018, hvor man gerne ville arbejde for en reform af Schengensamarbejdet. Vil ordføreren stadig væk arbejde for en reform af Schengensamarbejdet?

Ordføreren.

Som jeg sagde til hr. Peter Kofod, er det jo åbenlyst for enhver, tror jeg, at Danmark engagerer sig enormt meget i arbejdet omkring Europas ydre grænser, ligesom vi engagerer os i arbejdet omkring nationernes mulighed for at lave grænsekontrol. Og det er åbenlyst, at det er, fordi der lige nu er et enormt stort pres på Europas grænser. Vi har ikke helt oplevet det i Danmark endnu, men der er et enormt stort pres på Europas grænser. 11 lande oplever større tilstrømning, end man gjorde i 2015. Italien har erklæret undtagelsestilstand, andre lande overvejer at gøre det samme, og derfor er der brug for, at vi også fortsat engagerer os helhjertet i at sørge for at styrke vores ydre grænser og selvfølgelig også diskuterer, hvorvidt der er brug for, at landene har mulighed for at styrke deres egne nationale grænser. Og der er det stadig væk Socialdemokratiets politik, at der skal være mulighed for, at man kan forlænge grænsekontrollen, hvilket er det, der er mulighed for nu her, og selvfølgelig også, at hvis nu det skulle ske, at vores grænser bliver mødt af et pres på samme måde, som de gjorde i 2015, så er der mulighed for med meget, meget kort varsel at lukke ned for grænserne og indføre permanent grænsekontrol.

Spørgeren.

Jeg går lige tilbage til de ord, som der stod i jeres eget udspil: Så udgangspunktet bliver, at det er de enkelte lande, der selv kan bestemme, hvornår og hvor længe man ønsker at kontrollere sine egne grænser. Vil I arbejde for det?

Ordføreren.

Som jeg lige har sagt, er udgangspunktet, at vi engagerer os enormt meget i diskussionerne, også omkring landes egne muligheder for at kunne engagere sig i og bestemme, hvordan man lukker sine grænser, og hvad for nogle forskellige kriterier der skal være for det. I Danmark har der jo været en række forskellige kriterier. Det har både været migration, det har været terrortrusler, det har været grænseoverskridende kriminalitet. Men jeg kan godt sige til ordføreren, at jeg tror, det var ordførerens formand, der var minister, sidste gang det væltede ind over grænsen til Danmark, og der har statsministeren jo heldigvis sagt, at det ikke kommer til at ske i Danmark på hendes vagt.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Der vil vi jo gerne have nogle garantier for, hvordan så den siddende statsminister agter det skal ske. Tager man et opgør med EU, hvis EU f.eks. forbyder Danmark at intensivere grænsekontrollen? Det kunne både være i intensitet, det kunne også være, i hvor lang tid den må være. Og hvordan er kommunikationen egentlig i Socialdemokratiet? Nu ved jeg ikke, om hr. Bjørn Brandenborg var her, da vi havde statsministerdebat tidligere, men hans kollega nede i Europaparlamentet sidder jo højt og flot og følger en anden retning, nemlig den europæiske retning, hvor indvandring bare er en berigelse, og hvor grænsekontrol er det onde. Så kan vi være sikre på, at statsministeren nedlægger veto, når det gælder?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke udstikke garantier på vegne af statsministeren. Jeg tror også, at hr. Morten Messerschmidt vil betakke sig for, at hans partifæller udstikker garantier på vegne af ham. Men jeg kan udstikke en garanti, i forhold til at vi engagerer os enormt meget i arbejdet med at beskytte Europas ydre grænser. Og det er klart, at når Europa i øjeblikket ikke kan styrke sine egne grænser, ikke kan beskytte sine egne grænser, er der brug for, at der er mulighed for, at de enkelte lande, som Danmark, har mulighed for at indføre grænsekontrol, og det er vi meget, meget store og stærke tilhængere af.

Så kan jeg bare sige, at det, der jo i hvert fald er i gang med at flytte sig i Europa, er, at der er flere lande, der får øjnene op for det udspil, som Socialdemokratiet lavede i sidste regering, og som vi jo også har fortsat i den her regering, med at arbejde med modtagecenter i et tredjeverdensland eller uden for Europas grænser, og det er noget, som flere og flere europæiske lande også begynder at se en fidus i. Derfor betyder det i hvert fald, at der er mange andre europæiske lande, der er enige med Socialdemokratiet i, at der er brug for at gøre mere på den her dagsorden, sådan at vi i fremtiden undgår meget, meget store migrantstrømme, som vi desværre ser igen nu.

Spørgeren.

Jeg kan sige, at ethvert medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe har en stående mulighed for på mine og hele partiets vegne at give ultimative garantier for permanent grænsekontrol – ethvert medlem! Og der havde jeg bare håbet, at det samme måske gjorde sig gældende i Socialdemokratiet, altså at bare en ordfører også kunne sige: Ja, hvis disse migrationsstrømme kommer, som der er mange der taler om – altså, Italien har jo indført undtagelsestilstand – så lukker vi grænsen permanent, så laver vi ikke den samme fejl, som dengang fru Inger Støjberg var integrationsminister. Kan ordføreren ikke bare bekræfte det?

Ordføreren.

Det lyder, som om det er festligt at kunne udstikke garantier i Dansk Folkeparti. Det, jeg sagde før til både fru Betina Kastbjerg og til hr. Peter Kofod, var jo det, som statsministeren også har sagt, nemlig at statsministeren under ingen omstændigheder kommer til at tillade, at det, der skete i 2015, dengang fru Inger Støjberg var integrationsminister, kommer til at ske igen i Danmark. Dengang så man desværre, at alt, alt for mange migranter væltede ind over grænsen, og at vi ikke havde styr på Danmarks egne grænser.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Desværre missede jeg det første af justitsministerens tale, så det kan være, at der er svaret på det. Men jeg er jo valgt i Sydjylland, og vi er dybt afhængige af dem, som pendler ind over grænsen hver eneste dag. Det er 12.000 mennesker. 7.000 af dem arbejder i regionen – det vil altså sige på vores sygehuse – og en god portion af dem arbejder i ældreplejen.

Som jeg læser det meget kortfattede, som regeringen sendte ud, vil man lave et ekstra spor på overgangen ved Frøslev, men det vil jo betyde, at alle skal ind i den samme kø, bare fordelt over flere spor. Kunne man forestille sig, at regeringen ville lave en form for fasttrack for dem, som pendler og skal på arbejde, og for dem i godstrafikken, som jo også spilder utrolig mange minutter i sådan en kø?

Ordføreren.

Jeg er meget enig med fru Karina Lorentzen Dehnhardt, i forhold til at det er meget, meget vigtigt, at vi også er optaget af de 12.000 mennesker, som er dybt afhængige af at have en effektiv grænsekontrol. Det er jo også derfor, at man ikke, som nogle af de andre partier forsøger, både kan være tilhænger af, at man har fleksibilitet ved grænsen, og så samtidig være tilhænger af, at man har en permanent lukket grænse. De to ting hænger ikke sammen.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man kan lave en fasttrackordning, vil jeg sige, at det, der er lagt op til nu, er det, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger, nemlig at man laver et ekstra spor, og at man så også smidiggør nogle andre dele af kontrollen. I forhold til det konkrete forslag kan det være, at det er noget, vi skal have med tilbage til justitsministeren. Det har justitsministeren måske mulighed for at svare på, når han går på igen.

Spørgeren.

Under corona kunne vi jo godt finde ud af at lave en eller anden form for passérseddel til de mennesker, som skulle fra den ene side af grænsen til den anden for at komme på arbejde. Så jeg tænker, at der må være et system, som man på en eller anden måde kan lave.

Jeg tror ikke, at det alene løser problemstillingerne, at vi får et tredje spor. Det giver selvfølgelig en bedre afvikling, men der vil stadig væk være en blanding af pendlere, lastvogne og den slags, og specielt i sommerferien giver det et kæmpekæmpestore problemer for de ansatte, som så skal krydse grænsen. Så derfor håber jeg, at ordføreren vil tage det med sig og overveje det grundigt.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan jo bare sige, at vi er enormt optaget af, at det skal være nemt og godt og sikkert og trygt at bo i grænselandet, og at der også er mulighed for, at man kan færdes frem og tilbage. Så er vi selvfølgelig også meget, meget optaget af de vurderinger, som politiet også kommer med, i forhold til hvordan man sikrer en effektiv kontrol ved grænserne, og det er bl.a. også derfor, at vi jo nu styrker muligheden for brugen af nummerpladescannere, droner osv., og så må vi jo så tage de ting, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF siger, med.

Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den 5. april, dvs. for under 3 uger siden, var udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek ude i et interview i Jyllands-Posten og advare mod det dybt uholdbare i den nuværende situation. Tallene for migranter, der ankommer til Europas grænser, har ikke været højere, siden flygtninge- og migrantkrisen var på sit højeste i 2015-16. Situationen er ifølge ministeren dybt uholdbar. Han udtaler:

Europa står på tærsklen til en ny flygtningekrise. Indtil videre har vi været heldige i Danmark, men vinden kan sagtens vende.

Synes Socialdemokratiet virkelig, at det i den nuværende dybt, dybt alvorlige situation på nogen som helst planet er ansvarligt at slække på grænsekontrollen, hvis vi i morgen risikerer, at der står titusindvis af migranter ved Danmarks grænse?

Ordføreren.

Det er jo derfor, at vi ikke slækker på grænsekontrollen – vi fastholder grænsekontrollen. For så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser, er vi nødt til at fastholde grænsekontrollen, sådan at vi sørger for danskernes sikkerhed og sikkerheden for de folk, der bor i grænseområdet. Så jeg er simpelt hen uenig i det, som spørgeren siger, med, at der skulle være en lempelse af grænsekontrollen.

Så vil jeg sige, og det har jeg gentaget et par gange nu, at vi er enormt optaget af, at står vi i en situation, som man gjorde i 2015, og som jeg tror at de færreste af os håber vi kommer til at stå i igen, og som der i hvert fald ikke er noget der lige i øjeblikket tyder på vil se sådan ud i Danmark, heldigvis, for asyl- og migranttallene er fortsat relativt lave, i forhold til hvad de var i 2015, ja, så er man klar til også på meget, meget kort tid at kunne tage værktøjer i brug ved grænsen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Undskyld mig, men det er jo simpelt hen så uærligt, som noget overhovedet kan blive. Altså, den dag man valgte at slække på grænsekontrollen, var der repræsentanter for regeringen, ministre, ude at lægge opslag op på Facebook, hvor der står: Mere frihed, mindre grænsekontrol. Så samtidig at sige, at man ikke slækker på grænsekontrollen, og at alt bare er fryd og gammen, er jo dybt, dybt uærligt.

Ordføreren.

Jamen det er ikke dybt, dybt uærligt. Det er, som jeg siger – vi laver ikke om på sikkerheden ved Danmarks grænser. Der er stadig væk grænsekontrol. Det er derfor, vi har informeret EU om, at vi fortsætter vores grænsekontrol. Vi har så lagt op til, at man gør det på en smartere måde, på en klogere måde, hvor vi bruger nyere teknologi, og hvor vi samtidig sørger for, at det bliver nemmere for de mennesker, der bor, lever og arbejder i grænseområdet, at kunne færdes i de områder.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. For meget kort tid siden stod statsministeren her i Folketingssalen og sagde:

»Vi skal selvfølgelig også være klar til, hvis der kommer et pres på egen grænse, at håndtere den situation ... Kommer vi til at stå i samme situation, skal vi være villige til at reagere på egen grænse ...«

Jeg hører det samme fra ordføreren, og jeg hører også det samme fra justitsministeren. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren blev lidt mere konkret: Hvad er det helt konkret, man har tænkt sig at gøre? Hvis migranterne vandrer op ad de tyske motorveje og nærmer sig den danske grænse, er det så pigtrådshegnet, man vil rulle ud, er det militæret, man vil stille frem, er det politiet, der skal stå der, og er det bevæbnede folk? Hvad er det, man har tænkt sig at gøre, når man nu har tænkt sig at mande op, hvis vi står i den situation igen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og for de sådan meget maleriske billeder, i forhold til hvad man kan forestille sig at vi gør. Altså, jeg kan sige – nok ikke så konkret, som fru Pernille Vermund foreslår at jeg skal være eller forsøger at få mig til at blive – som jeg har sagt gentagne gange, at vi er enormt optagede af, at Danmark ikke kommer i den samme situation, som vi var i i 2015. Det sagde statsministeren i sidste periode, og det har statsministeren gentaget nu, og det er det, som er vores politik. Hvordan vi sådan konkret griber det an, er jeg ikke helt sikker på at jeg sådan kan uddybe her på talerstolen.

Spørgeren.

Det er helt ærligt og fair, men jeg synes jo, det er ret relevant, for det siger også noget om, at man måske ikke er så forberedt, som statsministeren, justitsministeren og udlændingeministeren giver udtryk for. Altså, det, der var situationen i 2015, var jo også, at vi havde haft et blåt flertal, der lovede, at de ville passe på Danmark. I ved, hvad vi står for, sagde de til og med i valgkampen. Og alligevel var man, da migranterne kom, fuldstændig uforberedte – til trods for at der lå pigtrådshegn og der var mulighed for at sende både militær og politi derned.

Så jeg synes, det er lidt bekymrende, at man i Socialdemokratiet ikke har gjort sig tanker om, hvad det er, man konkret har tænkt sig at gøre.

Ordføreren.

Det er nok ikke et udtryk for, at der ikke er en velforberedt statsminister, justitsminister eller udlændingeminister; det er nok mere en ordfører, der måske ikke er så velforberedt i forhold til at kunne svare på det spørgsmål. Så jeg tror, at fru Pernille Vermund kan være helt tryg ved, at det er der tænkt over.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg har bare et enkelt spørgsmål til ordføreren. Jeg skal bare spørge: Forsvinder migrationskrisen af, at Danmark laver grænsekontrol? Er det så sådan, at der holder op med at være mere end 80 millioner mennesker på flugt på verdensplan, fordi Danmark laver en grænsekontrol – ja eller nej?

Ordføreren.

Nej, det gør den ikke, og den forsvinder heller ikke af, at man inviterer hele verden herop, som jeg har hørt fru Rosa Lund foreslå et par gange i andre sammenhænge. Men grunden til, at vi indfører grænsekontrol og gør det nu, er bl.a., at vi ser et stadig større pres på Europas ydre grænser. Der er 11 andre lande nu, der oplever et større pres på deres grænser, end de gjorde i 2015, og der er allerede andre lande, der har indført undtagelsestilstand. Så vi gør det jo, fordi vi ønsker at passe på danskerne, og fordi vi under ingen omstændigheder ønsker at ende i den samme situation som i 2015.

Var det bare et enkelt spørgsmål, eller er der en opfølgning?

Jeg har alligevel et opfølgende spørgsmål, for jeg kan godt se, at det ville være belejligt for Socialdemokratiet, hvis det var sådan, at Enhedslisten ønskede at invitere hele verden til Danmark, men det er jo ikke situationen, og derfor provokerer det mig.

Men jeg synes bare, det er rart ligesom at få slået det fast, for når man hører på den del af debatten, der har været i gang, lyder det bare, som om at hvis vi bare laver grænsekontrol, så har vi løst migrationskrisen. Og det, jeg egentlig bare prøver at sige, er, at det jo ikke er korrekt. Så skal jeg nok selv sige, hvad Enhedslisten mener, når det bliver min tur til at stå på talerstolen, hr. Bjørn Brandenborg.

Ordføreren.

Grunden til, at det er nødvendigt at lave grænsekontrol i Danmark, er jo, at der ikke er styr på Europas ydre grænser, og at vi ikke har kontrol med de mennesker, der kommer ind i Europa. Det er derfor, der vælter i titusindvis af mennesker over grænserne til Europa, altså fordi der ikke er styr på de ydre grænser.

Så længe der ikke er styr på de ydre grænser, er vi nødt til at fastholde grænsekontrollen. Det er vi, fordi vi har et oprigtigt ønske om at have styr på, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ind i Danmark, og fordi vi for alt i verden, som jeg sagde før, ikke ønsker, at det billede, vi så på de danske motorveje i 2015, skal gentage sig.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne høre, om der er indhentet en faglig vurdering fra Rigspolitiet i forhold til grænsekontrollen.

Ordføreren.

Uden at kunne svare med total skråsikkerhed er nogle af de initiativer, som vi lægger op til, bl.a. videreførelse af nummerpladescannere, som er noget af det, vi foreslog i den tidligere regering. Det foreslår vi at udvide nu. Vi lægger op til at bruge droner i arbejdet, og så skal politiet jo have en ny specialiseret enhed, der skal kigge på den her form for grænseoverskridende kriminalitet for at kunne bekæmpe det mere effektivt.

Så ja, det er min klare opfattelse, at det jo også beror på politifaglige vurderinger. Selv om vi synes, at vi selv af og til er gode til at komme på vores egne forslag, så er det også en vurdering fra nogle mennesker, der har lidt mere faglighed.

Spørgeren.

Nu nævner ordføreren lempelserne af grænsekontrollen, og de er jo i overensstemmelse med den faglige vurdering. Jeg er så mere interesseret i at høre om den tilbageværende grænsekontrol: Kan ordføreren bekræfte eller afkræfte, at det er Rigspolitiets vurdering, at det er den bedste og mest effektive måde at bruge politiets ressourcer på i forhold til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet?

Ordføreren.

Nu siger fru Zenia Stampe, at det er en lempelse, og det er jeg jo ikke enig i at det er. Det er til gengæld en klogere måde at lave grænsekontrol på, end hvad man måske har gjort tidligere, fordi vi får de nyeste teknologier i brug, og det er entydigt godt, at vi gør det. Det er jo bl.a. på baggrund af anbefalinger fra Rigspolitiet, som allerede har brugt nummerpladescannere og nu kommer til at bruge det i et større omfang og også kommer til at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet mere effektivt, bl.a. ved hjælp af droner.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kan forstå, at den der udvidede grænsekontrol handler om noget med nogle droner og om, at vi så stopper dem i baglandet. Men er ordføreren helt uenig i, at det alt andet lige er bedre at stoppe migranterne, når de stadig væk har fødderne på tysk muld, end det er, hvis vi standser dem, når vi fanger dem oppe i Sæby? For virkeligheden er jo, at det er det, vi snakker om, og jeg ved godt, at ordføreren vil snakke en lille smule udenom. Så er der den grænseoverskridende kriminalitet, og jeg vil også meget gerne have scannere på de biler, der kører ud af landet. Vi kan da godt gøre både-og. Det kan vi da sagtens.

Men er virkeligheden ikke, at det er en lempelse, når vi stopper med at holde vores egne grænser sikre og vi så tænker, at vi tager dem på den nærmeste rasteplads og ellers på den næste, og vi, hvis det går helt galt, tager dem, når de står med fødderne på hver sin side oppe i Skagen, når de sådan rigtig skal være turister? Det er jo det, vi spørger ind til. Det er jo, fordi der sker en lempelse, samtidig med at vi kan se, at de vælter ind over den europæiske ydre grænse. Så siger man, at det skal man have styr på, men indtil vi får styr på det, er vores løsning droner, der flyver hen og tager dem i Sæby.

Ordføreren.

Der er ikke noget sted i det her forslag, hvor vi har skrevet, at der er nogle droner, der skal flyve til Sæby, selv om jeg godt ved, at det er ordførerens valgkreds, og at det sikkert også kunne give nogle point, hvis det var sådan, at der kom nogle droner til Sæby. Det er ikke en lempelse af grænsekontrollen, som vi nu foreslår, men det er at indføre en bedre og smartere teknologi og at gøre det nemmere for de pendlere, som bor, lever og arbejder i grænselandet.

Nu fik jeg så ikke lejlighed til at sige det til fru Pernille Vermund, men det er jo folketingsgruppen, der her er samlet, og så kan jeg måske stille spørgsmålet til spørgeren. Jeg lagde jo mærke til, at Nye Borgerlige i valgkampen også var ude at sige, at man ønskede, at det skulle være mere fleksibelt at bo, leve og arbejde i grænselandet, og når man så nu foreslår, at det bedste værktøj til at kunne gøre det er at indføre en permanent grænsekontrol, kunne jeg jo også spørge: Hvordan gør det livet nemmere for dem, der arbejder i grænselandet, hvis man ikke har en mulighed for mere smidigt at kunne komme over grænsen?

Spørgeren.

Jamen problemstillingen med hensyn til at komme smidigt over grænsen er jo noget, som man skal tage stilling til, lige efter at man har valgt at løse problemstillingen med de udlændinge, vi allerede har fået her. Det er jo det, der er problemstillingen. Man kan sagtens pendle, og jeg tror, at vi kan lave noget med sådan en brobizzlignende ting, hvor vi får noget NemID på de mennesker, der rent faktisk kører over grænsen, og vi så laver nogle små tjek en gang imellem. Det er jo ikke det, der er problemstillingen.

Problemstillingen for ordføreren er, at han er ordfører for et parti, der rigtig gerne vil stå og lave skåltalerne, og at der så er enormt lidt handling. For man laver de samme skåltaler, bare med omvendt fortegn, når man står nede i EU, og det er jo egentlig den modsætning, som vi forsøger at råbe op om, både fra Dansk Folkeparti og fra Nye Borgerliges side, altså at I nu siger én ting, og at I så stemmer noget andet i Europa-Parlamentet. Så hvad er det helt præcis, I vil gøre, når den næste flygtningestrøm kommer?

Ordføreren.

Jamen nu er det her jo Folketinget, og det er her, vi i regeringen har besluttet at videreføre grænsekontrollen. Det er ikke noget, man har besluttet i Europa-Parlamentet. Og vi har besluttet at videreføre grænsekontrollen, fordi vi ønsker at have styr på tilstrømningen i Danmark og vi ønsker at have styr på de danske grænser. Og så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser, ønsker vi det i Danmark, og det er, fordi vi ønsker at holde danskerne sikre og vi ønsker at have kontrol med, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ind i landet.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren er enig i følgende udsagn: Mindre grænsekontrol og mere frihed; regeringen reducerer grænsekontrollen betydeligt mod Tyskland og fjerner den helt mod Sverige. Er ordføreren enig i det budskab?

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke enig i, at vi lemper grænsekontrollen mod Tyskland. Derimod omlægger vi grænsekontrollen og sørger i stedet for, at der er meget kontrol på grænsen. Så bliver der i fremtiden mere kontrol omkring grænsen, og vi indfører nye måder at lave en klogere grænsekontrol på. Og nu har jeg sagt det ad flere omgange, men det er jo bl.a. ved hjælp af nummerpladescannere, og det er ved brug af droner. Så nej, jeg er ikke enig i, at vi laver en lempelse af grænsekontrollen.

Spørgeren.

Jamen så må jeg jo konkludere, at der er uenighed i regeringen. For det er en af regeringens fremmeste ministre, hr. Jakob Engel-Schmidt, der har skrevet det her på Twitter, i samme øjeblik man melder ud, at nu reducerer man grænsekontrollen. Det var det budskab, der kom ud til den undrende offentlighed, altså at regeringen midt i den her migrantstrøm lemper på grænsekontrollen, og hvis hr. Jakob Engel-Schmidt som en af de fremmeste repræsentanter for regeringen melder sådan noget ud, må vi vel tro på det. Så jeg kan konstatere, at der er uenighed i regeringen.

Ordføreren.

Nu bruger jeg nok for lidt tid på Twitter sammenlignet med hr. Peter Skaarup i forhold til at have opdaget det tweet, som skulle have været der fra en politiker. Men jeg kan jo bare sige det, der er regeringens politik, og det er det, jeg står på mål for på talerstolen, og jeg har jo svaret adskillige gange på det spørgsmål: Vi lemper ikke grænsekontrollen. For vi har et lige så inderligt ønske, som jeg også opfatter at hr. Peter Skaarup har, i forhold til at beskytte Danmarks grænser, især når vi ser den meget, meget voldsomme tilstrømning af migranter mod Europa, som vi ser i øjeblikket.

Dermed kan vi sige tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Danmark har siden januar 2016 haft midlertidig grænsekontrol mod Tyskland, og siden 2019 har der været midlertidig grænsekontrol mod Sverige. Landegrænsen mod Tyskland består af 13 grænseovergange, hvoraf 3 er døgnbemandede, og de øvrige kontrolleres periodisk og ved stikprøver. Der har ikke været døgnbemandet kontrol mod Sverige, men også her har der været periodiske stikprøver. Kontrollerne har skabt gener for mange lokale pendlere og andre i grænseområderne, men de har stoppet nogle kriminelle, slet ikke alle. Og hvorfor har de ikke stoppet alle? Fordi de fleste med onde hensigter selvsagt ikke passerer over grænseovergange, når de er bemandede – de finder andre måder at komme til Danmark på og andre grænseovergange at køre over.

I Venstre mener vi, at det skal være lettere at være pendler og sværere at være kriminel. Vi har brug for at indføre en mere effektiv og mere intelligent grænsekontrol. Derfor har regeringen foreslået at omlægge grænsekontrollen mod Tyskland og ophæve den fysiske kontrol mod Sverige. Det betyder, at indrejsekontrollen på selve grænsen ændres, så der stoppes lidt færre biler på grænsen. Det vil lette situationen for mange pendlere. Til gengæld vil der blive sat ind med periodiske kontroller efter politifaglig vurdering af, hvor og hvornår effekten af kontrollen vil være størst. De ressourcer, der frigives, skal gå til politiets kontrol og patruljer i baglandet bag ved grænsen, ligesom den generelle udlændingekontrol bliver styrket i Danmark. Den bliver styrket med 20 nye årsværk. Samtidig skal der investeres i ny teknologi og nummerpladescannere og droner, som min kollega lige har redegjort for. Vurderingen er, at den løsning er mere effektiv til at fange flere kriminelle, og når det samtidig gør det lettere at krydse grænsen for folk med legalt ærinde, burde det vel være sund fornuft.

Det glæder mig også som Venstres retsordfører, at politiet har været positive i forhold til forslaget. Politiet har længe kritiseret den måde, som grænsekontrollen er blevet afviklet på, fordi resultaterne ikke har stået mål med de ressourcer, der er brugt. Jeg tror, at der i løbet af 6 år er konfiskeret måske ti – jeg er ikke helt sikker – skydevåben og en række knive. Ellers er der primært uddelt bøder til biler med overlæs og turister uden pas osv. Det har kostet hundredtusindvis af politimandetimer og langt over 1 mia. kr. Det mener vi kan gøres smartere.

Når det kommer til situationen omkring presset på EU's ydre grænser, følger vi det med stor alvor i Venstre. Det seneste år er der kommet mange immigranter til lande som Østrig og Italien, mens Danmark i det store hele er gået fri. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og vi skal og må ikke se et scenarie som i 2015. Det skal vi for alt i verden undgå. Derfor ligger det i regeringens forslag, at den danske grænse fremover skal kunne lukkes helt på et par timer – om det så bliver nødvendigt. På længere sigt er løsningen selvfølgelig et europæisk asylsystem, hvor vi kan behandle asylansøgere uden for EU og forhåbentlig få andre lande med. Her og nu er der brug for en stærkere kontrol af EU's ydre grænser, og Venstre er klar til at bidrage hermed, eksempelvis med en styrkelse af Frontex.

For at opsummere vil jeg sige, at forslaget vil gøre det nemmere at være pendler. Det vil styrke politiets samlede indsats og forventeligt give en mere effektiv kontrol. Og vi indfører muligheden for at lukke grænsen med kort varsel i tilfælde af et akut immigrantpres. Det mener vi er sund fornuft, og derfor bakker Venstre op om den omlægning af grænsekontrollen, som der her er tale om.

Venstre kan støtte det af Socialdemokratiet fremsatte forslag til vedtagelse.

Tak for det. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialdemokratiet – nej, Socialistisk Folkeparti.

Jeg er ikke skiftet endnu – ikke endnu, uh, spændende. Ej, jeg har ikke nogen nyheder med til jer, desværre. Til gengæld vil jeg gerne vide, hvad den her nye teknologi består i, for nu har det været nævnt rigtig mange gange, og jeg er meganysgerrig på, hvad det kunne være. Jeg håber jo på, at svaret er, at det er noget, som gør, at vi kan lave et fasttrack til de her pendlere, som jo skal ind på arbejdspladserne i Syddanmark. Det er noget, som virksomhederne i Sønderjylland går rigtig, rigtig meget op i. De er enormt afhængige af den her arbejdskraft, der kommer ind alle steder fra.

Så kan hr. Preben Bang Henriksen fortælle, hvad den nye teknologi består i? Og jeg fisker ikke efter dronerne. Dronerne var noget, som SF fik ind i politiforliget – eller var det en finanslov? Det kan jeg ikke huske – og jeg gætter på, at det er de samme droner, der ikke er blevet udmøntet endnu.

Ordføreren.

I er da også så teknologiske i SF, så det tvivler jeg da ikke på var noget, I fik ind i politiforliget. Uanset hvordan er det da en ganske glimrende idé, når vi taler om kriminalitetsbekæmpelse, ingen tvivl om det. Med hensyn til hvad det er for en teknologi, jeg taler om, tror jeg ordføreren lagde ordene lidt i munden på mig ved at sige, at nu måtte jeg da endelig ikke tale om droner. Men det vil jeg gerne gøre. Jeg vil gerne tale om droner, og jeg vil gerne tale om nummerpladescannere. Det er noget af den teknologi, som vi i højere grad kommer til at opstille ved grænserne.

Samtidig kan jeg sige, at vi i Venstre i den grad er optaget af, at der også sker noget, for så vidt angår pendlerne. Vi kan ikke være bekendt, at de på nogle tider af året skal holde i kø i timevis for at komme over grænsen. Jeg er bekendt med, at der sker en udvidelse af et asfalteret kontrolområde ved Frøslev, men jeg er ikke godt nok inde i det til at sige, hvad det i øvrigt er, der skal til. Men jeg kan garantere spørgeren for, at ethvert forslag i den her retning vil blive positivt modtaget hos Venstre.

Spørgeren.

Altså, det er, fordi der i flæng bliver nævnt nummerpladescannere, droner og ny teknologi, og det er den nye teknologi, som vi gerne vil have en udredning af hvad er for noget.

I valgkampen var Venstre faktisk også meget aktive lokalt i forhold til grænseproblematikken, og der blev der talt om flere spor, og som jeg har forstået det, er det Frøslev, man laver et ekstra spor ved, men det er faktisk også en problematik ved de to næststørste grænseovergange, nemlig Padborg og Kruså. Så er det noget, som ordføreren tænker vi også skal have styr på at have lavet?

Ordføreren.

Jeg tror, det er lidt, jeg kan ikke bruge udtrykket en strid om ord, for det er vel det samme, altså ny teknologi, droner, nummerplader osv. Jeg ved ikke, hvilken rækkefølge det er blevet sagt i, men jeg tror da, det står alle klart, hvad det egentlig er, vi mener. Der skal bedst mulig intelligens på, også den elektroniske intelligens.

Med hensyn til pendlersituationen, og hvad det konkret er, der skal gøres dernede, vil jeg sige, at det er jeg ikke manden til at svare på, men jeg kan garantere for, at det fylder i regeringen, og jeg kan også garantere for, at det fylder i Venstre. Det, jeg hører, handler om det asfalterede kontrolområde, men er der mere, der skal til, er vi i hvert fald åbne for at se på det.

Dermed tak til Socialistisk Folkeparti. Nu skifter vi til Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Det er en spændende debat. Jeg kan sige, at vi i Dansk Folkeparti er tilhængere af enhver form for intelligens, både den kunstige og den menneskelige. I det politiske er det især den sidstnævnte, som det nogle gange kan være svært at få øje på.

Nu var hr. Preben Bang Henriksen jo også medlem af Folketinget tilbage i 2015 i modsætning til undertegnede og hr. Peter Kofod, da det store svigt skete med Inger Støjberg i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der kunne jeg godt tænke mig, om hr. Preben Bang Henriksen både med sin dermed historiske, men også juridiske indsigt kunne tage os tilbage og sige, hvad det var, der gik galt, siden 40.000 syrere kunne vandre op ad E45 og man ikke foretog sig noget, og ikke mindst sige, hvad man agter at gøre i den nuværende regering, såfremt vi måtte stå i en tilsvarende situation om et øjeblik.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg tror, det var den 6. september 2015, at alle vågnede op med et sæt og fik øje på, hvad der egentlig skete på motorvejen. Hvad var det, der gik galt? Jeg tror nok, at hr. Morten Messerschmidt ved det bedre, men vi fik vel ikke meget at vide nede fra EU, hvor hr. Morten Messerschmidt var, om, at der var noget under opsejling. Og det, der gik galt, var velsagtens netop det, at der ikke kom det fornødne varsel om, hvad der var i gang.

Jeg synes, at det vel er nok så vigtigt at sige, hvad der så blev gjort. Og jeg skal lige hilse og sige, at der blev gjort alt, hvad der overhovedet kunne gøres, i den givne situation inden for rimelighedens og menneskelighedens grænser. Vi har alle sammen billedet af betjenten og barnet på vejen. Den situation kunne have været håndteret grusomt. Vi valgte den bløde løsning, og det er jeg glad for i dag. Det medførte, for at sige det rent ud, at langt, langt de fleste tog til Sverige, og det var jo for os danskere rigtig, rigtig godt.

Spørgeren.

Nej, virkeligheden, hr. Preben Bang Henriksen, er desværre, at syrere i dag er en af de største muslimske grupper i Danmark, og blandt dem er voldskriminaliteten enorm, og den manglende tilstedeværelse på arbejdsmarkedet enorm. Der er masser af danskere, måske endda blandt hr. Preben Bang Henriksens vælgere, som oplever de helt håndfaste konsekvenser i form af overfald, voldtægt og alt muligt andet – ud over at vi selvfølgelig bærer en del af den økonomiske byrde for deres underhold.

Derfor vil jeg gerne høre, hvad man agter at gøre i den nuværende regering, hvis det måtte ske igen. Jeg går ikke ud fra, at vi under hr. Kaare Dybvad Bek som integrations- og udlændingeminister som under fru Inger Støjberg kommer til at opleve, at vi bare skal have 40.000 syrere mere ind.

Ordføreren.

Det er jo en interessant debat. Jeg kan forstå, at fru Inger Støjberg rigtig er blevet en slapper i den her debat. Det er lidt nyt for mig. Men lad det ligge.

Jeg kan garantere for, at regeringen er oppe på mærkerne, og hr. Morten Messerschmidt tager gruelig fejl, hvis han tror, at den samme situation kan opstå. Jo, den kan godt opstå med presset sydfra, men reaktionen kommer på forhånd, og den bliver effektiv.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil da gerne høre lidt om den her effektive kontrol, som hr. Preben Bang Henriksen taler om at regeringen lige pludselig har i baghånden. Hvis man måtte komme i den samme situation igen, hvad skulle det så være? Har man indkøbt det der grænsehegn, som man har fået sendt til Litauen i mellemtiden? Er der mulighed for, at man kan trække på nogle folk, som man ikke har talt om før? Er der nogle nye faggrupper, eller er der noget som helst i baghånden? Hvad er det der effektive værktøj, som man må forstå at regeringen har, så man kan smide det kort, hvis man lige pludselig skulle komme i den samme situation som tilbage i 2015, hvor det var, må jeg sige, rædselsfuldt og helt forfærdeligt?

Ordføreren.

Det er jo næsten ligesom at spørge, hvad man vil gøre i tilfælde af krig og bede ordføreren redegøre nærmere for, hvordan Danmark skal forsvares. Jeg kan til spørgsmålet her sige, at vi selvfølgelig vil gøre, hvad der skal til – hverken mere eller mindre. Og det, der skal til, er i min optik sandsynligvis – jeg er ikke ekspert, vi må spørge politiet – at der skal sættes langt, langt flere ressourcer ind langt tidligere, og det gælder primært politi og hjemmeværn.

Spørgeren.

Spændende. Så vil jeg lige følge op på den del, der handler om nummerpladescannere. De her store investeringer i nummerpladescannere er jo noget, som alle regeringsordførere nævner. Det er efterhånden ved at være mange år siden, at Justitsministeriet oplyste til mig, at der var nummerpladescannere ved alle Danmarks grænseovergange. På et tidspunkt var der endda en justitsminister, der stolt sagde til mig, at de kunne se begge veje, altså både ind og ud – hold da op, det er jo helt vildt, ikke?

Så det, jeg gerne vil vide, er: Hvad er den store satsning? Jeg ville jo have spurgt i politiforligskredsen, men siden vi ikke holder flere møder, kan det være, at ordføreren kan delagtiggøre os i det fra Folketingets talerstol.

Det må vi høre om ordføreren kan.

Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, jeg skal delagtiggøre i. Det var noget om nummerpladescannere, som blev vedtaget i politiforliget, dengang det blev indgået. Jeg kan da kun sige, at antallet af nummerpladescannere vist efterfølgende er blevet udvidet i forbindelse med en finanslov – jeg kan se, at spørgeren nikker. Så vil hr. Peter Kofod nok spørge: Hvad er der så blevet af dem? Her må jeg bare sige, at jeg ikke rigtig har styr på det, men der er da al mulig grund til at sikre sig, at det fornødne antal scannere er til stede. Det er jo ikke for sjov, at vi redegør for, at det skal løses på den her måde.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne læse et citat op af Søren Pind, et citat, der kun er et par måneder gammelt, men som handler om et tilbageblik på hans egen tid som justitsminister. Han siger om grænsekontrollen:

»Det var klart, at det blev indført af politiske årsager. Politiet var imod det og sagde, at de kunne yde en bedre indsats på anden vis. Det var en helt utvetydig besked. Men de gør jo, hvad man siger, og regeringsbeslutningen blev altså, at det skulle man iværksætte.«

Hvordan kan vi være sikre på, at det netop denne gang også er i overensstemmelse med politiets vurdering – og hvis det ikke er, kan vi så i det mindste ikke få det på bordet, så regeringen også kan stå på mål politisk for beslutningen i stedet for at lægge sådan en faglighed foran sig, som der måske ikke er belæg for?

Ordføreren.

Jeg blev helt bange, da der blev refereret til noget, som Søren Pind har skrevet. Han skriver meget, vil jeg sige. Og omkring emnet vil jeg sige, at der er ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Punktum. Så må vi bare sige, at der er en række operative ting, som vi ikke herinde har den fornødne forstand på, og så lytter vi selvfølgelig til dem, der har forstand på det, herunder politiet. Det er muligt, at politiet har haft den indstilling, dengang det væltede ind over grænsen, som Søren Pind siger – det skal jeg ikke kunne sige – men jeg kan garantere for, at det er Folketinget, der træffer den endelige beslutning.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig i – det er Folketinget, der træffer den endelige beslutning. Og det er også fuldstændig fair, at Folketinget eller regeringen, et flertal, indimellem kan tage en beslutning, som ikke går i takt med, kan man sige, den faglige vurdering; men så synes jeg jo bare, at resten af Folketinget og offentligheden har et naturligt krav på at få det at vide, altså at det her er en politisk begrundet beslutning, det er ikke en fagligt begrundet beslutning. Og derfor har jeg bare lyst til at stille det samme spørgsmål igen: Er det Rigspolitiets faglige vurdering, at det her er den bedste måde at bruge politiets ressourcer på?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at vi kommer langt omkring, men så vidt jeg er orienteret, er det her en faglig beslutning, der er baseret på politiet. Ja, det er min opfattelse, at den er det. Og jeg kan kun sige, at det jo ikke er anderledes, end hvis det er noget skidt, vi laver. Hvis der hober sig folk op syd for grænsen, jamen så er vi da klar til at tage en anden beslutning og bruge de midler, der nu skal til. Længere står det, vi vedtager her i Folketinget, da ikke ved magt – heldigvis.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op, hvor hr. Peter Kofod afsluttede. Ordføreren for Venstre sagde, at hvis der kommer en ny migrantbølge, vil vi ikke stå i samme situation som i 2015. Der vil komme en reaktion, og det er også det, vi har hørt fra flere ministre og fra den socialdemokratiske ordfører. Ordføreren var også inde på, at det – med forbehold for ordførerens faglige kendskab til sagen – formentlig ville være en oprustning af politiet.

Jeg har to spørgsmål: 1) Forestiller ordføreren sig, at politiet skal stå ved grænsen og sige: I skal blive ude? Eller forestiller ordføreren sig, at politiet skal gøre, som lovgivningen jo et eller andet sted tilsiger, nemlig at hvis folk møder op og siger asyl, sender man dem til Sandholmlejren? 2) Hvis man skal afvise migranter på grænsen og dermed fravige at sende dem til Sandholmlejren, hvis de søger asyl, er det så politi, man forestiller sig er bevæbnet, som står ved grænsen?

Ordføreren.

I Danmark er politiet jo som udgangspunkt bevæbnet, og det har de været lige siden politimorderens tid, og det vil de selvfølgelig også være dernede. Jeg troede, fru Pernille Vermund så ville stille et meget ubehageligt spørgsmål, nemlig om der ville blive åbnet ild, og det håber jeg sandelig ikke vil være tilfældet. For politiet gælder der jo også den helt generelle regel, at det er de mindst mulige midler, der skal bringes i anvendelse, og for at undgå førnævnte situation er jeg i hvert fald villig til at finde mange andre midler frem af skuffen.

Spørgeren.

Så mangler vi svar på spørgsmålet om, om politiet skal afvise immigranterne eller de ikke skal. Jeg er helt med på, at der ikke er nogen, der ønsker, at der skal skydes unødvendigt. Politiet er udstyret med våben, og det er de selvfølgelig, fordi de i sidste instans skal kunne forsvare sig. Men når det er sagt, handler det her jo om, om migranter skal kunne trænge ind i Danmark. Skal der være et værn mod, at de trænger ind? For det er det, jeg hører, når jeg hører ordføreren sige, at reaktionen kommer. Skal de kunne trænge ind i Danmark, eller skal de stoppes ved grænsen?

Ordføreren.

De skal stoppes. De skal ikke kunne trænge ind i Danmark, og dertil skal der bruges de relevante midler, mindst mulige midler, selvfølgelig. Om det er tåregas, om det er vand, eller hvad pokker det måtte være, må igen være op til en politifaglig vurdering. Men det vigtigste er, at de ikke vælter ind i landet.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til forespørgerne for at indlede med begrundelsen for forespørgslen om regeringens holdning om permanent grænsekontrol.

I virkeligheden kan regeringens holdning jo opsummeres med de seneste udmeldinger fra justitsministeren om dels at omlægge grænsekontrollen mod Tyskland, så den bliver så effektiv som muligt mod den grænseoverskridende kriminalitet, men samtidig er til mindst mulig gene for almindelige borgere i grænselandet, der til hverdag pendler frem og tilbage over den dansk-tyske grænse, dels at ophæve grænsekontrollen mod Sverige og bruge de ressourcer, vi frigiver, til at bekæmpe kriminalitet, hvor det giver mening.

Hvis jeg kender forespørgerne og Dansk Folkeparti ret, ligger der i forespørgslen et underliggende spørgsmål om, hvorvidt regeringen mener, at Danmark skal have en permanent grænsekontrol eller ej. I så fald skal jeg forsøge at give et, lad os sige moderat svar på holdningen herfra.

I Moderaterne mener vi, at grænsekontrollen skal være så effektiv som muligt. Det betyder også, at vi mener, at politiets ressourcer skal bruges så effektivt som muligt, og når vi taler om politiets ressourcer, indtænker vi altså alle tænkelige politiopgaver, som bliver løst hver dag – ikke kun grænsekontrol. Det er ikke en hemmelighed, at danskerne konstant skal forholde sig til, at et hårdt prøvet politi hele tiden skal prioritere deres opgaver, og når kriminaliteten og bandekonflikten rammer, gælder det desværre for politiet, at de må lave en benhård, men forståelig prioritering.

For lidt over en uge siden valgte regeringen som sagt derfor at meddele Europa-Kommissionen, at grænsekontrollen mod Sverige ophæves, mens grænsekontrollen mod Tyskland omlægges, så den bliver så effektiv som muligt. En omlægning af den dansk-tyske grænsekontrol sker på baggrund af en politifaglig vurdering og betyder, at grænsekontrollen tilrettes efter, hvor og hvornår effekten af grænsekontrollen vil være størst. Den opgave tror jeg at politiet er bedst til selv at vurdere, så det vil jeg ikke gøre mig til ekspert på.

Omlægningen af den dansk-tyske grænsekontrol betyder, at vi letter kontroltrykket på grænsen, mens vi fører mere kontrol bag grænsen, så der vil være færre timer, hvor bilister vil blive kontrolleret. Det frigiver enorme ressourcer og mange årsværk, da grænsekontrollen kostede ca. 207 mio. kr. i 2022. Det er ressourcer, som vi i stedet kan bruge på en mere intelligent bekæmpelse af kriminalitet, på at styrke baglandspatruljerne og på moderne udstyr som droner og nummerpladescannere. Men ikke mindst styrker vi den frie bevægelighed i det syddanske område, så mange pendlere ikke længere skal opleve, at grænsekontrollen er til gene for deres liv og arbejde. Det betyder meget for os i Moderaterne, at vi indretter vores grænsekontroller på den mest hensigtsmæssige måde, både for at håndtere kriminaliteten, men samtidig også for at skabe et så smidigt som muligt miljø for mange pendlere, der ikke skal opleve unødvendig gene.

Så vil jeg gå tilbage til spørgsmålet om, hvad regeringens holdning er til permanent grænsekontrol. Da man i 2016 indførte grænsekontrol ved de 13 grænseovergange til Tyskland, skyldtes det, at vi på daværende tidspunkt oplevede en stor flygtningekrise i Danmark. Billedet er anderledes i dag – og dog. Ved grænseovergangen til Tyskland fastholder vi grænsekontrollen – ikke fordi vi oplever en stor flygtningekrise, som vi gjorde tilbage i 2016, men fordi vi har andre nye temaer, der presser på: 1) krigen i Ukraine, 2) fortsatte terrortrusler mod Danmark og 3) et aktuelt migrationspres fra det resterende EU. De tre temaer kan som sådan være overraskende for de fleste, men den nye trussel, vi må tage mest seriøst, er det enorme trusselspotentiale, der kommer fra vores sydvendte grænse.

Så for at opsummere, hvad Moderaternes holdning til permanent grænsekontrol er, vil jeg sige, at det ikke er en hemmelighed, at som et ganske nyt parti er grænsekontrol ikke noget, der groet i vores baghave, men vi anerkender, at grænsekontrollen fra 2016 blev indført i en helt anden situation end den, vi står i i dag. Det betyder dog ikke, at vi ikke også anerkender, at vi står over for en trussel, der betyder, at det kan blive nødvendigt at forlænge vores sydvendte grænsekontroller mod Tyskland, indtil trusselsbilledet er sådan, at man kan passe på vores land. Men for os vil en omlægning af grænsekontrollen, som vi kender den, være væsentlig, og den har jeg redegjort for. Det er en mere intelligent grænsekontrol til gavn for både politiet og politiets ressourcer i al almindelighed, men ikke mindst for de mange pendlere, der oplever, at grænsekontrollen er til gene for deres hverdag.

I Moderaterne lovpriser vi den frie bevægelighed, hvilket betyder, at vi ikke kan støtte den permanente grænsekontrol. Det giver sig selv. Vi er en del af EU-samarbejdet og vægter det rigtig højt. Det er til gavn for Danmark og danskerne. Heri er nogle forpligtelser såsom Schengenaftalen, som vi selvfølgelig skal overholde. Men den midlertidige grænsekontrol er nødvendig, indtil vi har styr på trusselsbilledet og de trusler, som vi potentielt står over for. Tak for ordet.

Den første spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg har et ganske kort spørgsmål: Har vi med ændringerne eller den seneste vedtagelse fået mere eller mindre grænsekontrol?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi har valgt at omprioritere vores politiårsværk dernede, så arbejdet gøres bedst, altså så politiet får lov selv at vurdere, hvor de skal lægge deres arbejde henne. Så vi svækker ikke grænsekontrollen.

Spørgeren.

Ordførerens parti har lavet en fin grafik, hvor der står noget i retning af: Mere frihed, mindre grænsekontrol. Det var, efter at man lempede grænsekontrollen. Nu siger ordføreren det modsatte. Betyder det, at man udadtil siger en ting og i Folketingssalen siger noget andet? Eller betyder det i virkeligheden det, som står i grafikken, nemlig mindre grænsekontrol og dermed også en lempelse af grænsekontrollen?

Ordføreren.

Tak for det. Hvis vi kigger ordret på det, så står der, ja, mindre grænsekontrol. Der vil jo også være mindre grænsekontrol. Vi flytter årsværkene tilbage til baglandspolitiet, så de kan få lov at bruge ressourcerne på bedst mulige vis.

Den næste spørger er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg synes, det er rigtig godt, at ordføreren bare er fuldstændig ærlig om det og siger det, som det er, nemlig at det her er mindre grænsekontrol. Det var også det, som Moderaterne jo startede med at melde ud: Mindre grænsekontrol og mere frihed. Jeg vil gerne anerkende Moderaterne og ønske jer tillykke med, at man jo faktisk har præsteret at få flyttet Socialdemokratiet et godt stykke. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Moderaterne har taget den sejr, men jeg vil da gerne anerkende det.

Det, jeg vil spørge om, vedrører, at da hr. Preben Bang Henriksen var på talerstolen, var han jo meget klar om, hvad der ville ske, hvis man måtte ende i den situation, at der skulle ske noget helt ekstraordinært som i 2015 ved grænsen. Er Moderaterne enige i, at man skal tage den slags midler i brug, eller har Moderaterne også på det her område tænkt sig at banke resten af regeringen på plads?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er glad for, at spørgeren tror så meget om os, at vi kan flytte hele Folketingssalen; det er jeg kun glad for. Jeg vil ikke stå her på talerstolen og sige, om vi skal bruge vandkanoner, tåregas eller noget som helst. Jeg vil stå her og sige, at jeg lægger op til, at politiet kommer med den bedst mulige rådgivning til os, der sidder herinde i Folketinget, i forhold til at tage de bedst mulige beslutninger. Om det er det ene eller det andet, så må vi tage en beslutning herindefra. Står vi i den situation, at vi får en krise som den tilbage i 2015 og 2016, så har vi et helt andet problem, som vi skal varetage.

Spørgeren.

Så ordføreren er ikke enig med hr. Preben Bang Henriksen, må man forstå. Skal jeg forstå det sådan, at man i regeringen ikke er nået til enighed om, hvad man skal gøre i sådan en helt ekstraordinær situation?

Ordføreren.

Tak for det. I regeringen er vi enige om, at vi skal søge den bedst mulige rådgivning. Det kan vi være hundrede procent enige om. Og vi er også enige om, at hvis vi står i en situation som den i 2015 og 2016, så skal vi bruge de midler, der skal til, for at stoppe den migranttilstrømning, altså hvis den kommer igen; det er vi helt enige om.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg er så enig i, at vi skal søge den bedst mulige rådgivning. Altså, jeg tror nærmest, det er Dansk Folkepartis dna, hr. Henrik Rejnholt Andersen her er inde i, for jeg går selvfølgelig ud fra, at det betyder, at vi så skal holde en folkeafstemning – at så spørger vi da bare danskerne. Det her handler jo om, at de frø af ugræs, så at sige, der er føget ind over grænsen, kan blive sparket ud igen, og at der ikke kommer flere ind. Og det tror jeg sådan set at danskerne i enhver henseende vil bakke op.

Så når nu vi skal søge den bedst mulige rådgivning, hr. Henrik Rejnholt Andersen, vil det så ikke være oplagt bare at spørge danskerne og holde en folkeafstemning – permanent grænsekontrol, ja tak eller nej tak?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi sidder herinde 175 valgte i Danmark, der er blevet valgt til at varetage de her problemer, og så længe vi ikke står i en situation, hvor vi skal til at stille det spørgsmål, vil jeg sige, at nej, der kommer ikke en folkeafstemning omkring permanent grænsekontrol.

Spørgeren.

Så man skal altså ikke søge den bedst mulige rådgivning.

Så kaster jeg blikket lidt mod øst, som jo slet ikke har spillet nogen nævneværdig rolle i den her debat – det har meget været den sydlige grænse, og den er også vigtig. Men vi ved jo, at Sverige på mange måder på udlændingepolitikken er det land, som Moderaterne havde drømt at Danmark også skulle være. Det vil sige, at håndgranaterne flyver rundt i Malmø osv. Vækker det slet ikke nogen bekymring hos hr. Henrik Rejnholt Andersen, at man nu fjerner grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige – med alle de fatale konsekvenser, som migrationspolitikken har medført for Sverige, der så kan strømme ind i Danmark?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er ikke af den overbevisning, at vi får de samme tilstande, som de har i Sverige i udlændingespørgsmålet, men jeg ved, af det danske politi samarbejder både med det norske og svenske politi omkring grænsekontrol, omkring bandekonflikter og omkring andre politimæssige opgaver. Så jeg er ikke bekymret, og jeg tror ikke på, at den tilstand, som er i Sverige, vil opstå i de københavnske gader, hvis det er det, spørgeren henviser til.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Jeg blev bare lige foranlediget af de bemærkninger om mine egne udtalelser, der kom her fra min højre side, til at spørge ordføreren, om han er enig i det, jeg sagde, nemlig at politiet, ganske jævnfør de regler, der står i politiloven i dag, i en sådan krisesituation for at opretholde lov og orden skal anvende mindst mulige midler. Man starter altså ikke med et middel, der, om jeg så må sige, er værre end det, der er nødvendigt.

Ordføreren.

Jeg kan bakke hundrede procent op om, hvad Preben Bang Henriksen siger her. Politiet skal bruge den nødvendige magt, der hører til opgaven, og den skal gerne være så mild som muligt.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg skal sige, at når jeg ligesom bad om at få det præciseret, også at få min egen udtalelse præciseret, var det, fordi fru Pernille Vermund var herovre med en invitation til at blive medlem af partiet. Og så begyndte det at løbe koldt ned ad ryggen på mig, altså om mine udtalelser kunne være misforstået. Men det forstår jeg de ikke er, og det er fint.

Jeg ved ikke, om ordføreren vil kommentere på det.

Jeg håber ikke, at hr. Preben Bang Henriksen tager imod det tilbud. Ellers vil vi også gerne invitere ham over til regeringen; vi skal nok finde en plads til dig.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg er da ked af, at hr. Preben Bang Henriksen ikke vil være med i Nye Borgerlige, men kommer tid, kommer råd. Det går nok, og vi er vant til, at der er nogen, der ikke vil.

Men jeg vil spørge ordføreren om noget andet, for jeg vil godt følge lidt op på det, som hr. Preben Bang Henriksen egentlig sagde. Han sagde, at når de stod ved grænsen, skulle de holdes ude på den anden side af grænsen. Så der vil jeg gerne høre, om Moderaterne er enige i, at når de står ved grænsen, skal de holdes ude af landet. Altså, vi skal ikke, ligesom ordførerens formand tidligere har gjort, lukke dem ind i hobetal? For så har ordføreren og ordførerens parti jo ændret sig siden 2015. For det, der gik galt i 2015, var jo, at hr. Lars Løkke Rasmussen stod med åbne arme og fuldstændig paralyseret så dem vælte ind over grænsen.

Så kan vi konkludere, at ordførerens parti i hvert fald nu er blevet så kloge, at de følger hr. Preben Bang Henriksens meget vise ord om, at naturligvis skal de holdes ude af landet?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil i hvert fald gå så langt som at sige til spørgeren, at vi klart er med på, at vi skal bruge de nødvendige midler til at stoppe en eventuel flygtningekrise skråstreg migrantkrise, hvis de skulle komme op til den danske grænse. Hvordan opgaven skal løses, må vi tage, hvis den opstår. Jeg kan ikke stå her nu og sige, at vi med bål og brand skal holde alt og alle ude.

Moderaternes tilgang til en permanent grænsekontrol er, at vi helst havde set, at der, hvis det var muligt, ikke var en grænsekontrol, men nu er vi i en situation, hvor vi har en grænsekontrol.

Spørgeren.

Nå, men så kender man Moderaterne igen, for det der er jo ikke et svar på noget som helst. Jeg kan så forstå, at man gerne vil sige, at man vil gøre noget, og løsningen er så at lukke dem ind i Danmark igen for forhåbentlig at sende dem igennem til Sverige – det kan være, det er derfor, man har lempet kontrollen til Sverige, for så regner vi med, at de render lige igennem igen, ligesom løsningen var sidste gang fra hr. Lars Løkke Rasmussens side. Og det er jo det, der er vores problemstilling.

Så kan vi ikke bare konkludere, at Moderaterne har én tilgang til grænsekontrol, og det er mere frihed, og det er så det? Og det gælder også for migranterne, når de kommer; de skal bare have frihed til at komme ind – op til Sæby, og så fanger vi dem med den her famøse drone?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har endnu ikke hørt om en drone, der kan fange migranter oppe i Sæby, men lad os se på det, hvis den kommer. I Moderaterne er vi tilhængere af mere frihed og knap så meget grænsekontrol, hvis det er muligt. Og hvis ikke det er muligt, må vi have den grænsekontrol, der er ved den dansk-tyske grænse, den sydvendte grænse. Jeg havde hellere set, at det ikke var nødvendigt at have den, men lige nu er vi i en situation, hvor grænsekontrol er nødvendigt, desværre.

Så er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Nu er Moderaterne jo stolte af, at man ophæver grænsekontrollen til Sverige. Jeg kan så oplyse om, at man i hver femte bil, man har stoppet, har fundet narko. Er ordføreren stolt over, at vi slet ikke skal have grænsekontrol dertil mere?

Ordføreren.

Ja, jeg er sådan set stolt af, at der ikke er grænsekontrol mod Sverige, og det burde man heller ikke have mod Danmark, hvis det var muligt. Jeg tror, man kunne bruge alverdens årsværk i politiet til at undersøge biler, hvis det skulle være. Jeg tror ikke, vi kan stoppe tilstrømningen af narko, men vi kan gøre det så godt som muligt og give vores politi de bedst mulige ressourcer til at udføre det arbejde, de mener er bedst, og ikke spilde tiden ved at lave unødvendig grænsekontrol.

Spørgeren.

Ikke spilde tiden? Altså, i hver femte bil, man har stoppet, er der narko. Spilder man så tiden?

Ordføreren.

Nej, man spilder ikke tiden. Det vil jeg give dig ret i. Men man har brugt rigtig, rigtig mange ressourcer de sidste 5, 6, ja, det er nu 8 år på grænsekontrol siden 2015. Vi er ikke i den samme situation, som vi var i 2015 og 2016.

Vi har desværre et problem med stoffer, der kommer ind over grænsen, og jeg er af den overbevisning, at politiet gør det arbejde, der skal til, på den bedst mulige måde for at stoppe det, der skal stoppes. Men de kan desværre ikke stoppe alt, jeg beklager.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Sådan en debat om grænsekontrol kan jo sætte brand i et helt Syd- og Sønderjylland, fordi grænsen bare betyder så meget der, hvor jeg er valgt, og der, hvor rigtig mange virksomheder oplever sig som generet af grænsekontrollen, fordi den lægger hindringer i vejen for den arbejdskraft, som jo også kører hen over grænsen, og som skal arbejde det ene og det andet sted. Der er faktisk 12.000 mennesker, der hver dag pendler ind for at gå på arbejde i Danmark, så det er jo ikke en ubetydelig del af arbejdskraften, og heraf er de 7.000 ansat i Region Syddanmark, som jo primært er vores hospitaler, og derfor er det vigtigt, at der kan være en smidig passage.

Regeringen har jo for nylig skrevet til Kommissionen og de øvrige medlemsstater og oplyst, at den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland fortsætter, og at grænsekontrollen mod Sverige fremover ophæves. SF hilser det velkommen, at grænsekontrollen til Sverige ophæves, og at kontrollen til Tyskland omlægges, så der er mere fokus på kriminalitetskontrol end på indrejsekontrol. Det giver nu engang et bedre rum for politiets faglighed, at de selv kan tilrettelægge indsatsen ved grænsen, og derfor er vi glade for omlægningen. Så på den måde er vi sådan set tilfredse med regeringens tiltag og vil gerne rose dem for det.

Men det fremgår så også, at den nye grænsekontrol både er et resultat af en trusselsvurdering, og at den samtidig er et udtryk for et politisk kompromis internt i regeringen. Venstre og Socialdemokratiet har jo forsvaret grænsekontrollen med næb og kløer siden 2016, og Moderaterne har ønsket den helt væk. Når man nu har nået et kompromis, rejser det selvfølgelig et spørgsmål om, hvilke lodder der har været i skålen. Er regeringens dispositioner støttet af en saglig og faglig trusselsvurdering, og er de lovlige i forhold til EU-retten? Begrundelsen om, at fremmede staters efterretningstjenester skulle udgøre en trussel ved grænsen, forekommer en lille smule tyndbenet, tænker jeg. Så skulle det samme vel også gøre sig gældende på grænsen til Sverige. Men måske ved regeringen – og det gør de jo nok – mere, end vi lige ved her i salen i dag.

For at gøre det helt klart mener vi i SF, at grænsekontrollen skal overholde Schengen- og EU-reglerne, og at det til enhver tid er regeringens ansvar, at det er tilfældet. Reglerne er sådan set klare, og de er endda præciseret for et års tid siden med EU-Domstolens Storkammers afgørelse om Landespolizeidirektion Steiermark fra april 2022, der fastslår, at muligheden for at genindføre grænsekontrol er en undtagelse til det grundlæggende princip om fri bevægelighed, og at den derfor skal fortolkes begrænsende. Det er et klart hint til regeringen om, at der skal være bund i de begrundelser, man sender af sted til Kommissionen. Den nye grænsekontrol mod Tyskland bliver ganske vist mindre omfattende end tidligere, men det er jo ikke omfanget af grænsekontrollen, der er det centrale. Man omlægger, så der ikke er så meget indrejsekontrol, men mere kriminalitetskontrol, og det har vi i SF alle dage syntes var meget klogere. For det er nu engang den grænseoverskridende kriminalitet, som det er vigtigst at få styr på.

Vi bemærker, at regeringen i sit svar til Kommissionen er fuldt forpligtet på EU's regler om frit at kunne rejse rundt i EU uden at skulle møde grænsekontrol, og at fortsatte kontroller kun finder sted i overensstemmelse med EU's regler og i det omfang, det er strengt nødvendigt. Det synes vi er positivt. Vi mener desuden, at Udlændingekontrolafdeling Vest i Padborg, der også hedder UKA, i dag leverer et rigtig vigtigt bidrag til indsatsen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Så kan indrejsekontrol fortsat udgøre et element heri, men det vigtige er bare, at det er politiet, der bruger deres faglighed til at sige, hvornår der skal være indrejsekontrol, hvornår det giver mening, frem for at der er en permanent grænsekontrol. Så er baglandskontroller sådan set rigtig meget mere kloge, fordi de jo ofte slår til på et tidspunkt, hvor dem, som ikke har rent mel i posen, mindst venter det, og man derfor rent faktisk også har en større sandsynlighed for at få fat om kriminaliteten og ikke mindst også den kriminalitet, som rejser ud af landet. Det afgørende er, at politiet ud fra efterretninger og ud fra et tæt samarbejde med andre landes myndigheder selv planlægger, hvornår og hvordan de slår til mod den grænseoverskridende kriminalitet.

Det er en særlig prioritet for SF, at vi tænker på de mange mennesker, som bor og arbejder i grænselandet, og som skal have hverdagen til at fungere, og derfor ønsker vi også en særlig nem passage for de mange mennesker, som pendler ind i Syddanmark på danske arbejdspladser hver dag, og det samme gælder for godstrafikken, hvor vi ønsker, at der skal laves særlige spor ved alle tre grænseovergange og fasttrackordninger for de grupper.

Jeg skal så læse et forslag til vedtagelse op fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, og det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget mener, at grænsekontrollen skal overholde Schengen- og EU-reglerne, og at det er regeringens ansvar, at det er tilfældet.

Folketinget konstaterer med tilfredshed, at grænsekontrollen til Sverige er ophævet, og at kontrollen til Tyskland omlægges, sådan at fokus er mere på kriminalitetskontrol end indrejsekontrol – og dermed giver bedre rum for politiets faglighed til selv at kunne tilrettelægge indsatsen ved grænsen.

Folketinget anerkender, at UKA leverer et vigtigt bidrag til indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Folketinget ønsker, at der skal være en særlig nem passage for de mere end 12.000 mennesker, der pendler ind i Syddanmark på danske arbejdspladser hver dag. Det samme gælder for godstrafikken, hvor et særligt spor og fast track tilrettelagt for disse grupper skal etableres.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

Dermed tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I en tid, hvor Europa står på randen af en ny migrantkrise, er det helt forkert at ophæve og lempe grænsekontrollen. Generelt er asyltilstrømningen til EU og EU's medlemslande på sit største niveau i mange lande siden flygtningekrisen i 2015. Derudover er der stigende bandekriminalitet i Sverige, og alligevel vælger regeringen at omlægge grænsekontrollen mod Tyskland og ophæve grænsekontrollen mod Sverige. Det er helt forrykt.

Når vi nu kan konstatere, at der ikke er styr på EU's ydre grænser, er det jo endnu vigtigere, at vi får styr på vores indre grænser, så vi kan passe på Danmark. Men sådan tænker regeringen ikke, og det er blot endnu et tegn på, at de lemper udlændingepolitikken.

Vi skal blive ved med at holde fast i grænsekontrollen, så længe der er behov for det. Vi mener, det er nødvendigt at have grænsekontrol, fordi den er med til at sikre, at der er kontrol med, hvem der rejser ind Danmark. Vi bliver også nødt til at sætte hårdt og konsekvent ind over for grænseoverskridende kriminalitet og kriminelle indvandrere, og derfor har vi brug for at fastholde grænsekontrollen.

Jeg ved godt, at der er rigtig mange pendlere, turister og erhvervsdrivende, der er trætte af at sidde i de lange køer, når de krydser den dansk-tyske grænse. Det skal vi selvfølgelig undersøge om vi kan gøre bedre, og hvis der kan anvendes ny teknologi for at lette adgangen for pendlere, så er vi villige til at kigge på det. Og det kunne jo selvfølgelig være, at man så kunne kigge på det med nummerpladescanning, der har været oppe at vende, og som bonus kunne det jo være, at vi kunne få nogle af de udenlandske lovovertrædere til at betale deres ubetalte bøder.

Jeg vil gerne slutte af med på vegne af Danmarksdemokraterne at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med stor alvor, at vi står foran en ny flygtningekrise i Europa med rekordhøje asyltal, samtidig med at vi ser en brutal og stigende bandekriminalitet i Sverige. På den baggrund mener Folketinget, at det er helt forkert, at regeringen vælger at lempe grænsekontrollen, når der er et øget behov for at styrke Danmarks sikkerhed. På den baggrund mener Folketinget endvidere, at der skal indføres permanent grænsekontrol. I forlængelse heraf opfordrer Folketinget regeringen til, at der gennemføres en revision af Schengenreglerne, med henblik på at det i fremtiden vil være de enkelte medlemslande, der selv kan bestemme, hvornår og hvor længe man ønsker at kontrollere sine egne grænser.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 5).

Tak for det. Der er spørgsmål fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er ganske enkelt ikke helt klar på, hvor Danmarksdemokraterne står i det her spørgsmål. Hvis man læste Politiken i weekenden, ville man kunne se, at Danmarksdemokraternes formand, fru Inger Støjberg, var ude at sige, at man gik ind for permanent grænsekontrol. Det vil i så fald være i strid med EU-retten og beslutninger truffet af EU-Domstolen. I samme ombæring kunne man så læse, at Danmarksdemokraternes gruppeformand, hr. Peter Skaarup, sagde, at det kunne man sagtens, altså inden for EU-retten. Der er et klart paradoks her. Jeg er bare nødt til at finde ud af noget: Hvad vægter højest – er det grænsekontrollen, eller er det hensynet til EU og EU-Domstolen? Hvad vil man vælge i yderste konsekvens?

Ordføreren.

Som jeg også nævnte her tidligere i spørgsmål til både justitsministeren og til Socialdemokratiet, synes jeg da, vi skal jagte det, der blev sagt i 2018, om, at man skal kigge på reglerne i Schengensamarbejdet, og at man kan lave det om, så hvert enkelt medlemsland selv kan stå inde for, hvilke regler man vil have omkring grænsekontrol.

Spørgeren.

Jeg har brugt 3½ år på at kigge på Schengenregler i Europaparlamentet, og tro mig, det går ikke min vej, det blæser ikke i min retning. Derfor vil jeg bare spørge ordføreren, at når det ikke kommer til at ske, og når de her ting ikke bliver lavet om, er man så fra Danmarksdemokraternes side villig til at sige: Vi vil holde fast i permanent grænsekontrol og have det så meget, at vi er villige til at sige til EU, at det kan I godt glemme; vi bryder reglerne, og vi gør, hvad vi vil, og det danske Folketing står højest, så det er os, der bestemmer? Vil man aktivt sætte det her over EU?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ny herinde i den her periode, og jeg har ikke været med til at kigge på, hvordan man får lavet Schengenreglerne om. Men Socialdemokratiet har tidligere udtalt, at man kan gå ind og kigge på, hvordan man skal ændre dem, og så er jeg da sikker på, at det er noget, vi skal gøre, og vi skal lægge pres på regeringen for, at vi skal i dialog omkring det.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det er jo muligt, at det er os, der ikke helt fanger budskabet, men det står lidt uklart. Altså, i dag er permanent grænsekontrol forbudt, fordi vi er i EU. Hvis man derfor gerne vil have permanent grænsekontrol, er man nødt til at bryde med EU. Derfor er spørgsmålet bare: Vil Danmarksdemokraterne bryde med EU?

Ordføreren.

Altså, jeg anerkender jo, at der er nogle regler, fordi vi er med i EU og i Schengensamarbejdet, og derfor synes jeg bestemt, at vi skal arbejde på at ændre dem, og det er jeg da ret sikker på at hr. Morten Messerschmidt gerne vil være med til.

Spørgeren.

Nu er det, tror jeg, ikke lang tid siden, at fru Betina Kastbjerg var medlem af et parti, som er stærkt repræsenteret i Europa-Parlamentet, og så følger hun vel også med i, hvad der foregår dernede. Og det er jo ikke sådan, at tendensen er, at der kommer mere grænsekontrol – det er det modsatte. Det er det, der er virkeligheden. Så fru Betina Kastbjerg befinder sig på en supertanker, der sejler i retning af mindre grænsekontrol, og så er spørgsmålet: Agter hun og hendes parti at stå af den supertanker, eller står man bare fortæller vælgerne et eller andet gøgl, man egentlig godt ved ikke er rigtigt?

Ordføreren.

Det forstod jeg ikke lige. Jeg har kun været medlem af det her parti – det er bare for lige at få det på det rene. Som jeg sagde til hr. Peter Kofod, og som jeg lige har sagt til spørgeren, synes jeg, at vi skal lægge et fælles pres på regeringen, og jeg kan jo høre, at Socialdemokratiet tidligere har været ude at sige, at de gerne vil lave de her regler om i Schengen, så det synes jeg da vi skal lægge pres på for.

Dermed siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører på talerstolen er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Danmark er en del af EU, og derfor er Danmark også en del af aftalen om fri bevægelighed – fri bevægelighed, som giver fri markedsadgang i hele Europa og er kernen i det indre marked. Det medfører bl.a., at EU-borgere kan arbejde og bevæge sig frit i hele EU uden tilladelse, og vi støtter således Schengenreglerne, som betyder, at de enkelte EU-lande som udgangspunkt altså ikke foretager personkontrol ved de fælles grænser inden for Schengenområdet.

Men vi anerkender, at det ikke er uden udfordringer, for princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed betyder, at der ikke kan etableres en permanent grænsekontrol. Så selv om vi gerne så, at vi ikke behøver at ansøge om forlængelse af grænsekontrollen hvert halve år, så er den der nu engang. Det er en omstændighed, og den tager vi så med, for vi er optaget af fortsat at have grænsekontrol, særlig i en tid, hvor vi potentielt står over for en ny flygtningekrise. I Europa er der lige nu rekordhøje asyltal. Faktisk er tallene på det højeste siden flygtningekrisen i 2015, og derfor har vi behov for kontrol ved vores grænser.

Vi står også i en tid med international, grænseoverskridende bandekriminalitet. Vi har set svenske bandekriminelle komme til Danmark og begå grov bandekriminalitet, og det må kalde på bekymring. Derfor er tiden ikke til at lempe grænsekontrollen. Det er også derfor, vores politik går balancegang. Vi accepterer den midlertidige grænsekontrol, fordi den på den ene side er med til at sikre en vis smidighed, så pendlere og danske virksomheder kan krydse EU's grænser uden for mange gener, samtidig med at den jo på den anden side er med til at gøre livet surt for kriminelle netværk.

Det ville vi endda kunne gøre mere effektivt i forhold til at optrævle de kriminelle netværk, hvis vi var medlem af Europol. Vi havde en debat her i salen for ikke så mange uger siden, og i redegørelsen fra Europol stod der jo meget tydeligt, at hvis man var direkte medlem, havde man mulighed for at lave opslag direkte og ville dermed faktisk kunne se, når man stod med en bil, som man oplevede noget mistænkeligt ved, om den var efterlyst i andre lande. I dag er det sådan, at idet vi ikke er medlem af Europol, har man mulighed for at foretage et opkald. Mellem kl. 9 og 16 kan man måske få at vide, om den pågældende bil er efterlyst, men efter kl. 16 bliver det mere vanskeligt. Jeg tænker bare, at kriminelle bander nok ikke kun opererer inden for tidsrummet 9-16.

Så vi går ind for grænsekontrol. Vi er ikke tilhængere af at lempe den, men det er en naturlig del af det at kunne sikre fri bevægelighed

Første spørger er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren var jo også inde på den EU-vinkel, der er på det her, hvor Schengen jo er krumtap for en hel del lovgivning, som rækker ind i mange af de her ting, og det er jo noget af det, som lige nu diskuteres meget flittigt, bl.a. i Europa-parlamentet. Jeg kan jo huske, at der var engang, hvor Det Konservative Folkeparti havde en formand, der sagde ja, men ikke halleluja, og jeg vil bare høre, om det ja, men ikke halleluja, også omfatter den konservative repræsentation i Europa-parlamentet. Jeg må sige, at jeg var noget chokeret over at se nogle af de afstemningsresultater, bl.a. om tvungen solidaritet, altså omfordeling af migranter, som Det Konservative Folkeparti ikke tog stærk afstand fra og ikke sagde nej til. Sådan nogle ting chokerer mig jo noget, må jeg sige, når vi har den her debat, og når man ved, hvor vigtigt hele det her spørgsmål bliver, ikke bare i Danmark, men i hele Europa, over de kommende måneder.

Så egentlig tror jeg bare, at jeg vil spørge ordføreren, om det stadig væk er ja, men ikke halleluja, eller om der kun er halleluja tilbage i Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Jamen der kan jeg betrygge ordføreren i, at vi stadig væk siger ja, men ikke halleluja. Det var i øvrigt Poul Schlüter, som sagde det. Så vil jeg bare sige, at det jo er helt urimeligt at stå her på Folketingets talerstol og skulle kommentere på nogle afstemninger nede i Europa-parlamentet i sidste uge. Det håber jeg på forståelse for.

Spørgeren? Nej, så er der ikke mere til ordføreren. Tak for talen. Næste ordfører på talerstolen er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten er ikke og har aldrig været modstandere af grænsekontrol som sådan, tværtimod. Som et suverænt land er det vores ret at have styr på vores egen grænse. Men grænsekontrollen skal være målrettet, og den skal give mening og tage udgangspunkt i de problemer, som vi ønsker at løse. Den nuværende grænsekontrol er ren symbolpolitik. F.eks. skal det være sådan, at en person, der søger asyl, ikke skal afvises ved grænsen, for personen har jo efter flygtningekonventionen krav på asylbehandling i Danmark. Derfor skal vores grænsekontrol ikke bruges til at føre kampagne for at skræmme asylansøgere fra at komme til Danmark. Men det betyder ikke, at der ikke er gode grunde til at lave grænsekontrol, og det betyder heller ikke, at vi ikke kan lave grænsekontrollen klogere og bedre, end vi gør i dag. Hvis vi kigger på bekæmpelse af menneskehandel, bekæmpelse af social dumping på arbejdsmarkedet og indsmugling af våben eller bekæmpelse af terrorangreb og narkosmugling, giver det rigtig god mening at have grænsekontrol. Disse formål er vigtige og værd at bruge samfundets ressourcer på. Jeg synes, vi skal starte med at diskutere hvert problem for sig, og i øvrigt synes jeg, at det vigtigste er, at vi lader politiet lave deres arbejde i fred og ro, så politiet og ikke et politisk flertal her på Christiansborg kan tage stilling til, om grænsekontrol er relevant eller ej. Det må være en politifaglig vurdering.

Hvis vi tager problemerne et af gangen – de problemer, som vi i hvert fald i Enhedslisten mener grænsekontrollen skal løse – er det for det første menneskehandel. Kvinder fra bl.a. Nigeria handles til prostitution i Europa, herunder i Danmark, men når kvinderne når den danske grænse, er bagmændene allerede over alle bjerge. Problemerne med menneskehandel løses ikke med grænsekontrol, men med grænseoverskridende samarbejde landene imellem, så man kan følge bagmændenes pengestrømme. Politiets ressourcer er brugt langt bedre på det opsøgende arbejde på gadeplan og i byer og på bordeller i landdistrikterne. I forhold til social dumping involverer en stor del af den sociale dumping på det danske arbejdsmarked arbejdstagere fra centraleuropæiske EU-lande, altså mennesker, der fuldt lovligt alligevel kunne rejse ind i Danmark. De bliver ikke opfanget af nogen paskontrol, og spørgsmålet er, om paskontrollen på grænsen har nogen effekt på, om personer uden opholdstilladelse siver ind på et sort arbejdsmarked i Danmark. I stedet skal vi have fokus på en styrket indsats i samarbejde med fagbevægelsen, politiet og skattevæsnet om, hvordan vi stopper social dumping. Det eksisterer jo i forvejen, og noget af det, der giver mening med grænsekontrollen, er bl.a. automatisk nummerpladegenkendelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er en favoritting for os i Enhedslisten, fordi det også er overvågning, men vi vil gerne erkende, at det kan være med til at bremse social dumping. Derfor synes jeg, dét er en grænsekontrol, som giver mening, altså automatisk nummerpladegenkendelse.

Jeg tror bare, at det, jeg prøver at sige, er, at jeg efterlyser en lidt mere problemorienteret tilgang til, hvorfor vi skal have grænsekontrol, og hvorfor det giver mening at have grænsekontrol. En rationel og problemorienteret grænsekontrol, herunder fysisk kontrol på grænsen, kan sagtens være velbegrundet, især for at bekæmpe f.eks. terror eller våbensmugling. Men en vedvarende og primært symbolsk paskontrol kan gøre det svært at bekæmpe alvorlig kriminalitet, fordi politiressourcerne så overføres til asylskræmmearbejdet på grænsen i stedet for på det forebyggende og efterforskningsmæssige arbejde, som vi gerne vil lave. Derudover betyder grænsekontrollen jo også store kødannelser og er til stor gene for de mennesker, som hver dag pendler mellem Tyskland og Danmark. Derfor hilser vi i Enhedslisten også velkommen, at man nu har ændret på grænsekontrollen, så den er blevet mere fleksibel. Vi hørte tidligere hr. Peter Kofod sige, at regeringen har lyttet til venstrefløjen. Det er ikke helt sådan, vi opfatter det i Enhedslisten, men ikke desto mindre er vi glade for, at man har lavet den her ændring.

Så i Enhedslisten er vi altså ikke modstandere af grænsekontrol, men vi er modstandere af den måde, man gør det på i dag. Vi kan bakke op om den vedtagelsestekst, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt læste op.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, med en kort bemærkning.

Tak for det, og en positiv anerkendelse af, at Enhedslisten også nævner kampen mod social dumping. Jeg synes, at noget af det, ordføreren fik sagt om det, er helt rigtigt. Men jeg vil egentlig lige spørge ind til det her med, hvordan politiet skal drives. For Enhedslistens ordfører sagde, og det er citeret sådan, som jeg kunne nå at grifle det ned, at politiet skulle have lov til at passe sig selv. Jeg vil bare høre, om det er Enhedslistens generelle politik, at politiet bare skal have lov til at passe sig selv. For jeg må indrømme, at jeg lige googlede, hvad ordføreren havde sagt politiet skulle, og det kan så godt være, at vi ikke skal blande os i grænsekontrol, men alle de andre ting, som politiet går og laver, skal vi blande os i. Det kunne jeg i hvert fald ret hurtigt se på min søgning.

Så jeg vil bare høre, om det er sådan en ny politik, Enhedslisten har fået, at Folketinget ikke skal blande sig i politiets arbejde. For jeg tror da også, at der må sidde nogle folk ovre i Justitsministeriet, som tænker, at der godt nok er mange folketingsspørgsmål på sådan et folketingsår, man ikke behøver at svare på, hvis Enhedslisten ikke mener, at man skal blande sig i politiets arbejde. Der kan jeg for mit vedkommende bare sige, at det er min pligt at blande mig, ikke bare i politiets arbejde, men også i, hvordan det her samfund drives. For det er det, vi har lovet vælgerne.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg må bare sige, at noget af det, som jeg er allermest stolt af at have været med til at lave, er Enhedslistens første politiforlig. Noget af det grundlæggende i det politiforlig er jo, at man giver mere af politifagligheden tilbage til politiet, i stedet for at vi herinde på Christiansborg sidder og er meget detailorienterede, med hensyn til hvad politiet skal lave. Jeg synes faktisk, at det, der giver allermest mening, er, at der er noget politifaglighed derude, som vi så lytter til, og at vi lader politiet vurdere, hvordan deres arbejde skal laves.

Når det er sagt, har vi selvfølgelig – som hr. Peter Kofod selv siger – en pligt til at sørge for, at politiet har de nødvendige ressourcer og det nødvendige blik på at opklare den kriminalitet, som vi herinde i Folketinget gerne vil have opklaret. Jeg tror da, det er et mål for os alle sammen, at det er politiets opgave at stoppe kriminalitet.

Hr. Peter Kofod.

Jeg synes måske bare, det lyder en smule dobbeltmoralsk, for nu finder jeg frem, at fru Rosa Lund f.eks. har holdninger til, hvordan Bornholms Politi skal efterforske et drab, som fru Rosa Lund mener var en hadforbrydelse. Det er da at blande sig i politifaglighed, må man sige. Fru Rosa Lund mener også, at politiet skal afsætte flere ressourcer til hadforbrydelser. Det er da også at blande sig i politiets arbejde.

Så skulle man fra Enhedslistens side ikke bare kigge indad og sige, at det selvfølgelig er fuldstændig legitimt, at vi som Folketing blander os i, hvad der foregår ude på den anden side af vinduerne, og også i, hvordan politiet fungerer og arbejder i det daglige, altså at det har vi en legitim interesse i og pligt til at kigge på?

Ordføreren.

De to eksempler, som hr. Peter Kofod kommer med, er præcis to eksempler på, at Enhedslisten gerne vil have flere ressourcer til politiet, så politiet har bedre muligheder for at opklare forbrydelser som f.eks. hadforbrydelser. Og hvis hr. Peter Kofod lavede sin googlesøgning ordentligt, ville han også finde et citat omkring den forbrydelse på Bornholm, som han selv refererer til, hvor jeg ikke siger noget om, om det er en hadforbrydelse eller ej, men hvor jeg siger, at politiet skal have flere ressourcer. Jeg er så godt klar over, at der er blevet lavet mange parafraseringer over det, jeg har sagt, men det, hr. Peter Kofod citerer, er ikke et oprindeligt Rosa Lund-citat.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen og for de mange ord. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om, om Enhedslisten er uenige i den midlertidige grænsekontrol, som regeringen lægger op til.

Ordføreren.

Altså, vi synes, der bliver brugt for mange ressourcer på det i dag – det synes vi helt bestemt. Men vi er meget enige i den ændring, som regeringen nu har lavet. Det synes jeg er et skridt i den rigtige retning – det synes jeg helt bestemt.

Spørgeren.

Det tolker jeg næsten, som om Enhedslisten er enig i en midlertidig forlængelse af grænsekontrollen, og det er jeg trods alt glad for at høre.

Nu er det jo meget velkendt, at Enhedslisten har en meget, meget stor drøm og et stort ønske om at forlade EU og forlade det europæiske samarbejde, og så vil jeg bare spørge ordføreren, om ikke det er rigtigt forstået, at hvis man gør det, vil man få permanent grænsekontrol, som man f.eks. har set det i Storbritannien, hvor man har forladt EU. Så jeg vil bare spørge ordføreren, om ikke det er rigtigt, og hvorvidt det ikke strider lidt mod den politik, som ordføreren ellers lige har erklæret sig enig i.

Ordføreren.

Så kan jeg betrygge hr. Bjørn Brandenborg med, at Enhedslisten har ændret sin EU-politik, og at det ikke længere er vores hedeste drøm at forlade Unionen. Det er noget, vi gerne vil på sigt, men det er ikke noget, vi arbejder for lige nu, faktisk overhovedet ikke. Jeg skal gladelig sende hr. Bjørn Brandenborg Enhedslistens nyeste EU-vedtagelser, for dem er jeg meget, meget stolt af.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi har været kritiske over for den midlertidige grænsekontrol, siden den blev indført i 2016. Den blev indført med en begrundelse om at bekæmpe flygtningestrømme, men sagen er jo, at man ikke får færre mennesker til at flygte og slet ikke færre mennesker til at søge asyl i Danmark ved at oprette grænsekontrol, tværtimod. Det gør jo sådan set bare, at man allerede får lov til at sige asyl, når man står ved grænsen, og ikke først når man selv har fragtet sig frem til et modtagecenter. For reglerne er nu engang sådan, at folk har krav på at få deres asylsag behandlet i Danmark, medmindre de først har søgt asyl i et andet land i EU, og det ændrer grænsekontrollen overhovedet ikke på. Derfor kan man jo ikke kigge asylansøgere i øjnene ved grænsen, vende dem om og sende dem tilbage, medmindre de altså først har søgt asyl et andet sted i Europa. Så det her er jo ikke en, kan man sige, bekæmpelse af flygtningestrømme eller en forhindring i, at mennesker søger asyl i Danmark.

Vi er imod grænsekontrol af mange andre grunde. For det første bryder grænsekontrollen med princippet om den fri bevægelighed i Europa, hvor man kan bo og arbejde på tværs af grænser. Det har især været en gene for de mange danskere og tyskere, der pendler over grænsen. Det er netop deres frie bevægelighed, som Schengensamarbejdet og reglerne skal beskytte, og der har vi jo længe hørt eksperter sige, at den danske grænsekontrol var på kant med reglerne. Sidste år fastslog EU-Domstolen, at det kræver en helt ny alvorlig trussel, hver gang et land ønsker at forlænge sin grænsekontrol, og vi kan jo så også se, at regeringen nu har fundet en ny trussel, nemlig russiske spioner. Men den begrundelse er også blevet mødt med kritik af eksperter, der siger, at det hænger meget dårligt sammen med, at man samtidig åbner grænserne mellem Danmark og Sverige, for så kan spionerne jo bare rejse den vej ind.

Vi er for det andet også imod grænsekontrollen af hensyn til bekæmpelsen af kriminalitet og til politiets ressourcer, fordi det er en ineffektiv måde at bruge politiets ressourcer på. Vi bed mærke i et interview i Information, som tidligere justitsminister Søren Pind gav for et par måneder siden. Her sagde han meget klart, at beslutningen om at indføre grænsekontrol i sin tid var en politisk beslutning i strid med politiets faglige vurdering. Nu citerer jeg, og jeg har citeret det før, men jeg synes, det er så godt et citat. Søren Pind udtaler:

»Det var klart, at det blev indført af politiske årsager ... Politiet var imod det og sagde, at de kunne yde en bedre indsats på anden vis. Det var en helt utvetydig besked. Men de gør jo, hvad man siger, og regeringsbeslutningen blev altså, at det skulle man iværksætte.«

Det er jo til enhver tid Folketingets og ethvert flertals beslutning – det er der slet ikke nogen tvivl om – også når den beslutning strider imod den faglige rådgivning. Men jeg synes og vi synes, at offentligheden må have en berettiget forventning om at få det at vide, når en politisk beslutning går imod den faglige vurdering. Det er også noget, som vi har diskuteret i forbindelse med coronaforløbet, altså: Hvad var politisk, og hvad var fagligt begrundet? Men dengang lykkedes det jo at mørklægge Rigspolitiets indstilling, og det er derfor, jeg har spurgt om det flere gange i dag, for det er vigtigt for os at få frem, hvad politiets anbefaling er. Dermed ikke sagt, at man altid skal følge den. Der kan være politiske årsager til, at man vælger noget andet, men man skal ikke kunne iklæde sine politiske argumenter faglighed, hvis virkeligheden er en helt anden.

Så til den konkrete grænsekontrol. Det er jo en realitet, at det er en lempelse, og nu har jeg stået og brugt min taletid på at sige, hvorfor vi er imod grænsekontrol, men den aktuelle udmelding er jo dobbelt – den er selvfølgelig en fastholdelse af grænsekontrol som begreb, men i praksis er det jo en lempelse. Vi er imod, at vi stadig væk i princippet har grænsekontrol, men i realiteten bevæger vi os jo tættere og tættere på en tilstand, hvor vi ikke har grænsekontrol, og det lille skridt i den rigtige retning er vi glade for, selv om vi principielt er imod grænsekontrol.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan jo løfte sløret for, at ordføreren i hvert fald ikke får nogen indmeldelsesblanket til Dansk Folkeparti, ikke fra mig i hvert fald. Men det er jo meget, synes jeg, rart at høre den radikale ordfører sige det, som det er, at det her er en lempelse. De Radikale har set det, vi har set det, og andre partier har set det, at det her er en lempelse. Det kan vi jo lige så godt sige til hinanden ærligt, og som det er.

Men ordføreren gør også meget ud af at tale om, at man ideologisk i Radikale Venstre er imod grænsekontrol, og det får mig til at spørge: Hvad med rundt om Europa? Er man også ideologisk imod grænsekontrol ved EU's ydre grænser? Det går jeg ikke ud fra man er, men hvis man går ind for kontrol dér, hvordan tror man så sådan en kontrol skal se ud, for at den kommer til at virke? Og når jeg siger kommer til at virke, er det selvfølgelig, at den holder folk ude, som man ikke ønsker at lukke ind.

Ordføreren.

Jamen vi har ofte sagt, at svaret på de problemer, man prøver at løse her, er en bedre kontrol med de ydre grænser og et endnu højere prioriteret Frontex.

Hr. Peter Kofod.

Men der er jo to måder at gøre det her på. Man kan gøre som polakkerne, og som de gør i Litauen, Letland osv. Hvis der har været problemer dér, knalder man et hegn op med pigtråd på, og man sætter politibetjente til at overvåge grænsen og sikre, at der ikke er nogen, der kommer ind. Det virkede. Eller man kan gøre, som italienerne har forsøgt i årevis, og lade ngo'erne trække bådene i land og lade indrejsetallet stige markant til stor gene for resten af kontinentet. Der er det jo bare interessant at vide, hvad det er for en model, Radikale Venstre foretrækker.

Ordføreren.

For os er der slet ikke nogen tvivl om, at der er brug for kontrol med grænserne. Men for os handler det ikke om at sætte pigtråd op og forhindre folk i at bruge deres rettigheder. For det er jo en ret at stille sig op på grænsen til EU og søge om asyl. Det er jo ikke det samme som, at man så får det. Der er jo rigtig mange illegale indvandrere til Europa, som ikke på nogen som helst vis kan få asyl, fordi de ikke flygter fra krig og de ikke er individuelt forfulgte. De flygter fra fattigdom og elendighed. Det gælder jo mange af de afrikanere, der kommer til Europa. De kan ikke få asyl på den måde, og de skal afvises. Men det er ikke den måde, vi forhindrer, at f.eks. syrere eller folk fra andre lande med krig og forfølgelse søger asyl i Europa.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om der er lås på hendes hoveddør. Mit bedste bud er, at ja, det er der – måske ikke, fordi døren er låst altid, men fordi ordføreren formentlig som de fleste andre gerne vil kontrollere, hvem der kommer ind i ordførerens hjem, og hvem der ikke har ret til at komme ind. På samme måde er det jo med grænsekontrol.

Som ordføreren selv siger, er der nogle ydre grænser omkring Europa, og grænsekontrollen dér skal forhindre, at migranter kommer, men de kommer alligevel. Og lige så snart migranterne er på europæisk jord eller til og med på dansk jord, har de ret til at søge asyl. Vi ved også, at en meget stor del af dem, der kommer til Europa, ikke er flygtninge; det er migranter, som ønsker et bedre liv, og dermed ikke folk, der er beskyttet af flygtningekonventionen. Men det er meget svært at få dem til at rejse tilbage igen, når de først er kommet hertil.

Derfor er det jo også relevant i forhold til den danske grænse at sige: Vi skal have en mulighed for at sige nej tak, når migranter møder op ved den danske grænse og dermed misbruger det system, som er tiltænkt asylansøgere.

Ordføreren får nu mulighed for at svare.

Nu synes jeg ikke, at man skal fortælle for åbent om private sikkerhedsforanstaltninger, men jeg kan da sige så meget, at yderdøren er låst, men at det er den indre dør ikke, og vi ejer ikke hele huset. Så sådan kunne man jo også godt anskue Europa, altså at yderdøren er lukket, eller det vil sige, at den er åben, men at man jo skal gå hen og banke på, og så er det kun, hvis man har et krav på at komme ind eller få behandlet en asylsag, at man så kan komme ind, for ellers skal man jo afvises.

Men i forhold til migranter og flygtninge er det jo rigtigt, at grænsekontrol kan bruges til at afvise illegale immigranter. Det er bare ikke det, vi ser i høj grad, og argumentationen er jo ofte, at det er flygtninge, man afviser, men det er det jo ikke. Men det er klart, at hvis Danmark var belastet med mange, mange illegale indvandrere, der arbejdede sort overalt, så kunne det måske være et instrument, selv om jeg måske nok ville anbefale, at politiet så brugte sine ressourcer på at tage rundt på de arbejdspladser, hvor de illegale indvandrere typisk er.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Men faktum er jo, at yderdøren ikke er låst. EU's ydre grænser er ikke beskyttede. Frontex kan ikke holde migranterne væk, og der er netop tale om migranter, ikke mindst i den her situation. Dem, der kommer til Italien nu i store tal, er jo mennesker, der flygter fra skidte vilkår; det er ikke mennesker, der er på flugt fra krig. Så derfor er det migranter, som jo af gode grunde ønsker et bedre liv, men det er ikke det, der var intentionen.

Så yderdøren er ikke låst. Anerkender ordføreren ikke, at så er man nødt til trods alt at sikre sig lidt tættere på Danmarks grænser, hvis ikke vi skal stå med det problem her?

Fru Zenia Stampe.

Jeg synes stadig væk, at man skal investere i et stærkere Frontex, men når det så er sagt, er det altså ikke mit indtryk, at illegale immigranter er det største problem i Danmark. Sidst jeg var retsordfører – jeg har ikke været det i nogle år – regnede jeg på effektiviteten af grænsekontrollen, og på det tidspunkt, når man havde brugt 2 millioner timer på 3 år, nåede jeg frem til, at for hver 300 mandetimer, hvilket er 2 måneder, blev der afvist én person, og mange af dem, der blev afvist, blev afvist, fordi de havde glemt deres pas. Det fortæller jo lidt om, hvor ineffektiv grænsekontrol er som middel til også at bekæmpe ulovlig immigration.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, og tak til ordføreren for bare at bekræfte over for regeringen, at det her er en lempelse. Det ved jeg ordføreren og jeg i hvert fald er enige om.

Jeg er egentlig også lidt bekymret for hr. Preben Bang Henriksens fremtid, så jeg vil godt lige have slået helt fast, om hr. Preben Bang Henriksen har en mulighed for med hans holdning til, at de selvfølgelig skal holdes ude, også med magt om nødvendigt, hvis nøden kommer til, at søge om optagelse i Radikale Venstre, og om man i Radikale Venstre faktisk også mener, at man skal holdes ude, når man kommer til grænsen, også med magt, hvis det er nødvendigt, både ved den indre, indtil Frontex, men såfremt selvfølgelig også ved den ydre europæiske grænse. Det kan jeg i hvert fald forstå er den grænse, som Radikale ønsker at styrke.

Ordføreren.

Jeg forstod simpelt hen ikke, hvad spørgsmålet var. Var det noget med, at man skulle bruge vold til at holde folk ude? Det har jeg ikke helt indtryk af politiet efterspørger. Altså, som regel plejer jeg egentlig at høre både fra politi og sikkerhedsbranche, at man satser på dynamisk sikkerhed, altså at man undgår voldelige konfrontationer. Men jeg er ikke helt sikker på, at det var det, der var spørgsmålet.

Spørgeren.

Det er det, der hedder magtanvendelse, og så kan man jo definere det ud fra, hvor voldeligt det så er, når det er magtanvendelse. Men lad nu det være.

Problemstillingen med De Radikales politik i forhold til det her er jo ikke, om yderdørene er låst og de indre ikke er, for problemet med den politik, der føres lige nu, er, at når først de er inden for yderdørene, om man inviterer dem eller de bare kommer ind ad den låste dør, kommer de ikke ud igen, og det er det, der er vores problemstilling i Nye Borgerlige. Vi frygter faktisk ret beset, at det, vi kan se nede i Sydeuropa, kommer til at føre til et nyt 2015. Det er det, vi frygter. Og såfremt det fører til et nyt 2015, har Radikale Venstre så tænkt sig, at der skal lukkes grænser, og at vi skal afvise flygtninge og migranter?

Ordføreren.

Altså, jeg synes stadig væk, at man blander flygtninge og indvandrere sammen. Altså, illegale indvandrere, som f.eks. kommer fra Nordafrika for at skabe et bedre liv og søge arbejde, er jo noget helt andet end flygtninge eller asylansøgere, som har krav på i hvert fald at få deres sag behandlet. Der er jo i hvert fald ingen tvivl om, at hvis der er nogen, der lykkes med at komme ind i Europa og ikke med det samme søger asyl i et land og når op til Danmark, og vi så står ved grænsen og spørger, hvad de vil, og de så siger, at de vil søge asyl, så er det hos os, de ender, og ikke i f.eks. Sverige.

Næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu har jeg jo også selv på egen krop oplevet – og det tror jeg at mange socialdemokrater har – hvordan ordføreren og ordførerens parti har råbt og skreget ad Socialdemokratiet, når vi har foreslået, at man skulle lave et modtagecenter uden for Europas grænser. Nu kan jeg så forstå på ordføreren, at ordføreren selv synes, at hoveddøren skal være låst, altså at hvis man kommer til en hoveddør og man ikke kan komme ind, skal man afvises. Så vil jeg bare spørge ordføreren: Hvordan tænker ordføreren at det skal fungere i praksis, hvis f.eks. en båd fyldt med migranter kommer i land på, lad os sige Sicilien?

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren blander nogle ting fuldstændig sammen. Det kan godt være, at døren er låst, men når man kommer og banker på, åbner vi den og hører: Hvad vil du? Kommer du fra et land i Nordafrika? Du er ikke politisk forfulgt? Der er ikke krig i dit land? Du søger arbejde? Desværre. Så må du gå hjem igen. Du kommer ikke ind. Men kommer du fra et land, hvor vi normalt giver folk asyl, eller kommer du fra et land, hvor der er krig eller man er politisk forfulgt, så har du krav på at få din asylsag behandlet, og så ville vi jo, hvis vi havde magt, som vi havde agt, gøre sådan, at alle skulle indlevere deres asylansøgning ved den ydre grænse, og at så skulle vi fordele asylansøgerne solidarisk i Europa. Det er jo vores løsning.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg tror, at ordføreren fik sagt noget lidt andet før. Det var baggrunden for mit spørgsmål. Jeg skal bare lige forstå det: Så ordføreren mener faktisk ikke, at det asylsystem, vi har i dag, er holdbart? Altså, i virkeligheden burde man tage de migranter, som går i land på Sicilien, og føre dem tilbage til Afrika, hvorfra de så kan indgive deres asylansøgning eller ønske om at få asyl, eller skal det stadig væk foregå ved Europas grænser?

For vi er jo nogle partier, som i mange år har arbejdet for at lave et modtagecenter uden for Europas grænser. Jeg vil bare høre, om det her betyder, at det er planer, som Radikale i fremtiden kommer til at bakke op om?

Ordføreren kan svare.

Kommer der en båd til Europa, vil man med det samme – de vil jo så skulle møde op et eller andet sted – tage imod dem, og så vil man ret hurtigt finde ud af, om der er tale om nogen, som måske har krav på asyl, eller om der er tale om folk, som skal sendes tilbage med det samme, fordi de kommer fra et land, hvor vi ikke normalt giver mennesker asyl.

Dem, der skal sendes tilbage, skal så sendes tilbage, og det kan jo være hårdt, for de kommer tilbage til elendighed, men sådan er reglerne; vi giver kun asyl, hvis man er politisk forfulgt eller kommer fra krig. Dem, der til gengæld måske gør det og derfor måske kan få eller har krav på beskyttelse, skal så have deres sag behandlet. Vi ville jo gerne have, at det var en fælleseuropæisk behandling, og at man så derefter fordeler solidarisk rundt i hele EU, så der ikke er nogle lande, der påtager sig en større byrde end andre.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Næste ordfører er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Jeg tror, at de fleste kan huske sommeren 2015, hvor migranter gik op ad de danske motorveje. Jeg kan i hvert fald. Det var derfor, vi stiftede Nye Borgerlige. Lige nu er vi på vej mod en ny migrantkrise, et nyt 2015. Siden nytår er mere end 35.000 migranter kommet til Italien over Middelhavet. Det er fire gange så mange som i samme periode sidste år. Derudover er 4.000 kommet til Spanien, og Grækenland har taget imod 3.600. Det er meget høje tal, og det er altså kun i år. Problemet er, at vi i dag står lige så svagt, som vi gjorde i 2015. Med undtagelse af årene under corona, hvor det åbenbart godt kunne lade sig gøre at holde styr på grænserne ned igennem Europa, så er der intet sket. Der er ikke styr på Europas ydre grænser, og kontrollen ved Danmarks grænser er igen hullet som en si. Kontrollen med migranter er ikke styrket.

Noget, der til gengæld er taget til i styrke, er antallet af sager om grov vold og voldtægt, som siden 2015 er steget til det højeste nogen sinde. Og nej, det er ikke alt sammen på grund af indvandringen alene, selvfølgelig er det ikke det, men der er en betydelig sammenhæng. At påstå andet ville være naivt. Og hør her: Jeg kan sagtens forstå, at folk gerne vil til Danmark. Jeg ville sikkert også selv gøre forsøget, hvis jeg boede i et land med islamisk undertrykkelse, korruption og ufrihed. Det ville være dejligt, hvis vi omkostningsfrit kunne hjælpe alle, der har det dårligt, i hele verden, men det kan vi ikke.

Migrationen fra de muslimske lande kommer med en uacceptabelt høj pris, for med mellemøstlige mennesker følger mellemøstlige tilstande. Alt for mange vender sig mod vores værdier, gudskelov ikke alle, men mange – alt for mange. I parallelle samfund præget af vold, hærgen og social kontrol skaber de deres egne normer og regler, svindler med offentlige ydelser og opløser vores tillidsbaserede fællesskab indefra, og derfra spreder problemerne sig til resten af samfundet, til hverdagslivet, til nattelivet, til velfærdsinstitutionerne og vores retssystem. Det er ødelæggende for vores kulturelle fællesskab, vores frihed og for tilliden i samfundet.

Det skal stoppes, og det begynder ved grænsen. Og ja, grænser er hårde, for ellers er det ikke grænser; så er det ønsketænkning og utopier. For os, der kender Europa før Murens fald, kan det virke ubehageligt med grænser, men grænser er nødvendige. Det bedste ville være, hvis Europa ville forsvare sine ydre grænser, og det skal Danmark presse på for. Men, og lad os være ærlige, erfaringsmæssigt har vi ikke kunnet stole på EU, når det handler om migration. I 2015 brød Angela Merkel alle procedurer og åbnede Europas porte med sit berømte eller berygtede »wir schaffen das«. Vi kom væk fra de fælles aftaler og Dublinforordningen, fordi mutter Merkel bestemte.

Hvis Europa ikke vil forsvare de ydre grænser, må de enkelte lande gøre det. I 2015 så vi, at Vesteuropa bare så til. I Østeuropa lukkede de deres grænser; de kunne godt. Det kan vi selvfølgelig også. For hvis Europa ikke passer på sine grænser og Danmark heller ikke gør det, kommer vi til at sætte grænser på vores gader og stræder, omkring vores bygninger og ved vores hoveddør. Vi undgår ikke grænser. Spørgsmålet er kun, hvor grænserne skal være.

Jeg og Nye Borgerlige vil hellere leve i et land med frihed inden for landets grænser end i et samfund med ufrihed og parallelsamfund. Jeg håber, at man i EU snart vil tage problemet alvorligt. I mellemtiden må vi i Danmark tage ansvar for vores eget land. Det rigtige og nødvendige er at indføre et stop for spontant asyl og sikre, at migranter stoppes ved grænsen. De skal ikke lukkes ind. Nye Borgerlige bakker op om DF's forslag til vedtagelse.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale. Jeg kunne jo have sagt fuldstændig det samme som ordføreren; jeg synes, det var meget fornuftigt. Jeg skal også stille et spørgsmål, og der vil jeg spørge ordføreren, om Nye Borgerlige ligesom jeg selv mener, at ikke bare Danmarks største problem, men Vestens største problem er folkevandringen og islamiseringen af vores samfund.

Ordføreren.

Ja, det er det, og det er jo en konsekvens af årtiers forfejlede udlændingepolitik, et forældet asylsystem og politikere, der sætter konventioner højere end hensynet til danskernes frihed og sikkerhed, politikere, der måske tilmed ser konventioner som sådan en form for vestlig sharia. Det er et problem, og der er også et problem med hensyn til det med at holde sig gode venner med folk nede i EU eller andre på de bonede gulve. Lige så snart man stiger til tops, virker det, som om det er vigtigere end det at passe på Danmark.

Så ja, det er vores største problem, og det har, som jeg sagde, konsekvenser på alle parametre i vores samfund, i hverdagslivet, i nattelivet, i velfærdsinstitutionerne, vi ser det i børnehaverne, i folkeskolen, i gymnasierne og i vores retssystem. Det er ret skræmmende, hvad vi går i møde, og man kan bare se til de lande, hvor andelen af migranter fra de muslimske lande er større. Der er problemerne værre. Den eneste sammenhæng, der er mellem en god integration og en dårlig, er antallet.

Ønsker Hr. Peter Kofod en anden kort bemærkning? Nej. Den næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil sådan set indlede med at sige, at jeg er enig med de to ordførere i, at der også i fremtiden kommer til at være enormt store udfordringer med indvandringen i Danmark, men det er slet ikke det, jeg vil spørge om. For nu har fru Pernille Vermund lige sagt, at hun ønsker at bakke op om det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti har fremsat, og det er ikke sikkert, jeg kan huske, præcis hvad der blev sagt, men det var noget med permanent grænsekontrol nu. Jeg tror, det var noget i den dur.

Nu så jeg bare lige, at fru Pernille Vermund her i valgkampen var nede at besøge Tønder, hvor hun gik på gågaden og delte foldere ud og så blev spurgt ind til, hvad man skal gøre ved grænsekontrollen, som er en udfordring for dem, der bor og lever dernede, og fru Pernille Vermund sagde, og jeg citerer: Vi vil gerne have grænsekontrol, men det skal ikke genere pendlerne, vi må kunne finde en klogere løsning.

Så vil jeg bare spørge, om den klogere løsning er at indføre permanent grænsekontrol.

Ordføreren.

Ja, det er det, og det sagde jeg sådan set også i valgkampen. Det er helt afgørende, at vi får en permanent grænsekontrol, og at vi dermed også får en smidigere løsning for de mennesker, der bor i grænselandet. Det, vi ser i dag, er jo en midlertidig grænsekontrol, som ikke har den fornødne effekt, men som samtidig generer en masse mennesker, der bor i området. Jeg er fuldstændig overbevist om, at man kan gøre det lettere for de pendlere, der bor i området, og samtidig gøre det umuligt for migranter at komme ind og søge asyl og meget, meget svært for kriminelle at komme ind og dermed også svært for kriminelle at rejse ud af Danmark.

Vi har jo stået fadder til det forslag, som er blevet til virkelighed nu, nemlig at vi har en udrejsekontrol i Danmark. Det har vi, og det har vi foreslået og fået indført, fordi vi jo ser et problem i, at der også er tyvekoster, der bliver fragtet ud af Danmark, uden at det har konsekvens, og uden at nogen bliver stoppet ved grænsen. Så ja, vi ønsker en permanent grænsekontrol, og vi ønsker, at der deri også ligger en løsning på, hvordan man håndterer spørgsmålet for de mennesker, der bor i grænselandet.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er jo meget, meget enig i, at vi skal have en smidig grænsekontrol. Det er jo netop derfor, at det, jeg har stået og forsvaret, er nogle kloge løsninger, hvor man bruger moderne teknologi og stadig fastholder en kontrol med grænsen. Jeg er bare ikke helt sikker på, at jeg forstår det, som fru Pernille Vermund siger. For man skal både have grænsekontrol, altså hermetisk lukkede grænser, og så samtidig have en smidig ordning for de folk, der bor i grænselandet.

Nu var vi jo inde på det før, hvor fru Pernille Vermund havde lejlighed til at stille spørgsmål, og der var alle mulige konkrete idéer, man kunne komme på, til, hvordan det skal se ud. Så måske fru Pernille Vermund kan forklare, hvordan den smidige ordning skal fungere for de folk, der bor, lever og arbejder i grænselandet, når der er en permanent grænsekontrol og hermetisk lukkede grænser.

Ordføreren.

Jamen der er forskel på permanent grænsekontrol og så hermetisk lukkede grænser. Jeg tror ikke, der er ét parti i Folketinget, der ønsker hermetisk lukkede grænser. Det ville jo svare til Østtyskland frem til 1989. Altså, danskerne skal kunne rejse ud, og folk, der har ret til at være i Danmark, skal kunne rejse ind. Men det skal ikke være en ret at komme hertil og søge asyl, og de mennesker, der kommer til grænsen, og som ikke har ret til at komme ind i Danmark, skal stoppes ved grænsen, og den ordning skal være permanent. Den skal ikke forhandles fra år til år eller hvert halve år, eller hvor ofte man nu kan finde på den slags.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Så er turen kommet til justitsministeren.

Mange tak til alle ordførerne og i øvrigt alle deltagere i den her efter min mening både spændende og vigtige forespørgselsdebat, hvor man sandt for dyden også må sige, at vi er kommet vidt omkring.

Jeg vil bare her afslutningsvis gentage min indledende bemærkning om, at regeringen jo altså støtter Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet, og at Danmark i øvrigt også har gavn af det samarbejde. Det er som sagt også vigtigt, at vi passer på Danmark, og at vi har en stærk og robust indsats i grænseområderne, ikke mindst i forhold til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, samtidig med at kontrollen er til mindst mulig gene for ganske almindelige borgere.

Regeringen har med omlægningen af grænsekontrollen mod Tyskland og afskaffelsen af grænsekontrollen mod Sverige taget et første skridt i retning mod en mere fleksibel politiindsats, og jeg er glad for at kunne konstatere, at der ser ud til at være opbakning til det her i Folketinget. Derfor vil jeg igen sige tak for ordet og tak for en god debat.

Den første korte bemærkning efter ministeren er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Ministeren har sagt, ordføreren for Socialdemokratiet har sagt, og statsministeren har sagt, at hvis der kommer et migrantpres igen, vil man reagere; vi kommer ikke til at stå i samme situation som i 2015; man er klar til at opskalere grænsekontrollen i den situation. Hvad har man tænkt sig konkret at gøre? Er det politi, der skal ned til grænsen, er det militær, eller er det pigtråd? Og hvis det er politi eller militær, hvad skal de så konkret gøre? Skal de afvise asylansøgere ved grænsen, eller skal de sige, som de er berettiget til og forpligtet til i dag: Du er velkommen til at komme ind; nu får du en taxa til Sandholmlejren? Det vil have den konsekvens, at det bliver meget svært at slippe af med de mennesker, som ikke har ret til asyl, og at vi dermed står med et nyt problem.

Hvad skal man konkret gøre: pigtråd, politi eller militær, og hvad skal de eventuelle politi- eller militærfolk gøre, hvis de står ved grænsen og der kommer en ny migrantbølge, så vi ikke havner i samme situation som tidligere?

Ministeren.

Helt konkret har vi som en del af den her videreførelse af grænsekontrollen mod Tyskland indrettet det sådan, at man har en kapacitet til med få timers varsel at kunne lukke grænsen enten helt eller delvis efter behov. Hvis der kommer det scenarie, fru Pernille Vermund taler om, hvor der skulle stå x antal tusind asylansøgere, som gerne vil ind i Danmark, og man har lukket grænsen, så er det på det tidspunkt også en politioperation, og der må det jo bero på konkrete vurderinger af, hvad man så vil gøre i den situation, i forhold til om de migranter, der så i det tilfælde, kan jeg næsten regne ud, er vandret gennem Tyskland uden at indgive en asylansøgning – nogle af dem har måske indgivet en asylansøgning – skal have lov til at indgive en asylansøgning i Danmark, eller om man må sige: Nu befinder I jer i Tyskland, så I må indgive jeres asylansøgning dér.

Det må bero på en konkrete vurdering og den historik, der ligger forud for den vandring, der må være sket.

Spørgeren.

Det var et stort ansvar at pålægge dansk politi. Altså, for det første er jeg ret usikker på, om vi har ressourcer nok til politimæssigt at dække hele den dansk-tyske grænse og dermed hermetisk lukke grænsen, som det lyder til at ministeren mener vi kan. For det andet siger ministeren, at det er politiets opgave at vurdere, om mennesker, der kommer til den danske grænse og søger asyl, skal sendes til Sandholmlejren, eller om de skal afvises. Er det det, ministeren siger, og er det ikke en ret voldsom opgave at pålægge politiet? Burde det ikke være et politisk ansvar at tage den beslutning?

Ministeren.

Det er da klart, at der også er et politisk ansvar, men hvis der i den konkrete situation på den konkrete dag bliver truffet en politisk beslutning her i Folketinget om, at nu beder vi politiet om at eksekvere det, vi har kapacitet til, nemlig at lukke grænsen helt, så må det jo også bero på en politifaglig vurdering af, hvordan man så skal håndtere den situation konkret nede ved grænsen, selvfølgelig i overensstemmelse med det, der er både regeringens og Folketingets beslutning i øvrigt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne har fremsat, står der, at man vil have mulighed for at lukke grænsen helt eller delvis i tilfælde af alvorlig kriminalitet eller en anden større hændelse inden for et par timer. Jeg læser »et par timer« som 2 timer eller noget i den retning.

Jeg vil gerne vide, hvordan man har forberedt det her setup: Har man trænet det? Har man indkøbt hegn til det? Har man lavet en ordning, for at der er mandskab til det? Altså, hvor godt er man forberedt og rustet, hvis sådan en situation lige pludselig skulle opstå her til sommer?

Ministeren.

Altså, jeg tror, at jeg i forhold til de meget, meget lavpraktiske spørgsmål må bede hr. Peter Kofod om også at sende de spørgsmål skriftligt, for så vil jeg gerne bede både Rigspolitiet og det lokale politi dernede om at bidrage til den besvarelse.

Men når det er sagt, er det jo klart, at når jeg her i dag og i øvrigt i besvarelserne har tilkendegivet, at det er vores vurdering, at med den kapacitet, vi har, ville vi være i stand til at lukke grænserne og derved grænseposterne med få timers varsel, så er det jo, fordi der er den kapacitet.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne lige følge op på fru Pernille Vermunds spørgsmål; det var det her med den konkrete vurdering. Mener ministeren, at der er lovhjemmel til, at man foretager en konkret vurdering og siger: Vi sætter et hegn op, vi afviser folk ved grænsen, vi hindrer folk i at komme ind i Danmark?

Har vi regelgrundlaget fuldstændig på plads i den situation, eller får regeringen brug for, at Folketinget indkaldes, og at vi vedtager nye regler på det her område? Det vil jeg gerne vide.

Ministeren.

Helt grundlæggende er vi jo bundet af de samme internationale forpligtelser, som alle andre lande er. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at nogle af de internationale forpligtelser, som følger af konventioner osv., lige nu bl.a. også skaber store udfordringer, og de udfordringer er hr. Peter Kofod jo ganske bekendt med.

Det er derfor, vi bl.a. har en stor, irregulær migrantstrømning mod Europa lige nu. Vi er parate til at gøre, hvad der skal til, men det må selvfølgelig hele tiden være en afvejning af, hvordan man bedst løser situationen, hvordan man bedst kontrollerer det, og hvordan man også tager bestik af den konkrete udfordring, der er i øjeblikket.

Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Som jeg har sagt flere gange, er det flertallets ret at træffe de politiske beslutninger, man nu ønsker. Men vi er meget interesseret i, at der er åbenhed omkring den politifaglige vurdering og den juridiske vurdering, og derfor vil jeg bede ministeren om at sætte lidt flere ord på, hvad den politifaglige vurdering er, og hvad den juridiske vurdering er, i forhold til om det her er i overensstemmelse med Schengen og EU-retten.

Ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, og det tror jeg ikke ordføreren skal være i tvivl om, at videreførelsen af grænsekontrollen er en politisk beslutning. Inden for den politiske beslutning har vi jo selvfølgelig også hørt politiet, hvordan man ud fra en politifaglig vurdering kan indrette det her på den klogest tænkelige måde, hvor vi også tager hensyn til pendlere, og hvor vi også bruger politiressourcerne bedst, men hvor der samtidig er en opretholdelse af det, der er det politiske ønske, nemlig en videreførelse af grænsekontrollen.

Når det er sagt, har jeg jo i det brev, jeg har sendt til Kommissionen med notifikationen om, at vi gerne vil videreføre grænsekontrollen, begrundet det i en lang række forskellige udfordringer og trusler, som vi mener udgør en tilstrækkelig juridisk argumentation for at kunne videreføre det. Det er i øvrigt også det, som en lang række andre lande har gjort, også regeringer, med hvem jeg ved fru Zenia Stampes parti deler partigruppe.

Spørgeren.

Tak for svaret. Der har jo så alligevel været rejst noget kritik fra nogle eksperter i forhold til den juridiske begrundelse for at opretholde den midlertidige grænsekontrol, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om det også er den juridiske vurdering i Justitsministeriet, at det her kan være på grænsen af EU-retten og Schengenreglerne, og at man herved går til kanten og regner med en vis procesrisiko? Er det også en del af vurderingen?

Ministeren.

Det, der er regeringens vurdering og i øvrigt også Justitsministeriets vurdering, er, at regeringen naturligvis handler inden for rammerne af EU-retten og selvfølgelig også på baggrund af den rådgivning, jeg har modtaget fra embedsværket. Der er det vurderingen, at det inden for Schengenreglerne vil være muligt at gennemføre grænsekontrollen mod Tyskland. Vi har jo selvfølgelig her at gøre med et område, hvor der er tale om vurderinger, som nødvendigvis i første række må foretages af de enkelte medlemslande, og der er det jo fuldstændig fair, at der kan være andre, der har andre vurderinger, men det her er den vurdering, regeringen støtter sin beslutning op ad.

Næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er tilfreds med, at regeringen har valgt at omlægge. Jeg synes, det er klogt. Jeg synes, det er klogt, at vi fokuserer mere på kriminalitetskontrollen, ikke mindst for at give pendlerne lidt bedre betingelser. Så jeg vil gerne høre, om det konkret indgår i de undersøgelser, som jeg kan se fremgår af pressemeddelelsen fra Justitsministeriet, at man vil lave et fasttrack for pendlere, så de kan komme hurtigt igennem og komme på arbejde.

Ministeren.

Det er en del af omlægningen af grænsekontrollen i forbindelse med videreførelsen at smidiggøre trafikken for pendlerne hen over grænsen, og det bliver konkret gjort ved en række forskellige forhold. For det første, som nævnt, jo ved yderligere brug af automatisk nummerpladegenkendelse, for det andet ved hjælp af i det hele taget at ændre det fysiske kontroltryk på grænsen, sådan at trafikken alt andet lige vil køre hurtigere der, hvor der er kontrol, og så selvfølgelig også på sigt ved udvidelse af det fysiske kontrolområde nede ved Frøslevovergangen.

Spørgeren.

Nu er det jo ikke kun ved Frøslev, der er rigtig mange, der kører over grænsen. Det er faktisk også ved Kruså og Padborg, og jeg ved i hvert fald, at Venstre under valgkampen foreslog, at der skulle laves flere ekstra spor. Så indgår det i overvejelserne, at man også kigger på de to andre grænseovergange, for de er nærmest lige så vigtige som Frøslevovergangen?

Ministeren.

Jamen vi har generelt også besluttet, at vi vil kigge på det. Der har jo været mange forskellige forslag, der har været bragt op i debatten. Nogle af dem er svært implementerbare, som det ser ud i hvert fald, f.eks. forslaget om at indføre et egentligt pendler-id-kort osv., men det er ikke noget, vi har lagt fuldstændig til side. Vi har truffet beslutning om, at vi vil blive ved med at kigge på det og udforske, hvilke modeller der er på sigt, for det er nok ikke sidste gang. Uanset om regeringen måtte vælge at forlænge den midlertidige grænsekontrol yderligere, når den udløber næste gang, eller om man måtte stå i en senere situation og gennemføre det, så er det nok også realistisk, at vi kommer til på et eller andet tidspunkt igen at gennemføre en midlertidig grænsekontrol, og der er det alt andet lige og al den stund vigtigt at være forberedt.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg bliver nødt til at følge op på noget, som hr. Peter Kofod sagde, for hvis ikke man har hørt ordentligt efter i debatten, kunne man godt blive forledt til at tro, at regeringen egentlig ville det bedste, og at de ville gøre alt, hvad der skulle til. Så hører jeg svaret nu, og så hører jeg ministeren sige, at man vil gøre alt, hvad man får lov til – ikke, hvad der skal til, men alt, hvad man får lov til. Så jeg vil godt følge op på det, hr. Peter Kofod siger med det der hegn. Det kunne være vældig interessant at høre, om regeringen nu, hvor de kommer med de her lempelser og siger, at man vil gøre alt, hvad der skal til, så har fået lov til nede i EU at sætte det her hegn op. For jeg kan forstå – og jeg er jo forholdsvis ny herinde – at det skal vi lige have lov til ifølge konventionerne. Ministeren må jo kunne svare på, om han allerede har søgt om den tilladelse.

Ministeren.

Spørgeren har ikke hørt forkert. Regeringen er af den opfattelse, at vi gør alt det, vi kan, og i virkeligheden også alt det, der skal til. Vi er så en række partier imellem nok uenige om, hvad de rigtige skridt er at tage i den sammenhæng, og hvilke skridt der i øvrigt skal tages i overensstemmelse med at respektere nogle grundlæggende rammer og regler og ud fra en vurdering af – i hvert fald min og i øvrigt også de fleste andres, både økonomers og alle mulige andres – hvad vi har mest gavn af.

Efter min opfattelse har Danmark meget stor glæde af at være en del af Schengen. Vi har grundlæggende også meget stor glæde af, at der overordnet set er så fri bevægelighed som overhovedet muligt i EU, fordi det er det, vi lever af. Men når det er sagt, er der jo konkrete trusler og konkrete udfordringer, som vi tager bestik af, og det er også af den årsag, at vi benytter os af den mulighed inden for Schengenreglerne at videreføre den midlertidige grænsekontrol.

Spørgeren.

Men så giver det jo meget god mening, at Moderaternes ordfører gik op og sagde, at han gik ind for meget frihed, og at vi skulle kunne bevæge os så frit som muligt – der kunne jeg godt mærke, at hr. Preben Bang Henriksen nok ikke var så velkommen i partiet. For regeringen er jo ikke enige lige nu. Regeringen er jo ikke enige, i forhold til om vi skal stoppe folk på grænsen, eller om vi skal bede om lov til at få lov til at stoppe folk på grænsen. For virkeligheden er, når du tager til Sønderjylland, at der er mere end de der to hovedveje ud af landet. Der er nogle andre grænseovergange, som kræver et hegn.

Så er regeringen villig til at sætte et hegn op ved grænsen, såfremt der kommer en migrantstrøm som den, der var i 2015?

Ministeren.

Regeringen har ingen aktuelle planer om at sætte et langt fysisk hegn op ved grænsen. Det beror på, at vi har et dygtigt politi, og at vi kan skrue op og ned for den kontrol. I en situation, hvor der måtte stå tusindvis eller titusindvis, som det har været bragt frem i debatten her, af irregulære migranter ved den dansk-tyske grænse, så har vi kapaciteten til at skrue op og også lukke grænsen. Men vi har ingen aktuelle planer om at indføre et permanent grænsehegn ved den dansk-tyske grænse.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 27. april 2023.