Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
COD (2022) 0906 Bilag 1
Offentligt
2660085_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Statutten for EU-Domstolen (overførsel af kompetence til Retten til at afgøre
visse præjudicielle spørgsmål samt udvidelse af ordning om forudgående bevil-
ling af appeller)
2022/0906 (COD)
1. Resumé
EU-Domstolen har som følge af et stigende antal præjudicielle sager fra nationale retter i medlemssta-
terne og deraf følgende stigende sagsbehandlingstid foreslået ændringer i statutten for Den Europæiske
Unions Domstol med henblik på at kunne overføre kompetence til Retten til at behandle visse præju-
dicielle sager. Sagsområderne, hvortil kompetence foreslås overført til Retten, vedrører merværdiafgift
(moms), punktafgifter, toldkodeksen, tarifering, kompensation og bistand til luftfartspassagerer samt
kvoter for drivhusgasemissioner. Herudover foreslås at udvide anvendelsesområdet for den eksisterende
ordning med forudgående bevilling af appeller til prøvelse af Rettens afgørelser. Vedtagelse sker efter
den almindelige lovgivningsprocedure, hvormed Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.
2. Baggrund
EU-Domstolen har den 30. november 2022 fremsendt forslag til ændringer i statutten
for Den Europæiske Unions Domstol
(”statutten”).
Forslaget er oversendt til Rådet
den 12. december 2022 i en dansk sprogversion.
Forslaget kommer i forlængelse af den reform af Den Europæiske Unions retslige
struktur, der blev vedtaget i 2015, og som nu er fuldt ud gennemført. Reformen førte
blandt andet til en udvidelse af antallet af dommere ved Retten til i alt 54.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 281, stk. 2, og artikel 106A, i Euro-
atomtraktaten. Forslaget skal godkendes i Rådet med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at overføre kompetence til Retten til inden for visse områder
at afgøre præjudicielle spørgsmål forelagt af retter i medlemsstaterne i medfør af artikel
267 TEUF. En sådan overførelse forventes at kunne bidrage til at nedbringe sagsbe-
handlingstiden ved EU-Domstolen, som de senere år har været stigende som følge af
en stigning i præjudicielle sager.
Forslaget har derudover til formål at udvide anvendelsesområdet for den eksisterende
ordning med forudgående bevilling af appeller til prøvelse af Rettens afgørelser.
Overførsel af kompetence til Retten til behandling af præjudicielle spørgsmål
Præjudicielle spørgsmål forelagt af retter i medlemsstaterne i medfør af artikel 267
TEUF afgøres i dag kun af EU-Domstolen. Retten har dog i medfør af artikel 256, stk.
3, TEUF kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål inden for særlige områder,
i det omfang sådanne områder er fastlagt i statutten.
Enhed:
JTEU
Sagsbehandler:
Mads Peder Brøchner
Jespersen
Dato:
03.02.2023
Sagsnummer:
2023-5765
Bilag:
-
1
cod (2022) 0906 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om statutten for EU-Domstolen
Forslaget lægger op til, at Retten skal have kompetence til at afgøre præjudicielle
spørgsmål inden for 6 områder: Det fælles merværdiafgiftssystem, punktafgifter, told-
kodeksen og tariferingen af varer i den kombinerede nomenklatur, kompensation og
bistand til luftfartspassagerer samt ordningen for handel med kvoter for drivhusgas-
emissioner. Ifølge EU-Domstolen er disse områder bl.a. udvalgt under hensyn til, at
de sjældent giver anledning til principielle domme, og at der i forvejen foreligger en
omfattende praksis fra EU-Domstolen, som bør begrænse risikoen for afvigende rets-
praksis.
Efter forslaget vil det være op til EU-Domstolen at afgøre, om en anmodning om
præjudiciel afgørelse fra den nationale ret skal behandles ved Retten eller ved EU-
Domstolen. Denne vurdering beror udelukkende på en vurdering af indholdet af an-
modningen om præjudiciel afgørelse, og ikke hvor vigtig eller principiel denne er i de
enkelte EU-lande, fx pga. betydning for provenu. En anmodning om præjudiciel afgø-
relse, der både omfatter ét eller flere af de 6 udpegede områder og områder, der falder
uden for denne udpegning, vil således fortsat blive behandlet af EU-Domstolen, mens
en anmodning, som udelukkende vedrører et eller flere af de 6 udpegede områder, vil
skulle behandles af Retten.
Udvidelse af ordningen med forudgående bevilling af appeller
Appel af Rettens afgørelser vedrørende en afgørelse truffet af de uafhængige appelin-
stanser i Unionens organer, kontorer eller agenturer, er i medfør af artikel 58a i statut-
ten i visse tilfælde betinget af en forudgående bevilling fra EU-Domstolen.
Med forslaget lægges der op til en udvidelse af den nuværende ordning, så denne også
gælder for domme eller kendelser fra Retten vedrørende afgørelser truffet af de uaf-
hængige appelinstanser i Unionens organer, kontorer eller agenturer, som allerede var
blevet oprettet, da ordning trådte i kraft den 1. maj 2019, men som ikke oprindeligt var
med i ordningen. Udvidelsen vil derudover omfatte afgørelser fra Retten, der træffes i
henhold til voldgiftsbestemmelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF ar-
tikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke betydning for dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende forslaget.
cod (2022) 0906 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om statutten for EU-Domstolen
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været drøftet i
Rådet.
Det forventes, at der vil være generel
tilslutning i Rådet til forslaget med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved
EU-Domstolen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man reformer, der tager sigte på at effektivisere arbejdsgangene
ved Domstolen. Det er et vigtigt element i at sikre, at den stadigt voksende sagsbyrde
ved Domstolen kan håndteres uden for lange sagsbehandlingstider. Det er samtidig
vigtigt at sikre, at de sagsområder, som overføres, er egnede til behandling ved Retten,
hvilket man vil følge tæt i den kommende behandling af forslaget i Rådet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.