Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
HR (2018) 0094 Bilag 3
Offentligt
2638473_0001.png
1. Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I lyset af Ruslands invasion af Ukraine har EU-medlemsstaterne under Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)
vedtaget bistandsforanstaltninger til støtte for Ukraines væbnede styrker på i alt 3,1 mia. euro. Midlerne skal
dække refusion af medlemsstaternes levering af dødbringende våben og ikke-dødbringende udstyr til Ukraine. Det
akutte behov for leverancer til Ukraine var ikke forudset, da EPF’en blev etableret.
På nuværende tidspunkt er
80%
af EPF’ens budget
derfor allerede allokeret og godkendt til indsatser i perioden 2021-2027.
For at sikre, at EPF’en fortsat kan levere den nødvendige støtte til Ukraines væbnede styrker og samtidig
finansiere globale indsatser, har
EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT)
foreslået yderligere tilførsler af midler til
EPF’en ved at hæve instrumentets samlede
budget.
Det er forventningen, at der sigtes efter en politisk beslutning på Rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december
2022 med efterfølgende endossering på Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2022.
Regeringen bakker
op om yderligere tilførsler af midler til EPF’en ved at hæve instrumentets samlede budget,
da
det er i både
Danmarks og EU’s interesse,
og idet en omprioritering af midler ikke ses realistisk i den
nuværende situation. Ud over at støtte levering af dødbringende våben og ikke-dødbringende udstyr til Ukraine,
herunder refusion af danske våbenleverancer,
har EPF’en
vist sig at være et effektivt og fleksibelt instrument til
at understøtte og sikre EU’s udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt, særligt i Europa og i
Afrika.
Samtidig anerkender regeringen, at en forøgelse af EPF’ens budget vil medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser.
Regeringen ønsker derfor, at EU’s Fælles Udenrigstjeneste udarbejder en grundig vurdering for
finansieringsbehovet samt muligheden for omprioriteringer fra andre indsatser til støtte af Ukraine
2. Baggrund
Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) blev vedtaget i marts 2021 og har et
forpligtelsesbudgetloft på ca. 5,7 mia. euro (løbende priser) for perioden 2021-2027.
EPF’en er
placeret uden for EU-budgettet,
men dens ramme er aftalt ifm. EU’s flerårige finansielle ramme
2021-2027
(MFF) mellem EU’s stats- og regeringsledere. EPF’en finansieres gennem bidrag fra
EU’s medlemsstater efter en fordelingsnøgle
baseret på landenes BNI.
EPF’en består af to
søjler:
Søjle 1: Finansiering af fællesudgifter til EU’s militære missioner og
-operationer
Søjle 2: Finansiering af bistandsforanstaltninger til opbygning af militære kapaciteter i
tredjelande gennem leverancer af forskellige former for våben og militært udstyr.
Siden vedtagelsen
har EPF’en blandt EU’s medlemsstater
vist sig at være et effektivt og
fleksibelt instrument
til at understøtte og sikre EU’s udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske
interesser, ikke kun i Europa, men også i Afrika. Instrumentet har særligt været benyttet ift.
støtte til Ukraine. Det skønnes,
at 4,6 mia. euro (80 pct.) af EPF’ens samlede budget på
hr (2018) 0094 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om at øge det samlede budget for Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)
2638473_0002.png
nuværende tidspunkt er forpligtet til indsatser i perioden 2021-2027 ud af det samlede loft på
5,7 mia. euro. Heraf er 3,1 mia. euro brugt på bistandsforanstaltninger til støtte for Ukraines
væbnede styrker. Det skønnes, at der er ca. 1.121 mio. euro tilbage frem mod 2027, som endnu
ikke er forpligtet. Det bemærkes, at Danmark for indeværende ventes at få refunderet for 578
mio. kr. våbenstøtte til Ukraine fra EPF’en over perioden 2023-2027.
Dette tal skal ses i lyset
af, at det samlede danske bidrag til EPF’en fra 2021-2027
er på 1,0 mia. kr.
EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) vurderer, at det
er nødvendigt at sikre
EPF’ens
økonomiske bæredygtighed
ved at øge EPF’ens samlede budget. Ifølge FUT’en skal det sikre,
at
støtten til Ukraine kan opretholdes fremover, samt
at EPF’en fortsat
kan
fremme EU’s
bredere
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt og understøtte EU som en
troværdig international aktør.
3. Formål og indhold
For at sikre, at EPF’en fortsat kan levere den nødvendige støtte til Ukraines væbnede styrker og
samtidig finansiere globale indsatser, har FUT’en foreslået
yderligere tilførsler af midler til
EPF’en ved at hæve instrumentets samlede budget
med op til 5,9 mia. euro
1
. Det bemærkes, at
det konkrete niveau for forøgelsen vil afhænge af, hvad der kan opnås enighed.
Det er forventningen, at der sigtes efter en politisk beslutning på Rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 12. december 2022 med efterfølgende endossering på Det
Europæiske Råd den 15.-16. december 2022.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Et øget EPF-budget vil have statsfinansielle konsekvenser i form af et øget dansk
finansieringsbidrag. Det præcise omfang kendes ikke endnu, men afhænger af udfaldet af
drøftelserne.
Såfremt det vedtages at hæve
EPF’ens
samlede budget med det fulde beløb på 5,9 mia. euro
skønnes det, at Danmarks bidrag til EPF for perioden 2024-2027 vil stige samlet med ca. 1,0
mia. kr., svarende til ca. 0,3 mia. kr. årligt.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
1
Svarende til 5,5 mia. eur i 2018-priser.
2
hr (2018) 0094 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om at øge det samlede budget for Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske
konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses generel
bred opbakning fra medlemsstaterne til at øge EPF’ens budget. Den brede
opbakning til et øget EPF-budget
skal ses ud fra et ønske om fortsat at opretholde EU’s støtte
til Ukraine samt at sikre, at EPF’en er global i rækkevidde.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om yderligere tilførsler af midler til EPF’en ved at hæve instrumentets
samlede budget, da det er i både Danmarks og EU’s interesse, og idet en omprioritering af
midler ikke ses realistisk i den nuværende situation. Ud over at støtte levering af dødbringende
våben og ikke-dødbringende udstyr til Ukraine, herunder refusion af danske våbenleverancer,
har EPF’en vist sig at være et effektivt og fleksibelt instrument til at understøtte og sikre EU’s
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt, særligt i Europa og i Afrika.
Samtidig anerkender regeringen, at et øget EPF-budget, afhængigt af størrelsen, vil have
væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Regeringen ønsker derfor, at EU’s Fælles
Udenrigstjeneste udarbejder en grundig vurdering for finansieringsbehovet samt muligheden
for omprioriteringer fra andre indsatser til støtte af Ukraine. Endelig finder regeringen det
vigtigt at bakke op om fortsat EU-enighed,
som er afgørende for EU’s støtte
til Ukraine.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 23. juni 2022 til
forhandlingsoplæg.
3