Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
INL (2021) 2229 Bilag 1
Offentligt
2710973_0001.png
4. Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet
2024-2029
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Parlamentets institutionelle udvalg (AFCO) behandler aktuelt et udkast til et forslag om fordelingen af
sæder i Europa-Parlamentet i næste valgperiode 2024-2029. Forslaget har til formål at fastsætte det samlede
antal sæder i Parlamentet samt fordelingen heraf blandt medlemsstaterne med respekt for princippet om degressiv
proportionalitet. Endvidere lægger forslaget op til at reservere pladser til transnationale lister. Regeringen har
sympati for bestræbelserne på at rette op på nuværende skævheder i fordelingen af sæder ift. princippet om
degressiv proportionalitet, men justeringer med henblik herpå bør ikke øge det samlede antal af sæder i Europa-
Parlamentet. Samtidig vil regeringen arbejde imod, at der reserveres 28 af de uallokerede sæder i Europa-
Parlamentet til transnationale lister i fordelingen af sæder.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet fremsætter i forbindelse med hver valgperiode forslag til fordeling af sæder
i Europa-Parlamentet. Den nuværende fordeling af sæder i Europa-Parlamentet i valgperioden
2019-2024 er fastsat af Det Europæiske Råd i juni 2018. Aktuelt er der i alt 705 medlemmer af
Europa-Parlamentet, idet kun et begrænset antal af Storbritanniens tidligere sæder (28 ud af 76)
blev omfordelt efter Brexit mhp. at rette op på skævheder, der var opstået i takt med
befolkningsudviklingen. Danmark har pt. 14 sæder.
Forslaget behandles efter en særligt proces, jf. TEU art. 14 stk. 2, hvor Europa-Parlamentet har
initiativret. Det Europæiske Råd vedtager på baggrund heraf enstemmigt
–
og med forudgående
godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning.
Fordelingen af sæder i Europa-Parlamentet skal ske i overensstemmelse med de principper, der
er fastsat i TEU art. 14 stk. 2. Her fremgår,
at
Europa-Parlamentet skal bestå af repræsentanter
for Unionens borgere,
at
antallet af medlemmer ikke må overstige 751, og
at
borgerne
repræsenteres degressivt proportionalt med en minimumstærskel på 6 medlemmer for hver
medlemsstat samt et maksimum for medlemsstater på 96 pladser.
Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sit forslag til fordeling af sæder for perioden 2024-
2029. Parlamentets institutionelle udvalg (AFCO-udvalget) forhandler aktuelt om et udkast, der
dog er forsinket og for indeværende ventes vedtaget på Parlamentets plenar i juni 2023.
Parlamentets forslag til fordelingen af sæder for den kommende periode ventes således vedtaget
væsentligt senere, end hvad der tidligere har været tilfældet, hvilket vil give anledning til en mere
komprimeret proces efterfølgende.
 inl (2021) 2229 - Bilag 1: Samlenotat om Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029
2710973_0002.png
3. Formål og indhold
Det kommende forslag har bl.a. til formål at sikre overholdelse af princippet om degressiv
proportionalitet
1
. Sammenholdt med den seneste udvikling af befolkningstal for EU-
medlemsstater bryder den nuværende sammensætning af sæder i Europa-Parlamentet i seks
tilfælde princippet om degressiv proportionalitet. Det foreliggende udkast til forslaget søger at
udbedre disse uoverensstemmelser ved at tilføre yderligere sæder til Europa-Parlamentet med
henblik på at undgå tab af pladser for nogen medlemsstater. Konkret lægger udkastet derfor op
til at tilføre 11 nye sæder til Europa-Parlamentet fordelt på 9 medlemsstater, hvilket medfører
samlet 716 sæder. Se tabel 1 for overblik over det foreliggende udkast til fordeling af sæder for
valgperioden 2024-2029. Det bemærkes, at Danmark tilgodeses ved den foreslåede justering
med ét ekstra sæde til i alt 15.
1
Europa-Parlamentet definerer degressiv proportionalitet som følger: Forholdet mellem de enkelte medlemsstaters
indbyggertal og antal pladser inden afrunding til hele tal skal variere i forhold til deres respektive indbyggertal på en sådan
måde, at hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mere folkerig medlemsstat repræsenterer flere borgere end hvert
enkelt medlem fra en mindre folkerig medlemsstat, og omvendt, at jo større en medlemsstats befolkning er, jo mere ret har
den til et stort antal pladser.
 inl (2021) 2229 - Bilag 1: Samlenotat om Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029
2710973_0003.png
Tabel 1: Udkast til forslag fra Europa-Parlamentet om fordeling af sæder for
valgperioden 2024-2029
Indbyggertal
2022
2
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Polen
Rumænien
Nederlandene
Belgien
Grækenland
Tjekkiet
Sverige
Portugal
Ungarn
Østrig
Bulgarien
Danmark
Finland
Slovakiet
Irland
Kroatien
Litauen
Slovenien
Letland
Estland
Cypern
Luxembourg
Malta
I alt (befolkning
og pladser)
GENNEMSNIT
(procent)
83 203 320
67 842 582
59 607 184
47 432 805
37 654 247
19 038 098
17 734 036
11 631 136
10 603 810
10 545 457
10 440 000
10 352 042
9 689 010
8 967 500
6 838 937
5 864 667
5 541 241
5 434 712
5 060 004
3 862 305
2 805 998
2 107 180
1 875 757
1 331 796
904 700
643 648
520 971
Nuværende
tildeling af
pladser
96
79
76
59
52
33
29
21
21
21
21
21
21
19
17
14
14
14
13
12
11
8
8
7
6
6
6
Nuværende ratio
befolkning/pladser
866 701
858 767
784 305
803 946
724 120
576 912
611 518
553 864
504 943
502 165
497 143
492 954
461 381
471 974
402 290
418 905
395 803
388 194
389 231
321 859
255 091
263 398
234 470
190 257
150 784
107 275
86 829
Ny tildeling af
pladser
96
79
76
61
52
33
31
21
21
21
21
21
21
20
17
15
15
15
14
12
11
9
9
7
6
6
6
Ny ratio
befolkning/pladser
866 701
858 767
784 305
777 587
724 120
576 912
572 066
553 864
504 943
502 165
497 143
492 954
461 382
448 375
402 290
390 978
369 416
362 314
361 429
321 859
255 091
234 131
208 417
190 257
150 784
107 275
86 829
1
1
1
1
1
1
1
2
2
Yderligere
pladser under den
nye tildeling
447 533 143
705
634 799
716
625 046
11
Endvidere lægger det foreliggende udkast til forslaget op til at reservere sæder til transnationale
lister, hvilket Europa-Parlamentet har stillet forslag om i forbindelse med forslaget revision af
valgloven, fremsat i maj 2022. Forslag om revision af valgloven behandles nu på teknisk niveau
i Rådet. Forslaget om fordeling af sæder i Europa-Parlamentet tager højde for en evt. vedtagelse
af transnationale lister i EP-valgloven ved at lægge op til, at der reserveres 28 sæder til
2
Som fastlagt ved Rådets afgørelse 2016/2353
 inl (2021) 2229 - Bilag 1: Samlenotat om Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029
medlemmer valgt ind via en transnational valgkreds
–
med forbehold for vedtagelsen af den nye
valglov.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet forventes at vedtage forslag til fordelingen af sæder i Europa-Parlamentet i
forbindelse med Parlamentets plenar i juni 2023. Det kan dog ikke udelukkes, at forslaget bliver
yderligere forsinket.
I Europa-Parlamentets interne forhandlinger om udkastet til forslaget er der stillet en række
alternative forslag til fordelingen af sæder. Herunder er der stillet forslag, der fastholder det
nuværende antal sæder, samt forslag, der enten vil øge eller reducere antallet af sæder.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Europa-Parlamentsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 293 af 7. marts 2022) regulerer valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Loven implementerer
EU’s
valglov, der udarbejdes
af Europa-Parlamentet med vedtagelse i Rådet og alle medlemsstaters godkendelse.
7. Konsekvenser
Hvis det kommende forslag vedtages, betyder det, at Danmark vil få et ekstra 15. sæde
sammenlignet med de 14 sæder Danmark har i indeværende valgperiode. Ved Europa-
Parlamentsvalget i 2024 vil den danske valgkreds således have 15 sæder der fordeles
proportionalt. Derfor vil det kommende forslag have lovgivningsmæssige konsekvenser i form
af en ændring af den danske Europa-Parlamentsvalglov, såfremt det vedtages.
Forslaget
forventes at have statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget. Udgifterne til løn og
tillæg til MEP’er samt udgifter til assistenter mv. estimeres til ca.
4,8 mio. kr. årligt. Såfremt der
tilføres 11 ekstra sæder mhp. at sikre degressiv proportionalitet, vil den samlede udgift for
Danmark være ca. 1,2 mio. kr. årligt, idet Danmarks finansieringsandel er ca. 2,3 pct.
Såfremt der reserveres 28 af de uallokerede sæder til transnationale lister og indføres en ændring
af EU's valglov, estimeres udgiften for Danmark at udgøre i alt ca. 4,4 mio. kr. årligt. Det
bemærkes, at finansieringen af evt. merudgifter til Europa-Parlamentet i perioden frem til 2027,
jf. dansk linje til EU’s budget, skal ske inden for de afsatte lofter til administration i EU’s
flerårige finansielle ramme. Det er i skønnet lagt til grund, at alene udgifterne til aflønning og
kompensation mv. af MEP’er og deres assistenter påvirkes af et ændret antal MEP’er, mens
øvrige omkostninger antages at være uændrede.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
 inl (2021) 2229 - Bilag 1: Samlenotat om Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029
Forhandlingssituationen i Rådet er fortsat under afklaring, i lyset af at forslaget ikke er endeligt
fremsat. Det forventes, at enkelte lande foretrækker at bibeholde det aktuelle antal sæder.
Samtidig forventes det, at en række medlemsstater vil være imod en fordeling af sæder, der
indebærer, at de vil få reduceret deres antal sæder. Endvidere ventes enkelte medlemsstater at
finde, at de ikke er tilstrækkeligt repræsenteret med den nuværende fordeling.
Hvad angår forslaget om at reservere 28 af de uallokerede sæder
til MEP’er, der skal vælges ind
via transnationale lister, har en række medlemsstater
–
i regi af drøftelserne om Parlamentets
forslag til en ny valglov, der skal bane vejen for transnationale lister
–
udtrykt bekymring for, at
man hermed vil svække borgernes tilhørsforhold til deres repræsentanter i Europa-Parlamentet.
Der er dog enkelte lande, der er åbne over for transnationale lister og omvendt mener, at en
fælles EU-valgkreds vil styrke snarere end svække de europæiske borgeres tilhørsforhold til EU.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter princippet om degressiv proportionalitet og har sympati for bestræbelserne
på at få rettet op på de skævheder, der pt. gælder for visse medlemsstater. Regeringen finder, at
justeringer i udgangspunktet ikke bør medføre et øget antal sæder i Europa-Parlamentet, og at
justeringer derfor bør foretages inden for de nuværende 705 pladser. Regeringen er
opmærksom på, at det kan være svært at få opbakning til en fordeling af sæder, som fratager
nogle medlemsstater deres nuværende sæder.
Hvad angår en transnational valgkreds, finder regeringen, at EU's demokratiske forankring og
legitimitet først og fremmest kommer og fortsat bør komme fra medlemsstaterne. Hertil
kommer, at forslaget juridisk set bør behandles i regi af forslaget til en ny valglov, før der kan
reserveres sæder for den kommende valgperiode. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt at
friholde et antal sæder i Europa-Parlamentet til eventuelle kommende udvidelser i EU.
På denne baggrund vil regeringen arbejde imod, at der reserveres sæder til transnationale lister i
det kommende forslag om fordeling af sæder i Europa-Parlamentet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering den 17 maj 2023.