join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
JOIN (2023) 0019 Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Fællesmeddelelse om nye perspektiver på sammenhængen mellem

klima og sikkerhed: håndtering af klimaændringernes og miljøforrin-

gelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

Nyt notat.

JOIN (2023) 19

Resumé

Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 28. juni 2023 præsente-

ret en fællesmeddelelse om en ny europæisk strategi for håndtering af kli-

maændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og

forsvar

Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 20. juli 2023.

Meddelelsen tager udgangspunkt i risikoen for negative konsekvenser af

klimaændringer og miljøforringelser for den internationale fred og sikker-

hed. Klimaændringer kan være en trusselsmultiplikator, og skabe potenti-

ale for større migrationsbevægelser og fordrivelse, pandemier, social uro,

ustabilitet og usikkerhed.

Meddelelsens fokus er at styrke EU's evne til forebygge og håndtere de

omfattende sikkerheds- og forsvarsmæssige konsekvenser af klimaforan-

dringer og miljøforringelser. Der er på EU-niveau i de senere år udviklet

en række værktøjer til at styrke planlægning og analyse via indhentning af

bedre data og derved forbedre håndteringen af sammenhængen mellem

klima og sikkerhed i konflikt- og krisesituationer gennem hele konfliktcy-

klussen. Der er også taget initiativer til at indtænke klimaændringer og

miljøforringelser i planlægning af forsvarets civile og militære kapaciteter

og tilhørende infrastruktur.

Den Høje Repræsentant og Kommissionen foreslår i meddelelsen en række

konkrete foranstaltninger, der sigter på at:

Styrke klima- og miljøbaseret planlægning, beslutningstagning og

gennemførelse gennem bedre evidensbaseret analyse og fremsyn

Operationalisere sammenhængen mellem klima og sikkerhed i

EU’s optræden udadtil fra politik til gennemførelse

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

Styrke klimatilpasnings

–

og afbødningsforanstaltninger med hen-

blik på udvikling af medlemsstaternes civile og militære kapaciteter

og tilhørende infrastruktur

Styrke internationale partnerskaber og EU’s arbejde i multilate-

rale fora i overensstemmelse med

EU’s bredere multilaterale kli-

maændrings- og miljødagsorden

Regeringen støtter,

at den grønne dagsorden tænkes bredere ind i EU’s

sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder styrkelse af de grønne ambitioner

og klimaprofilen i EU’s militære og civile missioner

og operationer samt

på kapabilitetsudviklingsområdet som foreslået i meddelelsen. Dels som

bidrag til klimaambitionerne i EU’s Grønne Pagt og dels for at øge mulig-

hederne for at agere i sammenhængene mellem klimaforandringer og sik-

kerhed.

Samtidig er det vigtigt, at EU fortsat styrker samarbejdet med andre inter-

nationale organisationer, regionale organisationer og partnerlande om

håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på

fred, sikkerhed og forsvar.

Regeringen vil arbejde for at styrke samarbejde og videndeling mellem

NATO, FN, EU og bilateralt på klimaområdet, herunder ift. omstilling og

tilpasning af militære kapaciteter og aktiviteter

2. Baggrund

Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 28. juni 2023 præsente-

ret en fællesmeddelelse om en ny europæisk strategi for håndtering af kli-

maændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og

forsvar

Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 20. juli 2023.

Meddelelsen tager udgangspunkt i risikoen for negative konsekvenser af

klimaændringer og miljøforringelser for den internationale fred og sikker-

hed. Klimaændringer kan være en trusselsmultiplikator, og skabe potenti-

ale for større migrationsbevægelser og fordrivelse, pandemier, social uro,

ustabilitet og usikkerhed.

Meddelelsen refererer til Rådets konklusioner fra marts 2023 om klima- og

energidiplomati, hvor der lægges op til bedre at integrere sammenhængen

mellem klima, fred og sikkerhed i EU’s eksterne politik.

Et initiativ fra

Den Høje Repræsentant og Kommissionen om at udarbejde forslag til,

hvordan EU bedre kan forebygge og håndtere de omfattende sikkerheds-

og forsvarsmæssige konsekvenser af klimaforandringer og miljøforringel-

ser, blev budt velkommen af Rådet. Rådet opfordrede samtidig til styrket

samarbejde på området med andre internationale og regionale organisatio-

ner som FN, NATO, OSCE den Afrikanske Union og partnerlande på linje

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

med EU’s institutionelle rammeværk og med fuld respekt for EU’s beslut-

ningsprocedurer og autonomi.

I oktober 2022 etablerede Danmark og Tyskland vennegruppen af klima-

ambitiøse EU-lande. Gruppen har i fællesskab udarbejdet et non-paper

med forslag til elementer, der kunne inkluderes i en kommende fællesmed-

delelse, som næsten alle er inkluderet i fællesmeddelelsen.

Medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsstyrker skal operere i et skiftende

og stadig mere udfordrende sikkerhedsmiljø i og uden for Europa. De mere

alvorlige klimatiske operationelle forhold er en del af udfordringen. Sam-

tidig skal styrkerne finde metoder til at reducere deres klimaaftryk og af-

hængighed af fossile brændstoffer, der ikke påvirker deres operationelle

effektivitet.

Konkurrencen om de ressourcer og teknologier, der er afgørende for ener-

giomstillingen, er blevet skærpet siden Ruslands uprovokerede og uberet-

tigede militære aggression mod Ukraine. Det er vigtigt at tage hånd om

potentielle nye afhængighedsforhold i forbindelse med omstillingen til

grøn energi.

Der lægges i meddelelsen vægt på, at de nye perspektiver på sammenhæn-

gen mellem klima og sikkerhed defineres i henhold til de mål, der er fastsat

i den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt (European Green

Deal) og i Det Strategiske Kompas.

Klimaændringerne har en voksende geopolitisk indvirkning på det globale

maritime område, både i Arktis, Østersøen, Sortehavet og Indo-Stillehavs-

regionen.

Formål og indhold

Meddelelsen fastlægger en styrket ramme med konkrete foranstaltninger i

overensstemmelse med EU’s integrerede tilgang til eksterne konflikter og

kriser med henblik på at:

1) Styrke klima- og miljøbaseret planlægning, beslutningstagning og

gennemførelse gennem bedre evidensbaseret analyse og fremsyn

2) Operationalisere sammenhængen mellem klima og sikkerhed i

EU’s optræden udadtil fra politik til

gennemførelse

3) Styrke klimatilpasnings

–

og afbødningsforanstaltninger med hen-

blik på udvikling af medlemsstaternes civile og militære kapacite-

ter og tilhørende infrastruktur

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

4) Styrke

internationale partnerskaber og EU’s arbejde i multilaterale

fora i overensstemmelse

med EU’s bredere multilaterale klimaæn-

drings- og miljødagsorden

De fire arbejdsspor for håndtering af klimaændringernes og miljøforringel-

sens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar beskrives nærmere neden-

for.

Styrke klima- og miljøbaseret planlægning, beslutningstagning

og gennemførelse gennem bedre evidensbaseret analyse og

fremsyn

I meddelelsen gennemgås eksempler på igangværende og nye initiativer,

der kan bidrage til evidensbaseret analyse og fremsyn.

I forhold til

data og analyser af klima- og miljørelaterede sikkerheds-

risici

vil EU-satellitcentret (Satcen) undersøge muligheden for udvikling

af et integreret videncenter, der kan udgøre en ressource for klimarelate-

rede sikkerhedsvurderinger. Formidling af og adgang til fælles analyser vil

blive forbedret gennem eksisterende platforme såsom portalen ”Science

for Peace”, og Kommissionens tjenestegrene og EU’s fælles udenrigstje-

neste vil gennemføre en årlig omfattende tendensanalyse i samarbejde med

katastrofeberedskabskoordinationscentret

og Copernicus, EU’s jordobser-

vationsprogram. Copernicus har f.eks. en beredskabsstyringstjeneste, der

støtter kapacitet til tidlig varsling vedr. tørke, naturbrande og oversvøm-

melser.

EU’s fælles forskningscenter (JRC) vil videreudvikle sit globale

konfliktrisikoindeks ved bl.a. at inkludere flere miljø- og klimarelaterede

indikatorer , og

Kommissionen vil i samråd med EU’s fælles udenrigstje-

neste udvikle en dynamisk, kortsigtet og subnational konfliktrisikomodel

med øget fokus på miljø- og klimarelaterede variable.

Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) arbejder på

indsamling og ana-

lyse af forsvarsdata

i tæt samarbejde med medlemsstaterne, bl.a. data om

de væbnede styrkers energiforbrug og drivhusgasemissioner og forsvars-

energiinfrastrukturens modstandsdygtighed. Analyserne er nødvendige for

at forbedre klimabaseret forsvarsplanlægning og investeringsbeslutninger.

Mobilisering af forskning og innovation

forudses

via EU’s rammepro-

grammer for forskning og innovation såsom Horisont 2020 (2014-2020)

og Horisont Europa (2021-2027), hvor 35% af sidstnævnte program er øre-

mærket til klimarelaterede aktiviteter.

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

Operationalisere sammenhængen mellem klima og sikkerhed i

EU’s optræden udadtil fra

politik til gennemførelse

Kommissionen og EU’s fælles udenrigstjeneste vil styrke analysen af sam-

menhængen mellem klima og miljø, fred og sikkerhed som grundlag for

den fremtidige programmering af EU’s udviklingssamarbejde og interna-

tional samarbejde. EU vil støtte

investeringer i klima og miljø som inve-

steringer i fred og sikkerhed

via Instrumentet for naboskab, udviklings-

samarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), der har et udgiftsmål på

30 % for klimaindsatser. Disse investeringer kan også indirekte bidrage til

at håndtere fordrivelse på grund af klimaændringer og migration. EU’s

budget for humanitær bistand finansierer også foranstaltninger, der bidra-

ger til at styrke katastroferisikoreduktion, beredskab og foregribende for-

anstaltninger. Global Gateway-strategien vil fremme projekter, der støtter

partnerlandenes grønne og digitale omstilling og menneskelige udvikling

og mindsker den globale investeringskløft. EU’s og medlemsstaternes res-

sourcer vil blive søgt optimeret ved at fremme Team Europe-tilgangen.

Det er ambitionen, at EU skal gøre fremskridt i sin

håndtering af sam-

menhængen mellem klima og sikkerhed i konflikt- og krisesituationer

gennem hele konfliktcyklussen. Det indebærer, at klima- og miljørelate-

rede politikker bør betragtes som konfliktfølsomme, og at klima- og mil-

jøhensyn skal integreres i EU’s fredsopbygning, stabilisering, krisestyring

og postkonfliktgenopretning. Eksempelvis kan manglende forvaltning af

naturressourcer forværre eksisterende spændinger i og mellem landene.

Samtidig kan adgang til naturressourcer og inklusive forvaltningsstruktu-

rer af og til fungere som indgangssteder for mægling og dialog, f.eks. ved

forhandling om forvaltning af vandressourcer.

EU’s humanitære bistand

og EU-civilbeskyttelsesmekanismen anvendes

til at implementere

EU’s reaktion på ekstreme vejrforhold og deres huma-

nitære konsekvenser. EU vil søge at reducere de EU-finansierede humani-

tære operationers miljøaftryk.

Eftersom medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarskapaciteter fremover

oftere forudses involveret i katastrofehåndtering og humanitære hjælpeind-

satser

både inden for EU og uden for EU’s ydre grænser, vil styrkelse af

den civil-militære koordinering og beredskabet på EU-plan og nationalt

plan være afgørende for at sikre en rettidig og effektiv reaktion.

I forhold til krisestyring og EU’s civile og militære missioner og

operatio-

ner

under EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik vil klima- og miljø-

aspekter gradvist blive mere integreret. Bl.a. fordi missioner ofte deploye-

res i lande, der er særligt sårbare over for klima- og miljørelaterede sikker-

hedsrisici. I EU’s

Strategiske Kompas fastsættes som mål, at alle militære

og civile missioner og operationer skal have en miljørådgiver og rapportere

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

om deres miljøaftryk senest i 2025. Der forventes udviklet en ny FSFP-

klimapakke i samarbejde med medlemsstaterne. Pakken skal bl.a. bygge

på den årlige tendensanalyse nævnt under punkt 1 ovenfor.

Endelig skal væbnede konflikters indvirkning på miljøet og genopbygning

efter konflikter håndteres. Det kan f.eks. være vand-, jord- og landforure-

ning fra eksplosivt krigsmateriel, bombninger, landminer og olie- og gas-

udsivning. Nye EU-initiativer vil bl.a. blive overvejet i forbindelse med

Incubation Forum for Circular Economy in European Defence. Som ek-

sempler på andre indsatser nævnes muligheden for at

EU’s civile og mili-

tære missioner og operationer kan bidrage til at hjælpe nationale myndig-

heder med at bekæmpe miljøkriminalitet, eller at sameksistensen af vedva-

rende offshore energi med forsvarsaktiviteter og

–systemer

kan fremmes.

Styrke klimatilpasnings

–

og afbødningsforanstaltninger med

henblik på udvikling af medlemsstaternes civile og militære ka-

paciteter og tilhørende infrastruktur

Ifølge den fælles meddelelse er der behov for udvikling af klima- og mil-

jøekspertise på sikkerheds- og forsvarsområdet hos alle relevante EU-ak-

tører, herunder EU-delegationer,

EU’s civile og militære missioner og ope-

rationer

samt ministerier i EU’s medlemsstater.

Der vil derfor blive oprettet

EU-uddannelsesplatform for klimasikkerhed- og forsvar

inden for

rammerne af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC). På

denne måde kan EU udvikle en pulje af eksperter, som medlemslandene

kan stille til rådighed for

EU’s civile og militære missioner og operationer

ud over deres arbejde i nationale ministerier.

EU’s krisestyringsøvelser kan anvendes til at afprøve EU’s krisestyrings-

mekanismer i f.t. klimarelaterede sikkerhedsproblemer. EDA og Kommis-

sionen vil undersøge afhængigheden af forsvarsrelateret kritisk energiin-

frastruktur, når de kompromitteres eller gøres ubrugelige pga hybride trus-

ler.

Der er potentiale for at generere klima- og biodiversitetsfordele ved at ar-

bejde med klimatilpasning og grøn omstilling i forsvaret. Forbedret ener-

gieffektivitet og bæredygtighed kan ikke blot reducere klimaftrykket, men

kan også mindske omkostninger, give logistiske fordele og øge de væbnede

styrkers sikkerhed og frie bevægelighed.

EU’s militære kapacitet og in-

frastruktur

skal kunne operere under vanskelige klimaforhold, og dette

hensyn skal integreres i kort- og langsigtet forsvarsplanlægning- og inve-

steringer. I tillæg til medlemsstaternes arbejde med at udvikle og gennem-

føre nationale strategier som påkrævet i EU’s

Strategiske Kompas lægges

der vægt på at styrke samarbejdet inden for EU-rammen,

bl.a. via EU’s

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

klima- og forsvarsnetværk og en ny klima- og forsvarsstøttemekanisme

mellem Kommissionen, EU’s udenrigstjeneste

og EDA. Et styrket samar-

bejde kan mindske risikoen for fragmentering, sikre interoperabilitet mel-

lem EU-medlemsstaternes væbnede styrker og give stordriftsfordele. F.eks

kan der udvikles standarder for bæredygtige brændstoffer. Det overvejes

endvidere at oprette et

særligt EU-ledet kompetencecenter for klimaæn-

dringer, sikkerhed og forsvar

til støtte for medlemsstaterne.

Meddelelsen omtaler endvidere en række igangværende instrumenter og

værktøjer i regi af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), det permanente

strukturerede samarbejde (PESCO) samt EDA om konkrete emner som

brændstofforsyningskæder.

Styrke internationale partnerskaber og EU’s arbejde i multila-

terale fora i overensstemmelse med EU’s bredere multilaterale

klimaændrings- og miljødagsorden

EU vil fortsat arbejde for

fastlæggelse af en ambitiøs global dagsorden

samarbejde med internationale partnere og lede eller støtte initiativer rela-

teret til vandsikkerhed og tørke, havforvaltning, energiomstilling og sik-

ring af bæredygtige forsyningskæder for råvarer af kritisk betydning.

EU og dets medlemsstater vil bidrage til

at multilaterale udviklingsban-

ker og internationale finansielle institutioner

tilpasser deres strategier

og finansielle investeringer til Parisaftalens mål og samtidig bevarer fokus

på reduktion af fattigdom. EU vil fremme gennemførelse af vurderinger af

risici og usikkerhed ved klimainterventioner og fremme drøftelser om en

potentiel internationalramme for forvaltning af

bevidst omfattende ind-

greb i Jordens naturlige systemer

(kaldet ”geoengineering”), da denne

type indgreb kan have utilsigtede konsekvenser for både mennesker og

økosystemer og udløse konflikter.

I alle relevante

FN-fora,

herunder FN’s Sikkerhedsråd og Fredsopbyg-

ningskommissionen, vil EU fortsat indgå i dialog om klima- og miljørisici

for fred og sikkerhed. EU og FN har indgået et

partnerskab om fredsope-

rationer og krisestyring for 2022-2024,

som indtænker sammenhængen

mellem klima og sikkerhed. I takt med udsendelse af EU-miljørådgivere til

alle FSFP-missioner og -operationer, vil muligheden for lokale synergier

og datadeling mellem EU og FN blive forbedret.

I tillæg til bilaterale klima- og miljødialoger, vil EU samarbejde med

in-

ternationale organisationer

som NATO, Den Afrikanske Union, Sam-

menslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Arktisk Råd, Den

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

Arabiske Liga, OSCE, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribi-

ske Stater samt G7 og G20 om at håndtere udfordringer i f.t. klima og sik-

kerhed.

I en fælles erklæring om

samarbejde mellem EU og NATO

fra januar

2023 lægges der op til styrket samarbejde om klimaændringernes sikker-

hedsmæssige konsekvenser. Det kunne f.eks. være samarbejde om data-

analyse og tidlig varsling eller opbygning af modstandsdygtighed og kapa-

citetsudvikling, herunder i f.t. energieffektivitet og energiomstilling. Den

Højtstående Repræsentant og Kommissionen vil undersøge muligheden for

at etablere en struktureret dialog med NATO om disse emner samt mulig-

heden for udveksling med NATO’s

ekspertisecenter for klimaændringer

og sikkerhed om indhøstede erfaringer og bedste praksis.

5. Videre forløb

Den Høje Repræsentant og Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til

at byde meddelelsen velkommen og bakke op om de nye perspektiver på

sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Der vil blive rapporteret på

fremskridt i forhold til implementeringen af de fremlagte tiltag og initiati-

ver.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant idet der alene er tale om en meddelelse fra Den Høje Repræ-

sentant/Kommissionen.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

7. Konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne eller sam-

fundsøkonomien. En senere udmøntning i konkrete nye forslag eller revi-

sion af eksisterende værktøjer vil kunne indebære samfunds- og erhvervs-

økonomiske samt statsfinansielle konsekvenser. Der vil blive foretaget en

konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete

forslag som følge af strategien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Meddelelsen har ikke været i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemslandene generel opbakning til en tilgang, der

kan sikre, at EU også i sine eksterne politikker lever op til klimaambitio-

nerne

i EU’s Grønne Pagt.

Den klimaambitiøse vennegruppe, som Dan-

mark har deltaget i, har bidraget til at mobilisere opbakning til aktiv op-

følgning på rådskonklusionerne om klima- og fredsdiplomati i form af

mainstreaming af klima, fred og sikkerhed i EU’s eksterne politikker.

Der kan være enkelte klimaskeptiske lande, som ønsker en mindre ambitiøs

tilgang.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter,

at den grønne dagsorden tænkes bredere ind i EU’s sik-

kerheds- og forsvarspolitik, herunder styrkelse af de grønne ambitioner og

klimaprofilen

i EU’s militære og civile missioner og operationer

samt på

kapabilitetsudviklingsområdet som foreslået i meddelelsen. Dels som bi-

drag til klimaambitionerne i EU’s Grønne Pagt og dels for at øge mulighe-

derne for at agere i sammenhængene mellem klimaforandringer og sikker-

hed.

Regeringen støtte til styrkede grønne ambitioner i sikkerheds- og forsvars-

relaterede aktiviteter i internationale organisationer, herunder civile og mi-

litære operationer og missioner, skal bidrage dels til et reduceret klimaaf-

tryk uden kompromittering af den operative opgaveløsning og sikkerhed

join (2023) 0019 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

og dels til reduktion af afhængigheder og styrkelse af modstandsdygtighe-

den i operationer og missioner.

Regeringen vil engagere sig yderligere i EU-fora såsom bl.a. EDF, PESCO

og EDA (to sidstnævnte som Danmark nu også deltager i efter afskaffelsen

af EU-forsvarsforbeholdet), samt i regi af NATO, for så vidt angår udvik-

lingen af grønt forsvarsmateriel og grønne teknologier, hvor der ses særlige

danske interesser og politiske prioriteter, herunder af relevans for Forsva-

rets operative behov. Dette arbejde skal foregå i et tæt samarbejde mellem

staten, den private sektor, forskningsverdenen samt investeringssektoren i

relevant omfang.

Endeligt vil regeringen arbejde for at styrke samarbejde og videndeling

mellem NATO, FN, EU og bilateralt på klimaområdet, herunder ift. om-

stilling og tilpasning af militære kapaciteter og aktiviteter.

Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag som følge af den

fælles meddelelse, når disse måtte foreligge.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg.