Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
JOIN (2023) 0020 Bilag 1
Offentligt
2736251_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
JOIN(2023)20
1.
Resumé
Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsente-
ret en fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed.
Strategiens fokus er at styrke EU's evne til at nedbringe sikkerhedsrisici og
samtidig sikre, at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked
og en åben økonomi, idet handel, investeringer, forskning og en åben digi-
tal
infrastruktur udgør en væsentlig del af EU’s økonomi.
Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at ned-
bringe sikkerhedsrisici, sårbarheder og imødegå tvang på det økonomiske
og handelspolitiske område. Ambitionen er at udvikle en strategisk tilgang
til, hvornår og hvordan instrumenterne skal anvendes, samt identificere
mulige mangler.
Kommissionen foreslår i meddelelsen at udvikle en fælles ramme for vur-
dering af risici i relation til økonomisk sikkerhed med udgangspunkt i fire
typer af risici: forsyningskæder, kritisk infrastruktur, uønsket teknologi-
overførsel, og brug af økonomisk afhængighed som våben. Strategien er
struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU's økonomi, tiltag til at be-
skytte EU's økonomi og indgåelsen af partnerskaber.
Regeringen støtter en strategisk europæisk tilgang til økonomisk sikkerhed.
Samtidig er det vigtigt, at EU fortsat opretholder en åben økonomi og et
velfungerende indre marked, samtidig med at man nedbringer sikkerheds-
risici, herunder bl.a. ved brug af internationale partnerskaber, en offensiv
handelspolitik og de udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter som
centrale led i opnåelsen af større økonomisk sikkerhed. Regeringen finder
det vigtigt, at tiltag som følge af strategien er proportionale med sikker-
hedsrisici og baseret på et solidt analytisk grundlag.
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0002.png
2.
Baggrund
Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsente-
ret en fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed.
Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 28. juni 2023.
Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor
COVID-19, Ruslands invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret ver-
densorden har sat skærpet fokus på afhængigheder og trusler om økono-
misk afpresning, samtidig med at EU fortsat vil have behov for at være en
del af den globale, åbne økonomi.
Ambitionen med strategien for økonomisk sikkerhed er i denne kontekst at
styrke EU’s evne
til at minimere de sikkerhedsrisici, der følger af en åben
økonomi. Strategien er et bud på en bredere udmøntning af von der Leyens
Kina-doktrin
”De-risk,
not de-couple”.
Dagsordenen er ikke ny, idet der
på EU-niveau i løbet af de seneste år er udviklet en række værktøjer. Det
nye er således, at der lægges op til en strategi for, hvornår og hvordan in-
strumenterne skal bruges såvel som en drøftelse og analyse af hvilke om-
råder, hvor der kunne være behov for nye instrumenter.
Den tiltagende stormagtskonkurrence på det økonomiske og teknologiske
område ses at medføre risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en
spillebane for andre geopolitiske aktører snarere end en spiller.
Økonomisk sikkerhed er et centralt element i USA's udenrigsøkonomiske
politik. Emnet fremgår af fælleserklæring fra Biden-von der Leyen top-
møde i marts og har været på dagsordenen for Handels- og Teknologirådet
(TTC) mellem EU og USA i maj med fokus på at styrke samarbejdet med
bl.a. G7 baseret på det internationale regelbaserede system. Herunder er
der blevet drøftet konkrete teknologisamarbejder om f.eks. kvantetekno-
logi og normformulering vedr. kunstig intelligens. USA har i oktober 2022
vedtaget eksportrestriktioner ift. avancerede halvledere og har annonceret
kommende tiltag vedr. screening af udgående investeringer, der også kan
have effekt i EU. Kina har også annonceret eksportrestriktioner på visse
sjældne jordarter, som bl.a. kan bruges til produktion af computerchips.
Ved G7-topmøde i Japan den 20. maj 2023 blev der underskrevet en sær-
skilt erklæring om emnet i tillæg til topmødeerklæringen. Erklæringen
nævner bl.a. samarbejde, som skal imødegåikke-markedsbaserede tiltag,
tvungen teknologioverførsel og økonomisk tvang. G7-landene vil støtte
hinanden, men også øvrige partnerlande. Ift. modstandsdygtighed er fokus
på at nedbringe overdrevne afhængigheder i kritiske forsyningskæder. I
denne kontekst foreslår Kommissionen og den Høje Repræsentant i deres
2
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0003.png
meddelelse øget EU-koordination ift. visse sikkerhedspolitiske økonomi-
ske emner for at styrke EU’s stemme udadtil og skærme enkelte medlems-
lande for pres.
3.
Formål og indhold
Strategiens fokus er at styrke EU's økonomiske sikkerhed og sikre, at EU
fortsat nyder godt af en åben økonomi, hvor det indre marked, handel, in-
vesteringer, forskning og en åben digital infrastruktur udgør en væsentlig
del af EU’s økonomi. Selvom
globaliseringen ikke er gået i stå, har den
ændret sig og udstillet en række risici. Et hovedelement i strategien er så-
ledes Kommissionens oplæg til at udvikle en fælles ramme for vurdering
af risici i relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer
af risici: Forsyningskæder, kritisk infrastruktur, uønsket teknologioverfør-
sel, og brug af økonomisk afhængighed som våben.
Det nye ved strategien er den fælleseuropæiske risikoidentifikation og -
vurdering med udgangspunkt i eksisterende rammer. Risikovurderingen
skal bygge på objektive kriterier, men også have et ”geopolitisk filter”, dvs.
at alt ikke sættes på formel, og der kan skelnes mellem allierede lande og
strategiske konkurrenter.
Arbejdssporene for styrket økonomisk sikkerhed
Meddelelsen lægger op til
at styrke EU’s økonomiske sikkerhed gennem
tre arbejdsspor
(engelsk: ”Promote, protect, partner”):
1.
Styrke
EU’s
konkurrenceevne
ved at gøre
EU’s
økonomi og for-
syningskæder mere modstandsdygtige og fremme innovation og in-
dustriel kapacitet, samtidig med at den europæiske sociale mar-
kedsøkonomi bevares. Man ønsker at opnå dette ved at styrke det
indre marked, investere i fremtidens økonomi gennem sunde
makroøkonomiske politikker og samhørighedspolitikker, NextGe-
nerationEU og investering i humankapital, herunder opkvalifice-
ring af den europæiske arbejdsstyrke. Kommissionens vurdering er,
at det vil kræve diversificering af forsynings- og eksportmarke-
derne og fremme af det forskningsmæssige og industrielle grundlag
på strategiske områder såsom avancerede halvledere, kvantedata-
behandling, bioteknologi, nulemissionsindustrier, ren energi eller
kritiske råstoffer.
2.
Beskytte EU mod økonomiske sikkerhedsrisici,
som fastlægges
i fællesskab med medlemsstaterne, ved bedre at udnytte de værktø-
jer, EU allerede har indført, såsom handelsbeskyttelse, udenlandske
subsidier, 5G-/6G-sikkerhed, screening af udenlandske direkte in-
vesteringer og eksportkontrol samt det nye handelsinstrument til
bekæmpelse af økonomisk tvang. Sideløbende hermed vurderer
3
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0004.png
Kommissionen, at EU er nødt til at vurdere effektiviteten af EU's
værktøjskasse og udvide den, hvis det er nødvendigt, for at tackle
nogle af de nye risici, EU står over for, eksempelvis ifm. eksport
eller udgående investeringer inden for et snævert sæt af centrale
støtteteknologier med også militære applikationer (f.eks. på områ-
der som kvanteteknologi, avancerede halvledere og kunstig intelli-
gens).
3.
Styrket samarbejde med lande, der deler
EU’s
interesser og be-
kymringer
med hensyn til økonomisk sikkerhed og er villige til at
samarbejde med EU om at gennemføre omstillingen til en mere
modstandsdygtig og sikker økonomi. Kommissionen vurderer, at
det i praksis betyder, at der skal samarbejdes med den bredest mu-
lige vifte af globale pålidelige partnere om at styrke den økonomi-
ske sikkerhed, fremme modstandsdygtige og bæredygtige forsy-
ningskæder og styrke den internationale regelbaserede økonomiske
orden og multilaterale institutioner, herunder WTO. Det betyder
også samarbejde med lande med samme risikobegrænsende kurs,
fremme og indgåelse af frihandelsaftaler samt investering i bære-
dygtig udvikling og sikre forbindelser i hele verden gennem
EU’s
eksterne investeringsstrategi Global Gateway.
De grundlæggende principper for alle foranstaltninger vedrørende økono-
misk sikkerhed, der følger af strategien, vil ifølge meddelelsen være:
proportionalitet
for at sikre, at
EU’s
værktøjer er i overensstem-
melse med risikoniveauet og begrænser eventuelle negative utilsig-
tede afsmittende virkninger på den europæiske og globale økonomi
præcision
med henblik på nøje at definere, hvilke varer, sektorer
eller kerneindustrier foranstaltningerne rettes mod og sikre, at for-
anstaltningerne imødegår de identificerede sikkerhedsrisici.
En fælles ramme for vurdering af sikkerhedsrisici
På dette grundlag lægger Kommissionen op til at identificere og vurdere
risici for EU's økonomiske sikkerhed, som truer EU's centrale interesser
inden for klart definerede parametre, under hensyntagen til udviklingen i
den geopolitiske situation. Det skal ske i fællesskab med EU-medlemssta-
ter og med input fra private interessenter, og hvor relevant med den Høje
Repræsentant. Der lægges op til, at det vil være en dynamisk og løbende
proces.
Kommissionen foreslår i den forbindelse følgende proces:
Risici for
forsyningskædernes modstandsdygtighed
skal vurde-
res af Kommissionen ved at uddybe EU's strategiske afhængig-
hedsanalyse med særligt fokus på afhængighedsforhold, der med
4
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
stor sandsynlighed vil blive anvendt som våben til geopolitiske
formål.
Risici for den
fysiske sikkerhed og cybersikkerheden
i forbin-
delse med kritisk infrastruktur skal fortsat vurderes i overensstem-
melse med Rådets henstilling af 8. december 2022. Kommissio-
nen opfordrer til mere ensartet anvendelse og håndhævelse af
5G-værktøjskassen og mekanismen til screening af udenlandske
investeringer.
Risici i forbindelse med
teknologisk sikkerhed og uønsket tek-
nologioverførsel
skal vurderes på grundlag af en liste over strate-
giske teknologier, der er afgørende for den økonomiske sikkerhed.
De prioriterede teknologier bør vurderes i fællesskab med med-
lemsstaterne inden udgangen af 2023 med henblik på at identifi-
cere de relevante beskyttelsesforanstaltninger, for eksempel ek-
sportrestriktioner og screening af udgående investeringer og frem-
mende foranstaltninger, for eksempel til støtte for dual use forsk-
ning.
Risici for
økonomisk afhængighed eller brug af økonomisk
tvang
som våben skal vurderes, herunder i forbindelse med det
nyligt vedtagne EU-handelsinstrument til bekæmpelse af tvang.
Med udgangspunkt i de tre arbejdsspor samt en fælles ramme for vurdering
af sikkerhedsrisici forventer Kommissionen at tage bestik af eksisterende
værktøjer, herunder hvorvidt de anvendes systematisk nok, bør styrkes, el-
ler komplementeres med forslag til nye værktøjer. Blandt de mere konkrete
skridt nævnes revisioner af eksisterende værktøjer vedrørende eksportkon-
trol og indgående investeringsscreening, samt mulige nye tiltag om udgå-
ende investeringsscreening, styrkelse af forskningssikkerheden samt støtte
til forskning målrettet dual use teknologier.
I Tabel 1 findes en oversigt over de væsentligste eksisterende og evt. kom-
mende værktøjer, fordelt på de tre arbejdsspor i strategien.
5
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0006.png
Tabel 1: Oversigt over væsentligste eksisterende og evt. kommende værktøjer
”Promote”-sporet
Kommissionen har fremsat en række industripolitiske forslag, der skal sikre EU's rolle i det globale
Chips Act, Critical
kapløb om udvikling af kritiske teknologier samt styrke EU's adgang til kritiske råstoffer, herunder ved
Raw Materials Act
at understøtte øget produktion af grønne teknologier i EU og mere diversificerede værdikæder glo-
og Net Zero Indus-
balt. Disse tæller den såkaldte Critical Raw Materials Act, Net Zero Industry Act, og Chips Act.
try Act
Single Market
Emergency Instru-
ment
("SMEI")
I 2022 fremsatte Kommissionen forslag til et nødinstrument for det indre marked, der har til formål at
sikre tilgængelighed og fri bevægelighed for kriserelevante varer og tjenester i tilfælde af fremtidige
nødsituationer. Forslaget ventes færdigforhandlet slut 2023.
Kommissionen overvejer pt. behovet for mere målrettet understøttelse af forskning i dual use-tekno-
Fremme af forsk- logi. Horizon Europe støtter udelukkende forskning med civilt formål, om end det ikke kan udelukkes,
ning målrettet dual at resultater fra forskning støttet af Horizon Europe vise sig at have dual-use anvendelse. Forsvars-
use-teknologi
fonden har mulighed for at støtte forskningsprojekter med dual-use formål.
Kommissionen fremsatte i juni 2023 et forslag om at oprette en platform for strategiske teknologier,
Platformen
for
der på baggrund af eksisterende programmer på EU’s langsigtede budget skal understøtte investerin-
strategiske tekno-
ger inden for strategisk vigtige områder for at sikre europæisk industris konkurrenceevne inden for de
logier i Europa
udvalgte teknologiske værdikæder.
(”STEP”)
”Protect”-sporet
Med udgangspunkt i de mest følsomme risici relateret til teknologisikkerhed og teknologilækage vil
Kommissionen foreslå en liste over teknologier med dobbelt anvendelse (dual-use) til risikovurdering,
Liste over kritiske der kan vedtages af Rådet i efteråret 2023. Listen skal vurderes med henblik på at udtænke passende
teknologier
afbødende foranstaltninger, eksempelvis styrket eksportkontrol. Der nævnes bl.a. kvanteteknologi,
avancerede halvledere og kunstig intelligens, der i visse anvendelser kan udgøre sikkerhedstrusler.
Fælles EU-risiko- Risikovurderinger, fx ift. FDI-screening og 5G-værktøjskassen foretages nationalt. Kommissionen øn-
vurdering for EU’s
sker som tillæg hertil at udarbejde fælles risikovurderinger, som kan lægge til grund for bedre hånd-
økonomiske sikker- hævelse og mere EU-fælles optræden udadtil.
hed
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersøge, hvilke sikkerhedsrisici der kan følge af
udgående investeringer, særligt med blik for at forhindre, at EU-virksomheders kapital og ekspertise
Screening af udgå- bidrager til at styrke den militære kapacitet og efterretningskapaciteten hos aktører, der kan bruge
ende investeringer disse kapaciteter til at true international fred og sikkerhed. Kommissionen vil nedsætte en arbejds-
gruppe med medlemsstaternes tekniske eksperter samt foreslå et initiativ inden årets udgang.
Flere medlemsstater har nationalt indført eksportkontrol med nye kritiske teknologier. Kommissionen
frygter, at denne tendens og forskelle mellem landenes kontrol kan svække EU's økonomiske sikker-
Dual use-eksport-
hed. Kommissionen vil fremsætte et forslag til at sikre, at eksisterende regler udnyttes mest effektivt
kontrol
og sikre en bedre koordination. Ovenfor nævnte liste over kritiske teknologier vil få relevans.
Kommissionen vil foreslå en revision inden udgangen af 2023 og opfordrer medlemsstater, der endnu
ikke har gennemført nationale FDI-screeningsmekanismer, til at implementere disse uden yderligere
forsinkelse. Ved sidste status havde 18 medlemsstater en fungerende ordning, mens 9 var i gang med
at udarbejde en ordning. Der ses dog store forskelle på tværs i anvendelsesområdet for ordningerne.
Siden 2020 har Kommissionen og medlemsstaterne gennemgået mere end 1.000 udenlandske direkte
investerings-transaktioner.
FDI-screening
Fra EU’s side er man opmærksom på både de tekniske og strategiske udfordringer ved 5G, og det
erkendes, at udfordringerne ikke kan håndteres effektivt alene af medlemsstaterne. I lyset heraf frem-
lagde Kommissionen i januar 2020 en fælles 5G-værktøjskasse, der anbefaler kombinationer af tekni-
5G-værktøjskassen ske og strategiske tiltag, der bedst imødegår de identificerede risici ved 5G. Den 15. juni 2023 beslut-
tede
Kommissionen at udfase Huawei og ZTE fra EU’s systemer
ud fra en risikovurdering baseret på
5G-værktøjskassens definitioner.
Det indre marked udfordres af forvridninger på grund af subsidier, der gives af regeringer uden for EU,
mens subsidier, der gives af medlemsstater,
er underlagt nøje kontrol i henhold til EU’s statsstøttereg-
Udenlandske sub- ler. Med FSR kan Kommissionen undersøge finansielle bidrag, som tredjelande yder virksomheder,
sidier (FSR)
der udøver en økonomisk aktivitet i EU, og om nødvendigt afhjælpe deres konkurrencefordrejende
virkning.
EU har vedtaget sit ”Anti-coercion Instrument”, som
indeholder muligheden for, at EU kan tage mod-
foranstaltninger i brug over for tredjelande som en sidste udvej ved økonomisk tvang og herved af-
skrække tredjelande fra at begrænse handel eller investeringer for at opnå en ændring af den førte
Beskyttelse
mod
politik i EU eller i EU’s medlemslande.
Kommissionen og medlemsstater vil samarbejde med partner-
økonomisk tvang
lande for at overvåge tilfælde af økonomisk tvang, og vurdere og identificere mulighederne for koordi-
nerede indsatser.
Forskningssikker-
hed
Kommissionen vil overveje at styrke og strømline tiltag til forskningssikkerheden. Aktuelt findes visse
begrænsninger ift. deltagelse i og brug af Horizon-midler. Af behørigt begrundede og særlige årsager
kan arbejdsprogrammet udelukke deltagelse af juridiske enheder, som er etableret i Unionen eller i
6
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0007.png
associerede lande, og som direkte eller indirekte kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af
juridiske enheder fra ikkeassocierede tredjelande.
Kommissionen har i 2022 udgivet en toolbox til afbødning af uønsket udenlandsk indblanding i forsk-
ning og innovation. Det handler om at beskytte grundlæggende værdier, herunder akademisk frihed,
integritet og institutionel autonomi, samt at beskytte ansatte, studerende, forskningsresultater og akti-
ver.
Rådshenstilling fra 2022 om styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed definerer foranstalt-
ninger og samarbejde om at styrke modstandsdygtigheden i den kritiske infrastruktur, bl.a. via stress-
tests af den kritiske infrastruktur i særligt energisektoren samt hurtig implementering af direktivet om
foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau (NIS2) og direktivet om kritiske en-
heders modstandsdygtighed (CER-direktivet).
Kritisk infrastruktur
”Partnerships”-sporet
Der er oprettet Handels- og teknologiråd mellem hhv. EU/USA og EU/Indien med drøftelser af bl.a.
markedsbarrierer, samarbejde om grøn omstilling gennem handel samt transparens om subsidier, ek-
sportkontrol, investeringsscreening, forskningssamarbejde og normformulering om nye teknologier så-
Trade and Technol-
som kunstig intelligens og kvanteteknologi, globale handelsudfordringer, forsyningskæder for kritiske
ogy Councils (TTC)
teknologier, økonomisk sikkerhed m.m. Kommissionen ønsker at intensivere samarbejdet med USA
om sidstnævnte med fokus på at styrke forudsigeligheden af hinandens tiltag.
Der lægges op til at følge op til erklæring fra G7-topmøde i maj 2023 om økonomisk modstandsdyg-
tighed og sikkerhed. Opfølgning vil bl.a. tage form af indbyrdes samarbejde i G7 samt med øvrige
partnerlande. Konkret samarbejde om at udbygge modstandsdygtige forsyningskæder og kritisk infra-
struktur (især den digitale), forhindre spredning af kritisk teknologi, reagere på skadelig herunder ikke-
markedsbaseret praksis, som underminerer den internationale regelbaserede verdensorden og adres-
sere økonomisk tvang.
G7-opfølgning
EU har indgået digitale partnerskaber med Japan, Sydkorea, Singapore og andre partnere med fokus
på digital infrastruktur, cybersikkerhedskapaciter, international regelformulering mv. Der er etableret
Indgåelse og inten-
råstof-partnerskaber med en række råstofrige lande, foreløbig Canada, Ukraine, Kasakhstan og Na-
sivering af EU’s
mibia med henblik på at understøtte EU's forsyningssikkerhed på råstof-området, deltagelse i Minerals
partnerskaber og
Security Partnership, og der er
planer om at etablere en “Critical Raw Materials Club”.
outreach
Indgåelse af knap 80 bilaterale/regionale handels- og/eller investerings- samt økonomiske aftaler glo-
balt set er en del af strategiens udmøntning. Der pågår bl.a. vedtagelse/ratifikation af aftaler med New
Zealand, Chile, Mexico, Kenya samt flere lande i Afrika samt forhandlinger med Australien, Mercosur,
Indien, Indonesien, Thailand, Filippinerne og fremadrettet evt. flere ASEAN-lande. Handelsaftaler frem-
mes aht. styrket økonomisk robusthed, diversifikation af forsyningskæder og adgang til ressourcer samt
understøttelse af strategiske partnerskaber. Der ventes igangsat forhandlinger med USA om en aftale
om en styrkelse af internationale forsyningskæder for kritiske mineraler. Endelig kan fremhæves fortsat
forsvar for WTO og det internationale regelbaserede handelssystem.
EU har løbende udbygget og styrket evnen til at forebygge og besvare cyberangreb ved brug af EU’s
cyberdiplomatiske værktøjskasse. Værktøjskassen er netop blevet revideret mhp. at tilpasse reakti-
onsmulighederne til den konkrete trusselsaktør og på sigt åbne for mulige styrkede sanktionsmulighe-
der. Der er desuden oprettet en værktøjskasse til at modgå hybride trusler. Værktøjskasserne fastlæg-
ger de diplomatiske instrumenter, EU kan bruge som modsvar på cyberangreb eller andre hybride an-
greb. Dertil kommer en værktøjskasse mod desinformation, som også udgør en ramme for den fælles
udenrigstjenestes indsats mod desinformation.
Handelsaftaler
FUSP-værktøjer
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0008.png
7.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere udmøntning i
konkrete nye forslag eller revision af eksisterende værktøjer vil kunne in-
debære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle konse-
kvenser. Der vil blive foretaget en konsekvensvurdering i forbindelse med
eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af strategien.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for hhv. handelspolitik
samt for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 15.
august 2023. Den længere frist skyld sommerferieperioden. Høringssvar ef-
tersendes til Folketingets Europaudvalg med et opdateret Grund- og Nær-
hedsnotat.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes blandt medlemslandene generel opbakning til en udenrigs-
økonomisk tilgang, der har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og
fastholde en åben økonomi. Der forventes ligeledes opbakning til, at EU
søger at fremme sin økonomiske sikkerhed gennem internationale partner-
skaber og værktøjer. Der kan bl.a. forventes drøftelser om balancen mellem
nedbringelse af sikkerhedsrisici og fastholdelsen af en åben økonomi samt
om kompetencefordelingen mellem nationalt og EU-niveau i forhold til ju-
steringer af eksisterende værktøjer og introduktion af nye. Ligeledes kan
strategiens arbejdsspor om at
styrke EU’s konkurrenceevne
afføde drøftel-
ser om balancen mellem at fremme bestemte teknologier og opretholde den
fri konkurrence på det indre marked.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at der tænkes mere strategisk om EU's økono-
miske sikkerhed. Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance,
således at man sikrer øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske
interesser, opretholdelse af en åben økonomi og et velfungerende indre
marked og samtidig undgår fragmentering af den globale økonomi og pro-
tektionisme.
Fra dansk side støttes fokus på effektiv brug, harmonisering og håndhæ-
velse af eksisterende værktøjer på en måde, så vi sikrer lige konkurrence-
vilkår samt et modstandsdygtigt EU, der taler med én stemme globalt.
Samtidig er regeringen åben for at drøfte nye værktøjer, hvor det vurderes
nødvendigt.
Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske sikker-
hed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer
8
join (2023) 0020 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed
2736251_0009.png
bør have et klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes speci-
fikke teknologier og ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sik-
kerhed, ligesom regeringen finder det vigtigt, at indførsel og anvendelse af
tiltag i forlængelse af strategien er proportionale med sikkerhedsrisici og
baseret på et solidt analytisk grundlag. Endelig bør medlemsstaterne ind-
drages tæt i udarbejdelsen af listen over strategiske teknologier igennem
en transparent proces. EU bør løbende analysere relevante værktøjer i lyset
af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.
Transatlantisk samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt en-
gagement, offensiv strategisk handelspolitik og partnerskaber spiller en
central rolle ift., at EU skal sikre robusthed, diversificering af forsynings-
kæder, beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt ad-
gang til ressourcer.
Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag som følge af stra-
tegien, når disse måtte foreligge.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed blev
oversendt den 12. juli 2023 forud for rådsmøde (Udenrigsanliggender) den
20. juli. Meddelelsen har ikke i sin helhed tidligere været forelagt for Fol-
ketingets Europaudvalg.
9