kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2020) 0610 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

vedrørende en sag under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der forventes behandlet i Rådet snarligt

9. maj 2023

Dagsordenspunkt

Side

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om s. 2

asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af

Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til forordning

(EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] (forord-

ning om asyl- og migrationsforvaltning)

= Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM(2020) 610 endelig

Side

1/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om asylfor-

valtning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migra-

tionsfonden] (forordning om asyl- og migrationsforvaltning)

KOM(2020) 610

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om asyl- og migrationsfor-

valtning. Formålet med forslaget er at fastlægge en fælles ramme for asyl- og

migrationsforvaltning på EU-niveau. Dette sker med baggrund i overordnede

principper om solidaritet og ansvarsfordeling. Forslaget ophæver og erstat-

ter Dublinforordningen og indeholder bestemmelser, der skal sikre en effektiv

ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne i henhold til Dublin-mekanismen.

Ansvarskriterierne udvides samtidig med, at procedurerne for ansvarsfast-

læggelsen effektiviseres. Forslaget indeholder derudover bestemmelser om

en ny solidaritetsmekanisme, der består af forskellige foranstaltninger og

hvor medlemsstaterne kan vælge, med hvilken foranstaltning de vil bidrage

og på den måde yde hinanden bistand. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt.

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Danmark deltager imidler-

tid i Dublin-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag via en parallelaftale.

Da dele af det fremsatte forslag udgør en ændring af Dublin-forordningen,

vil Danmark skulle give Europa-Kommissionen meddelelse om, hvorvidt

Danmark ønsker at gennemføre disse dele af forordningen i dansk ret inden

for 30 dage efter vedtagelsen.

2. Baggrund

Kommissionen har den 23. september 2020 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (for-

ordning om asyl- og migrationsforvaltning). Forslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestem-

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af

de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den

gældende Dublin-forordning, der giver

Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,

såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gen-

nemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis

Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens artikel 3,

stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

2/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

melse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om asyl eller subsidiær beskyttelse og artikel 79, stk. 2, litra c, om ulov-

lig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af

personer med ulovligt ophold.

Kommissionens forslag ophæver og erstatter Dublin-forordningen. Forslaget

indeholder blandt andet en række ændringer til de ansvarskriterier, der i den

gældende Dublin-forordning fastlægger, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en asylansøgning. Blandt andet lægges der i forslaget op

til, at definitionen af familiemedlemmer udvides til også at inkludere sø-

skende og familierelationer, der er etableret efter udrejsen fra hjemlandet,

men inden indrejsen i en medlemsstat.

Ovenstående udvidelse af ansvarskriterier i del III om kriterier for mekanis-

mer til fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat anses

–

sammen med afsnit

V og VII om generelle bestemmelser og overgangs- og slutbestemmelser

–

ifølge forslaget som en ændring af Dublin-forordningen i den danske paral-

lelaftales forstand. Danmark vil inden 30 dage efter en evt. vedtagelse skulle

meddele Kommissionen, om Danmark ønsker at gennemføre de pågældende

ændringer i dansk lovgivning og dermed være bundet på mellemstatsligt

grundlag.

For så vidt angår den del af forslaget, der omhandler obligatorisk solidaritet,

herunder bl.a. omfordeling af asylansøgere, fremgår det af forslaget, at denne

del er omfattet af det danske retsforbehold. Det fremgår endvidere af forsla-

get, at den del, der vedrører en solidaritetsmekanisme, ikke anses som en æn-

dring af Dublinforordningen, som Danmark deltager i gennem en parallelaf-

tale og heller ikke som en udbygning af Schengen-reglerne. Danmark vil der-

for ifølge forslaget hverken kunne tilslutte sig en sådan ordning via Schengen-

teknikaliteten eller via Dublin- og Eurodac-parallelaftalen.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294.Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Europa-Parlamen-

tet træffer afgørelse ved simpelt flertal.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens pakke af lovforslag samt andre

initiativer til en reform af det fælles europæiske asyl- og migrationssystem

også kaldet EU's migrations- og asylpagt.

3. Formål og indhold

Forslaget har overordnet til formål at styrke effektiviteten af det fælles euro-

pæiske asylsystem og sikre en mere integreret tilgang til asyl- og migrations-

forvaltning. Derudover har forslaget

–

sammen med resten af migrations- og

asylpagten

–

til formål at skabe en fælles ramme for en balance mellem ansvar

og solidaritet i det europæiske asyl- og migrationssystem, således at alle lande

løfter deres rimelige andel.

Side

3/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

Forslaget tager nærmere bestemt sigte på at etablere en fælles ramme, der

grundfæster principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem

medlemsstaterne. Med henblik på bedre at kunne håndtere migrationspres,

foreslås en solidaritetsmekanisme vedrørende omfordeling, tilbagesendelses-

sponsorater og kapacitetsopbygningsbidrag til medlemsstater under pres samt

etablering af en særlig solidaritetsmekanisme for personer, der ankommer ef-

ter eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Hertil kommer støtte til tred-

jelande, hvorfra eller hvorigennem medlemsstater oplever migrationspres.

De gældende kriterier i Dublin-forordningen for, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed bevaret i

forslaget. Forslaget indeholder dog en udvidelse af definitionen af familiebe-

grebet, herunder ved tilføjelsen af søskende samt familie dannet efter udrejsen

af hjemlandet som grundlag for en Dublin-overførsel. Udvidelsen af familie-

begrebet forventes af Kommissionen også at være med til at begrænse risi-

koen for sekundær bevægelse.

Forslaget indeholder endvidere et nyt kriterium som grundlag for Dublin-

overførsel, der gør sig gældende, når en asylansøger har et eksamensbevis

eller et kvalifikationsbevis udstedt af en uddannelsesinstitution.

Der fastsættes med forslaget kortere frister for proceduren for fastlæggelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. En sådan pro-

cessuel ændring vil medvirke til at effektivisere Dublin-processen i sin helhed

og dermed sikre ansøgerne hurtigere adgang til at få deres asylsag behandlet.

Der foreslås endvidere en række ændringer for at strømline og styrke ansvars-

fastlæggelsen som følge af udstedelse af visum, opholdstilladelse og på bag-

grund af ulovlig indrejse. Disse ansvarskriterier styrkes ved at udvide perio-

den for ansvarets ophør.

Principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemssta-

terne

Forslaget udstikker en fælles ramme, som fungerer som retningslinje for im-

plementering af migrationsstyring og sikring af principperne om solidaritet

og ansvarsfordeling. Målet er at sikre en samlet og mere integreret tilgang til

asyl- og migrationsforvaltning, herunder partnerskaber med tredjelande langs

migrationsruterne, fælles visumpolitik, integreret grænseforvaltning, adgang

til modtageforhold, fælles regler om tilbagesendelse mv. Desuden skal med-

lemsstaterne indføre nationale strategier til at sikre tilstrækkelig kapacitet til

at gennemføre et effektivt asyl- og migrationsforvaltningssystem i overens-

stemmelse med de overordnede principper. Forslaget fastlægger også, at

Kommissionen hvert år vil offentliggøre en rapport om migrationsstyring,

som indeholder prognoser for udviklingen i migrationssituationen for således

Side

4/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

at give mulighed for at reagere rettidigt på migrationstendenser og sikre den

fælles ramme.

Solidaritetsmekanismen

Med forslaget foreslås en fleksibel solidaritetsmekanisme, hvor medlemssta-

ter kan vælge, om de vil yde bidrag gennem omfordeling, tilbagesendelses-

sponsorater eller bidrage gennem kapacitetsopbygning og lignende. Bidrag

beregnes på grundlag af en fordelingsnøgle baseret på 50 % af BNP og 50 %

af befolkningen. Det foreslåede anvendelsesområde for omfordeling er ansø-

gere om international beskyttelse, der ikke er omfattet af den grænseproce-

dure, der foreslås i det samtidigt fremlagte forslag til asylprocedureforordnin-

gen, samt personer, der er blevet tildelt international beskyttelse inden for de

seneste tre år forud for Kommissionens vedtagelse af en gennemførelsesrets-

akt om solidaritet i den konkrete situation. Et tilbagesendelsessponsorat inde-

bærer, at en medlemsstat forpligter sig til at støtte medlemsstaten, som er un-

der pres, til at tilbagesende individuelt identificerede tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold. Støtten, som ydes i den modtagende medlemsstat, kunne

være i form af tilbagesendelses- og reintegrationsrådgivning, brug af natio-

nale reintegrationsprogrammer, bistand med identifikation, fremskaffelse af

rejsedokumenter, organiseringen af den praktiske hjemrejse eller ved at fore-

stå eller støtte dialogen med det pågældende tredjeland, hvortil udlændingen

skal hjemsendes. Hvis tilbagesendelsen ikke lykkes indenfor 8 måneder,

overføres tredjelandsstatsborgeren til den bidragydende medlemsstat, hvor

tilbagesendelsesbestræbelserne fortsætter. Endelig er der også mulighed for

at bidrage til foranstaltninger, der har til formål at styrke den solidaritetsmod-

tagende medlemsstats kapacitet inden for asyl-, modtagelses-, tilbagesendel-

sesområdet samt inden for den eksterne dimension i form af investeringer, der

skal modvirke irregulær migration mod denne medlemsstat.

Ydermere angiver forslaget, hvornår solidaritetsmekanismen aktiveres, hvil-

ket som udgangspunkt sker i tilfælde, hvor en medlemsstat er under pres. For-

slaget indeholder en procedure, der skal følges fra en medlemsstat underretter

Kommissionen om, at de er eller er i risiko for at være under pres, til Kom-

missionen vurderer solidaritetsbehov, til de enkelte medlemsstater melder de-

res solidaritetsbidrag ind i en solidaritetsresponsplan, og endeligt til Kommis-

sionen vedtager en gennemførelsesretsakt om de solidaritetsforanstaltninger,

der skal træffes af de enkelte medlemsstater til fordel for den solidaritetsmod-

tagende medlemsstat.

I de tilfælde hvor de indkomne solidaritetsbidrag ikke opfylder de behov, som

anses for nødvendige, indkalder Kommissionen til et solidaritetsforum, hvor

medlemsstaterne opfordres til at justere typen af deres solidaritetsbidrag. På

baggrund heraf vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om solida-

ritetsbidrag, men har desuden mulighed for at foretage justeringer i tilfælde

af, at de samlede bidrag ikke er tilstrækkelige. Justeringen beregnes således,

at de medlemsstater, der har meddelt solidaritetsbidrag, skal dække 50% af

Side

5/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

deres andel, beregnet i henhold til fordelingsnøglen, gennem omfordeling el-

ler tilbagesendelsessponsorater eller en kombination heraf.

Forslaget lægger også op til, at en medlemsstat til enhver tid kan yde frivillig

solidaritetsstøtte til en anden medlemsstat, hvilket i tilfælde af migrationspres

vil blive fratrukket støtten, der beregnes i Kommissionens foranstaltninger i

henhold til gennemførelsesretsakten.

Endelig fastsætter forslaget nærmere procedurer og forpligtelser i forbindelse

med omfordeling og tilbagesendelsessponsorater. Det fastsættes blandt andet,

at den solidaritetsmodtagende medlemsstat skal sikre sig, at der ikke er nogen

rimelig grund til at anse den pågældende person for at udgøre en trussel mod

den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i den pågældende medlems-

stat. Der fastsættes desuden et finansielt bidrag på 10.000 EURO per omfor-

delt person (12.000 for uledsagede mindreårige) samt et finansielt bidrag på

500 EURO til at dække overførselsomkostningerne i forbindelse med omfor-

delingen.

Solidaritetsmekanisme i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner

Forslaget indeholder desuden særlige procedurer for solidaritet i forbindelse

med eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Solidaritetsmekanismen

bygger i disse situationer på en årlig migrationsrapport udarbejdet af Kom-

missionen og på etableringen af en særlig solidaritetspulje med det formål at

yde støtte til medlemsstater, hvori der foretages ilandsætninger i forbindelse

med eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Hvis solidaritetspuljen ikke

er tilstrækkelig, kan Kommissionen indkalde til et solidaritetsforum, hvori

medlemsstaterne opfordres til at justere deres solidaritetsbidrag. I tilfælde af

at de indkomne solidaritetsbidrag ikke er tilstrækkelige, kan Kommissionen

vedtage en gennemførelsesretsakt, som justerer bidragene. Justeringen bereg-

nes således, at de medlemsstater, der har meddelt solidaritetsbidrag, skal

dække 50% af deres andel, beregnet i henhold til fordelingsnøglen, gennem

omfordeling eller tilbagesendelsessponsorater eller en kombination heraf. En-

delig tildeles EU’s Asylagentur den rolle at underrette Kommissionen og

medlemsstaterne hvis 80% af solidaritetspuljen er opbrugt for så vidt angår

en eller flere af de tilgodesete medlemsstater med henblik på en indkaldelse

af nyt solidaritetsforum og senere ændring af den allerede vedtagne gennem-

førelsesretsakt.

I det følgende redegøres for den del af forslaget, som udgør en ændring af

Dublin-mekanismen, og som Danmark har mulighed for 30 dage efter en evt.

vedtagelse at meddele Kommissionen om Danmark ønsker at gennemføre og

dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Udvidelse af definitionen af familiemedlemmer

Definitionen af familiemedlemmer som grundlag for en Dublin-overførsel,

foreslås udvidet til også at omfatte ansøgerens søskende og familierelationer,

Side

6/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

der er etableret efter, at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den

pågældende ankom til den ansvarlige medlemsstats område.

Tilføjelse af kriterium om uddannelse

Forslaget indeholder et nyt kriterium, der vil kunne danne grundlag for en

Dublin-overførsel. Dette er tilfældet, såfremt en ansøger har et eksamensbe-

vis, der er udstedt ved en uddannelsesinstitution i en medlemsstat, eller hvis

ansøgeren har opnået kvalifikationer ved denne uddannelsesinstitution. Kri-

teriet er gældende såfremt en udlænding søger om asyl efter at have forladt

medlemsstaternes område, efter afslutningen af studierne. Såfremt en person

har tilknytning til mere end én medlemsstat på denne baggrund, er det den

medlemsstat, hvortil personen har den længste tidsmæssige tilknytning i form

at dette studie, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Skulle disse

tidsmæssige udstrækninger være den samme, vil den medlemsstat som ansø-

geren senest har haft tilknytning til på denne baggrund være ansvarlig.

Ændring af de tidsmæssige kriterier for ansvarsfastlæggelse

Der lægges med forslaget op til at øge den tidsmæssige udstrækning af med-

lemsstaternes ansvar som følge af ulovlig indrejse, indrejse på baggrund af

visum og på baggrund af et udstedt opholdsdokument.

Den tidsmæssige udstrækning af ansvaret udvides således, at en medlemsstat

vil være ansvarlig for behandling af en asylsag i en periode på tre år, efter en

udlænding er indrejst ulovligt fra et tredjeland. Det samme gør sig gældende

i en periode på 3 år efter udløbet af et udstedt opholdsdokument eller et visum.

De nuværende tidsmæssige kriterier for fastlæggelse af ansvar er 12 måneder

efter ulovlig indrejse, 2 år efter udløbet af et opholdsdokument og 6 måneder

efter udløb af et visum.

Ansvarsophør, når ansøgeren forlader EU's område er i dag en del af de gæl-

dende Dublin-regler, men dette ansvarskriterium er ikke medtaget i dette for-

slag. Kommissionen har i deres forslag hertil bemærket, at dette ansvarskri-

terium har vist sig at være kompliceret at anvende i praksis som følge af van-

skeligheder ved at skulle fremlægge de nødvendige beviser.

Kortere frister for fremsættelse af og svar på anmodninger om overtagelse

Fristen for fremsendelse af en anmodning om overtagelse ændres fra tre må-

neder til to. Hvis en anmodning fremsættes som følge af en registrering i fin-

geraftryksdatabasen, Eurodac, skal fremsendelse af anmodningen ske senest

en måned efter hittet og ikke efter de nuværende to måneder. Hvis der er tale

om en uledsaget mindreårig, kan disse frister fraviges, hvis det er i barnets

tarv.

Fristen for den anmodede medlemsstats svar på en anmodning om overtagelse

ændres fra to måneder til en måned efter modtagelse af anmodningen. Fristen

for et hurtigt svar ændres fra en måned til to uger.

Side

7/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

Ændring af proceduren for tilbagetagelse

Det foreslås med nærværende forslag, at der skal fremsendes en meddelelse

om tilbagetagelse senest to uger efter et hit i Eurodac. Denne procedure æn-

drer karakter således, at der nu skal fremsendes en meddelelse herom i stedet

for fremsættelse af en anmodning. Den medlemsstat, der underrettes, skal be-

kræfte modtagelse inden for en uge, medmindre medlemsstaten inden for

samme frist kan bevise, at dennes ansvar er ophørt.

Denne ændring om meddelelse om ansvar skal således afløse de gældende

anmodninger om tilbagetagelse, hvor fristerne er hhv. to måneder, når den

fremsættes på baggrund af et hit i Eurodac, og tre måneder, når anmodningen

fremsættes på baggrund af andre indicier end oplysninger fra Eurodac.

Proceduremæssige garantier

En medlemsstat skal træffe afgørelse senest en uge efter, at den ansvarlige

medlemsstat er fastlagt. Ansøgeren skal straks meddeles herom skriftligt.

Ansøgeren har en frist på to uger efter meddelelsen til at påklage afgørelsen

til en appelinstans. Dette er en ændring fra det gældende skøn, der er tillagt

medlemsstaterne på nuværende tidspunkt, til at fastsætte en rimelig frist til

påklage. Samtidig defineres det ved nærværende forslag, at prøvelsen af kla-

gen begrænses til en vurdering af, hvorvidt overførsel vil medføre en reel ri-

siko for umenneskelig eller nedværdigende behandling samt til den materielle

vurdering af opfyldelsen af nærmere bestemte ansvarsbestemmelser.

Når en ansøger er frihedsberøvet med henblik på at sikre en overførselspro-

cedure, må fristen for at fremsætte en anmodning om overtagelse eller frem-

sende en meddelelse om tilbagetagelse ikke overstige to uger fra tidspunktet

for registreringen af ansøgningen. Hvis en person frihedsberøves senere end

registreringen af ansøgningen, må fristen for at fremsætte en anmodning om

overtagelse eller fremsende en meddelelse om tilbagetagelse ikke overstige

en uge fra det tidspunkt, hvor personen blev frihedsberøvet. Dette forslag æn-

drer den gældende frist på en måned.

Svar på sådanne anmodninger skal gives senest en uge fra modtagelsen af

samme. Denne frist indskrænkes fra de gældende to uger.

Efter de gældende regler skal overførsel af en person, som er frihedsberøvet,

finde sted så hurtigt, som det er praktisk muligt, og senest seks uger efter

accept fra den modtagende medlemsstat eller fra det tidspunkt, hvor en op-

sættende virkning ikke længere er virksom. Frihedsberøvelse kan ikke opret-

holdes ud over seks uger. Hvis overførsel ikke kan gennemføres inden for

seks uger, skal vedkommende løslades. Med den foreslåede ordning nedsæt-

tes fristen for frihedsberøvelse fra seks til fire uger.

Overførsel skal efter de nugældende regler som udgangspunkt ske inden for

seks måneder efter accept af endelig afgørelse, medmindre den pågældende

Side

8/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

er fængslet eller forsvinder. Efter de gældende regler ophører ansvaret for en

ansøger, der er fængslet et år efter ansvarsfastlæggelsen og for en ansøger,

der forsvinder 18 måneder efter ansvarsfastlæggelsen. Efter udløbet af disse

frister vil den anmodende medlemsstat blive ansvarlig.

Efter nærværende forslag kan fristen på seks måneder sættes i bero, såfremt

den pågældende forsvinder. Den anmodende medlemsstat skal meddele den

ansvarlige medlemsstat dette. Når den pågældende igen dukker op i den an-

modende medlemsstat, begynder fristen at løbe på ny.

Fristen for at svare på en anden medlemsstats anmodning om oplysninger fo-

reslås nedsat fra fem til tre uger.

Forhandlingssituationen

Forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning er siden starten af

2023 blevet forhandlet sideløbende med forslaget til en ny asylprocedurefor-

ordning for at skabe den rette balance mellem ansvar og solidaritet i begge

forordninger. Med henblik på at finde et kompromis, har særligt ansvarskri-

terierne i forslaget til asyl- og migrationsforordningen være genstand for

mange ændringsforslag, særligt i forhold til tidsfristerne, hvor man endnu

ikke er landet på et endeligt kompromis. Det samme gør sig gældende i for-

hold til udvidelse af ansvaret til at omfatte søskende til herboende samt for

ansvar for medlemsstater, der tidligere har udstedt eksamensbeviser til asyl-

ansøgeren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Under en plenarforsamling torsdag den 20. april 2013 blev Europa-Parlamen-

tet enige om at indlede drøftelser med EU's medlemsstater om bl.a. forslaget

til asyl- og migrationsforvaltningsforordningen. Forhandlingsmandatet for

asyl- og migrationsforvaltningsforordningen blev støttet af Europa-Parlamen-

tets medlemmer med 413 stemmer for, 142 imod og 20 hverken for eller imod.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har formuleret formålet med forslaget således

”Ifølge afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed

har Den Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser

skal udøves i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs.

hvis og i det omfang målene for den påtænkte foranstaltning ikke i tilstrække-

lig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte for-

anstaltnings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Dette forslag strømliner de nuværende regler i forordning (EU) nr. 604/2013

og har til formål at sikre en korrekt anvendelse af disse regler, hvilket vil

begrænse tredjelandsstatsborgeres ulovlige bevægelser mellem medlemssta-

terne, som i sagens natur er grænseoverskridende. Det kræver en indsats på

EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er grænseoverskridende. Det

Side

9/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

er klart, at den enkelte medlemsstats indsats ikke i tilfredsstillende grad kan

opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles problem.

Det kræver en indsats på EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er

grænseoverskridende. Det er klart, at den enkelte medlemsstats indsats ikke i

tilfredsstillende grad kan opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles

problem.”

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr. 323 af

18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-for-

ordningen og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Dan-

mark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale med Det Europæiske Fælles-

skab om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen og indtrådte i samar-

bejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april

2006 på mellemstatsligt grundlag.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling,

der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af denne forordning og er ikke bundet af den og er ikke omfattet af

dens anvendelse. Da del III, V og VII i denne forordning udgør ændringer

som omhandlet i artikel 3 i aftalen indgået mellem Det Europæiske Fælles-

skab og Kongeriget Danmark om kriterierne for og mekanismer for fastsæt-

telse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

indgivet i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat og "Eurodac" for så vidt

angår de sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anven-

delse af Dublin-konventionen, skal Danmark underrette Kommissionen om

sin beslutning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af sådanne

ændringer på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller senest 30 dage

derefter.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Udlændingelovens kapitel 5 a indeholder regler om overførsel m.v. efter reg-

lerne i Dublinforordningen.

Udlændingelovens kapitel 8 a indeholder regler om videregivelse af oplys-

ninger i medfør af reglerne i bl.a. Dublin-forordningen.

Udlændingelovens §§ 36 og 37 og hjemrejselovens § 16 indeholder regler om

frihedsberøvelse med henblik på bl.a. at sikre Dublin-overførsler i henhold til

lovens kapitel 5 a.

Side

10/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

Der findes ikke

–

ud over bestemmelserne i udlændingeloven om Dublin-for-

ordningen

–

regler i dansk ret om en ramme på EU-niveau for - asyl og mi-

grationsforvaltning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser og er ikke er bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager imidlertid i Dublin-samarbejdet på mellemstatsligt grund-

lag i kraft af en parallelaftale. Da dele af det fremsatte forslag udgør en æn-

dring af Dublinforordningen i parallelaftalens forstand, vil Danmark skulle

give Europa-Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark ønsker at

gennemføre disse dele af forordningen i dansk ret.

En gennemførelse af forordningen i dansk ret vil have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet kriterierne og procedurerne for overførsel af en asylansø-

ger til en anden medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøg-

ningen, efter gældende ret reguleres af Dublinforordningen, jf. udlændinge-

lovens § 29 a. En gennemførelse af forordningen vil således navnlig inde-

bære, at henvisningen til Dublinforordningen vil skulle ændres i henhold til

forslaget, ligesom der derudover vil skulle foretages en række konsekvens-

ændringer, herunder i udlændingelovens kapitel 8 a vedr. videregivelse af op-

lysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen m.v.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke angivet en nærmere økonomisk vurdering på EU-

niveau af forslagets bestemmelser om fordeling af ansvar som følge af æn-

dringerne af den gældende Dublin-forordnings bestemmelser herom.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en konkret vurde-

ring af de statsfinansielle konsekvenser af forslagets bestemmelser om fast-

læggelse af ansvar, såfremt Danmark tilslutter sig disse dele af forordningen,

jf. parallelaftalen. Forslaget indeholder en række bestemmelser, der regulerer

ansvarskriterierne for medlemsstaterne, hvilket kan medføre merudgifter, idet

Danmark kan blive ansvarlige for at modtage og overføre en større person-

kreds end i dag.

Hvis EU beslutter at anvende det udvidede familiebegreb, så vil det forvente-

ligt medføre, at der kan komme flere asylansøgere til Danmark og hertil med-

føre en øget sagsbehandling ved Udlændingestyrelsen, som vil skulle af-

dække familierelationernes gyldighed (verificere dokumenter og evt. biome-

triske data vedr. familiemæssige relationer). Det er dog på nuværende tids-

punkt ikke muligt at vurdere, hvor stor en personkreds det udvidede familie-

begreb vil kunne omfatte.

Side

11/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

Hvis EU beslutter at udvide ansvarskriterier for medlemsstaterne fsva.

”diploma and other qualifications”

kan dette medføre, at flere asylansøgere

vil skulle overføres til Danmark på baggrund af en tilknytning til det danske

uddannelsessystem. Dette vil forventeligt medføre en øget sagsbehandling

ved Udlændingestyrelsen og evt. andre danske myndigheder ift. at verificere

uddannelsesdokumenter. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at

vurdere, hvor stor en personkreds det udvidede ansvarskriterie om ”diploma

and other qualifications” vil kunne omfatte.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-

ledningen 2.4.1.

Den resterende del af forslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-

ser for Danmark, da dette er omfattet af retsforbeholdet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Den kommenterede dagsorden har den 3. maj 2023 været i høring i Special-

udvalget for asyl- og indvandringssamarbejde.

Dansk flygtningehjælp (DRC) bemærker, at Dublin-systemet skal reformeres,

så asylansøgeres rettigheder bedre sikres. DRC mener ikke, at forslaget lever

op til dette og mener derfor ikke, at forslaget skal vedtages.

DRC foreslår, at hvis regeringen ønsker at opnå mere kontrol med, hvem der

kommer til EU og Danmark, kunne man i stedet forøge antallet af legale veje

for mennesker på flugt.

DRC anbefaler, at hvis forordningen om asyl- og migrationsforvaltning skal

vedtages, skal en revideret Dublin-procedure sikre, at familier holdes sam-

men, at asylansøgeres bevægelser inden for EU ikke sanktioneres, at barnets

tarv skal være et bærende hensyn, samt at der sikres en retfærdig behandling.

DRC mener, at Danmark ikke bør fralægge sig sit ansvar for personer med

behov for beskyttelse ved at indgå aftaler med lande uden for EU blandt andet,

da dette ses at være uretfærdigt over for de lande, som allerede er vært for

langt de fleste af verdens flygtninge.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses generelt at foreligge en bred opbakning med henblik på hurtig vedta-

gelse af retsakterne, der er indeholdt i migrations- og asylpagten, herunder

Side

12/13

kom (2020) 0610 - Bilag 2: Samlenotat vedr. asylforvaltning og migrationsstyring

asyl- og migrationsforvaltningsforordningen, men der er fortsat store udfor-

dringer i forbindelse med at finde et kompromis, der afspejler den rette ba-

lance mellem ansvar og solidaritet. Størstedelen af landene, der ikke har eks-

terne lande- eller søgrænser har påpeget udfordringer med sekundær migra-

tion internt i EU og det stigende antal asylansøgere, som rejser videre fra

frontlinjestaterne. Presset på indkvarterings- og asylsystemerne i disse lande

har påvirket drøftelser om forholdet mellem solidaritet og ansvar, hvorfor

disse lande i den overordnede balance ønsker en effektiv asyl- og udsendel-

sesprocedure ved grænserne samt et mere funktionelt Dublin-system, der

stopper de sekundære bevægelser i EU. En anden gruppe lande har som kom-

pensation herfor efterspurgt en klar ramme for, hvorledes de øvrige medlems-

stater vil udvise solidaritet for den byrde, som disse lande mener at løfte, her-

under i form af et mere solidarisk Dublin-system.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Regeringen arbejder for at skabe opbakning til en reform af det europæiske

asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa kan have kontrol med,

hvor mange der kommer hertil og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås enig-

hed om migrations- og asylpagten, herunder om asyl- og migrationsforvalt-

ningsforordningen og med at finde den rette balance mellem solidaritet og

ansvar. Regeringens støtter generelt tvungen, men fleksibel solidaritet, her-

under en fælles EU-solidaritets- og krisereaktionsmekanisme på migrations-

området, der er fleksibel, behovsbaseret og afspejler de reelle udfordringer,

som bl.a. frontlinjestater kan være konfronteret med. Regeringen arbejder for

stærke grænseprocedurer, der kan modvirke irregulær migration samt mulig-

heden for at indgå migrationsaftaler med sikre tredjelande. Derudover arbej-

der regering for et Dublinsystem, der bekæmper de sekundære bevægelser i

EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. okto-

ber 2020 til orientering. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 30. no-

vember 2020.

Side

13/13