Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2020) 0610 Bilag 7
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 222 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 222:
Er det ministerens holdning, og dermed regeringens, at der som led i en aftale med
de andre EU-lande om asylmodtagelse i tredjelande skal udarbejdes et kvotesy-
stem?
Svar:
Det er regeringens mål at arbejde for løsninger etableret af EU eller i samarbejde
med en række EU-medlemsstater, der kan adressere irregulær migration, inden for
rammerne af internationale og EU-retlige forpligtelser. I den forbindelse vil rege-
ringen engagere sig i alle mulige løsninger, som overholder internationale konven-
tioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser. Det kan f.eks. være migrationspart-
nerskaber med andre lande inspireret af EU-Tyrkiet erklæringen eller andet, der
tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne.
Der er fra dansk side en tæt dialog med en række EU-medlemsstater, som er inte-
resserede i eller støtter op om behovet for at adressere irregulær migration og se
på nye løsninger.
En reform af asylsystemet skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde
sådan, at flere flygtninge hjælpes enten i nærområderne eller via kvotesystemet,
således at færre flygtninge risikerer vold, overgreb eller at miste livet, og at men-
neskesmuglernes forretningsmodel ødelægges. Løsningerne er dog endnu ikke
fastlagt, og det vil således komme an på den nærmere dialog i EU og med de øvrige
EU-medlemsstater, hvordan mulige løsninger vil kunne indrettes, herunder om kvo-
tesystemet vil kunne udgøre et led heri.
28. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 9179
2352679
Side
1/2