Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2021) 0423 Bilag 2
Offentligt
2669058_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
1. marts 2023
KOM (2021) 0423
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de mekanismer, med-
lemsstaterne skal indføre for at forebygge, at det finansielle system anvendes
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og om ophævelse af
direktiv (EU) 2015/849
Kommissionens svar på spørgsmål stillet af MEP Karen Melchior om
hvidvaskdirektivet
Til orientering fremsendes Kommissionens svar på spørgsmål stillet af med-
lem af Europa-Parlamentet Karen Melchior om hvidvaskdirektivet.
Med venlig hilsen
Europaudvalgets sekretariat
Side 1 | 2
kom (2021) 0423 - Bilag 2: Kommissionens svar på spørgsmål stillet af MEP Karen Melchior om hvidvaskdirektivet
2669058_0002.png
Spørgsmål:
I sidste uge fastslog EU-Domstolen, at en bestemmelse i hvidvaskdirektivet,
der gav borgerne en enkel måde at få adgang til oplysninger om de reelle
ejere af selskaber på, var ugyldig.
Denne bestemmelse har hjulpet borgere og journalister, bidraget til at afdæk-
ke tilfælde af skatteunddragelse og hvidvask af penge og afsløret russiske
oligarkers huseren langt ind i Europa. Afgørelsen om at kende den ugyldig
sætter virksomhedsejeres privatliv over offentlighedens interesse. Den er et
hårdt slag for gennemsigtigheden, som vil skade de europæiske borgeres
tillid til virksomhederne.
Det er derfor vigtigt, at der bliver fremlagt en løsning, der adresserer Domsto-
lens betænkeligheder.
1. Kan Parlamentet regne med, at Kommissionen fremlægger lovgiv-
ning med henblik på at genoprette dette vigtige redskab inden man-
datets udløb?
2. Hvordan agter Kommissionen at forene virksomhedsejernes privatliv
med offentlighedens interesse i at få adgang til disse oplysninger?
Kommissionens svar:
I sin dom af 22. november 2022 annullerede Domstolen artikel 1, nr. 15),
litra c), i direktiv 2018/843
1
for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne i
alle tilfælde skal gøre oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre
juridiske personer tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden. Domsto-
len fandt, at det indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i
chartrets artikel 7 og 8, som følger af offentlighedens adgang, hverken er
strengt nødvendigt for at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terro-
risme eller står i et rimeligt forhold til formålet.
Kommissionen er i færd med nøje at vurdere konsekvenserne af dommen og
eventuelle nødvendige foranstaltninger, herunder i forbindelse med betingel-
serne for aktindsigt i henhold til det kommende sjette direktiv om bekæmpel-
se af hvidvask af penge (KOM (2021) 0423), der blev foreslået i juli 2022, og
vil arbejde tæt sammen med medlovgiverne for at sikre, at EU-reglerne er i
fuld overensstemmelse med Domstolens dom.
Ved at bistå medlovgiverne vil Kommissionen også sørge for at sikre balan-
cen mellem de interesser, der står på spil. Selv om dommens konsekvenser
stadig er ved at blive vurderet, gav Domstolen en mulig vej frem i dommens
præmis 74, som opregner flere kategorier, der har en sådan legitim interesse,
og som bl.a. omfatter pressen og civilsamfundsorganisationer, der beskæfti-
ger sig med forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direk-
tiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direk-
tiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EØS-relevant tekst) (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
Side 2 | 2