Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2021) 0557 Bilag 2
Offentligt
Kære medlemmer af
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Europaudvalget
Lige nu er EU-forhandlinger om revision af Direktivet om Vedvarende Energi (VE-direktivet
i
) ved at
blive afsluttet. Det bekymrer os, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren (på vegne af Danmark) ikke
har udvist interesse for at forsøge at sikre verdens skove imod ødelæggelse. Det gælder både den
tidligere minister, Dan Jørgensen, og den nuværende minister, Lars Aagaard.
Og det bekymrer os, at Folketingets medlemmer øjensynligt ikke har været særligt involveret i at
beslutte den danske forhandlingsposition i disse forhandlinger. De danske erfaringer med hurtig
omstilling fra kul til biomasse burde have været delt med EU’s andre Klima- og Energiministre i
forbindelse med forhandlingerne i Ministerrådet - i form af en advarsel imod at følge det danske
eksempel.
Forhandlingerne (som nu er nået til Trilog-forhandlinger, hvor Ministerrådet, Europa-Kommissionen og
Europa-Parlamentet skal finde frem til en enighed) drejer sig om Europa-Kommissionens forslag (KOM
(2021) 0557
ii
) fra 2021. En vigtig del af forhandlingerne handler om behovet for at stille strengere krav
til bæredygtighed for den biomasse, der anvendes til fremstilling af energi – og om at sætte nogle
begrænsninger op for denne anvendelse for at forhindre de værste skader på klimaet og
økosystemerne.
Men der er sket meget siden 2021. Krigen i Ukraine og behovet for mere vedvarende energi har blandt
andet ført til, at EU har vedtaget foranstaltninger til hurtigere godkendelse af anlæg til vedvarende
energi, som risikerer at føre til uovervejet etablering af nye biomasseanlæg overalt i Europa - med et
øget pres på de europæiske (og andre verdensdeles) skove til følge.
Klimarådet har i sin seneste rapport (igen) påpeget, at det danske forbrug af træ til energi langt
overstiger, hvad kloden kan bære, hvis andre lande havde et ligeså stort forbrug. Og Europa-
Kommissionens eget forskningsinstitut
JRC har peget på,
at det store og voksende udtag af træ til
energi fra skovene, har mindsket kulstoflagringen i de europæiske skove, samt at der er stor risiko for
at skovene netto kommer til at udlede mere CO2 end de binder.
Siden 2002, da man begyndte at fremme incitamenter til at brænde træ til el og varme, har EU således
mistet 25 % af sit kulstofdræn. Nogle af de mest skovrige lande har helt mistet deres kulstofdræn i
skovene, og udnyttelsen af træ til energi er en stor del af forklaringen. Forskere advarer om, at
medmindre EU straks sætter en stopper for tabet af kulstofdrænet, vil de fleste lande - og EU som
helhed - ikke nå klimamålene for 2030 og 2050 og heller ikke Europa-Parlamentets
netop vedtagne mål
for kulstofdræn.
Vi har fået oplyst af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark forhandler ud fra
kommisionens forslag (se Notat til Folketingets Europaudvalg fra juni 2022), som langt fra er stærkt nok
til at sætte en stopper for ødelæggelserne.
I september sidste år vedtog Europa-Parlamentet en række vigtige ændringsforslag til Kommissionens
forslag, som Danmark bør stille sig bag (se Parlamentets beslutning på plenarmødet 14. september