kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0068 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om

harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data

(dataforordningen) KOM (2022) 68

Opdateret notat, ændringer ift. samlenotat af 17. november markeret med

fed og

kursiv og med streg i marginen.

Resumé

Europa-Kommissionen

(’Kommissionen’) præsenterede den 23. februar 2022

”The Data Act” (dataforordningen). Forordningen lanceres som den anden

retsakt på baggrund af Kommissionens datastrategi, der blev fremsat i februar

2020.

Forslaget har til formål at fremme adgangen til og anvendelsen af data, samt at

sikre retfærdighed i fordelingen af den værdi, der hidrører fra data, herunder

adressere techgiganters datamonopol. Forslagets hovedelementer er (1) regler

der skal gøre data, der er genereret ved brug af et produkt eller en relateret

tjeneste (’Internet of Things-produkter og tjenester’), tilgængelige for brugeren;

(2) horisontale rammer for dataindehavere, hvor disse er retligt forpligtede til

at stille data til rådighed; (3) horisontale rammer, der skal beskytte mikrovirk-

somheder og SMV’er mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med datadeling;

(4) en harmoniseret ramme for offentlig myndigheders eller for EU’s institutio-

ners, agenturers og organers adgang til og anvendelse af virksomhedsdata, ved

tilfælde af ekstraordinært behov; (5) krav, der skal give brugere af databehand-

lingstjenester mulighed for at skifte udbyder; (6) tiltag til beskyttelse mod tred-

jeparters ulovlige adgang til ikke-persondata i EU.

Regeringen støtter ambitionen om at øge adgangen til og anvendelsen af data

og sikre en mere retfærdig fordeling af data, herunder adressere techgiganters

datamonopol. Regeringen anser adgangen til og anvendelsen af data som et væ-

sentligt fundament for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, der kan

fremme vækst og innovation, og som derigennem kan bidrage til genopretningen

af økonomien og til at løse klimaudfordringen. Regeringen mener, at digitalise-

ringen skal tjene samfundets interesser ved, at digitalisering bidrager til at

adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker digitalise-

ring går hånd i hånd med digital vækst.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningens initiativer understøtter en effek-

tiv, ansvarlig og sikker adgang til og anvendelse af data, som skaber reel værdi

for borgere og virksomheder. Regeringen mener, at virksomheders datadeling

3. februar 2023

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 2 af 31

og -anvendelse skal fremmes gennem etablering af klare, forståelige og horison-

tale rammer for datadeling, samt gennem øget interoperabilitet mellem tjenester

og decentraliseret dataudveksling.

Regeringen finder det vigtigt, at offentlige myndigheders ret til at tilgå virksom-

hedsdata til samfundsmæssige formål skal afgrænses på baggrund af en klar de-

finition af, hvad der udgør en offentlig nødsituation. Endvidere mener regerin-

gen, at offentlige myndigheders adgang til virksomhedsdata på tværs

grænser

skal gå igennem de nationale myndigheder i etableringslandet.

Regeringen ser positivt på etablering af horisontale rammer til at beskytte

mikrovirksomheder og SMV’er mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med da-

tadeling, samt på at brugere af Internet of Things-produkter og -tjenester får

adgangsret til data. Regeringen støtter desuden hensigten om at fremme en ef-

fektiv flytning af data mellem cloudtjenester, og at de tekniske udfordringer sø-

ges håndteret gennem fælles standarder og formater.

Regeringen finder, at dataøkonomien er grænseoverskridende af natur, hvorfor

tiltag til at fremme den europæiske dataøkonomi skal fungere i den globale øko-

nomi og respektere internationale samarbejdspartnere og handelsaftaler.

Regeringen vurderer, at der vil være lovgivningsmæssige og økonomiske konse-

kvenser,

og at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

Baggrund

Kommissionen har den 23. februar 2022 fremsendt forslag om dataforordningen

(KOM (2022) 68). Forslaget er oversendt til Rådet den 21. marts 2022 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114. Forslaget skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er den digitale pakke, som Kommissionen fremsatte i fe-

bruar 2020, herunder særligt ”En europæisk strategi for data” (jf. grund-

og nær-

hedsnotat oversendt til FEU d. 27. marts 2020). Kommissionens datastrategi be-

skriver retningen, formålet med og processen for initiativer for data i perioden

2020-2025. Heraf fremgår det, at Kommissionen vil understøtte et indre marked

for data gennem fælles regler for dataadgang og dataanvendelse og undersøge, un-

der hvilke omstændigheder, virksomheder, offentlige myndigheder og borgere kan

og bør dele data. Strategien lægger op til investeringer i fælles europæiske dataom-

råder og sammenslutning af cloudinfrastrukturer, som skal nedbryde juridiske og

tekniske barrierer for datadeling, samt understøtte sikker datadeling i EU.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 3 af 31

Datastyringsforordningen blev fremsat som den første retsakt med afsæt i datastra-

tegien, og har til formål at øge tilgængeligheden af data ved dels at styrke tilliden

til datadelingstjenester og dels at indføre nye datadelingsmekanismer på tværs af

EU. Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet nåede til enighed om

datasty-

ringsforordningen

den 30. november 2021.

Kommissionen har den 15. november 2021 fremsat forslag om en retsakt om digi-

tale markeder, der har til formål at sikre åbne og retfærdige digitale markeder i de

tilfælde, hvor digitale platforme fungerer som såkaldte ”gatekeepers”. Med gate-

keepers forstås platforme, som i høj grad påvirker rammer og regler for både for-

brugervalg og konkurrencen på de dele af markedet, hvor platformene er kontrol-

lerende. Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om forordningen den 24.

marts 2022.

Dataforordningen er den anden retsakt, som er blevet fremsat med afsæt i Kom-

missionens datastrategi.

Formål og indhold

Det forventes at der vil blive opnået en generel indstilling i Rådet på forslaget

senest i marts 2023.

Dataforordningens formål er at fremme adgangen til og anvendelsen af data, samt

at sikre retfærdighed i fordelingen af den værdi, der hidrører fra data. Forordningen

skal give bedre adgang til data for forbrugere og virksomheder, adressere techgi-

ganters datamonopol, samt sikre at offentlige myndigheder og EU’s institutioner,

agenturer og organer kan anvende virksomhedsdata i tilfælde af et ekstraordinært

behov.

Derudover skal forslaget facilitere et lettere skift mellem databehandlingstjenester,

såsom cloud og edgetjenester, og indføre sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger

mod ulovlig dataadgang ved opbevaring af ikke-persondata hos databehandlings-

tjenester. Endelig skal forordningen facilitere udarbejdelse af interoperabilitets-

standarder for, at data kan genanvendes på tværs af sektorer.

Kap. 1: Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser, herunder om forordnin-

gens genstandsfelt og anvendelsesområde. Forordningen skal finde anvendelse på:

a) producenter af produkter og leverandører af relaterede tjenester, som mar-

kedsføres i EU og brugerne af sådanne produkter og tjenester

b) dataindehavere, der stiller data til rådighed for datamodtagere i EU

c) datamodtagere i EU, som dataene stilles til rådighed for

offentlige myndigheder og EU’s institutioner, agenturer og organer

e) udbydere af databehandlingstjenester, der tilbyder databehandling i EU.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 4 af 31

Forslaget berører ikke forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen)

og direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelsesdirektivet), men bestemmelser i denne

forordning supplerer retten til dataportabilitet i henhold til artikel 20 i persondata-

forordningen. Forslaget berører ikke EU-retsakter, nationale retsakter og internati-

onalt samarbejde om udveksling af, adgang til og anvendelse af data med henblik

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger.

Kap. 2: Datadeling mellem virksomheder og forbrugere og mellem virksomheder

Kapitlet giver forbrugere og virksomheder ret til at få adgang til og anvende data,

der genereres af de produkter eller relaterede tjenester, de ejer, lejer eller leaser.

Kommissionen foreslår at forpligte producenter og leverandører af Internet of

Things-genstande (IoT-genstande) til at udforme produkter og relaterede tjenester

på en måde, der som standard gør data let tilgængelige for brugeren. Hvor bruge-

rens direkte adgang til data ikke er mulig, skal dataindehavere stille data gratis til

rådighed på baggrund af en simpel anmodning.

Dertil indføres gennemsigtighedsforpligtelser, hvormed brugeren, inden der indgås

en aftale, skal oplyses om, bl.a. hvordan data kan tilgås, hvorvidt producenten eller

andre vil bruge data, samt mulighederne for klageadgang.

Dataindehaveres ret til at anvende ikke-persondata, som genereres ved brug af et

produkt eller relateret tjeneste, begrænses, idet en sådan anvendelse skal ske på

grundlag af en kontrakt med brugeren.

Derudover foreslår Kommissionen, at brugere skal have ret til at dele IoT-genereret

data med tredjeparter, hvormed dataindehaveren forpligtes til at stille data gratis til

rådighed til tredjeparter på brugerens anmodning. Hensigten er, at forbrugere og

erhvervsbrugere, der anvender IoT-produkter, skal kunne drage fordel af andre re-

parations- og vedligeholdelsestjenester end producentens, samt få mulighed for at

få analyseret og behandlet deres data.

Der lægges herudover op til at kravene til producenter af IoT-produkter og datain-

dehavere af IoT-data er omfattet af forordningen, hvis de udbyder tjenester i EU

eller stiller data til rådighed i EU. Samtidig lægges der op til, at det vil være natio-

nale myndigheder, der håndhæver hele forordningen. Som udgangspunkt udpe-

ges/etableres en kompetent myndighed for dataforordningen, der skal håndhæve

stort set hele forslaget inkl. krav til dataindehavere overfor danske forbrugere eller

virksomheder (enkelte aspekter af kapitlet fsva. persondata skal dog håndhæves af

datatilsynet).

Der indføres en undtagelse om, at virksomheder, der er blevet udpeget som gate-

keepere i henhold til forslaget om en retsakt om digitale markeder, ikke må være

tredjepart i henhold til dataforordningen. Gatekeepers må dermed ikke modtage

IoT-genereret data fra en bruger, eller anmode eller kommercielt tilskynde brugere

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 5 af 31

til at give adgang til sådanne data. Berettigede tredjeparter må endvidere ikke stille

data til rådighed for gatekeepers.

Hverken brugere eller tredjeparter må anvende data til at udvikle et produkt, der

konkurrerer med det produkt, som data stammer fra. Endvidere skal der træffes de

nødvendige foranstaltninger for at beskytte forretningshemmeligheder.

Der indføres derudover en række begrænsninger for tredjeparter angående deres

anvendelse af data og samarbejde med brugeren.

Endelig foreslår Kommissionen, at forpligtelser i kapitel 2 ikke skal finde anven-

delse for data genereret ved brug af produkter eller relaterede tjenester, der frem-

stilles eller leveres af virksomheder, der betragtes som mikrovirksomheder eller

små virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til henstilling 2003/361/EF

(Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mel-

lemstore virksomheder).

Kap. 3: Forpligtelser for dataindehavere, der er retligt forpligtede til at stille data til

rådighed

Kapitlet fastlægger horisontale rammer for dataindehavere, hvor disse er retligt for-

pligtede til at stille data til rådighed i henhold til fremtidiglovgivning, samt i hen-

hold til kapitel 2 i forordningen.

Der opstilles en række betingelser for dataindehavere, hvor de på baggrund af en

retlig forpligtelse skal stille data til rådighed:

(a) data skal stilles til rådighed på fair, rimelige og ikke diskriminerende

vilkår og på en gennemsigtig måde

(b) vilkår for at stille data til rådighed skal aftales mellem dataindehaver og

datamodtager

af datamodtagere. Dataindehaver har bevisbyrden, såfremt denne

anklages for at diskriminere

(d) en dataindehaver må ikke stille data til rådighed med eneret for en

datamodtager

(e) dataholdere og datamodtagere kan ikke kræves at skulle give yderligere

information end, hvad er strengt nødvendigt for at bekræfte overholdelse

af de aftalte kontraktlige vilkår

(f) medmindre andet angives i EU-lov, kan en forpligtelse om at stille data

til rådighed til en datamodtager ikke medføre en forpligtelse til at vide-

regive forretningshemmeligheder.

Kommissionen foreslår at dataindehavere, der er retligt forpligtede til at stille

data til rådighed, kan kræve godtgørelse derfor. I den forbindelse skal enhver

godtgørelse, der aftales mellem dataindehaver og datamodtager være rimelig, og

dataindehaveren skal derfor oplyse datamodtageren grundlaget for beregningen

af godtgørelsen. Når datamodtageren er en mikrovirksomhed eller en SMV, må

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 6 af 31

den aftalte godtgørelse ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundet

med at stille data til rådighed for datamodtageren. Endelig er bestemmelserne

ikke til hinder for, at der i fremtidig lovgivning fastsættes lavere

kompensationsmuligheder eller indføres krav, der ekskluderer dataholders

mulighed for at kræve godtgørelse.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget certificere et tvistbilægningsorgan, der

kan bilægge tvister mellem dataindehaver og datamodtager angående

fastsættelsen af fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår for dataadgang.

Tvistbilæggelsesorganets afgørelser skal kun være bindende for parterne, hvis

de udtrykkeligt har samtykket til den bindende karakter forud for mæglingen.

Endelig indføres bestemmelser, der giver dataholder mulighed for at anvende

tekniske beskyttelsesforanstaltninger til at forebygge uautoriseret adgang til data

og for at sikre overholdelse af forordningens øvrige bestemmelser.

Kap. 4: urimelige vilkår vedrørende dataadgang og -anvendelse mellem

virksomheder

Kapitlet indfører horisontale rammer, der skal beskytte mikrovirksomheder og

SMV’er mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med datadeling. Formålet er at

forebygge situationer, hvor en part udnytter et skævt magtbalanceforhold, når der

indgås kontrakter om dataadgang og -anvendelse.

Det foreslås, at kontraktlige vilkår indgået om adgangen til og brugen af data ikke

skal være bindende for mikrovirksomheder og SMV’er, hvis disse vilkår er urime-

lige, og hvis de er ensidigt påtvunget af den anden part. Hvis det urimelige aftale-

vilkår kan adskilles fra de øvrige aftalevilkår, forbliver disse øvrige vilkår bin-

dende.

Reglerne for urimelige vilkår skal kun gælde de elementer af en kontrakt, som er

relateret til at stille data til rådighed. Andre dele af samme kontrakt vil ikke være

underlagt reglerne i forordningen. Derudover finder reglerne ikke anvendelse for

aftalevilkår om den pris, der skal betales.

Kap. 5: Tilrådighedsstillelse af data for offentlige myndigheder og unionens insti-

tutioner, agenturer eller organer på grundlag af et ekstraordinært behov

Kapitlet vedrører fastlæggelsen af en harmoniseret ramme for offentlig myndighe-

ders eller

for EU’s institutioners, agenturers og organers (herefter ’offentlige

myndigheder’) adgang til og anvendelse

af virksomhedsdata, ved tilfælde af et

ekstraordinært behov.

Kapitlet finder ikke anvendelse for virksomheder, der betragtes som mikrovirk-

somheder eller små virksomheder.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 7 af 31

Kommissionen foreslår, at dataindehavere efter anmodning skal stille data til rå-

dighed for en offentlig myndighed, hos hvilken der foreligger et ekstraordinært

behov for at anvende de ønskede data.

Et ekstraordinært behov for data anses for at foreligge under følgende

omstændigheder:

(a) de data, der anmodes om, er nødvendige for at reagere på en offentlig

nødsituation

(b) dataanmodningen er begrænset i tid og omfang og er nødvendig for at

forebygge eller bidrage til genopretningen efter en offentlig nødsituation

udføre en specifik opgave i offentlighedens interesse, som udtrykkeligt

er fastsat ved lov, og hvor

(1) den offentlige myndighed ikke har været i stand til at indhente

sådanne data på alternative måder, og vedtagelsen af nye

lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke kan sikre rettidig

tilgængelighed, eller

(2) indhentningen af data i væsentlig grad mindsker den

administrative byrde for dataindehaveren eller andre

virksomheder.

Der foreslås rammer for offentlige myndigheders anmodninger om at få data stillet

til rådighed, der bl.a. stiller krav til at påvise det ekstraordinære behov, og til at

præcisere hvilke data og hvordan de skal stilles til rådighed, samt at anmodninger

skal stå i et rimeligt formål til behovet. Anmodninger skal så vidt muligt vedrøre

ikke-persondata.

Hvis en af EU’s institutioner eller en offentlig myndighed i et medlemsland vil

anmode om data fra en dataindehaver etableret i en anden medlemsstat, skal denne

først underrette den kompetente myndighed for dataforordningen i den pågældende

medlemsstat og tage højde for den kompetente myndigheds rådgivning om behov

for samarbejde med nationale myndigheder med henblik på at mindske den admi-

nistrative byrde for dataindehaveren.

Der stilles krav til de offentlige myndigheders anvendelse af data, herunder, at an-

vendelse skal være forenelig med formålet for anmodningen, og at data skal de-

strueres efterfølgende. Data kan deles med enkeltpersoner eller organisationer med

henblik på at udføre videnskabelig forskning eller analyse, der er forenelig med det

angivne formål, samt udarbejdelse af officielle statistikker.

Der foreslås rammer for dataindehaverens efterlevelse af anmodninger og mulig-

hed for at afslå eller anmode om ændringer til anmodningen om tilrådighedsstil-

lelse.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 8 af 31

Dataindehavere har ikke krav på at få godtgørelse for data, der stilles til rådighed

for at reagere på en offentlig nødsituation. Dataindehavere kan kræve

godtgørelse for at efterkomme anmodninger om data baseret på de øvrige

kategorier af ekstraordinært behov. Godtgørelsen kan ikke overstige de

omkostninger, der er afholdt for at efterkomme anmodningen plus en rimelig

margen, og dataindehaver skal fremlægge oplysninger om beregningen deraf.

I forslaget anføres, at dataforordningens bestemmelser om at stille data til

rådighed for offentlige myndigheder ikke berører de forpligtelser om at stille

data til rådighed for offentlige myndigheder, der er fastsat i anden europæisk

eller national lovgivning.

Offentlige myndigheders rettigheder i kapitel 5 må endvidere ikke udøves med

henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af

strafferetlige eller administrative overtrædelser eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner eller told- og skatteforvaltning.

Kap. 6: Skift mellem databehandlingstjenester

Kapitlet introducerer minimumskrav for databehandlingstjenester, såsom cloud-

og edgetjenester med henblik på at give brugere af tjenesterne mulighed for at

skifte udbyder.

Kommissionen foreslår, at udbydere af databehandlingstjenester skal fjerne

handelsmæssige, tekniske, kontraktmæssige og organisatoriske hindringer for,

at deres brugere effektivt kan skifte fra én udbyder til en anden. Det indebærer,

at brugere skal kunne flytte alle deres data og digitale aktiver, samt afslutte deres

kontrakt med 30 dages varsel.

Udbyderene forpligtes til at tilbyde al den bistand og støtte, der er nødvendig for

et vellykket skifte. Derved skal brugere efter et skift kunne opretholde et

minimum af funktionalitet, når de anvender den nye tjeneste, hvis den nye

udbyder dækker den samme tjenestetype som den forrige. Hvor der er tale om

skifte mellem forskellige tjenestetyper eller det af andre årsager ikke er teknisk

muligt at opretholde et minimum af funktionalitet, skal udbyderne løse opgaven

bedst muligt, bl.a. ved at anvende værktøjer og standarder for interoperabilitet,

der ventes indført på baggrund af forordningen. Hvis disse værktøjer endnu ikke

findes, skal udbyderen på kundens anmodning eksportere alle kundens data i et

struktureret og maskinlæsbart format.

Hvor overgangsperioden på 30 dage ikke er teknisk gennemførlig, skal

udbyderen angive en alternativ overgangsperiode, der ikke må overstige seks

måneder.

Der lægges op til, at gebyrer for at skifte af udbyder gradvis fjernes over en

treårig periode. Forslaget giver Kommissionen beføjelse til at vedtage

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 9 af 31

delegerede retsakter for at indføre en overvågningsmekanisme, hvorigennem

Kommissionen kan føre tilsyn med tilbagetrækningen af gebyrer.

Kap. 7: Beskyttelse af andre data end personoplysninger i internationale sammen-

hænge

Kapitlet indfører tiltag til beskyttelse mod tredjeparters ulovlige adgang til andre

data end personoplysninger i EU gennem databehandlingstjenester, der udbydes på

det indre marked.

Det foreslås, at udbydere af databehandlingstjenester skal træffe alle rimelige tek-

niske, retlige og organisatoriske foranstaltninger for at forhindre statslig adgang til

ikke-persondata, hvor sådan adgang er i strid med lovgivningen.

Derved kan en forespørgsel om adgang til ikke-persondata på baggrund af en afgø-

relse afsagt af en domstol, ret eller administrativ myndighed i et tredjeland kun

anerkendes og håndhæves, hvis den bygger på en international aftale mellem tred-

jelandet og EU eller den relevante medlemsstat. Hvor der ikke foreligger en sådan

aftale, må databehandlingstjenesten kun efterleve anmodningen hvis:

(a) tredjelandets system kræver, at afgørelsen begrundes, er af specifik

karakter, og at den skal stå i et rimeligt forhold til formålet,

(b) adressatens indsigelse kan prøves ved en kompetent domstol eller ret, og

interesser hos den, der stiller data til rådighed.

Adressaten for afgørelsen får mulighed for at anmode om en udtalelse fra relevante

kompetente myndigheder for at fastslå, om ovenstående betingelser er opfyldt. Der-

udover foreslås det, at Kommissionen skal udarbejde retningslinjer for sådanne

vurderinger.

Når udbyderen af en databehandlingstjeneste lovligt kan efterkomme et tredjelands

forespørgsel om dataadgang, skal udbyderen levere så lidt data som muligt.

Der indføres et gennemsigtighedskrav, idet udbydere af databehandlingstjenester

skal underrette dataindehaveren om anmodningen, inden denne imødekommes.

Forslaget berører hverken retsgrundlaget for anmodninger om adgang til data, som

EU-borgere eller -virksomheder

er i besiddelse af, eller EU’s ramme for databe-

skyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

Kapitel 8: Interoperabilitet

Kapitlet indfører krav, der skal opfyldes for at fremme interoperabilitet for data-

områder og databehandlingstjenester, samt rammer for anvendelse af intelligente

kontrakter om datadeling.

Dataområder

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 10 af 31

Forslaget introducerer en række overordnede krav til operatører af dataområder

med henblik på at fremme interoperabilitet for data, datadelingsmekanismer og da-

tadelingstjenester. Kravene kan være generiske eller vedrøre specifikke sektorer.

Kravene skal specificeres yderligere, hvilket foreslås gjort gennem en række tiltag,

herunder:

(a) tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

(b) gives Kommissionen bemyndigelse til at anmode europæiske standardise-

ringsorganisationer om at udarbejde udkast til harmoniserede standarder

hjælp af gennemførselsretsakter, hvis der ikke findes harmoniserede stan-

darder eller Kommissionen finder, at de harmoniserede standarder ikke er

tilstrækkelige.

Endelig tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage retningslinjer, der fastsæt-

ter specifikationer for interoperabilitet for driften af fælles europæiske dataområ-

der.

Databehandlingstjenester

Forslaget indeholder krav til, hvad åbne interoperabilitetsspecifikationer og euro-

pæiske standarder for interoperabilitet mellem databehandlingstjenester skal opnå,

og hvad de skal omhandle med henblik på at understøtte forpligtelserne, der indfø-

res i forordningens kapitel 6.

Det foreslås at Kommissionen skal kunne anmode europæiske standardiseringsor-

ganisationer om at udarbejde udkast til harmoniserede standarder for specifikke

tjenestetyper, der udbydes af databehandlingstjenester.

Intelligente kontrakter

Det foreslås, at der sættes en ramme for anvendelsen af intelligente kontrakter til

aftaler om datadeling. Det gøres ved at stille krav til leverandøren af en applikation,

der anvender intelligente kontrakter eller den person, hvis erhverv, forretning eller

profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre (herefter

’leverandør af intelligente konrakter’).

Det foreslås, at Kommissionen skal kunne anmode europæiske standardiseringsor-

ganisationer om at udarbejde udkast til harmoniserede standarder, der opfylder de

væsentlige krav for leverandører af intelligente kontrakter.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage fælles specifikationer ved hjælp

af gennemførelsesretsakter, hvis der ikke findes harmoniserede standarder eller

hvis Kommissionen finder, at de harmoniserede standarder er utilstrækkelige.

Kapitel 9: Gennemførelse og håndhævelse

Kapitel 9 fastsætter gennemførelses- og håndhævelsesrammen med de kompetente

myndigheder i hver medlemsstat, herunder en klagemekanisme og sanktioner.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 11 af 31

Kompetente myndigheder

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat udpege én eller flere kompetente myndig-

heder, som har ansvaret for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne kan oprette en eller flere nye myndigheder eller forlade sig på

eksisterende myndigheder. Den kompetente myndighed skal ud over at føre tilsyn

og håndhæve forordningens tiltag, bl.a. informere om forordningen, behandle kla-

ger, samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater og overvåge

den teknologiske udvikling på området.

De uafhængige tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med anven-

delsen af

databeskyttelsesforordningen,

bliver ansvarlige for at overvåge anvendel-

sen af denne forordning for så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, skal der udpeges

en koordinerende kompetent myndighed, og de kompetente myndigheder skal

samarbejde med hinanden, samt med den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for at

overvåge anvendelsen af

databeskyttelsesforordningen.

Klageadgang

Fysiske og juridiske personer får ret til at indgive klage til den relevante kompe-

tente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige op-

holdssted, arbejdssted eller forretningssted, hvis personen mener, at vedkommen-

des rettigheder i henhold til forordningen er blevet krænket.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde

af overtrædelser af forordningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i et

rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Eksisterende myndigheder, der har ansvaret for persondataforordningen og

forordning (EU) 2018/1725 (forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,

kontorer og agenturer) får mulighed for at sanktionere i forhold til udvalgte for-

pligtelser.

Model for aftalevilkår

Det foreslås, at Kommissionen udvikler og anbefaler brugen af en ikkebindende

model for aftalevilkår for dataadgang og -anvendelse for at bistå parterne med at

udarbejde og forhandle kontrakter med afbalancerede kontraktlige rettigheder og

forpligtelser.

Kapitel 10: Sui generis-retten i henhold til direktiv 1996/9/EF

Kapitlet reviderer direktiv 96/9/EF (Databasedirektivet). Det foreslås, at

sui ge-

neris-retten

i databasedirektivets artikel 7 ikke skal finde anvendelse for databa-

ser, der lagrer data genereret af brugere af forbundne enheder eller tjenester.

Sui

generis-retten

tilsiger, at en databases fremstiller har ret til at forbyde udtræk og

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 12 af 31

genanvendelse deraf fra databasen. Databasedirektivets

sui-generis-ret

vil der-

med ikke hindre brugernes effektive udøvelse af deres ret jf. kapitel 3 til at få

adgang til og anvende IoT-genereret data.

Europa-Parlamentets udtalelser

I Europa-Parlamentet

har

industri, forsknings-, og energi-, udvalget (ITRE)

kompetence på sagen,

hvor spanske EPP-medlem, Pilar del Castillo, er ud-

nævnt som ordfører. Associerede udvalg er

Udvalget om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO)

med ansvar for forslagets krav til databehand-

lingstjenester,

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anlig-

gender (LIBE)

med kompetence på beskyttelse af persondata og fundamentale

rettigheder,

og Retsudvalget (JURI)

med kompetence på de aspekter, der angår

beskyttelse af forretningshemmeligheder.

IMCO har vedtaget en rapport om dataforordningen den 25. januar 2023. Af

rapporten fremgår en række ændringsforslag. Bl.a. vil udvalget ændre fristen

for, at databehandlingstjenester skal flytte kunders data, fra 30 til 90 dage,

give mulighed for en længere frist, såfremt kunden og udbyderen begge er

enige derom, samt indføre krav om udfasning af gebyrer for parallel brug af

flere databehandlingstjenester. Endvidere vil IMCO bemyndige Kommissio-

nen til at vedtage en implementerende retsakt, der oplister de jurisdiktioner,

hvortil det forbydes databehandlingstjenester at efterkomme anmodninger om

at oversende ikke-persondata opbevaret i cloud.

Derudover har JURI vedtaget en rapport den 26. januar 2023, der indeholder

en række tiltag til beskyttelse af forretningshemmeligheder, herunder foreslås,

at dataindehavere skal kunne kræve af brugere og tredjeparter, at de bevarer

fortroligheden af forretningshemmeligheder, samt giver dataindehavere mu-

lighed for at suspendere adgangen ved overtrædelser. JURI foreslår også etab-

leringen af en datakoordinator i hver medlemsstat, der skal håndhæve retsak-

ten og harmonisere sektorspecifikke myndigheders arbejde inden for data og

elektronisk kommunikation.

En endelig plenarafstemning forventes i marts 2023.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Det er Kommissionens opfattelse, at den grænseoverskridende karakter af an-

vendelsen af data ikke kan behandles effektivt på nationalt niveau, og at fragmen-

tering som følge af forskelle i nationale regler bør undgås, da det vil føre til mang-

lende gennemsigtighed, manglende retssikkerhed og uønsket forumshopping.

Kommissionen vurderer endvidere, at der er behov for en ensartet ramme i hele EU

for så vidt angår

aftalevilkår for datadeling mellem virksomheder, forpligtelser for

producenter af IoT-produkter og for cloudcomputingtjenester, samt datadeling

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 13 af 31

mellem virksomheder og myndigheder. Samtidig argumenterer Kommissionen for,

at forslaget vil bidrage til realiseringen af et indre marked for data, der kan give

datadrevne virksomheder lige vilkår og fremme innovation og konkurrence.

Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Gældende dansk ret

Ophavsretslovens §71 vil skulle revideres for at tage højde for forordningens for-

slag om at revidere databasedirektivets artikel 7 på baggrund af forordningen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af forordningens artikel 35, stk. 1, at artikel 7 i databasedirektivet ikke

finder anvendelse for databaser, der lagrer data genereret af brugere af forbundne

enheder eller tjenester. Dermed skal ophavsretsloven revideres på baggrund af

forordningen.

Der kan være love fra andre ministerområder, som endnu ikke er blevet identifi-

ceret, der vil blive påvirket af forordningen.

Bestemmelserne i forslaget har klare snitflader til eksisterende og kommende

retsakter og derfor bør omfanget af sammenhæng til anden EU-regulering un-

dersøges nærmere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

udpegning eller etablering af en national myndighed, der er ansvarlig for imple-

menteringen af forordningen, vil kræve ressourcer. Der vil ligeledes være øgede

udgifter forbundet med håndhævelsen af forordningen hos den eller de myndig-

heder, der udpeges til kompetente myndigheder, idet forordningen forventes at

medføre en øget sagsmængde og en udvidet opgaveportefølje, herunder i forhold

til tilsynsfunktion, rådgivende opgaver, behandling af klager og sanktionering.

Det bemærkes, at afledte

nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejled-

ningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, så-

fremt reglerne er med til at understøtte udviklingen af et indre marked for data,

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 14 af 31

der fremmer adgangen til og anvendelsen af data og medfører øget datadreven

innovation.

Omvendt kan forslaget have negative samfundsøkonomiske konsekvenser, så-

fremt de nye krav og forpligtelser for erhverv skaber en uhensigtsmæssig incita-

mentsstruktur, fx at forslaget modsat hensigten fjerner incitamenterne for at ind-

samle og lagre data, eller hvis forpligtelserne til portabilitet mellem databehand-

lingstjenester fx medfører krav om høj opstartsbetaling eller umuliggør flytning

af organisationers komplekse cloudløsninger, resulterende i mindre optag af

cloudløsninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre

væsentlige

administrative byrder for

dansk er-

hversliv.

Forpligtelserne forbundet med at stille IoT-data til rådighed ventes at

medføre løbende omkostninger for producenter og leverandører af IoT-gen-

stande, samt omstillingsomkostninger til opsætning af tekniske infrastrukturer

og ændring af skriftlige aftaler, herunder kontrakter. Derudover forventes admi-

nistrative byrder forbundet med, at virksomhederne kan påkræves at dele data

med offentlige myndigheder i EU, særligt da virksomhederne ikke vil kunne

kræve godtgørelse i tilfælde hvor myndighederne skal bruge data til at reagere

på en nødsituation. Udgifter hermed vil bl.a. afhænge af, hvor bredt en ”offentlig

nødsituation” fortolkes. Der forventes endvidere udgifter for databehandlings-

tjenester relateret til efterlevelse af interoperabilitetskrav og beskyttende foran-

staltninger mod ulovlig og uautoriseret dataadgang. Endvidere kan der være byr-

der på baggrund af tilsyn med de omfattede virksomheder, hvilket må antages at

indebære dokumentationsforpligtelser. Endelig kan den konkrete udmøntning af

krav og standarder indeholdt i delegerede- og gennemførselsretsakter medføre

administrative byrder.

Samtidig kan forslaget føre til en lettelse af byrder relateret til større aftalemæs-

sig retfærdighed ved datadeling mellem virksomheder, strømlining af offentlige

myndigheders adgang til virksomhedsdata, og lettere skifte af databehandlings-

tjenester. Særligt mikrovirksomheder og SMV’er ventes at drage fordel af for-

slaget, idet de vurderes at få bedre aftalevilkår, bedre adgang til IoT-data til la-

vere omkostninger, og idet de samtidig er undtaget flere af forpligtelserne i for-

ordningen. Derudover kan brugerens adgangsret til IoT-data og ret til at overføre

data til tredjeparter være med til at forebygge fremkomsten af nye typer af

techgiganter, der sidder inde med datamonopol. Endelig kan forslaget fremme

et konkurrencepræget udbud af eftersalgsservice for virksomhedsbrugere og

fremme virksomheders databaserede innovation, ligesom udelukkelsen af

gatekeepers kan stille det øvrige erhvervsliv bedre i konkurrencen overfor

techgiganterne.]

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 15 af 31

Ud over de økonomiske konsekvenser, kan forslaget medføre afledte positive

effekter for samfundet, da øget datadeling mellem virksomheder og mellem virk-

somheder og offentlige myndigheder kan bidrage til at løse samfundets proble-

mer, herunder fx klimaudfordringen. Derudover fremmes forbrugerforhold, idet

forbrugere får en ret til at anvende data, de genererer ved brug af en IoT-gen-

stand, samt større valgfrihed af databehandlingstjenester. Endelig kan virksom-

heders datadeling med myndigheder bidrage til at reagere på offentlige nødsitu-

ationer.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrence, vækst og

forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 31. marts 2022. Der er ind-

kommet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Rederier, Finans

Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet TÆNK, Ingeniørforeningen, IT-Bran-

chen, samt Kommunernes Landsforening.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv (DE)

bakker op om tiltag, der understøtter den europæiske data-

økonomi og gør det nemmere at dele og bruge data både i den private og den of-

fentlige sektor. Forslagets intention om at styrke datadeling mellem virksomheder

og henholdsvis forbrugere, andre virksomheder og offentlige myndigheder, samt

intentionen om at gøre det nemmere for virksomheder at skifte mellem udbydere

af cloudtjenester anses som udmærket. DE finder dog ikke, at de valgte policy-

redskaber er hensigtsmæssige, hvorfor DE mener, at forslaget med fordel kan gen-

tænkes på flere afgørende områder. DE mener, at deling af data bør ske på frivillig

basis. DE har mange eksempler på, hvordan der indenfor branchefællesskaber eller

fagområder etableres samarbejde om at dele data, ligesom data deles mellem virk-

somheder i værdikæden inden for en række sektorer. Derfor bør forslaget afholde

sig fra at indføre lovkrav om datadeling, og bør i stedet se på muligheder for at

etablere incitamentsstrukturer for datadeling og udbredelse af bedste praksis fra

datadelingsfællesskaber, der fungerer godt. DE bakker op om, at forslaget ikke på-

virker databeskyttelsesforordningen, som skal respekteres i forbindelse med deling

af data. Anonymisering eller udskillelse af personhenførbare data fra ikke-person-

henførbare data kan i mange tilfælde pålægge erhvervslivet væsentlige byrder og

omkostninger, eftersom mange erhvervsdrivendes behandling af data sker til op-

fyldelse af kundeformål, hvor det netop er vigtigt, at data kan knyttes til en konkret

kunde eller bruger. DE kan derfor ikke støtte eventuelle krav om, at erhvervslivet

skal kunne udskille eller opdele personhenførbare data fra ikke-personhenførbare

data, som led i at data skal stilles til rådighed for andre erhvervsdrivende eller of-

fentlige myndigheder.

mener, at forslaget med dets bestemmelser om tilrådighedsstillesle af data

for offentlige myndigheder forsøger at komme et problem til livs, der efter DE’s

overbevisning ikke er et reelt problem. Bl.a. under Covid-19 pandemien har

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 16 af 31

samarbejdet mellem den offentlige og private sektor vist sit værd.

Virksomhederne har i den forbindelse indgået aktivt og delt data på forespørgsel

fra myndighederne, hvilket efter DE’s overbevisning

er forløbet forbilledligt.

DE undres over, at Kommissionen ønsker at bruge ressourcer på at etablere et

helt nyt bureaukratisk rammeværktøj for datadeling i krisesituationer, når

erfaringerne fortæller, at en sådan datadeling løber af stablen uden problemer,

når der er behov derfor.

Dansk Industri (DI)

bakker op om, at man med forslaget få tydeligere regler for

adgang til data og datadeling. Det kan være med til at skabe rammerne for en egent-

lig databaseret økonomi i EU. Det vil afhjælpe en række situationer, hvor købere

af et givet produkt er begrænset i deres handlemuligheder, fordi de ikke har adgang

til de data, produktet genererer. DI bemærker dog, at ”data” som her reguleres,

dækker over mange forskellige typer data, herunder blandede datasæt, hvoraf per-

sondata allerede er omfattet af persondataloven. Der kan derfor være behov for at

præcisere forslaget i forhold til, hvilke typer data, der er tale om, så reglerne tilpas-

ses forholdende i den enkelte sektor. DI bemærker, at det ikke fremgår tydeligt på

alle fronter, hvordan forslaget spiller sammen med anden lovgivning på området,

herunder generel konkurrenceret, datastyringsforordningen, samt Kommissionens

forslag til retsakt om digitale markeder, retsakt om digitale tjenester, forordnings-

forslag om harmoniserede regler for kunstig intelligens, forordningsforslag om eu-

ropæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesa-

ger, samt forordningsforslag vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse

af persondata ved elektronisk kommunikation, NIS2 og den kommende regelbog

for cloudtjenester, samt forhandlinger med USA om Privacy Shield og Cloud Act.

Det gælder fx i forhold til virtuelle assistenter. DI mener derudover, at det er uklart,

hvad der forventes af virksomheder, der betragtes som databehandlere under per-

sondataforordningen.

Danske Rederier

bemærker, at dansk skibsfart er blandt verdens mest avancerede

og allerede i dag benytter sig af data fx i forbindelse med avancerede operations-

systemer. Danske Rederier mener, at en regulering på området er vigtig for skibs-

farten, der netop nu er i gang med en transformation til digitale og forbundne skibe

bl.a. gennem brugen af datadrevne IoT-teknologier. Skibsfarten har som global in-

dustri brug for globale rammer for deling og brug af data, hvorfor det er vigtigt, at

forslaget ikke fører til konkurrenceforvridning mellem EU og non-EU skibe. Dan-

ske Rederier er i færd med at undersøge forslagets betydning og sammenhæng med

anden regulering og ser frem til at bidrage med mere detaljerede bemærkninger.

Finans Danmark (FIDA)

mener, at en stærk europæisk dataøkonomi kan give nye

muligheder for borgere og virksomheder og styrke innovation og vækst i samfun-

det. FIDA er derfor glade for, at der på EU-niveau med forslaget bliver bedre ad-

gang til deling af data. For at realisere dette, mener FIDA dog, at det er nødvendigt

at opfylde to væsentlige forudsætninger: 1) datadelingen skal udvides til at omfatte

flere sektorer, herunder for at sikre, at datadeling sker på tværs af sektorer og 2)

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 17 af 31

brugeren skal sættes i centrum, og der skal kun ske deling af persondata efter bru-

gerens udtrykkelige tilsagn. FIDA mener, at forslaget kun lægger op til en øget

datadeling for IoT-produkter og relaterede tjenester, hvorfor forslaget må forventes

at få en forholdsvis begrænset effekt på datadelingen på tværs af sektorer. For ikke

unødigt at sinke udviklingen af europæisk dataøkonomi, er der behov for, at forsla-

get bredes ud til at omfatte flere sektorers data.

Finansforbundet

mener, at det er afgørende, at datadeling i og på tværs af sektorer

sker under rimelige, ensartede og ikke-diskriminerende forhold. Datastrømme bør

i fremtiden ikke kun ensrettes en type virksomhed til en anden, men bør kunne

flyde begge veje. Finansforbundet mener, det er et paradoks, at fx pengeinstitutter

med højeste datasikkerhedsniveauer skal dele data uden samtidig at sættes i stand

til at modtage data fra fx datadrevne SMV’ere. Forslaget bør bidrage til at adressere

den ulige konkurrence, der er skabt med PSD2. Finansforbundet mener, at de fi-

nansielle områder i forvejen er højt reguleret og bemærker, at forslaget på det fi-

nansielle område kan medføre øget lovgivning og administrative byrder, der hin-

drer det tilsigtede potentiale. Finansforbundet bemærker, at det er omkostningsfuldt

at skabe forsvarlige rammer for at kunne dele data sikkert, og der er derfor behov

for, at der sikres en forretningsmodel, der både skaber incitament for at dele data

sikkert, men også for at sikre, at den delte data er af høj kvalitet.

Forbrugerrådet TÆNK

mener, at forslaget kan være med til at forbedre forbru-

geres retstilling på det digitale marked og øge konkurrencen blandt virksomheder.

Hvor databeskyttelsesloven skal sikre forbrugernes indsigt i og kontrol med egne

data, kan forslaget især understøtte rettigheden om dataportabilitet, som fremgår af

databeskyttelseslovens artikel 20, men som indtil videre har haft en begrænset an-

vendelse i praksis.

Ingeniørforeningen (IDA)

er overordnet meget positive overfor forslaget. IDA

mener, at forslaget vil gøre det lettere for forbrugerne at få adgang til og overføre

data fra de digitale produkter og tjenester, som er blevet en del af de fleste danske-

res hverdag. Det er vigtigt for både tillid til digitalisering generelt og lyst og nys-

gerrighed overfor nye digitale produkter og tjenester, at forbrugere sikres adgang

til egne data og den bedst mulige handlekraft i forhold til at håndtere egne data. Det

handler om at sikre størst muligt overblik over og rettighed til egne data. IDA me-

ner, at det er positivt, at der med forslaget sikres bedre innovation og et nødvendigt

og længe ønsket brud med de helt store techvirksomheders reelle monopol på data.

Det giver en mere fair platform for nye innovative og fx dataetiske startups, der har

som mål at tilbyde forbrugerne alternative digitale muligheder, og et stigende ønske

blandt danskerne om at få mere kontrol over egne data. IDA er positiv overfor for-

slaget om at forhindre store gatekeeper virksomheder i at få kommerciel fordel af

den adgang til datadeling, som gives til virksomheder, offentlige myndigheder og

forbrugere. Dette er en forudsætning for at nå målet om at styrke konkurrencen.

IDA finder imidlertid, at det er nødvendigt, at lovgivningen sikrer, at der er en

grundlæggende beskyttelse af forbrugeren, så det bliver et kollektivt frem for et

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 18 af 31

individuelt ansvar at beskytte privatlivets fred og grundrettighederne i persondata-

forordningen. IDA mener endvidere, at det er positivt, at forbrugerne får klagead-

gang og reglerne er bødesanktioneret, idet det dog bemærkes, at der kun opnås den

ønskede effekt, hvis der sikres en effektiv håndhævelse af lovgivningen.

IT-Branchen

er overordnet positiv over for de politiske mål om at tilskynde en

højere grad af datadeling. Forslaget kan være med til at indfri de markante gevin-

ster, der ligger i den europæiske dataøkonomi, og danske virksomheder kan få en

hjemlig markedsplads på storskala-niveau, når der tales data og kunstig intelligens.

Offentlige instanser ligger ligeledes inde med store datamængder, der med fordel

kan fordeles på tværs af EU til gavn for innovation og vækst. I forhold til de private

virksomheder mener IT-Branchen, at dette mål bedre kan realiseres ved hjælp af

frivillige, markedsstyrede løsninger, baseret på internationale anerkendte standar-

der og normer, samt klare retningslinjer og incitamenter til øget datadeling. At ind-

føre strenge obligatoriske krav til produktdesigns i en dataøkonomi, der på flere

markeder fortsat er i sin tidlige udvikling, kan markant skade Europas digitale ud-

vikling.

Kommunernes Landsforening (KL)

bemærker, at forslagets ambition er en

større grad af datadeling, der samtidigt skal være i overensstemmelse med person-

dataforordningen, hvilket anses som helt essentielt. Datadrevet innovation forven-

tes at give store fordele for bl.a. borgerne i form af bedre og smartere løsninger og

produkter, der tager udgangspunkt bl.a. i individets rettigheder, således at borger-

nes tillid opretholdes. KL bakker overordnet set op om hensynet bag forordningen

bl.a. pga. et stigende behov for klarhed i forhold til dataadgang, således at udvik-

lingen ikke primært drives af tech-virksomheder, men i højere grad af hensyn til

det offentliges rolle og opgaver, samt hensyn til borgerne. Det er i den forbindelse

som udgangspunkt positivt, at forslaget ser ud til at lette skift af cloudleverandører,

samt at der lægges op til en regulering af udleveringsanmodninger fra tredjelande.

Overordnet set hæfter KL sig dog ved, at forslaget er uklart i forhold til roller og

konsekvenser for offentlige myndigheder, herunder kommunerne og de data, som

kommunerne behandler. Særligt er det uklart, om offentlige myndigheder kan og i

givet fald i hvilket omfang de vil være omfattet af begreberne "udbydere af data-

behandlingstjenester" og "dataindehaver". Dette er centralt for forståelsen for for-

slagets anvendelsesområde og for KL’s konkrete spørgsmål til denne. I den ud-

strækning, at de mulige konsekvenser for offentlige myndigheder ikke er hensigten,

bør det fremgå mere eksplicit af definitioner, afgrænsninger med videre. I det til-

fælde at hensigten fx er at påvirke relationen i forhold til data mellem myndighed

og borger, bør dette beskrives tydeligere, således, at KL og øvrige har mulighed for

at forholde sig konkret til forslagets konsekvenser.

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde og definitioner

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 19 af 31

mener, at forslaget med fordel kan blive meget tydeligere afgrænset, og at det

nuværende anvendelsesområde ikke har en klar logik eller tydelig begrundelse for-

svarende hvilke produkter og tjenester, der omfattes i forhold til krav om bruger-

adgang til IoT-data.

F&P

bemærker, at der er flere steder i forslaget anvendes begreber fra andre EU-

retsakter, uden at der direkte henvises til disse, ligesom flere begreber ikke define-

res i forslaget. F&P mener, at det, henset til risikoen for høje bøder for manglende

overholdelse, er væsentligt, at der ikke er tvivl om definitionerne, samt rækkevid-

den af de enkelte bestemmelser.

IT-Branchen

mener, at anvendelsesområdet er for bredt, og at flere af definitio-

nerne er uklare og giver anledning til en vis grad af usikkerhed om hvornår og i

hvilke situationer, bestemmelserne finder anvendelse. Det vil medføre utilsigtede

konsekvenser, der ikke er i overensstemmelse med forslagets formål. I forhold til

anvendelsesområdet undtages tjenester, der i langt de fleste tilfælde har og kan til-

byde mange af de samme funktioner, som de omfattede tjenester tilbyder., hvilket

virker uklart og arbitrært. IT-Branchen mener, at udviklingen af værktøjer for da-

taadgang vil komme til at kræve en komplet omstrukturering af produkter, hvorfor

det kun bør finde anvendelse ved data, hvor producenten eller udbyderen af en tje-

neste har mulighed for at få adgang til eller identificere data. I forhold til definiti-

oner fremhæver IT-Branchen,

at det er uklart, hvad der menes med ”funktionel

ækvivalens”

i sammenhæng med bestemmelser om skift af databehandlingstjene-

ste. Denne bør blive fortolket snævert for at sikre, at resultatet ikke er en udjævning

eller kommercialisering af de databehandlingstjenester, der udbydes. IT-Branchen

fremhæver også definitionen

af ”relateret tjeneste” i forhold til IoT-produkter,

idet

begrebet kan tolkes meget bredt og dermed inkludere databehandlingstjenester, da

de fleste enheder vil være cloud-baseret. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om

relaterede tjenester blot bør fjernes fra forslagets anvendelsesområde.

Datadeling mellem virksomheder og forbrugere og mellem virksomheder

er forstående overfor, at der foreslås en meget klar og tydelig ret til egne data.

DI er enige i, at det er nødvendigt for dataøkonomien med klare regler for, hvornår

man ejer data og ikke mindst har adgang til data. Det sikrer, at databrugere kan

anvende data, og at der for alvor kan skabes en dataøkonomi baseret på data fra de

produkter, de anvender. DI mener dog ikke, at der skal være tale om en universal

og uindskrænket ret, eller at data nødvendigvis skal kunne tilgås gratis. Hvis ad-

gangsretten til data skal fremme formålet om en dataøkonomi, er det vigtigt, at den

begrænses på en række væsentlige punkter, samt at der arbejdes på at skabe de rette

incitamenter for at dele data.

mener for det første, at retten til data ikke må følges op af en begrænsning på

prisen for data, da det i praksis vil betyde, at omkostningen i stedet lægges på det

produkt, man vil sælge. Hermed begrænses dataholders valg af forretningsmodel.

De dataholdere, der hellere vil sælge produkter med underskud i forventning om

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 20 af 31

indtægter på et eftermarked, herunder salg af data, bliver begrænset, hvilket særligt

gælder når databruger kan videreformidle data til dataholderens konkurrenter.

Imod forslagets formål om en datadrevet økonomi, begrænses incitament til at ud-

vikle produkter, der genererer data, idet data skal stilles til rådighed uden kompen-

sation. DI vurderer derfor, at forslaget risikerer at hæmme den digitale innovation

i EU. DI foreslår, at virksomhederne skal have lov at kræve kompensation for at

stille data til rådighed for brugerne, hvilket som minimum skal dække over om-

kostningerne ved at stille data til rådighed. For det andet, mener DI, at reglerne til

beskyttelse af forretningshemmeligheder bør uddybes for at bevare virksomheder-

nes incitament til at innovere, herunder er det uhensigtsmæssigt, at beskyttelsen af

forretningshemmeligheder er forskellig, alt efter om data leveres til brugeren eller

tredjepart. Forslaget bør indføre mere robust beskyttelse eller helt undtage forret-

ningshemmeligheder med reference til direktivet om forretningshemmeligheder.

For det tredje, mener DI, at det bør præciseres, at virksomheder kun er forpligtet til

at stille rådata til rådighed, hvormed det må være op til den enkelte bruger at bear-

bejde data. Det bør dertil tydeliggøres, at der kun er tale om de data, som i dag

opsamles fra produktet, frem for alle data, som potentielt kan genereres. DI støtter

en ret til adgang til de data, brugeren genererer med de ovenfor anførte begræns-

ninger. Endvidere bemærker DI, at forslagets regel om at tredjeparter ikke må an-

vende modtaget IoT-data til at udvikle et konkurrerende produkt, vil være svær at

håndhæve i praksis og vil kunne give anledning til mange tvister.

F&P

mener, at det skal være mere tydeligt, hvilke rettigheder dataindehaveren har

i forhold til forretningshemmeligheder. Det kunne være ønskeligt, hvis datainde-

haveren havde en vis indflydelse på og kan begrænse hvem de deler deres forret-

ningshemmeligheder med og i hvilket omfang. F&P mener, at det skal sikres og

kontrolleres, at IoT-data ikke misbruges til fremstilling af konkurrerende produk-

ter. Derudover skal det afklares, hvad det betyder for eksisterende nationale løsnin-

ger, at det anføres, at medlemsstaterne ikke må vedtage eller stille yderligere krav

i forhold til adgangsretten for IoT-data.

F&P

bemærker, at flere af bestemmelserne har et indhold, der minder om rettighe-

der efter persondataforordningen. I nogle tilfælde tilfører forslaget et ekstra lag til

de eksisterende rettigheder fra persondataforordningen, som fx er tilfældet med ret-

ten til dataportabilitet. F&P mener, at opfyldelsen af rettighederne efter personda-

taforordningen er tidskrævende, hvorfor det bekymrer, at introduktionen af yderli-

gere og lignende forpligtelser kan blive administrativt meget tungt for dataindeha-

verne. Hertil kommer, at adgangen til IoT-data også i nogle situationer skal stilles

til rådighed for tredjeparter, hvilket kan give udfordringer i forhold til samtidig at

skulle efterleve persondataforordningen. Kravet om, at data skal stilles til rådighed

på en let og sikker måde og hvor hensigtsmæssigt direkte, finder også anvendelse

for persondata, hvilket betyder, at persondataforordningen også skal efterleves ved

produktets udformning eller levering af tjenesten. Det vil formodentlig kunne med-

føre større krav til de tekniske løsninger og dermed øget ressourceforbrug. Da de

fleste løsninger leveres i forskellige samarbejdsmodeller med store teknologileve-

randører, er effektiv adgang til data vigtigt, hvis formålet med reglerne skal opnås.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 21 af 31

Ellers er risikoen, at brugerne får rettighederne om dataadgang, men ikke kan ud-

nytte data selv. Endvidere er der udfordringer relateret til at få dokumenteret sam-

tykket fra brugeren, hvor tredjeparter indhenter data fra dataindehaveren, idet dette

ikke specificeres i forslaget. Det er derudover uklart, hvordan det skal sikres, at

data ikke anvendes af tredjeparten til egne formål.

FIDA

bemærker, at bankerne i dag allerede deler betalingsdata med tredjeparter i

henhold til betalingstjenestedirektivet (PSD2). FIDA mener, at forslaget risikerer

at uddybe de asymmetrier for dataadgang, som bankerne i dag står overfor og med-

føre konkurrenceforvridning pga. krav om obligatorisk deling i nogle sektorer kon-

tra frivillige eller mindre omfattende krav i andre. Et første skridt kunne være at

øge portabilitet af data fra teleselskaber, forsyningsselskaber og e-handel, hvilket

vil lette større genbrug af data på tværs af sektorer og åbne muligheder for nye og

forbedrede produkter og tjenester. FIDA mener, at der er behov for klare og ensar-

tede regler for datadeling. Uden klare principper for, hvordan data deles på en stan-

dardiseret og automatisk måde, bliver det vanskeligt at realisere ambitionerne. Der-

udover giver det en økonomisk skævvridning mellem brancher, da fx bankerne skal

bruge ressourcer på at stille data til rådighed via API’er, mens andre sektorer ikke

skal. Med hensyn til sikre datadelingsmekanismer, er API’er at

foretrække, da de

rummer en række fordele, herunder at garantere maksimal interaktion, fjerne ad-

gangsbarrierer og muliggøre direkte og realtids dataadgang. Der er behov for at

definere tydeligere, hvilke data der deles og i hvilken form. Endvidere er der behov

for klarhed i forhold til ansvar for data, hvor der fx i PSD2 er klarhed over ansvaret

for data, når den deles med tredjeparter. FIDA finder dog, at det er positivt, at deling

af data med gatekeeper platforme begrænses, og at der ikke må udbydes en kon-

kurrerende tjeneste baseret på de data, som deles.

Finansforbundet

mener, at særligt dataetikken bliver relevant med kravet om, at

produkter skal følge designprincipper om let adgang til data for virksomheder og i

visse tilfælde offentlige myndigheder. Hvor der i forslaget lægges vægt på gen-

nemsigtighed over for tredjepart om, hvilke data, der er tilgængelig i et produkt, og

hvordan de tilgås, bør der tilsvarende lægges vægt på dataetik fx transparens og

overblik over for forbrugerne. Finansforbundet mener endvidere, at hvor den un-

derliggende tese i forslaget er at sikre forbrugerne kontrol over egen data ved at

give dem ret til at flytte data fra en virksomhed til en anden, er der samtidig risiko

for, at det omvendt over tid, kan reducere overblik og følelsen af kontrol. Det bør

derfor overvejes, hvordan denne rettighed udmøntes i praksis over for forbrugerne,

og hvordan forbrugeren kan sikres et overblik over de data, der er delt over tid,

samt hvordan samtykke trækkes let og effektivt tilbage. Overblikket over, hvor der

er givet samtykke til opsamling, opbevaring, brug og videreformidling eller salg af

data er svær at etablere. Der kunne med fordel afsøges løsninger til at skabe forstå-

eligt overblik og nutidsbillede af den enkeltes aktuelle datasituation.

Forbrugerrådet TÆNK

mener, det er positivt, at forbrugerne får styrkede ret-

tigheder i forhold at få adgang til, bruge og overføre de data, som deres digitale

produkter og tjenester indsamler og genererer. I praksis er IoT-data ofte ikke let

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 22 af 31

tilgængelige for forbrugerne, som har begrænsede muligheder for at portere IoT-

data. En vigtig problemstilling, som forslaget bør kunne afhjælpe, er fx at sikre, at

digitale el-biler fremover skal dele data med selvstændige værksteder, som hidtil

har været forhindret i at konkurrere på lige vilkår, fordi de ikke har haft adgang til

bilproducenternes data. Ligeledes vil forslaget kunne åbne for små startups, som fx

er optagede af dataetik, og som ønsker at innovere i data ved at give forbrugerne

indsigt i og kontrol med, hvilke data de har liggende hos techgiganter. Dermed kan

dataindsamling blive mere gennemsigtig og anvendelig for forbrugerne, og nye

virksomheder kan drage nytte af data, som især techgiganter profilerer af at råde

over i dag.

Forbrugerrådet TÆNK

støtter, at forslaget forhindrer gatekeeper virksomheder

i at få kommerciel fordel af den adgang til datadeling, som forslaget giver brugerne,

idet forslaget skal styrke konkurrencen ved at lade andre end techgiganterne få ad-

gang til deres data og bryde gatekeepernes datamonopol lidt op. Forbrugerrådet ser

positivt på, at forbrugerne med loven får klageadgang og reglerne er bødesanktio-

neret, idet Forbrugerrådet dog bemærker, at effektiv håndhævelse er essentiel for,

at regelsættet får betydning i praksis.

Forbrugerrådet Tænk

er meget optaget af, at den øgede adgang til at dele og

innovere pba. data ikke blot genererer mere data på endnu flere hænder, særligt

hvad angår persondata, som også er omfattet af forslaget. Forslagets formål skal

udøves i respekt for de grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse

efter databeskyttelsesloven. Det betyder, at forslaget skal sikre, at forbrugerne ikke

kan samtykke sig ud af grundlæggende beskyttelsesregler efter databeskyttelseslo-

ven, samt at en given indtægt for videresalg af egne data ikke skal kunne undermi-

nere intentionerne i databeskyttelsesloven.

IT-Branchen

bemærker, at forslagets bestemmelse om videregivelse af forret-

ningshemmeligheder til brugere, tredjeparter og offentlige organer forudsætter en

opretholdelse af fortrolighed om forretningshemmeligheder. Det er iøjnefaldende

og problematisk, at det ikke af bestemmelsen fremgår, på hvilken måde datainde-

haverens interesser vil blive beskyttet, eller hvordan dataindehaveren vil blive gjort

bekendt med, at forretningshemmeligheder er blevet kompromitteret. IT-Branchen

mener, at det vil være praktisk vanskeligt, hvis bevisbyrden for, at et sådant mis-

brug har fundet sted, påhviler den oprindelige dataindehaver. IT-Branchen finder

det besynderligt, at foranstaltninger angående forretningshemmeligheder differen-

tierer, afhængigt af, hvorvidt modtageren er bruger eller tredjepart.

Forpligtelser for dataindehavere, der er retligt forpligtede til at stille data til

rådighed

F&P

finder det betænkeligt, at det ikke er præciseret, hvad der ligger i, at

dataindehavere kan kræve ”rimelig” kompensation. Der bør præciseres, hvilke

elementer, der kan indgå i denne beregning, herunder omkostninger ved

udvikling, indsamling og opbevaring af data.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 23 af 31

FIDA

hilser forslagets indførelse af horisontale principper, der gælder når

dataindehavere forpligtes til at dele data i fremtidige initiativer, meget

velkommen, navnlig princippet om kompensation. Hvis der skal skabes en

europæisk dataøkonomi, er det væsentligt, at der er en forretningsmodel for alle

part i datadelingen, dvs. både for den virksomhed, som deler data, og for den

virksomhed, der anvender data. Der er i den forbindelse behov for en mere

præcis beskrivelse af, hvad der menes med ”rimelig kompensation” og

principper for at fastsætte dette.

IT-Branchen

mener, at forslaget pålægger dataindehavern en urimelig

bevisbyrde, idet denne skal kunne bevise at betingelserne for at gøre data

tilgængeligt er ikkediskriminerende, når en virksomhed anser betingelserne for

at være diskriminerende. Det er uklart, hvorfor datamodtagere skal have ret til at

fremsætte generelle påstande uden at underbygge deres argumenter.

Urimelige vilkår vedrørende dataadgang og -anvendelse mellem virksomheder

F&P

mener, at det bør afklares, hvordan ”urimeligt vilkår” skal fortolkes i

forhold til dansk lovgivning og aftaleloven.

bemærker, at når kommunerne anvender techgiganters sociale medier,

påtvinges de at acceptere techgiganternes kommercielle videreanvendelse af

data ud fra aftalevilkår, som ikke er til forhandling, og hvor styrkeforholdet

mellem techgiganterne og kommunerne misbruges. KL mener, at det vil være

oplagt, at disse aftalevilkår adresseres i kapitlet om urimelige vilkår vedrørende

dataadgang og -anvendelse mellem virksomheder.

Tilrådighedsstillelse af data for offentlige myndigheder og unionens institutioner,

agenturer eller organer på grundlag af et ekstraordinært behov

mener, at der bør indtænkes sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter

virksomhederne mod uretmæssige forespørgsler fra myndigheder, samt at det

bør være mere tydeligt præcis hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før en

situation kan betegnes som en offentlig nødsituation.

noterer sig, at der gives ret til, at myndigheder kan forlange data, som ikke

ellers er tilgængelige på markedet, fra private parter. Det bemærkes, at det er

uklart hvornår noget er en nødsituation. Ydermere gives ret til at kræve private

data udleveret såfremt, det er en afgrænset lovfæstet opgave i offentlighedens

interesse. DI mener, at det vil give meget vide rammer, for at bede private

virksomheder om at udlevere data til myndighederne, og DI bakker således ikke

op om dette i sin nuværende form. Det bør konkretiseres yderligere, hvornår der

kan stilles krav om at udlevere data. I den forbindelse mener DI, det er vigtigt,

at den klageinstans, der udpeges til at afgøre sager om udlevering af offentlige

data, er uafhængig og har indsigt i, hvornår der er tale om data, der indeholder

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 24 af 31

forretnings-hemmeligheder. Envidere mener DI, at det er uhensigtsmæssig, hvis

man vil fremme en dataøkonomi, at offentlige myndigheder ikke skal betale

markedsprisen for adgang til data. Kompensation bør lægges så tæt op af

markedspris som muligt ved at se på prisen for sammenlignelige typer af data.

DI foreslår, at prisfastsættelsen sker ved fri forhandling.

FIDA

mener, det er et positivt skridt, at der indføres en harmoniseret ramme for

datadeling mellem virksomheder og myndigheder, men mulighederne for at dele

data med henblik på ”ekstraordinære behov i tilfælde af at

udføre en specifik

opgave i offentlighedens interesse” er for brede og skal præciseres yderligere.

Det er også vigtigt at præcisere hvilken type data, virksomhederne skal dele.

FIDA finder det uhensigtsmæssigt, at der kan fastsættes nationale regler parallelt

med EU-reglerne. Eksistensen af en offentlig nødsituation bestemmes i henhold

til de respektive procedurer i medlemsstaterne eller relevante internationale

organisationer, hvilket indebærer en risiko for fragmentering. I forslaget skelnes

mellem forskellige scenarier for at stille data til rådighed, og hvor data til

imødegåelse af en offentlig nødsituation stilles gratis til rådighed, begrænses

dataindehaverens kompensation i de to andre scenarier til de marginale

omkostninger ved at levere data. Forslaget anerkender således, at der er en

balance, der skal drages mellem offentlige og private interesser, men det er

bekymrende, at der skelnes mellem hvad der er nødvendigt, og hvad der kunne

være belejligt. FIDA mener endvidere, at det er uklart, hvordan forslaget spiller

sammen med allerede eksisterende krav til virksomhederne om at levere data til

offentlige myndigheder, og om det fremover vil være muligt at få betaling på

flere områder. Der er endvidere behov for klarhed over, hvordan kompensation

skal opgøres.

IT-Branchen

bemærker, at forslaget giver offentlige organer mulighed for at

indhente data i tilfælde, hvor der er tale om et ”ekstraordinært behov”, mens der

ikke inkluderes sikkerhedsforanstaltninger for dataindehaveren i tilfælde af

uhensigtsmæssig brug af data, som kan skade dataindehaveren. IT-Branchen er

således bekymret for, at forslaget giver en bred statslig adgang til data uden

nogen specifikke former for sikkerhedsforanstaltninger.

mener ikke, at kommunerne skal betale på markedsvilkår for at få adgang til

data hos private aktører i nødsituationer. KL mener endvidere, at det ikke virker

rimeligt, at leverandøren kan afslå en dataanmodning med henvisning til at

anmodningen ikke er skreveet tilstrækkeligt klart, koncist og i et almindeligt

sprog, idet sådanne krav kan medføre procesbenspænd i reelle nødsituationer.

Skift mellem databehandlingstjenester

mener, Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad anerkender det komplekse

forhold, som kendetegner markedet for cloudtjenester. DE bakker fuldt op om at

fjerne unødvendige barrierer for, at virksomheder kan skifte leverandør, men det

fremstår i forslaget, som om det at skifte cloudleverandør er en simpel

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 25 af 31

dataoverførsel. Det bemærkes, at der bl.a. er stor forskel på typen af tjenester, de

forskellige leverandører stiller til rådighed, datamængden og -arkitekturen, samt

at den kontraktuelle fordeling af ansvar mellem kunde og leverandør medfører,

at kunde-leverandør forholdet på dette marked er kendetegnet ved et stort behov

for teknisk rådgivning og projektstyring. Disse forhold bør afspejles i forslaget.

støtter formålet om at gøre det nemmere for brugerne at skifte udbydere. DI

finder dog, at tidsrammen for at kunne flytte data er urealistisk, såfremt der er

tale om store kontrakter med en stor mængde data. Bestemmelserne for skifte og

portabilitet bør derfor nuanceres ud fra type og omfang af data. I forslaget

distingveres mellem krav til leverandører af infrastruktur-tjenester (fx IAAS for

cloudtjenester), som typisk er højt standardiserede og kommercialiserede, og

softwaretjenester (som PaaS eller SaaS), der typisk er mere komplekse og

skræddersyede. DI mener, at det er vigtigt at holde fast i denne distinktion og

udbrede den til de øvrige artikler om skifte og portabilitet. Man bør være

opmærksom på, hvornår der stilles krav til funktionel ækvivalens, hvilket kan

give mening for IaaS-tjenester, der mere er et standard vareprodukt, mens det

ikke giver mening ved PaaS eller SaaS, hvor man alene kan overføre data, ikke

funktioner. Hvis kravet om at opnå funktionel ækvivalens efter et skift også

gælder ved overførsel af data fra softwaretjenester, vil det i sidste ende kunne

betyde, at alle cloududbydere af softwaretjenester skal anvende ens teknologi

eller dataformater. Det vil resultere i øget ensartethed i softwareudbuddet og

dermed færre valgmuligheder for kunderne. Det kan på sigt skade innovationen

blandt europæiske virksomheder og brugere. DI ser derfor gerne, at begrebet

”funktionel ækvivalens” som minimum defineres klart i forslaget.

IT-Branchen

bemærker, at forslaget har en legitim ambition om at fjerne

forhindringer for, at cloudkunder skifter leverendør. Dog mener IT-Branchen, at

forslagets forsøg på at sammenligne skift af cloudtjeneste med en relativt enkel

migration af lagrede data eller gratis portabilitets-operationer i henhold til

persondataforordningen ikke afspejler de mange forskellige cloudtjenester,

datamængden og datakompleksiteten, det delte ansvar mellem cloududbydere og

kunder, samt behovet for specialiseret teknisk assistance og projektledelse.

Denne rigide tilgang vil have utilsigtede konsekvenser for konkurrencen og

innovationen.

ser umiddelbart positivt på fastsættelsen af krav til skift mellem

databehandlingstjenester, idet KL finder, at det vil gøre det lettere for

kommunerne at skifte fra cloudleverandører, der ikke vil kunne opfylde de

skærpede krav til tredjelandsoverførlser, som følger af persondataforordningen

og Screms II-dommen.

Beskyttelse af andre data end personoplysninger i internationale sammenhænge

bemærker, at forslaget sætter rammer for internationale overførsler af data. DI

mener, at det i den forbindelse er vigtigt, at bestemmelserne er i overensstemmelse

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 26 af 31

med anden regulering af internationale dataoverførsler, herunder den nye aftale om

Transatlantic Data Privacy Framework.

IT-Branchen

noterer sig, at forslaget indeholder bestemmelser om tekniske, juri-

diske og organisatoriske tiltag for at undgå overførsel eller adgang til ikke-person-

data opbevaret i EU. Det mener IT-Branchen kan være diskriminerende overfor

cloudtjenesteudbydere etableret i EU, som kan være underlagt love i en anden ju-

risdiktion, som kan være i strid med EU-lov. Af den årsag mener IT-Branchen, at

det kan påvirke større datastrømninger, idet det vil være en forudsætning, at der

foreligger en forudgående juridisk vurdering af en potentiel konflikt med EU-lov-

givning. Alt dette taget i betragtning vil formentlig svække EU-virksomheders mu-

ligheder for vækst og for at konkurrere internationalt, da det begrænser deres valg

af teknologi og

EU’s innovationskapacitet.

vurderer, at de udfordringer, kommunerne har med tredjelandes udleverings-

anmodninger i forhold til persondata, med forslaget umiddelbart også vil komme

til at gælde øvrige oplysningstyper. Dog mener KL, at det er positivt, at man med

forslaget forsøger at undgå en Schrems II-sag på øvrige typer data ved at regulere

udleveringsanmodninger. KL bemærker, at undtagelsesbestemmelserne er uklare.

Interoperabilitet

støtter, at forslaget lægger op til større interoperabilitet mellem forskellige

cloudtjenester. DI mener, at de tekniske elementer deri er vigtigt for at opnå inter-

operabilitet i praksis, hvorfor specifikationerne for interoperabilitet bør fastlægges

i dialog med virksomhederne og andre relevante aktører. Ydermere bør de afspejle

internationale standarder og praksis på området.

Dansk Standard (DS)

bemærker, at forslaget bygger på principperne i det så-

kaldte New Legislative Approach. Denne metode går ud på, at et direktiv eller

en forordning udformes som rammelovgivning som i brede vendinger beskriver

de essentielle krav, og at der identificeres europæiske standarder, som, når de

efterleves, kan give formodning om overensstemmelse med lovgivningen. På

den måde defineres de essentielle krav, mens de tekniske specifikationer define-

res i harmoniserede standarder. Dette er væsentlig lettere for virksomhederne

end at skulle dokumentere, at de efterlever lovgivningen direkte, fordi der ikke

står noget i loven om, hvordan man rent teknisk lever op til lovens krav, og be-

nyttes især af mindre virksomheder. Når der kommer nye varetyper på markedet

eller når ny teknologi skaber øgede risici eller mulighed for større sikkerhed, kan

de tekniske standarder løbende revideres og godkendes af Kommissionen. Der

bliver færre behov for at justere lovgivningen, som derved bliver agil. Det kan i

den forbindelse være vigtigt at fastholde krav om rimelige overgangsordninger,

således at virksomheder kan nå at omstille sig til nye krav, med alt hvad det

indebærer for både produktionsprocesser og dokumentation.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 27 af 31

Dansk Standard

mener, at det er uheldigt, at Kommissionen giver sig selv mu-

lighed for at udstede fælles tekniske specifikationer ved brug af delegerede rets-

akter og derved detailregulere området. Denne mulighed bør begrænses, så den

kun anvendes, hvis Kommissionen har forsøgt at anmode om harmoniserede

standarder, og proceduren gøres transparent, således at der fx skal gennemføres

en bred offentlig høring, hvor alle interessenter har mulighed for at bidrage, som

det er tilfældet når der udvikles harmoniserede standarder. Kommissionen har i

sin standardiseringsstrategi fra februar 2022 annonceret, at man vil lave en ens-

artet tilgang til denne problemstilling på tværs af lovgivningsområder. Det er

uklart, om forslaget vil være omfattet af den nye horisontale tilgang.

FIDA

mener, at der er behov for en præcisering af samspillet mellem bestemmel-

serne om interoperabilitet i datastyringsloven og forslaget.

Finansforbundet

mener, at forsvarende de udpegede fælles europæiske dataom-

råder, vil et fælles europæisk finansielt dataområde kunne bidrage til innovation,

den grønne omstilling og styrke integrationen af europæiske kapitalmarkeder.

Drivkraften for delingen af data bør dog først og fremmest være forbrugerens inte-

resse. Der skal derfor sikres positive og gavnlige forhold for forbrugerne, samt et

balanceret hensyn til både datasikkerhed, -beskyttelse og dataetik.

ønsker klarhed over, hvorvidt de krav, der stilles til "operatører af dataområder"

gælder de kommunale systemer. KL vurderer, at operatører af dataområder skal

leve op til en række krav til beskrivelse af indhold, struktur og tekniske værktøjer

til at stille oplysninger til rådighed. Umiddelbart flugter denne type beskrivelses-

krav godt med den måde, danske myndigheder og kommuner har arbejdet med IT-

arkitektur gennem længere tid. Dog bemærker KL, at særlige europæiske krav kan

medføre en merudgift og et ressourcetræk, der kan føre til krav om økonomisk

kompensation. KL bemærker herudover, at der sker et abstraktionsskred, hvor visse

punkter har et teknologineutralt afsæt, mens der samtidig rettes krav direkte mod

en konkret teknologi i form af intelligente kontrakter, hvilket forekommer som et

unaturligt spring indenfor rammerne af den konkrete regulering. Tilsvarende be-

mærkning kan knyttes til den meget løsningsrettede regulering af interoperabilitet

for data i cloudbaserede løsninger. KL mener, at det forekommer udfordrende, hvis

det bærende element i forslaget er, om data befinder sig i en cloud fremfor eksem-

pelvis on-premise. KL vurderer, at der ved udarbejdelse af europæiske standarder

sikres indflydelse fra nationale standardiseringsorganer, hvortil KL henleder op-

mærksomheden på det mangeårige arbejde med fællesoffentlig standardisering

gennemført i dansk regi med udvikling af både fælleskommunale og fællesoffent-

lige standarder og arkitekturkrav og -regler.

Gennemførelse og håndhævelse

Dansk Standard

noterer sig, at der lægges op til en ambitiøs lovgivning, der

stiller store krav til virksomheders og myndigheders kompetencer og viden på

området, hvorfor det er vigtigt, at der indføres rimelige overgangsperioder.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 28 af 31

Finansforbundet

mener, at forslaget forudsætter øget nationalt og europæisk til-

syn og den nødvendige finansiering. Der kan som eksempel på finansiering til øget

tilsyn findes inspiration i den danske finansielle sektors tilsynsmodel, hvor Finans-

tilsynet er forankret under en offentlig myndighed, men fuldt finansieret af det fi-

nansielle områdes virksomheder.

IT-Branchen

bemærker, at håndhævelsen er delt mellem forskellige tilsynsmyn-

digheder og overlades til de individuelle medlemsstater. IT-Branchen er bekymret

for, at denne skønsbeføjelsestilgang vil resultere i forskellige praksisser i de respek-

tive medlemslande, hvilket ikke stemmer overens med ambitionen om at skabe en

harmoniseret retlig ramme.

bemærker, at kommunerne ingen kommercielle interesser har i data, og kom-

munerne bør derfor ikke kunne bødesanktioneres i medfør af forslaget.

Sui generis-retten i henhold til direktiv 1996/9/EF

savner klarhed over, hvorvidt det har betydning for kommunerne, at

sui gene-

ris-retten

ikke finder anvendelse på databaser, hvor brugernes ret til udøvelse af

deres adgangsret til IoT-data forhindres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det svenske formandskab har fremsat et fjerde kompromisforslag som vil

danne baggrund for en vedtagelse af en generel indstilling i slutningen af fe-

bruar eller i starten af marts.

Fra dansk side set udvikler forslaget sig i den rette retning.

Der er fortsat flere

udeståender,

som Rådet ventes at behandle,

herunder i forhold til:

•

hvornår der foreligger et ekstraordinært behov for data hos offentlige

myndigheder,

•

hvorvidt mikro- og små virksomheder skal undtages krav om datadeling,

•

hvordan godtgørelse for obligatorisk datadeling skal beregnes,

•

hvor strenge kravene skal være til interoperabilitet mellem databehand-

lingstjenester,

•

hvilke krav, der skal stilles angående overførsler af ikke-persondata til

tredjeparter og

•

muligheder for at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Flere medlemsstater er stadig uafklarede i forhold til flere af de ovenstående

emner. Der synes dog at være en splittelse blandt medlemsstaterne i to mod-

satrettede lejre, om hvorvidt mikro- og små virksomheder skal undtages krav

om datadeling, og hvornår der foreligger et ekstraordinært behov for data hos

offentlige myndigheder. Det svenske formandskab vil forsøge at finde kompro-

misløsninger herfor.

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 29 af 31

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en dataforordning velkommen og støtter ambitio-

nen om at øge adgangen til og anvendelsen af data og sikre en mere retfærdig for-

deling af data, herunder adressere techgiganters datamonopol. Regeringen anser

således adgangen til og anvendelsen af data som et væsentligt fundament for ud-

viklingen af digitale teknologier og tjenester, der kan fremme vækst, innovation og

konkurrenceevne, og som derigennem kan bidrage til genopretningen af økono-

mien og til at løse klimaudfordringen.

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digi-

talisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig

og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for,

at den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid

og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfrem-

mende og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter målet om at stille flere data til rådighed for anvendelse og ser

forslaget som en vigtig mulighed for at fremme en datadrevet europæisk økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningens initiativer understøtter en effektiv,

ansvarlig og sikker adgang til og anvendelse af data, som skaber reel værdi for

borgere og virksomheder. Endvidere mener regeringen, at virksomheders datade-

ling og -anvendelse skal fremmes gennem etablering af klare, forståelige og hori-

sontale rammer for datadeling, samt gennem øget interoperabilitet mellem tjenester

og decentraliseret dataudveksling.

Regeringen støtter hensigten om at etablere horisontale rammer for datadeling, der

efter behov kan suppleres af sammenhængende sektorspecifik regulering. Regerin-

gen ser positivt på, at der etableres horisontale rammer for obligatorisk datadeling,

der skal finde anvendelse ved fremtidig sektorspecifik regulering.

Regeringen ar-

bejder for at skabe klare vilkår for at kræve godtgørelse ved obligatorisk datade-

ling.

Regeringen bakker op om etablering af horisontale rammer, der skal beskytte

mikrovirksomheder og SMV’er mod urimelige aftalevilkår i forbindelse med data-

deling. Det skal sikres, at den konkrete udformning af rammerne opnår den rette

balance mellem at favne potentielle urimelige vilkår og give tilstrækkelig juridisk

klarhed. Regeringen hilser yderligere initiativer til fremme af frivillig datadeling

velkommen.

Regeringen ser positivt på, at brugere af IoT-genstande og -tjenester får en ad-

gangsret til data, der genereres af de produkter, de ejer, lejer eller leaser, samt mu-

lighed for at dele disse data med tredjeparter.

Regeringen vil arbejde for, at bru-

gere får denne adgangsret, også hvor data genereres af IoT-genstande og

–

tje-

nester, der fremstilles eller leveres af små og mikrovirksomheder.

Regeringen er

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 30 af 31

enig i, at en regulatorisk omfordeling af data genereret af flere parter skal baseres

på klare vilkår og gennemsigtighed. Regeringen vil have fokus på, at incitamentet

for at indsamle og lagre data ikke fjernes.

Regeringen er enig i, at der kan være fordele ved, at offentlige myndigheder får

adgang til virksomhedsdata til gavn for almenvellet særligt i samfundsmæssige kri-

ser, men regeringen finder det vigtigt, at en sådan adgangsret afgrænses til de situ-

ationer, hvor der foreligger et specifikt formål på baggrund af en offentlig nødsitu-

ation. Endvidere skal der være en klar definition af, hvad der udgør en offentlig

nødsituation, herunder at der skal være tale om en overhængende og midlertidig

krise.

Regeringen arbejder for, at mikro-, små og mellemstore virksomheder ikke

undtages forpligtelser til at dele data med offentlige myndigheder i offentlige

nødsituationer.

Regeringen finder, at offentlige myndigheders adgang til og ind-

samling af oplysninger fra virksomhedsorganisationer eller virksomheder skal ske

gennem en rimelig, forudsigelig, nem og transparent proces. Endvidere mener re-

geringen, at alene de kompetente myndigheder i den medlemsstat, en dataindeha-

ver er etableret i, bør kunne kræve data stillet til rådighed på baggrund af datafor-

ordningen, så adgang til virksomhedsdata på tværs grænser går igennem de natio-

nale myndigheder.

Regeringen mener, at øget dataportabilitet, der sikrer en effektiv flytning af data

mellem forskellige systemer og tjenester, er nødvendig for at forbedre markedet for

cloudtjenester til fordel for både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Regeringen støtter grundlæggende forslagets tilgang, hvor de tekniske udfordringer

relateret til interoperabilitet mellem cloudtjenester søges håndteret gennem fælles

standarder og formater. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at forpligtelserne

til tjenesterne er teknisk realiserbare for både brugere og omfattede tjenester, og at

der ikke skabes uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer samt øget afhængighed af

techgiganternes digitale infrastruktur.

Regeringen arbejder for, at systemer og tjenester, der kan behandle, dele og give

adgang til data, bygger på fælles standarder og kan arbejde på tværs af hinanden.

Derfor støtter regeringen forslagets bestræbelser på at styrke interoperabilitet for

data, hvor regeringen vil have fokus på at sikre fri og åben deltagelse i europæiske

dataområder og decentral databehandling. Endvidere finder regeringen, at der er

behov for klarhed over de beføjelser, Kommissionen tillægges til at udforme dele-

gerede og implementerende retsakter, samt standarder i udmøntningen af bestem-

melserne.

Regeringen finder, at dataøkonomien er grænseoverskridende af natur, hvorfor til-

tag til at fremme den europæiske dataøkonomi skal fungere i den globale økonomi

og respektere internationale samarbejdspartnere og handelsaftaler.

Regeringen mener, at effektiv håndhævelse er vigtigt for at opnå ambitionerne med

forslaget. I den forbindelse finder regeringen, at der kan blive behov for, at sager

af en vis størrelse eller grænseoverskridende karakter håndteres af et europæisk

kom (2022) 0068 - Bilag 2: Samlenotat vedr. harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

Side 31 af 31

tilsyn. Regeringen vil arbejde for, at der ikke indføres unødige byrder for det of-

fentlige i forbindelse med tilsyn og håndhævelse.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg

to gange: Først

til oriente-

ring den 19. maj 2022

og siden i forbindelse med forelæggelsen af telerådsmø-

det i december 2022.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 11. april

2022.