kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0142 Bilag 5
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

26. april 2023

Forelæggelse af forslag til ecodesignforordning den 12. maj 2023

Dagsorden

Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljø-

venligt design for bæredygtige produkter, KOM(2022) 142

Tidlig forelæggelse

Side

Side 1/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

1. Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til mil-

jøvenligt design for bæredygtige produkter

KOM(2022) 142

Revideret mandat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag til forordning om fast-

læggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og

om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (herefter ecodesignforordningen). Kommissi-

onen præsenterer ecodesignforordningen som hjørnestenen i en pakke af indbyrdes

forbundne initiativer vedrørende bæredygtige produkter. Initiativerne skal sikre, at

bæredygtige produkter på det indre marked bliver normen, og at EU bliver en klima-

neutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi.

Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesigndirektiv,

som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energire-

laterede produkter. Med forslaget foreslås en udvidet ramme, der skal forbedre pro-

dukters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked

ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle produkter, som markeds-

føres i EU. Udvidelsen sætter bredt fokus på produkters miljø- og klimaaftryk samt

cirkulær økonomi.

Der foreslås bl.a. tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som skal bidrage til

digitalisering af produkt- og produktionsdata på tværs af værdikæder. Dertil foreslås

tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne offentlige ind-

køb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden foreslås mulighed for at ind-

føre forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Forslaget forventes ikke

at finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede er fastsat på

et niveau, som Kommissionen vurderer er tilfredsstillende.

Da den nye forordning vil fastlægge de overordnede rammer, mens en væsentlig del

af de konkrete krav vil blive fastsat ved senere retsakter, vil de økonomiske konse-

kvenser afhænge af de produktkrav, der fastlægges i de senere retsakter. Visse be-

stemmelser i forslaget vurderes at have virkning fra forordningens ikrafttrædelse,

bl.a. bestemmelser om usolgte forbrugerprodukter og markedsovervågning. Som ud-

gangspunkt vurderes forslaget at øge de erhvervsøkonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet væsentligt, samtidig med at kravene kan give danske virksomheder en

fordel på det europæiske indre marked.

Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen støtter en sammenhængende

produktpolitik, der styrker det indre marked, fremmer bæredygtigheden af produkter

og bidrager til danske og europæiske målsætninger om energi, klima og miljø. Sam-

tidig finder regeringen, at forslaget på visse områder bør tilpasses med henblik på at

Side 2/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

sikre, at de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser står mål med ge-

vinsterne. Forslaget skal derudover være WTO-medholdeligt.

Forslaget er sat på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet den 22. maj 2023

til generel indstilling.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

(”Kommissionen”)

har den 30. marts 2022 fremsat forslag til

forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter

(”ecodesignforordnin-

gen”), KOM(2022)

142. Med forordningen ophæves det eksisterende ecodesigndi-

rektiv.

Forordningen skal bidrage til at realisere de ambitioner, der er fastlagt i en række

initiativer relateret til den Europæiske Grønne Pagt, inklusiv Handlingsplanen for Cir-

kulær Økonomi, den Europæiske Industristrategi, Fit for 55-pakken og det 8. Miljø-

handlingsprogram.

Forslaget udgør ifølge Kommissionen hjørnestenen i en pakke af initiativer, som om-

fatter en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, revision af byggevarefor-

ordningen og forslag til regulering, der skal styrke forbrugerne i den grønne omstil-

ling. Initiativerne skal bidrage til en mere ressourceeffektiv, klimaneutral og cirkulær

økonomi med mindre afhængighed af energi og ressourcer.

Forslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om EU’s indre marked og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. april 2022.

3. Formål og indhold

Hovedformålet med forslaget til ecodesignforordning er at øge produkters bæredyg-

tighed og forbedre det indre markeds funktion. Forordningen vil derved bidrage til

opnåelse af EU’s klima-,

miljø- og energimål. Forordningen har til hensigt at sikre, at

produkter bidrager til en ressourceeffektiv, klimaneutral, forureningsfri og cirkulær

økonomi samt at mindske EU’s energi-

og ressourceafhængighed.

Forslaget til ecodesignforordning bygger på erfaringer fra det gældende ecodesign-

direktiv, som fastsætter rammerne for EU-krav til miljøvenligt design af energirelate-

rede produkter med det formål at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesni-

veauet. Ecodesigndirektivet er ifølge Kommissionen et effektivt værktøj til regulering

af energirelaterede produkter og har

leveret markante bidrag til EU’s energi-

og kli-

mamål. Kommissionen fremhæver i forslaget et endnu uudnyttet potentiale for at

sikre produkters cirkularitet samt et fortsat stort potentiale for energieffektivisering af

energirelaterede produkter.

Side 3/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Med forslaget gives mulighed for at regulere, med få undtagelser, alle produkters

adgang til og frie bevægelighed på det indre marked, og dermed forebygges et frag-

menteret indre marked på grund af forskelligartede nationale tiltag til at forbedre pro-

dukternes bæredygtighed.

Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget gengivet.

Udvidelse af anvendelsesområde og fastsættelse af produktkrav (ecodesignkrav)

Med forslaget lægger Kommissionen op til at udvide ecodesignreglernes anvendel-

sesområde til at omfatte alle produkter, som markedsføres i EU, med undtagelse af

fødevarer, foder, lægemidler, veterinærlægemidler, levende planter, dyr, mikroorga-

nismer, produkter af menneskelig oprindelse og produkter fra planter og dyr til deres

fremtidige reproduktion. Hermed fastlægges en ramme for fastsættelse af design- og

informationskrav til produkter med henblik på at forbedre deres cirkularitet, energi-

ydeevne og andre bæredygtighedsaspekter. Herunder vil det også være muligt at

stille krav til indholdet af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse. Forord-

ningen vil ikke finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede

er fastsat på et tilfredsstillende niveau i anden lovgivning.

Det foreslås at bemyndige Kommissionen til at fastsætte ecodesignkrav ved delege-

rede retsakter, hvor Kommissionen skal tage hensyn til synspunkter fra et ecode-

signforum, bestående af bl.a. repræsentanter fra medlemsstater og industri. Kom-

missionens forslag har karakter af en rammelovgivning, og der vil derfor først opnås

virkning for konkrete produktgrupper, når der vedtages retsakter for disse.

Det digitale produktpas og forbrugerrettet information

Ved at indføre et digitalt produktpas med obligatoriske informationer tilknyttet et givet

produkt ønsker Kommissionen at fremme tilgængeligheden af informationer om pro-

dukter, herunder information om deres bæredygtighed. Kommissionen vurderer, at

forbedret datadeling af produktinformationer i værdikæder kan reducere produkters

negative miljøpåvirkning samt bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi. Ifølge

forslaget vil det blive fastsat igennem delegerede retsakter, hvilke obligatoriske in-

formationer, tekniske specifikationer, og hvilke aktører der løbende skal have adgang

til at opdatere informationerne i det digitale produktpas. Kommissionen foreslår, at

aktører langs værdikæden, der via de delegerede retsakter har fået adgangsrettighe-

der, skal have gratis adgang til informationerne. Aktører som virksomheder, myndig-

heder og forbrugere skal således efter forslaget have adgang til informationerne (pro-

duktdata).

I Kommissionens forslag opstilles horisontale krav til det tekniske design, funktion og

anvendelighed af det digitale produktpas. Forslaget fastsætter, at et digitalt produkt-

pas skal være forbundet via en databærer til et unikt produkt-ID, og at de tilgængelige

informationer skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i interoperabelt

format samt være maskinlæsbare, strukturerede og søgbare. Derudover skal pro-

duktpassenes interoperabilitet etableres, således at dataoverførsel fra et produktpas

Side 4/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

til et andet er muligt. Dette skal bl.a. muliggøre sporbarhed af farlige stoffer langs

produkters fulde livscyklus. Kommissionen foreslår desuden, at produktpasset skal

indeholde oplysninger om operatør-ID og facilitets-ID for at sikre operatøransvaret

for bl.a. deling af forbrugerrettet information om produktet vedr. samling, installation,

anvendelse, opbevaring, reparation og bortskaffelse.

Forordningen indeholder et forslag om oprettelse og vedligehold af et register for en

række informationer i de digitale produktpas, som Kommissionen vil have ansvaret

for. Registeret skal indeholde informationer om f.eks. en liste over databærere og

unikke produktidentifikatorer. Gennem delegerede retsakter vil Kommissionen vur-

dere, hvilke supplerende informationer der skal være tilgængelige i registeret. Kom-

missionen vurderer, at den supplerende information i registeret skal kunne anvendes

til, at markedsovervågningsmyndigheder kan verificere autenticiteten af produktpas-

sene, effektivisere markedsovervågningsprocedurer samt automatisere informati-

onsudvekslinger mellem nationale toldvæsener, ved at forbinde registeret til EU-kvik-

skranken til udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX).

Fremme af bæredygtigt forbrug

Kommissionen kan i forbindelse med vurdering af produkter opstille niveauer (klas-

ser) for, hvordan de enkelte produkter præsterer i forhold til udvalgte parametre. Der

kan efter forslaget i de delegerede retsakter fastsættes krav om, at medlemslande

skal bruge de to bedste klasser eller

EU’s miljømærke,

når de vil fremme brug af

bæredygtige produkter. Hvis der i delegerede retsakter ikke fastlægges præstations-

niveauer, kan Kommissionen i retsakterne specificere, hvilke parametre ved produk-

terne som medlemslande skal søge at fremme.

Kommissionen vil styrke efterspørgslen efter mere bæredygtige produkter ved at

fastsætte bindende kriterier og mål for grønne offentlige indkøb for ordregivende

myndigheder og enheder. Ifølge forslaget skal Kommissionen i delegerede retsakter

kunne vedtage tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, kon-

traktydelsesklausuler eller mål til offentlige indkøb. Kravene skal gælde for offentlige

indkøb, herunder offentlige kontrakter og anlægsarbejder. I vurderingen af, om der

skal fastlægges bindende krav, vil der for de enkelte produktgrupper skulle tages

højde for værdien og volumen af indkøbene, behovet for at styrke efterspørgslen,

samt hvorvidt omkostningerne forbundet hermed er proportionale.

Destruktion af usolgte forbrugerprodukter

Kommissionen foreslår initiativer, som skal forebygge destruktion af usolgte forbru-

gerprodukter, herunder produkter, der returneres i henhold til forbrugerfortrydelses-

retten. Det foreslås, at større virksomheder skal offentliggøre oplysninger om antal

usolgte, kasserede forbrugerprodukter og grunden hertil. Det skal endvidere oplyses,

hvordan produkterne er håndteret i henhold til affaldshierarkiet. Kommissionen kan i

delegerede retsakter helt forbyde destruktion af visse forbrugerprodukter efter høring

af interessenter. Kommissionen skal i så fald beskrive undtagelsesmulighederne be-

Side 5/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

grundet i sundheds- og sikkerhedshensyn, skader på produkterne forårsaget af for-

brugeren, produktets tilstand samt afvisning af donation, forberedelse med henblik

på genbrug og genfremstilling. Kommissionen kan i gennemførselsretsakter foreslå

konkrete rammer for præsentation af oplysningskravene.

Små og mellemstore virksomheder foreslås undtaget reguleringen om destruktion af

usolgte forbrugerprodukter. Dog kan mellemstore virksomheder blive inkluderet, hvis

de står for en væsentlig del af destruktionen af produkter inden for en produktgruppe.

Små virksomheder vil kun blive inkluderet, hvis de bliver brugt til at omgå et forbud

mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter gennem delegerede retsakter.

Markedsovervågning

Af forslaget fremgår, at medlemslandene skal udarbejde og indsende toårige planer

for fremtidig markedsovervågning. Hensigten er at sikre passende kontrol med over-

holdelsen af forordningen og ecodesignkrav til produkter fastsat i delegerede retsak-

ter. Planerne skal således orientere sig mod fremtidig markedsovervågning og skal

indeholde en oversigt over tiltag til at reducere manglende overensstemmelse, prio-

ritering af indsatser samt omfanget af planlagte kontroller i den givne periode.

Kommissionen tillægges i den forbindelse kompetence til at udstede gennemførsels-

retsakter dels med krav til minimumskontrol udført af medlemslandenes markeds-

overvågningsmyndigheder samt med anvisning af specifikke produkttyper, som skal

prioriteres af markedsovervågningsmyndighederne. Markedsovervågningsmyndig-

hederne forpligtes desuden til at rapportere typen og graden af alle straffe, der er

pålagt som følge af uoverensstemmelse efter forordningen.

Det foreslås samtidigt, at markedsovervågningsmyndighederne skal have mulighed

for at udfakturere udgifter til test og dokumentkontrol ved kontrollerede produkters

uoverensstemmelse. Derudover lægges der op til, at markedsovervågningsmyndig-

hederne skal kunne påbyde erhvervsdrivende at tilbagekalde produkter fra forbru-

gerne. Efter gældende regler kan produkter alene tilbagetrækkes fra markedet og

ikke fra forbrugerne.

Dertil er der med forslaget sket en strømlining af forordningen med Europa-Parla-

mentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for

markedsføring af produkter. Kontrollen med overholdelsen af ecodesignforordningen

omfattes af markedsovervågningsforordningen.

Harmoniserede standarder

Med forslaget bemyndiges

Kommissionen til at kunne vedtage såkaldte “fælles spe-

cifikationer” som alternativ til harmoniserede standarder. Der er tale om en nødløs-

ning i tilfælde, hvor udviklingen af harmoniserede standarder er blokeret, eller der er

opstået unødig forsinkelse. De fælles specifikationer skal ligesom harmoniserede

standarder give fabrikanten formodning om overensstemmelse med lovkravene om

miljøvenligt design.

Side 6/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Forhold til øvrig produktregulering

Det foreslås, at Kommissionen i medfør af ecodesignforordningen som udgangs-

punkt alene fastsætter krav til ikke-regulerede produktgrupper eller supplerer eksi-

sterende produktspecifik EU-regulering, hvor denne ikke i tilstrækkelig grad sikrer

miljømæssig bæredygtighed. For produkter, hvor der i EU-reguleringen ikke er fast-

sat bindende krav, som sikrer miljømæssigt bæredygtighed, vil ecodesignforordnin-

gen være den retlige ramme for at fastsætte sådanne krav. Eksempler herpå er pro-

duktgrupper som tekstiler og fodtøj.

For andre produkter, som er omfattet af forordningen, og som er reguleret efter en

anden produktspecifik regulering, vil udgangspunktet være, at forordningen alene

finder anvendelse, når disse produkters miljømæssige bæredygtighed ikke håndte-

res tilstrækkeligt af andre instrumenter. For så vidt angår byggevarer foreslår Kom-

missionen, at krav om deklarering om miljømæssig bæredygtighed bliver stillet i med-

før af byggevareforordningen. For så vidt angår energirelaterede byggevarer vil bæ-

redygtighedsaspekter imidlertid primært blive håndteret i ecodesignforordningen, da

flere af disse byggevarer allerede er reguleret i det eksisterende ecodesigndirektiv.

Den reviderede byggevareforordning kan dog finde komplementær anvendelse, hvor

det er nødvendigt, navnlig i forhold til sikkerhedsaspekter.

Det følger videre af forslaget, at der efter ecodesignforordningen vil kunne træffes

foranstaltninger for at begrænse tilstedeværelsen af kemikalier i produkter, når det

vurderes at være nødvendigt for at forbedre produkternes bæredygtighedsmæssige

egenskaber set i et livscyklusperspektiv. Regulering af kemikalier af hensyn til sund-

hed, miljø og fødevaresikkerhed vil fortsat ske i medfør af gældende direktiver og

forordninger. Dermed vil ecodesignforordningen kunne supplere eksisterende lovgiv-

ning om kemikalier.

Kommissionen foreslår yderligere, at der i delegerede retsakter stilles krav om infor-

mation vedrørende stoffer, der har negativ effekt på bæredygtigheden af produkter,

herunder krav om, at information om stoffernes tilstedeværelse i produkter skal vide-

reføres gennem værdikæden. Efter forslaget vil der i de delegerede retsakter dog

ikke stilles krav om videregivelse af information om negative miljø- og sundhedsef-

fekter. Dette vil fortsat være reguleret efter gældende lovgivning.

Derudover foreslås indførelse af forpligtelser for online markedspladser og online

søgemaskiner, især til at samarbejde med markedsovervågningsmyndigheder, til at

efterkomme myndigheders påbud om at fjerne ulovligt indhold og til at designe onli-

nemarkedspladsen på en sådan måde, at det muliggør oplysning om en række for-

hold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

Side 7/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

294) medlovgiver. Sagen behandles i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødeva-

resikkerhed. Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen

bemærker, at det er vigtigt at fastsætte et harmoniseret regelsæt for at opnå et vel-

fungerende indre marked for bæredygtige produkter på tværs af alle medlemsstater

med lige vilkår for virksomheder, der opererer på det indre marked. Kommissionen

bemærker hertil, at tiltag med udspring fra de enkelte medlemsstater vil føre til en

høj risiko for fragmentering af markedet, forskellige niveauer af bevidsthed og infor-

mation om produkters miljøpåvirkning på tværs af EU og ekstra omkostninger for

virksomheder.

Kommissionen bemærker yderligere, at der kun på EU-niveau vil kunne opstilles har-

moniserede produkt- og informationskrav om bæredygtighedsaspekter gældende i

hele EU, hvor der sikres fri bevægelighed for varer, lige vilkår for virksomheder, som

opererer på det indre marked, og relevant og pålidelig information om bæredygtighed

og cirkulære egenskaber, uanset i hvilken medlemsstat, produkter købes. Herudover

bemærker Kommissionen, at en fælles tilgang på EU-niveau vil skabe et større og

mere effektivt marked og dermed et styrket incitament for industrien til fortsat udvik-

ling med fokus på bæredygtighed, hvor markedets størrelse også gør det muligt at

fremme produkters bæredygtighed og påvirke produktdesign og værdikædeledelse

på verdensplan.

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået forslaget og er enig i Kom-

missionens vurdering af, at ændringerne er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret

Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for ecodesignkrav til produkter fra direktiv

til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for konsekvensændring af dan-

ske regler, herunder bl.a.:

•

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse

nr. 2166 af 29. november 2021 (ecodesignloven)

•

Bekendtgørelse nr. 1321 af 9. juni 2021 om miljøvenligt design af energirelate-

rede produkter (ecodesignbekendtgørelsen)

•

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18) med senere ændringer

7. Konsekvenser

Med forslaget foreslås det eksisterende ecodesigndirektiv erstattet med en ny ram-

meforordning med et udvidet anvendelsesområde og en række nye bestemmelser.

Den nye forordning vil fastlægge de overordnede rammer og formål, mens en væ-

sentlig del af de konkrete krav, herunder produktkrav, vil fastsættes ved Kommissio-

nens vedtagelse af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter hjemlet i for-

Side 8/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

ordningen. Der vil ved Kommissionens fremsættelse af forslag til delegerede retsak-

ter og gennemførelsesretsakter blive foretaget konsekvensvurderinger af disse.

Visse bestemmelser i forslaget vil dog have virkning fra forordningens ikrafttrædelse,

bl.a. bestemmelser om usolgte forbrugerprodukter og markedsovervågning.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre behov for at ændre i love og bekendtgørelser, jf. oven-

for under punkt 6. Da forslaget ændrer reguleringens retsaktsform fra direktiv til for-

ordning, vil forslagets vedtagelse medføre, at national implementering skal justeres,

da forordningens bestemmelser vil finde direkte anvendelse.

Som følge af bestemmelser vedrørende grønne offentlige indkøb kan der være behov

for at ændre regulering vedrørende offentlige indkøb, herunder statslige cirkulærer.

Dette vil dog afhænge af indholdet af evt. krav til grønne offentlige indkøb af produkter,

hvor der findes nationale regler, samt af om kravene fastsættes som totalharmonise-

rende krav eller minimumskrav, hvor sidstnævnte vil muliggøre at medlemslandene

kan skærpe kravene. Det vurderes ikke at få konsekvenser for udbudsloven, men

dette skal vurderes nærmere, når forslaget er vedtaget og kravene kendes nærmere.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre merudgifter for staten i om-

egnen af over 30 mio. kr. årligt som følge af markedsovervågning, håndhævelse og

tidlig interessevaretagelse af nye krav. Yderligere forventes et mindreprovenu fra el-

og affaldsforbrændingsafgiften som følge af reduceret elforbrug og affaldsforbræn-

ding. Provenuvirkningerne er afhængige af vedtagelse af efterfølgende retsakter, og

kan derfor ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangs-

punkt afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningen vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. Vedtagelse af produktspecifikke delegerede retsakter og gennemfør-

selsretsakter vurderes at kunne føre til væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser afhængigt af retsakternes indhold og antal. Dette vil skulle vurderes for hver en-

kelt retsakt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Side 9/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Dertil vurderes forslaget at kunne føre til væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i forbindelse med informationskrav om destruktion af ikke-solgte forbruger-

produkter, herunder særligt i forbindelse med indhentning og tilgængeliggørelse af

data. Dertil vurderes der at være væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for

de berørte virksomheder i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter og

gennemførselsretsakter for specifikke produktgrupper, som vil skulle vurderes for

hver enkelt retsakt.

Det vurderes samtidig, at virksomheder også kan få væsentlige omstillingsomkost-

ninger, når de omfattes af udvidede krav vedr. miljømæssige bæredygtighedsaspek-

ter til både udvindings-, produktions-, brugs-, og afskaffelsesfasen. Danske produ-

center vurderes generelt at have et højt fokus på bæredygtigheden af deres produk-

ter samt en høj digitaliseringsparathed ift. digitale produktpas. Hermed vurderes for-

slaget og dets efterfølgende retsakter umiddelbart også at have positive erhvervs-

økonomiske effekter, da de bindende minimumskrav ventes at øge efterspørgslen

efter danske bæredygtige produkter på det europæiske marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget til ecodesignforordning vurderes at sikre mere lige konkurrencevilkår for

virksomheder på det indre marked, fremme cirkulære forretningsmodeller samt øge

beskæftigelsen, bl.a. i reparationssektoren. Bestemmelser i forslaget samt i de efter-

følgende delegerede retsakter og gennemførselsretsakter vurderes ligeledes at

mindske den danske og europæiske energi- og ressourceafhængighed, højne vær-

dien af genbrugsmaterialer og forebygge destruktion af brugbare forbrugerprodukter.

Retsakter, som udstedes i medfør af forslaget, forventes at udgøre et positivt bidrag

til den bæredygtige udvikling i Danmark, inkl. energieffektivt forbrug og produktion.

Endvidere skal forslaget lette bæredygtige valg for forbrugere, bl.a. ved at fjerne de

mindst bæredygtige produkter fra markedet og få adgang til flere oplysninger om et

produkts miljømæssige bæredygtighed. Retsakter med hjemmel i ecodesignforord-

ningen vurderes at bidrage omkostningseffektivt til energi- og klimamålsætninger

samt højne forsyningssikkerheden ved fortsat fastlæggelse af energi-, klima- og mil-

jøkrav til produkter.

8. Høring

Forslaget har været i høring med frist den 13. april 2022 i specialudvalgene for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik, Miljø og Erhvervspolitik. Der er indkommet hørings-

svar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Dansk Naturfredningsforening, Rå-

det for Grøn Omstilling og Plastic Change, Dansk Standard (DS), Danmarks Tekni-

ske Universitet (DTU), Forbrugerrådet Tænk, IDA, Landbrug og Fødevarer (L&F)

samt Velux.

Dansk Erhverv byder Kommissionens forslag velkomment og deler Kommissionens

vision for cirkulær økonomi. DE fremhæver vigtigheden af udvikling af harmonise-

Side 10/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

rede løsninger til det indre marked og erhvervslivets inddrages i udviklingen af pro-

duktspecifikke krav. Hertil bemærker DE, at konkrete produktkrav i de kommende

retsakter bør prioriteres for produkter med påviseligt højt ressourcetræk og/eller mil-

jøpåvirkning, hvor det giver mening privat- og samfundsøkonomisk. Desuden under-

streger DE, at det er afgørende, at der lukkes for smuthuller i reguleringen, der tilla-

der salg af produkter på tredjelandes online salgsplatforme, der ikke er i overens-

stemmelse med lovgivningen i EU.

Dertil støtter DE den øgede digitalisering af data ved produktpasset, men fremhæver

at nogen information fortsat bør være til stede fysisk på produktet, bl.a. særligt sik-

kerhedsmærkning. Sekundær information kan gøres tilgængelig i det digitale pro-

duktpas, hvortil indberetningspligten bør placeres så tidligt i værdikæden som muligt.

DE deler Kommissionens opfattelse af, at produkter skal levetidsforlænges for at

imødekomme ressourceknaphed og omstilling til en cirkulær økonomi. Hertil mener

DE, at Ecodesigndirektivet er det rigtige sted at regulere produkters holdbarhed og

mulighed for reparation og genbrug. DE mener dog, at krav til markedsføring af pro-

dukter, der holder længere, skal stilles på producentniveau. Desuden fremhæves

offentlige indkøb som en stærk drivkraft i den grønne omstilling og at grønne krav

bør indgå som en konkurrenceparamenter i alle offentlige udbud, bl.a. skal 50 pct. af

udbud ske ved totalomkostninger og totalkrav for at signalere, at produktion af bæ-

redygtige produkter er værd at investere i.

DE understreger, at SMV’er

ikke destruerer produkter, der ellers kunne være afsat

og at de derfor som hovedregel bør undtages krav om indberetning af destruktion af

usolgte forbrugerprodukter.

Dansk Industri støtter op om Kommissionens forslag til ecodesignforordning, herun-

der at der er fokus på at styrke det indre marked. DI fremhæver, at lige konkurren-

cevilkår og et styrket indre marked er en styrke i det eksisterende ecodesigndirektiv,

og anser det som positivt, at dette fastholdes i forslaget til ecodesignforordning.

Dertil påpeger DI, at markedsovervågning og standardisering er vigtige elementer og

byder velkomment, at Kommissionen ønsker at styrke bl.a. tilsynet af produkter. Dog

støtter DI ikke op om forslagets brug af tredjepartsverificeringer. Ligeledes ser DI

bekymrende til, at forslaget indeholder beføjelser til Kommissionen til udvikling af

tekniske specifikationer uden for det etablerede standardiseringssystem og efter-

spørger, at dette trækkes tilbage, eller at brugen af denne bestemmelse i videst mu-

lige omfang begrænses og strømlines med øvrig lovgivning.

DI støtter forordningens tilgang om proportionalitet og fastsættelse af produktkrav på

et videnskabeligt grundlag og fremhæver, at produktkrav alene bør indføres, hvis

deres bidrag til at gøre produkter mere cirkulære står på mål med kravenes omkost-

ninger. Hertil mener DI, at industrien bør være tæt involveret i det lovudviklende ar-

bejde med viden om de konkrete produkter og hvad der praktisk kan lade sig gøre.

Side 11/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

DI er dog skeptisk over for inklusionen af kemikalier i ecodesignforordningen, og op-

fordrer regeringen til at undersøge, hvilke kemiske stoffer som reelt er til hinder for

genanvendelse og derved bør reguleres i ecodesignforordningen. Ligeledes ser DI

det som positivt, at grønne offentlige indkøb er inkluderet i Kommissionens forslag til

forordning.

DI fremhæver det digitale produktpas som et element med et potentiale som redskab

til adgang til data på tværs af værdikæden og til at understøtte udviklingen af nye

forretningsmodeller. Der er dog bekymring for de administrative byrder ved det digi-

tale produktpas, særligt ift. data som i forvejen indberettet andetsteds. Hertil efter-

spørger DI, at Kommissionen prioriterer brugervenligheden og at den starter ud med

få produktgrupper og et begrænset antal informationskrav. Dertil fremhæver DI et

spørgsmål om sikkerhed ift., hvem der har adgang til hvilke data, og anbefaler en

adgang til data på en ”need-to-know”-tankegang.

Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change byder

Kommissionens forslag velkomment, og ser særligt positivt på udvidelsen af anven-

delsesområdet og det digitale produktpas. Ligeledes støttes der op om at udvide

markedsovervågningen og ses positivt til, at der pålægges obligatoriske krav til of-

fentlige indkøb.

Det kritiseres dog, at der med ecodesignforordningen ikke præsenteres klare tidsfri-

ster for implementeringen eller midler til at imødekomme den lave hastighed for be-

slutningsprocesserne på området. Dette gælder bl.a. også forbud mod destruktion af

usolgte varer, som fastsættes på produktniveau i det efterfølgende retsakter, frem

for et direkte forbud i forordningsforslaget.

Der fremhæves et potentielt smuthul i lovgivning ifm. krav til onlinesalg og tredje-

partslogistikvirksomheder, som har begrænset ansvar ift. fysiske butikker og impor-

tører. Dertil finder Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Pla-

stic Change finder det kritisabelt, at selvregulerende tiltag fortsat er inkluderet i for-

slaget, da de eksisterende tiltag ikke har formået at levere resultater til sammenlig-

ning med regulerede produktgrupper.

Dansk Standard hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment og finder det

positivt, at Kommissionen fortsat vil arbejde med CE-mærkning baseret på harmoni-

serede standarder. DS finder det hensigtsmæssigt, hvis der tilføjes i forordningstek-

sten, at harmoniserede standarder skal udarbejdes efter proceduren i Standardise-

ringsforordningen, også når det gælder godkendelse af standarder med henblik på

godkendelse til offentliggørelse i EU’s Lovtidende,

således at spillereglerne er de

samme på tværs af lovgivninger.

Ligeledes understreger DS, at bestemmelsen om Kommissionens bemyndigelse til

at udvikle tekniske specifikationer bør begrænses til at være undtagelsesvis, og frem-

hæver at den forslåede praksis er i modstrid med Ny Metode. DS foreslår, at denne

Side 12/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

tilgang kun må bruges i særlige tilfælde, hvor Kommissionen f.eks. forgæves har

fremsat en standardiseringsanmodning. Hertil fremhæver DS regeringens tilsva-

rende holdning i Grund- og Nærhedsnotat til Standardiseringsstrategien.

DS anbefaler desuden, at offentlige myndigheders bestilte type 1-miljømærker kan

antages som efterlevelse af produktkrav på lige fod med EU-miljømærket.

DTU

fremhæver en misvisende brug af ordet ”bæredygtighed” i forordningsudkastet,

med henvisning til den vestlige verdens belastning af klodens bæreevne langt over

det sikre råderum, bl.a. med reference til danskernes årlige CO

-udlening på 17 tons

e, hvor bæreevnen vurderes af IPCC til 2-4 tons pr. verdensborger.

På den baggrund foreslår DTU at forslagets titel ændres med henblik på at fremme

en bæredygtig udvikling og strømline forslaget til at fremhæve, at produkter ikke i sig

selv er bæredygtige, når der stilles produktkrav til dem, men at de kan blive mere

bæredygtige.

Forbrugerrådet Tænk ser forslaget som et vigtigt skridt i den grønne omstilling af

produktion og forbrug, som kan understøtte forbrugerens rolle samt nedsætte res-

source- og klimabelastningen ved at fremme holdbare produkter. Forbrugerrådet

Tænk fremhæver, at det er en forudsætning for, at forbrugere kan bidrage til den

grønne omstilling, at de mest bæredygtige valg bliver de letteste for forbrugeren, og

roser forslaget for netop at handle om dette.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til som minimum at bibeholde forslagets ambitions-

niveau og ser gerne yderligere stramninger. Hertil fremhæves, at regler så vidt muligt

skal være af bindende karakter frem for frivillige aftaler, at der stilles krav til produkt-

designet og ikke blot informationskrav, at informationskravene udmøntes i obligato-

riske mærkningskrav for hele EU og at forordningen stiller mere præcise krav vedrø-

rende begrænsningen af problematisk kemi.

I forhold til mærkning af produkter fremhæver Forbrugerrådet Tænk særligt afvejning

mellem, at information skal være tilgængelig for forbrugere i en købssituation, men

at denne information ikke skal forvirre forbrugeren eller udvande de eksisterende

mærkningsordninger. Her henvises til brugen af det digitale produktpas som en mulig

løsning for visning af forbrugerrettet mærkning i visse tilfælde.

Forbrugerrådet Tænk bemærker desuden, at forslagets meget ambitiøse karakter

betyder, at det kun for alvor kan få effekt, hvis der afsættes betydelige ressourcer og

effektiv styring med omfattende inddragelse af interesser ved udarbejdelse af de en-

kelte produktspecifikke retsakter.

IDA hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment med støtte til det udvidede

anvendelsesområde, inklusionen af flere aspekter, herunder muligheden for lang le-

vetid og senere genanvendelse samt overgangen fra direktiv til forordning.

Side 13/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

IDA fremhæver vigtigheden af en hurtig udvikling af krav inden for forskellige pro-

duktområder, da det ellers forsinker den klima- og miljømæssige virkning, og efter-

spørger, at der fra dansk side lægges afgørende vægt på hastigheden af vedtagelse

af produktkrav, med henvisning til den langsommelige proces for Product Environ-

mental Footprint (PEF). Ligeledes påpeger IDA, at inddragelse af offentlighed og en

bred aktørinvolvering er centralt, samt at arbejdet i forbindelse med ecodesignforord-

ningen sker parallelt med det videre arbejde med EU’s miljømærke.

Landbrug og Fødevarer støtter generelt, at der anvendes ensartede metoder i EU til

beregning af produkters miljømæssige aftryk, som PEF, da det er med til at sikre

reelle muligheder for at sammenligne produkter og bidrager til mere lige konkurrence

i EU.

Velux hilser forslaget til ecodesignforordning velkommen og bakker op om udvidel-

sen til et fokus på ressourceeffektivitet i et livscyklusperspektiv og fremhæver, at det

at gøre bæredygtige produkter til normen og at styrke det indre marked er afgørende

for at nå EU’s målsætninger for klimaneutralitet og cirkulær økonomi.

Velux støtter op om indsatsen for at sikre fair og lige vilkår for produkter på det indre

marked og en styrkelse af markedsovervågningen af produkter på tværs af det indre

marked. Samtidig fremhæver Velux, at omkostningerne som følge af produktkrav

skal være proportionale med de reducerede miljø- og klimapåvirkninger, samt at krav

ikke må kompromittere produkters funktionalitet og sikkerhed.

Ligeledes gør Velux opmærksom på snitfladerne til byggevareforordningen og opfor-

drer til, at krav til byggevarer fortsat stilles via den reviderede Byggevareforordnin-

gen, da der er særlige hensyn i forhold til byggevarers miljømæssige og strukturelle

performance, inkl. sundhed og sikkerhed. Velux understreger vigtigheden af, at me-

toder til vurdering og verifikation af overensstemmelse er baseret på europæiske

standarder og regulering.

Forordningen er forud for rådsmødet blevet forelagt Miljøspecialudvalget med hen-

blik på mundtlige kommentarer den 4. september 2022:

Dansk Standard efterlyste en standardiseret formulering i forordningstekster vedrø-

rende tilgangen til standardiseringsprocesserne og eventuelle undtagelser. Man var

generelt positive over for forslaget, men særligt bekymrede for artikel 26 med hensyn

til den fortsatte mulighed for at gøre brug af eksisterende Type 1-miljømærker som

Svanen. Man mente, at det digitale produktpas først og fremmest skulle ses som et

værktøj mellem virksomheder og myndigheder, og at det var mindre egnet til forbru-

ger kommunikation.

Rådet for Grøn Omstilling hæftede sig ved regeringens holdning til offentlig grønne

indkøb og bemærkede, at det skulle være muligt også at stille krav om indkøb af

Side 14/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

genbrugsprodukter uafhængig af bredere kriterier for miljømærker og offentlig

grønne indkøb. Rådet så et stort potentiale i produktpasset som værktøj til informa-

tion af forbrugere.

Dansk Mode og Tekstil gav udtryk for, at man så produktpasset primært som et værk-

tøj for virksomheder og myndigheder, men anderkendte, at der også var et potentiale

for forbrugerene. I forhold til digitalisering blev det påpeget, at man skulle huske at

tage i betragtning, at digitaliseringen var langt i Danmark men ikke nødvendigvis i

resten af verden. Man så gerne, at regeringen blev skarpere i forhold til prioriteringen

af genbrug frem for genanvendelse i den cirkulære økonomi og i forhold til snitfladen

til kemikalielovgivningen og genanvendelse af den eksisterende masse af tekstiler.

Dansk Industri var i udgangspunktet meget positive over for forslaget til dansk hold-

ning, idet man særligt noterede opbakning til, at man fra dansk side ikke ville omgå

standardiseringsprocesserne. I forhold til produktpasset fandt man det vigtigt, at man

ikke skulle indberette til flere forskellige steder, samt at data i vidt omfang skulle

forblive decentralt hos virksomhederne. Dansk Industri bakkede også op om den

fortsatte mulighed for at bruge nationale/regionale Type 1-miljømærker som Svanen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev offentliggjort den 30. marts 2022, som en del af en større pakke om

bæredygtige produkter. Forslaget er behandlet i arbejdsgruppen for det indre marked

under konkurrenceevneområdet på en række møder.

Der er generel opbakning til forslaget blandt medlemslandene. En række lande øn-

sker at stramme forordningens krav. En mindre gruppe medlemslande udtrykker be-

kymring for de erhvervsmæssige og statslige omkostninger ved forslaget. Der er et

generelt ønske om at øge medlemsstaternes indflydelse i forbindelse med fastsæt-

telse af krav til produkter. Største tilbageværende knaster omhandler især et forslag

om forbud mod destruktion af bl.a. tekstiler samt udformningen af arbejdsplanen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning velkommen som

en del af Kommissionens initiativ for bæredygtige produkter. Initiativet skal bidrage

til en klimaneutral, ressourceeffektiv og forureningsfri cirkulær økonomi, hvor økono-

misk vækst afkobles fra brug af naturressourcer, og spiller en vigtig rolle i forhold til

at bidrage til

opnåelse af EU’s og Danmarks klima-,

miljø- og energieffektiviserings-

mål. Derfor arbejder regeringen for en ambitiøs forordning og udvidet anvendelses-

område, hvor produktgrupper, der kan levere de største miljø- og klimabidrag, skal

prioriteres.

Det gældende ecodesigndirektiv udgør en effektiv ramme til at stille krav til energire-

laterede produkter, og det er fortsat vigtigt for regeringen, at ecodesignforordningen

bidrager til ecodesigndirektivets nuværende anvendelsesområde for energirelate-

rede produkter og leverer på energieffektivitet. Ecodesignforordningen skal fortsat

Side 15/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

levere ind til det fælleseuropæiske energieffektiviseringsmål under energieffektivi-

tetsdirektivet, hvor det leverede halvdelen af 2020-målet for energieffektivitet. I for-

længelse af dette vil regeringen arbejde for, at der i forordningen er mulighed for at

regulere produktsystemer, herunder f.eks. datacentre, fleksibilitet i produkter, og

software som produkt, som kan bidrage til at mindske produkters energiforbrug.

Samtidig vil regeringen arbejde for, at det vil være muligt at fastsætte nationale krav

til opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens ønske om at udfase fos-

sile brændsler i den individuelle opvarmning.

Regeringen støtter forslaget som juridisk ramme og med udvidet anvendelsesom-

råde, hvormed der efterfølgende kan fastsættes konkrete produktkrav, der fremmer

bæredygtigt forbrug og produktion. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at der

med ecodesignforordningen skabes en sammenhængende juridisk ramme for bæ-

redygtige produkter, der omfatter både eksisterende og kommende produktregule-

ring i EU. Regeringen bakker op om den foreslåede udvidelse af anvendelsesområ-

det til den videst mulige række af produkter, samt at der stilles krav til produkterne

ud fra flere parametre om miljømæssig bæredygtighed, således at det kan bidrage

yderligere til omstillingen til en cirkulær økonomi. Forordningen skal sikre, at produkt-

krav ikke kompromitterer den operative effektivitet og militære sikkerhed i Forsvarets

opgaveløsning, samt at der fortsat tillades brug af kendte danske produktmærker

såsom Svanemærket. Endelig er det også positivt, at der foreslås at fastsætte bin-

dende krav til grønne indkøb i den offentlige sektor. Regeringen vil arbejde for, at

kravene fastlægges som minimumskrav, der vil bidrage til at nedsætte klimaaftryk-

ket, og at tildelingskriterier udgår.

Regeringen bakker op om, at forordningen giver mulighed for et senere forbud mod

destruktion af usolgte forbrugerprodukter, idet det forebygger spild af naturressour-

cer og styrker virksomhedernes incitament til kun at producere, hvad de forventer at

kunne sælge. Samtidigt finder regeringen det positiv, at større virksomheder skal

redegøre for mængden af destruerede forbrugerprodukter. Derudover skal forordnin-

gen understøtte målene i EU’s kemikaliestrategi, herunder målet om at sikre

ikke-

giftige materialekredsløb, og bidrage til mindre brug af farlige kemikalier i Danmark.

Regeringen ønsker bl.a., at der stilles krav til alle produkter om at minimere indholdet

af skadelige kemikalier, at informationer om alle skadelige kemikalier i produkter, i

hele deres livscyklus, skal videregives, og at det digitale produktpas som udgangs-

punkt anvendes hertil. Regeringen finder videre, at de mest skadelige kemikalier i

produkter skal omfattes af et generelt forbud.

Regeringen er ligeledes positiv over for forslaget om indførelsen af et digitalt pro-

duktpas og arbejder således for, at der med forslaget indføres en forpligtelse hertil.

Produktpasset er et vigtigt værktøj til at accelerere omstillingen til en cirkulær øko-

nomi, og det kan bidrage til at spore produkter og sikre øget tilgængelighed af pro-

duktinformation langs værdikæden. Regeringen arbejder for en decentral datalagring

af digitale produktpas.

Side 16/17

kom (2022) 0142 - Bilag 5: Samlenotat vedr. miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Regeringen bemærker, at forordningen indeholder et forslag om, at Kommissionen

får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for de konkrete produktgrupper. Re-

geringen finder det vigtigt, at medlemsstaternes indflydelse på udarbejdelsen af rets-

akterne tydeliggøres for at sikre konsultation på væsentlige trin.

Regeringen ønsker, at forslaget skal understøtte et velfungerende indre marked med

effektiv og ensartet implementering og håndhævelse af produktkrav og vil arbejde

for, at kravene står på mål med gevinsten, samt at virksomheder og myndigheder

ikke pålægges uforholdsmæssige store byrder. Regeringen vil arbejde for, at der

sikres en stærk og effektiv markedsovervågning af de skærpede produktkrav, der

bl.a. tager højde for den stigende handel online for både at beskytte forbrugerne og

sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Endelig skal forslaget i sin helhed

være WTO-medholdeligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. september 2022 og

den 13. oktober til skriftlig orientering samt den 1. december til orientering. Grund-

og nærhedsnotatet er oversendt den 25. maj 2022.

Side 17/17