Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0144 Bilag 3
Offentligt
2718983_0001.png
Sagsnr.
2023 - 656
Doknr.
691312
Dato
01-06-2023
Notat
Samlenotat om Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og
Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for
markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011
Nyt notat.
KOM (2022) 144
1. Resumé
Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag om revision af
forordningen om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring
af byggevarer (byggevareforordningen).
Byggevareforordningen udgør det fælles europæiske grundlag for regulering af
markedsføring og salg af byggevarer på det indre marked. Med forordningens
harmoniserede betingelser sikres et fælles teknisk sprog til vurdering af
byggevarernes egenskaber, der understøtter, at oplysninger om og
sammenligning af byggevarens egenskaber er tilgængelige for professionelle,
offentlige myndigheder og forbrugere på tværs af lande. Alle byggevarer, der er
omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer, CE-mærkes, og det frie
salg af et CE-mærket produkt må ikke hindres af medlemsstaterne.
Forslaget vurderes at kunne medføre behov for mindre revisioner af national
regulering, ligesom det forventes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle,
samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark.
Regeringen hilser overordnet revisionen af byggevareforordningen velkommen,
særligt med hensyn til reparation af standardiseringssystemet, der i dag ikke
fungerer efter hensigten. Regeringen støtter forslagets intention om at styrke
det indre marked, fremme bæredygtigheden af byggevarer og bidrage til
digitalisering, sikkerhed, sundhed, energi, klima, miljø og arbejdsmiljø.
Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har ved KOM (2022) 144 af
30. marts 2022 fremsat forslag til revision af forordning nr. 305/2011 om
fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
(byggevareforordningen).
Forslaget er ifølge Kommissionen fremsat med hjemmel i artikel 114 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, fordi hovedformålet
med forordningen er at fjerne hindringer for den frie bevægelighed af
byggevarer inden for enhedsmarkedet.
1
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0002.png
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. maj 2022.
Med udkastet søger Kommissionen at imødekomme konklusionerne fra:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Implementeringsrapport om byggevareforordningen fra Kommissionen
(2016).
Kommissionens arbejdspapir om evaluering af byggevareforordningen
(2019).
Kommissionens meddelelse om ren energi til alle europæere (2016).
Den europæiske Grønne Pagt (2019).
Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi (2020).
Kommissionens meddelelse om en renoveringsbølge (2020).
Forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
(2021).
Meddelelse fra Kommissionen om ny EU-skovstrategi for 2030 (2021).
Meddelelse fra Kommissionen om bæredygtige kulkredsløb (2021).
Meddelelse fra Kommissionen om at bæredygtige produkter skal være
normen (2022).
3. Formål og indhold
De to hovedformål med revisionen er at opnå et velfungerende indre marked
for byggevarer og at bidrage til en bæredygtig og digital omstilling.
Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst, således:
•
Standardiseringen med henblik på at fremme den frie bevægelighed er
ikke lykkedes. Det har ikke været muligt at holde det europæiske system
med harmoniseret produktstandarder for byggevarer opdateret.
Markedsovervågningsniveauet og udførelsen varierer mellem
medlemsstater, hvilket kan begrænse tilliden til systemet. Samtidig har de
notificerede organer behov for mere præcise regler for deres virksomhed.
CE-mærket misforstås ofte som et kvalitetsmærke, hvilket det ikke er, og
forordningen er præget af overlappende regler og administrative byrder,
som særligt har betydning for små og mellemstore virksomheder.
Forordningen understøtter ikke
tilstrækkeligt EU’s ønske om en grøn og
digital transition.
•
•
•
Kommissionen har ved præsentationen af udkastet den 20. maj 2022 lagt vægt
på, at forslaget som det mest væsentlige viderefører den nuværende
systematik i forordningen, og sigter efter at fjerne nuværende hindringer for
standardiseringssystemet. Derudover indføres en række nye bestemmelser,
som skal understøtte bæredygtig og digital omstilling.
Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til revision af
byggevareforordningen beskrevet.
Reparation og modernisering af forordningens kernefunktion
Den eksisterende byggevareforordning er bygget op om en systematik, hvor
byggevarens ydeevne deklareres ved et CE-mærke. Mærket er
totalharmoniseret, og hensigten med deklaration og mærkning er at fremme
byggevarens frie bevægelighed i EU. Forordningen fastsætter forskellige
aktørers roller og pligter, og den fastlægger, hvordan standardiserings-,
2
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0003.png
vurderings- og kontrolsystemet udmøntes. Denne systematik bevares. Den
europæiske standardiseringsorganisation
European Committee for
Standardization
(CEN) fortsætter som en central aktør. Tekniske vurderinger
ved
European Organisation for Technical Assessment
(EOTA) fortsætter som
en alternativ standardiseringsvej for byggevarer, der ikke er omfattet af en
harmoniseret produktstandard.
Kommissionens forslag udbygger reglerne om CE-mærke, og justerer reglerne
for brug af andre mærker, der som udgangspunkt foreslås forbudt for at sikre
den frie bevægelighed. Deklarering af miljøegenskaber bliver med forslaget en
del af standarderne, og mærker, der benytter disse egenskaber, underlægges
derfor også forbuddet.
Af nye tiltag er blandt andet også anvendelse af digital informationsudveksling,
en erklæring om overensstemmelse, særlige undtagelser for genbrugte
byggevarer, og varens miljømæssige egenskaber, herunder klimapåvirkning.
Samtidig indføres større hensyn til forbrugere og nationale reguleringsbehov.
Der indføres flere krav til erhvervsdrivende i hele værdikæden. Kravene
omhandler blandt andet ansvar om videreføring af CE-mærkets dokumenter i
forsyningskæden, samt ansvar ved tilbagetrækning af produkter på markedet.
Forslaget opstiller endvidere visse forenklinger for mikrovirksomheder.
Standardisering
Uenigheder mellem Kommissionen og CEN har i en årrække været en hindring
for udarbejdelse og opdatering af standarder. Med sigte på at finde en løsning i
situationer, hvor der ikke kan opnås enighed, foreslår Kommissionen, at
Kommissionen får mulighed for at udstede tekniske specifikationer ved
delegerede retsakter. Disse delegerede retsakter skal i situationer, hvor
standardiseringssystemet fejler, stå i stedet for harmoniseret tekniske
specifikationer udgivet via den primære standardiseringsvej.
Forordningens anvendelsesområde udvides
Forslagets definition af en byggevare omhandler alle produkter, som
indarbejdes permanent i bygværker. Definitionen i nuværende
byggevareforordning afgrænser byggevarer til de produkter, som har en
relation til bygværkers grundlæggende krav. Ændringen i definitionen af en
byggevare har væsentlig betydning for forordningens anvendelsesområde.
Forordningens anvendelsesområde foreslås udvidet til også at omfatte
installation af produkter, som ikke har været markedsført forud for installationen
på byggepladsen. I den forbindelse introduceres særligt udvidede regler om
3D-print af byggevarer, herunder også formidlingen af datasæt.
I forslaget åbnes der for en udvidelse fra det nuværende sigte på at deklarere
byggevarer for at lette samhandlen til også at omhandle produkt- og
informationskrav til byggevaren. Kravene fastsættes ved delegerede retsakter,
og relaterer sig blandt andet til funktion, sikkerhed og miljø.
Udkastet indfører muligheden for at udstede en delegeret retsakt om en EU-
database eller et system for byggevarer, hvortil fabrikanter skal indlevere data
om byggevaren, og som så vidt muligt skal bygge på det digitale produktpas fra
ecodesignforordningen.
Udkastet introducerer begrebet
”den harmoniserede zone”.
Det har til formål at
kodificere og justere praksis om tolkningen af forordningens funktion, som er at
totalharmonisere markedsføringen af byggevarer.
Med fastlæggelsen af denne zone sigter Kommissionen på at tydeliggøre
principperne om medlemsstaters forpligtelser i henhold til forordningen. Disse
forpligtelser vedrører først og fremmest, at medlemsstater ikke må forbyde eller
3
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0004.png
forhindre salget eller brugen af byggevarer, som er omfattet af
harmoniseringen. Et centralt element i den foreslåede zone er, at nationale
krav skal fastsættes i overensstemmelse med forordningens harmoniserede
tekniske specifikationer, både for lovgivning og for myndigheder som bygherre.
Der er forsat tvivl om
rækkevidden af den foreslåede ’zone’
og hvilke produkter,
der er omfattet.
Bæredygtighed som integreret del af forordningen
Forslaget omfatter genbrugte byggevarer i visse begrænsede tilfælde,
herunder hvis den tilsigtede funktion af byggevaren ændres eller, hvis varen
importeres fra lande uden for EU. Den genbrugte vare kan også deklareres på
frivillig basis. Der foreslås indført særligt lempelige krav, med basis i en
begrænset anvendelse af harmoniserede tekniske specifikationer. Der er også
ønske om at indføre pligt for nedrivningsfirmaer til at dokumentere
byggevarens historik. Formålet er at opnå mere genbrug og derved bidrage til
den overordnede EU-politik om cirkulær økonomi.
Kommissionen får beføjelse til at sætte miljømæssige designkrav til byggevarer
ved delegeret retsakt. Der introduceres endvidere mulighed for nationalt at
etablere tilbagetagningsordninger og forbud mod destruktion af usolgte
produkter.
Forslaget rammesætter samtidig medlemsstaternes mulighed for på eget
initiativ at øge incitamentet til brug af mere bæredygtige byggevarer med
udgangspunkt i de informationer, som fastsættes i medfør af forordningen.
Forslaget giver endvidere mulighed for ved delegeret retsakt at fastsætte krav
til grønne offentlige indkøb, bl.a. under hensyn til behovet for at sikre
efterspørgsel efter mere bæredygtigt producerede byggevarer. Typen af krav
kan bl.a. bygge på forpligtende tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier,
tildelingskriterier, kontraktklausuler eller mål. Ved fastsættelse af krav til
tildelingskriterier kan offentlige ordregiveres muligheder for at vælge typen af
tildelingskriterier, givet ved udbudsloven, blive begrænset til kun at kunne
vælge ”bedste
forhold mellem pris og kvalitet”.
Dette afspejler delvist forslaget til ecodesignforordning, hvorefter der bl.a. vil
kunne sættes krav til produkters miljømæssige bæredygtighed ved miljøvenlig
design, krav om digitalt produktpas, destruktionsforbud af usolgte
forbrugerprodukter, krav til evt. incitamenter og grønne offentlige indkøb.
Snitflader til anden EU-lovgivning
Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder bl.a.
ecodesignforordningen, markedsovervågningsforordningen, bygningsdirektivet,
drikkevandsdirektivet, maskinforordningen, REACH, CLP-forordningen samt
affaldsdirektivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen
udtalelser fra Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i udvalget for indre
marked og forbrugerbeskyttelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet
(subsidiaritet).
Kommissionen bemærker, at byggevareforordningens udfordringer ikke kan
løses ved nationale regler alene, da medlemsstaterne ikke har beføjelser til at
ændre reglerne i forordningen eller muligheder for at rette op på manglerne via
4
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0005.png
nationale foranstaltninger. Forslaget vil bidrage til, at enhedsmarkedet fungerer
med en højere grad af juridisk klarhed og forudsigelighed, og vil håndtere de
aspekter af klima, miljø og cirkulær økonomi, som kun kan håndteres på EU-
niveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, herunder at de nye mål, som
søges opnået ved forslaget, bedst opnås på fællesskabsniveau.
6. Gældende dansk ret
Forordningen totalharmoniserer salget af de fleste byggevarer, og påvirker
derfor dansk ret på den måde, at der ikke kan fastsættes betingelser for salget
af de pågældende byggevarer. Forordningen sætter endvidere visse rammer
for medlemsstaternes regler for byggeri, som nødvendigvis påvirker salget af
de totalharmoniserede byggevarer. Forslaget viderefører og justerer disse
principper.
Nedenfor oplistes relevante love og bekendtgørelser på byggeområdet, som
kan påvirkes af forordningsforslaget:
•
•
•
•
Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med
senere ændringer.
Bekendtgørelse 1465/2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af
byggevarer.
Bekendtgørelse 1007/2016 om markedsføring og salg af byggevarer i
kontakt med drikkevand.
Bekendtgørelse 1420/2017 om DANAK’s opgaver vedrørende notificerede
organer, der fører 3. partskontrol med byggevarer og tekniske
vurderingsorganer.
Bekendtgørelse 1399/2019 om bygningsreglement 2018.
Bekendtgørelse 673/2019 om certificeringsordning for transportable
konstruktioner.
Bekendtgørelse 1277/2021 om det europæiske og nordiske miljømærke.
•
•
•
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil være direkte gældende i Danmark, da der er tale
om en forordning. Der kan endvidere være behov for tilpasning af dansk
lovgivning på byggeområdet.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Erhvervsministeriet vurderer, at der kan være væsentlige statsfinansielle
konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt som følge af administrative
konsekvenser for markedsovervågningen hos Sikkerhedsstyrelsen. Samtidig
kan der være øgede udgifter i forbindelse med forhandling af produktspecifikke
design- og informationskrav.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf.
budgetvejledningen 2.4.1.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for
danske virksomheder, herunder både i form af lettelser og byrder. Lettelserne
beror på øget digitalisering og Kommissionens nye muligheder for at sikre
5
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0006.png
udgivelsen af tidssvarende standarder. Byrderne vil primært have ophav i nye
krav til deklarering af miljødata og krav til specialfremstillede byggevarer.
Derudover bemyndiges Kommissionen til at udstede delegerede retsakter,
hvoraf de administrative konsekvenser ikke kan kvantificeres på nuværende
tidspunkt, idet deres omfang afhænger af retsakternes konkrete udformning,
som endnu ikke kendes.
Ses der bort fra de kommende delegerede retsakter, hvis konsekvenser endnu
ikke kan vurderes, skønnes forslaget at medføre administrative lettelser for
erhvervslivet for under 4 mio. kr. årligt.
Andre konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan bidrage positivt til den danske miljø- og
klimapolitik samt øget sikkerhed og sundhed i byggeriet.
8. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante brancheparter i maj 2022.
Efterfølgende har der været modtaget løbende skriftlige bemærkninger. Her
præsenteres de overordnede holdninger fra udvalgte interessenter.
DI-Byggeri ser positivt på Kommissionens ambition om at styrke det indre
marked for byggevarer og understøtte en bæredygtig transition på området,
samt fokus på et mere brugervenligt sprog. DI
–
Byggeri er også positivt stemt
over for forslaget om øget markedsovervågning, samt muligheden for, at
Kommissionen kan fastsætte minimumskrav til markedsovervågningen.
DI-Byggeri efterspørger mere tydelighed i beskrivelsen af, hvordan
overgangsperioden fra nuværende ordning til en kommende ordning skal
håndteres i praksis. Definitionsændringerne af ”byggevare”, ”permanent” og
”direct installations” finder DI-Byggeri
for markante, da de kan lukke op for
produkter, der ikke nødvendigvis bør omfattes af byggevareforordningen.
DI-Byggeri
påpeger desuden, at EAD’er ikke længere betragtes som
harmoniserede tekniske specifikationer, hvorved de ikke længere er en del af
det harmoniserede område. Dette kan ifølge DI-Byggeri have konsekvenser, da
EAD’ers indhold dermed ikke nødvendigvis vil stemme overens med
medlemsstaters reguleringsbehov.
Dansk Standard (Miljømærkning Danmark er en del af Dansk Standard) er
positivt stemt for Kommissionens ambition om at styrke det indre marked for
byggevarer og understøtte en bæredygtig transition for området. Dansk
Standard er endvidere generelt positiv over for udviklingen af digitale
muligheder for dokumentation og forslagets bestemmelser for en styrkelse af
markedsovervågningen med henblik på ensartet implementering på tværs af
EU.
Dansk Standard mener, at det ville være godt med en præcisering og
afgrænsning af en række af Kommissionens foreslåede nye beføjelser.
Samtidig påpeger Dansk Standard, at forslaget kan lede til tvivl om, hvorvidt
det er tilladt at stille krav om miljømærker, og opfordrer til, at sikre mulighed for
at officielle miljømærkninger kan påføres byggevarer.
ETA-Danmark er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at
skabe et velfungerende indre marked for byggevarer og understøtte en
bæredygtig udvikling inden for byggeriet. ETA-Danmark ser en nødvendighed
for at præcisere og afgrænse Kommissionens nye foreslåede beføjelser. ETA-
Danmark påpeger, at der også er behov for at pålægge Kommissionen
tidsfrister i forhold til deres rolle i udarbejdelsen af EAD’er. Tidsfrister for
6
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0007.png
arbejdet med EAD’er og deres gyldighed finder ETA-Danmark
uklare og ikke til
gavn for producenterne. Desuden anbefaler ETA-Danmark,
at EAD’er skal
sidestilles med harmoniserede tekniske specifikationer, da det fremgår, at de
ikke længere skal betragtes som harmoniserede tekniske specifikationer.
ETA-Danmark gør endvidere opmærksom på deres bekymring for, at den
foreslåede proces for udstedelsen af ETA’er kan have en ”voldsomt
forsinkende effekt”, hvilket de påpeger kan have konsekvenser for den
bæredygtige udvikling inden for de pågældende byggevarer.
Asfaltindustrien ønsker, at der bliver mulighed for at benytte allerede
udarbejdede EPD’er (miljøvaredeklarationer) og EPD-værktøjer
for at minimere
ressourcespild ved at overgå til nye systemer.
Asfaltindustrien er desuden forbeholden over for mærkningsordninger på
europæisk skala, hvis ikke der medtages forbehold for de store regionale og
nationale forskelle, der er på tværs af fællesskabet.
Group of notifiede bodies (GNB-CPR) finder forslagets oplæg til et kvantitativt
bedømmelsessystem bekymrende, da det hurtigt kan få omfattende
konsekvenser for fabrikanter. Samtidig ser de med bekymring på det foreslået
indberetningskrav for notificerede organer, da dette kan hæmme relationen
mellem fabrikanter og notificerede organer.
GNB-CPR fremhæver endvidere at det reviderede kontrolsystem AVS 3 vil
medfører forringet beskyttelse af offentlige interesser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes at møde støtte fra en bred kreds af medlemsstater grundet
behovet for revisionen. Dog har mange medlemsstater allerede givet klart
udtryk for utilfredshed med det oprindelige forslags generelt store antal af
upræcist beskrevne delegerede retsakter. Der forventes en præcisering og
ændring af beføjelserne til Kommissionen.
Forslagets oprindelige artikel med beføjelser til fastsættelse af minimumskrav
til markedsovervågningen har ligeledes fået bred kritik, da mange
medlemsstater har udtrykt, at de ser ressourcetildeling til
markedsovervågningen som et nationalt anliggende. I seneste kompromistekst
er denne beføjelse forslået slettet i Rådsarbejdsgruppen.
Regulering af direkte installation og 3D-print har også fået bred kritik, og
forventes derfor ikke medtaget i den endelige tekst.
Forslagets artikel 18, der indeholder forbud mod anden mærkning, er påtalt af
flere medlemsstater som for stram. Det er især med fokus på anden mærkning
inden for miljømærker, at flere medlemsstater har ønsket en lempelse. Flere
medlemsstater ønsker mulighed for, at andre private mærker skal kunne
eksistere ved siden af CE-mærket. Seneste kompromistekst i
rådsarbejdsgruppen foreslår en balance, hvor andre mærker kan eksistere,
såfremt de anvender harmoniserede vurderingsmetoder, når sådanne er
udgivet. Der ses en positiv stemning blandt medlemsstaterne for denne
løsning.
Mange medlemsstater har endvidere udtrykt deres støtte til fastholdelsen af det
nuværende standardiseringssystem.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder udkastet til revision af byggevareforordningen velkomment.
Nuværende uenigheder mellem Kommissionen og CEN har været hindrende
7
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0008.png
for forordningens funktionsmåde. Det er et problem for branchen og for et
velfungerende indre marked. Regeringen støtter derfor Kommissionens
målsætninger om at understøtte et velfungerende indre marked for byggevarer,
og finder det endvidere positivt, at Kommissionen har væsentlig fokus på at
skabe overensstemmelse mellem markedet for byggevarer og intentionerne i
den europæiske
’Grønne
pagt’ samt
’Handlingsplanen
for cirkulær økonomi’.
Med forslaget ser regeringen grund til optimisme med hensyn til, at det indre
marked for byggevarer igen bliver velfungerende.
Reparation og modernisering af forordningens kernefunktion
Harmoniseringen af tekniske specifikationer for byggevarer er væsentlig for det
indre markeds funktion og for Danmarks konkurrenceevne. Regeringen finder
det positivt, at Kommissionen med forslaget både viderefører den europæiske
standardiseringsorganisation, CEN, som det centrale element og samtidig har
foreslået veje til, at standardiseringssystemet kommer i gang igen.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens beføjelser til at fastsætte
regler uden om det almindelige standardiseringssystem formuleres således, at
de kun kan anvendes efter en nærmere bestemt procedure, og hvor
samarbejdet med CEN har givet konkrete udfordringer. Industrien bør
inddrages, og omgåelse af New Legislative Framework-systemet forhindres.
Forordningens anvendelsesområde udvides
Regeringen er positivt stemt for, at der sigtes mod en stærk og effektiv
markedsovervågning af produktkrav, der også tager højde for den stigende
handel online. At forordningens anvendelsesområde udvides, ændrer ikke det
grundlæggende formål med fri bevægelighed for byggevarer. Regeringen vil se
nærmere på omfanget af de nye forpligtelser introduceret i udkastet, herunder
om det i alle tilfælde er berettiget og effektivt at udvide kredsen af berørte
virksomheder.
Regeringen er positivt stemt for Kommissionens mål om at sikre mod omgåelse
af forordningens krav. Regeringen er dog forbeholden over for, hvorvidt
udvidelsen af anvendelsesområdet i alle tilfælde er nødvendig, samt hvad
konsekvensen bliver af at ændre definitionen af en byggevare, og om der sker
overlap med nationale regler om byggeri. Regeringen ser det derfor mest
fordelagtigt, at den nuværende definition af en byggevare videreføres. I forhold
til begrænsninger i anvendelsesområdet foretrækker regeringen minimale
undtagelser, og alene hvor der er overlap med anden regulering.
Regeringen hilser udsigten til øget digitalisering af data om byggevarer
velkommen, og forventer et potentiale for mere effektiv deling af data om
produkter. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen strømliner
udviklingen af systemer for datadeling på tværs af lovgivninger, og at
interoperabilitet understøttes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af
produktinformationer. Regeringen arbejder for, at løsningen udformes i
overensstemmelse med ecodesignforordningen for at styrke sporbarheden og
accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi. Overordnet set forventer
regeringen, at digitalisering af området vil være til stor gavn for den frie
bevægelighed af byggevarer.
Regeringen ser den foreslåede harmoniserede zone som en afgrænsning af
medlemsstaternes mulighed for indgriben i den frie bevægelighed af
byggevarer. Det kan medvirke til at beskytte danske interesser i samhandelen
med andre medlemsstater, og regeringen støtter indførelsen af zonen, som i
vid udstrækning fremstår som en kodificering af gældende ret. Regeringen er
dog forbeholden for visse dele af den harmoniserede zone, og vil arbejde for,
at reglerne skal være proportionale og begrundede i formålet.
Medlemsstaters regler om byggeri påvirker salget af byggevarer, men det må
samtidig fastholdes, at medlemsstater skal kunne anvende nationale
8
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0009.png
bygningsreglementer.
Regeringen finder det vigtigt at sikre samhandel via totalharmonisering.
Regeringen vil derfor tilstræbe en balance mellem hensynet til den frie
bevægelighed og behovet for nationale krav til byggeriet.
Regeringen mener, at byggevarer i kontakt med drikkevand, skal omfattes af
byggevareforordningen, for så vidt angår tekniske og mekaniske egenskaber.
Bæredygtighed som integreret del af forordningen
Regeringen er positiv over for Kommissionens mulighed for at fastsætte
miljøkrav til byggevarer. Regeringen finder, at sådanne krav vil være mest
effektive, når de fastsættes på EU-niveau.
Regeringen vil arbejde for, at parametre til fastsættelse af krav om
miljømæssig bæredygtighed i medfør af byggevareforordningen så vidt muligt
ensrettes med tilsvarende parametre i ecodesignforordningen.
Regeringen ønsker at fremme genbrug for at understøtte et mere cirkulært
byggeri, der kan medvirke til at begrænse byggeriets klimaaftryk og
ressourceforbrug. Samtidig har regeringen opmærksomhed på risikoen for
recirkulering af miljøgifte, sikkerheden og kompleksitetsniveauet af reglerne.
Regeringen konstaterer, at der kan være en række problematiske stoffer i
gamle byggematerialer, som fx asbest, PFAS og pcb. Det kan give problemer
ved genbrug, herunder blandt andet i forhold til sundhed, indeklima og
arbejdsmiljø. Regeringen vil arbejde for, at byggevareforordningen i fremtiden
vil kunne danne basis for tekniske specifikationer målrettet genbrugte
byggevarer. En stor hindring for genbrug af byggevarer er manglende
muligheder for dokumentation af byggevarens egenskaber. De teknologiske
fremskridt, der måtte komme på området, skal kunne danne basis for en
harmoniseret tilgang. Dermed sikres muligheden for at regulere genbrug af
byggevarer efterhånden som der udvikles hensigtsmæssige vurderingsmetoder
til deklarering af deres egenskaber i tekniske specifikationer.
Regeringen ser grønne offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft til at øge
efterspørgslen efter mere bæredygtige byggevarer og fremme cirkulær
økonomi. Regeringen stiller sig derfor positiv over for Kommissionens forslag
om at fastlægge bindende krav til bæredygtige indkøb i den offentlige sektor.
Regeringen vil arbejde for, at krav til grønne offentlige indkøb vil være udformet
som minimumskrav, således at medlemsstater på eget initiativ kan sætte et
mere ambitiøst niveau.
Regeringen finder, at andre mærker, herunder private mærker og officielle type
l-miljømærker som EU-Blomsten og det nordiske Svanemærke, skal kunne
anvendes sideløbende med CE-mærket som indikator for bestemte niveauer
og anvendelsesmuligheder. Ikke-harmoniserede mærker kan imidlertid gøre
det sværere for danske producenter at markedsføre deres produkter på tværs
af EU. For at modvirke skævvridninger på de europæiske markeder arbejdes
der for, at alle mærker skal anvende de vurderings- og deklareringsmetoder,
som er fastlagt i harmoniserede tekniske specifikationer. Regeringen ser et
sådant krav som forudsætning for mærkers transparens, sammenlignelighed
og det indre markeds funktion. For at undgå omgåelse arbejdes der endvidere
for, at kun de egenskaber, som er fastlagt i en harmoniseret teknisk
specifikation, skal være lovlige at deklarere. Sidstnævnte bør dog ikke gælde
officielle type I-miljømærker, hvor regeringen finder det vigtigt, at sådanne
miljømærker kan anvendes på og supplerer miljø- og sundhedskrav til
byggevarer: 1) Når byggevaren er omfattet af en harmoniseret teknisk
specifikation, skal disse specifikationer følges, eller: 2) Hvis byggevaren ikke er
omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer, kan andre relevante
tekniske og videnskabelige specifikationer anvendes til at beskrive miljø- og
sundhedskrav.
9
 kom (2022) 0144 - Bilag 3: Samlenotat vedr. fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer
2718983_0010.png
Ved beføjelser til Kommissionen ser regeringen behov for klarhed om
beføjelsernes rækkevide og kriterier for anvendelse. Væsentlige elementer
vedr. byggevareforordningen bør generelt fastlægges i forordningen, og alene
tekniske og mindre væsentlige elementer skal fastlægges i delegerede
retsakter vedtaget af Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved sagens
grund- og nærhedsnotat af 14. juni 2022.
10