kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0209 Bilag 5
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Politikontoret

Emil Lykke Gregersen

2023-10-1129

2954624

SAMLENOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til

forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 12. september

2022. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209

1. Resumé

Kommissionen har den 11. maj 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn. Forordningen har til formål at sikre en bedre opsporing, ef-

terforskning og retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt mis-

brug af børn online ved at pålægge udbydere at vurdere og afbøde risici og

om nødvendigt at opspore, indberette, fjerne, spærre for og ’deliste’ mate-

riale, der viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester, samt at oprette

et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og

forventes at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle

konsekvenser.

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for intentionerne om

Side 1/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske

udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-

gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af online

tjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt og

sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt

misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til

grooming af børn mest muligt. Fra dansk side har fokus under forhandlin-

gerne navnlig været at sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig ba-

lance mellem på den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt

misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen

har endvidere haft særlig fokus på forslagets forenelighed med grundloven,

herunder det uskrevne grundlovsforbud.

Det spanske formandskab har fremlagt kompromisforslag, som regeringen

overordnet kan støtte.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 EU-strategien om en mere

effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte

initiativer, der har til formål at indføre en retlig ramme for beskyttelse af

børn og at fremme en koordineret tilgang på tværs af de aktører, der er in-

volveret i beskyttelse af og bistand til børn.

Endvidere præsenterede Kommissionen den 24. marts 2021 en bredere stra-

tegi for børns rettigheder. Med strategien foreslås skærpede foranstaltninger

til beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder misbrug online.

Derudover opfordres virksomheder til at fortsætte deres bestræbelser på at

opspore, indberette og fjerne ulovligt onlineindhold, herunder seksuelt mis-

brug af børn online fra deres platforme og tjenester.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 11. maj 2022 forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen

med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være ef-

fektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at indføre

national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn,

og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har overvejelser

Side 2/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked. Desuden har

udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være utilstrækkelige

Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet i dansk sprogversion den

18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter

på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante

onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at forslaget til forordning var optaget på Europaudvalgets

liste over prioriterede lovgivningsforslag til nærhedstjek 2021. Forordnings-

forslaget, der planmæssigt skulle have været fremsat i 2021, blev imidlertid

først fremsat i maj 2022.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i rådsarbejds-

gruppen Law Enforcement Working Party (LEWP). Det spanske formand-

skab har tilkendegivet, at der på baggrund af det foreliggende udkast til

kompromistekst arbejdes henimod vedtagelse af en delvis generel indstilling

under det kommende rådsmøde for retlige og indre anliggender den 28. sep-

tember 2023. Der er lagt op til vedtagelse af en delvis generel indstilling,

der omfatter samtlige bestemmelser i formandskabets kompromistekst med

undtagelse af bestemmelsen om placeringen af det foreslåede EU-center. De

centrale ændringer i forhold til Kommissionens forslag er gengivet i de en-

kelte afsnit nedenfor. Da forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen på nuvæ-

rende tidspunkt endnu ikke er afsluttet, vil der fortsat kunne ske ændringer

af kompromisteksten frem mod rådsmødet.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:

a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at

vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,

spærre for og deliste seksuelt misbrug af børn online.

c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksu-

elt misbrug af børn online.

Side 3/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

3.1. Genstand, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1 og 2)

Forslaget fastsætter regler, der på målrettet, nøje afbalanceret og proportio-

nal vis skal forebygge og bekæmpe misbrug af relevante informationssam-

fundstjenester til seksuelt misbrug af børn online på det indre marked.

Forslaget pålægger udbydere af relevante informationssamfundstjenester at

begrænse risikoen for, at deres tjenester bliver anvendt til seksuelt misbrug

af børn online. Derudover pålægges udbydere af hostingtjenester og udby-

dere interpersonelle tjenester (f.eks. udbydere af traditionelle taleopkald, e-

mail, beskedtjenester og gruppechat mv.) at opspore og anmelde seksuelt

misbrug af børn online. Endvidere pålægges hostingtjenesteudbydere at

fjerne og blokere adgang til materiale, der viser seksuelt misbrug af børn,

og udbydere af internetadgangstjenester pålægges at forhindre brugere i at

få adgang til sådant materiale. Herudover pålægges udbydere af onlinesø-

gemaskiner at fjerne websider fra søgeresultater, der indeholder eller henvi-

ser til specifikt indhold med seksuelt misbrug af børn, såkaldt

’delisting’.

Forslaget indeholder en række definitioner, herunder af ”tjenesteudbyder”,

”internetadgangstjeneste”, ”relevant informationssamfundstjeneste”, ”bru-

ger”, ”koordinerende myndighed i etableringslandet” og ”materiale, der vi-

ser seksuelt misbrug af børn”.

Flere af definitionerne er baseret på definiti-

oner i anden EU-lovgivning, herunder navnlig forordning nr. 2022/2065/EU

om digitale tjenester og direktiv nr. 2011/93/EU om seksuelt misbrug af

børn.

3.2. Forpligtelser for udbydere (artikel 3-24)

Forslaget indeholder en række forpligtelser, der gælder for alle udbydere af

hostingtjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikati-

onstjenester, som tilbyder sådanne tjenester i EU.

3.2.1. Risikovurdering

Det foreslås i artikel 3, at udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgæn-

gelige interpersonelle kommunikationstjenester skal foretage en behørig

identifikation, analyse og vurdering af den risiko, der er forbundet med, at

deres tjenester anvendes med henblik på seksuelt misbrug af børn. Bestem-

melsen indeholder i den forbindelse en ikke-udtømmende oplistning af de

hensyn, der skal medtages i risikovurderingen, samt regler for, hvornår og

hvor ofte udbyderne skal foretage den pålagte risikovurdering.

Side 4/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Efter forslagets artikel 4 er udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgæn-

gelige interpersonelle kommunikationstjenester forpligtet til, såfremt de har

identificeret en risiko for, at deres tjeneste anvendes med henblik på seksuelt

misbrug af børn, at træffe afbødende foranstaltninger, der er skræddersyet

til de risici, der efter artikel 3 er blevet identificeret, for at begrænse disse

risici. Foranstaltningerne skal bl.a. være rimelige, effektive og anvendes på

en omhyggelig og ikkediskriminerende måde. Som eksempel på foranstalt-

ninger nævnes tilpasning af udbyderens indholdsmoderationssystem, be-

slutningsproces eller styrkelse af det interne tilsyn med tjenestens funktion.

Dette indebærer også aldersverifikation og aldersvurderingsforanstaltninger

med henblik på at identificere børnebrugere på de pågældende udbyderes

tjenester.

Det foreslås i artikel 5, at udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgæn-

gelige interpersonelle kommunikationstjenester inden for tre måneder fra

forslagets vedtagelse skal foretage indberetning til den koordinerende myn-

dighed om en række forhold relateret til risikovurderingen.

Forslagets artikel 6 fastsætter forpligtelser for softwareapplikationsbutikker

til at foretage en rimelig indsats for at vurdere, om nogen af de tjenester, de

tilbyder via deres softwareapplikationer, risikerer at blive anvendt til hverv-

ning af børn (grooming).

3.2.2. Opsporingspåbud og indberetning

Efter forslagets artikel 7 tillægges den koordinerende myndighed beføjelse

til at anmode den kompetente retslige eller uafhængige administrative myn-

dighed om at udstede opsporingspåbud, der indebærer, at udbydere af ho-

stingtjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikations-

tjenester kan pålægges at opspore seksuelt misbrug af børn online på den

relevante tjeneste. Anvendelse af opsporingspåbuddet forudsætter, at visse

betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger dokumentation for, at der

er en betydelig, aktuel og forudsigelig risiko for, at tjenesten i betydeligt

omfang bliver udnyttet med henblik på seksuelt misbrug af børn online, og

når de afbødende foranstaltninger anses for utilstrækkelige til at begrænse

denne risiko. Der fastsættes i bestemmelsen differentierede frister for at ef-

terkomme opsporingspåbuddet, som skal tage hensyn til den tid, udbyderen

har brug for til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

De nærmere regler om opsporingspåbud, herunder i forhold til begrundelse

og de foranstaltninger, der skal iværksættes for at leve op til påbuddet, er

Side 5/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

oplistet i artikel 8, mens artikel 9 indeholder en række supplerende regler

om bl.a. klageadgang, underretning og ændring af opsporingspåbud.

Forslagets artikel 10 indeholder regler om, hvordan et opsporingspåbud kan

efterkommes, herunder i forhold til at sikre, at opsporingen sker effektivt og

forholdsmæssigt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at udbydere skal efter-

komme et modtaget påbud ved at installere og drive teknologier til opspo-

ring, og at de har ret til at bruge de teknologier, der stilles gratis til rådighed

af EU-centret. De nærmere krav til teknologier oplistes i bestemmelsen.

Med formandskabets kompromistekst gives udbyderne valgfrihed i forhold

til den teknologi, der anvendes til at opfylde de forpligtelser, der følger af

forordningsforslaget. Under hensyn til effektiv overholdelse af de foreslå-

ede regler og til samtidig at sikre udbydernes fortsatte mulighed for effektiv

anvendelse af såkaldt ”end-to-end”-kryptering

fremgår det af præambelbe-

tragtning nr. 26, at forslaget ikke skal fortolkes som et forbud mod, krav om

deaktivering eller i øvrigt umuliggørelse

af ”end-to-end”-kryptering.

Det følger af artikel 11, at Kommissionen i samarbejde med de koordine-

rende myndigheder og EU-centret og efter offentlig høring kan udstede nær-

mere retningslinjer for opsporingspåbud.

Efter forslagets artikel 12 pålægges udbydere af hostingtjenester og offent-

ligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, der på anden

måde end via et fjernelsespåbud får kendskab til tilfælde, der indikerer po-

tentielt seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester, en indberetnings-

pligt. Udbyderne skal herefter straks indberette til EU-centeret, og infor-

mere berørte brugere. Udbyderen skal desuden etablere og drive en tilgæn-

gelig, alderssvarende og brugervenlig mekanisme, der skal gøre det muligt

for brugere at gøre udbyderen opmærksom på potentielt seksuelt misbrug af

børn online på den pågældende udbyders tjeneste.

De nærmere krav til indberetningspligten er oplistet i artikel 13, herunder

hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde.

3.2.3. Fjernelsespåbud

Efter forslagets artikel 14 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse

til at udstede fjernelsespåbud, der indebærer, at udbydere af hostingtjenester

kan pålægges at fjerne eller deaktivere adgangen til materiale i alle med-

Side 6/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

lemsstater, som efter en grundig vurdering er identificeret til at udgøre sek-

suelt materiale af børn. Fjernelsespåbuddet skal efterkommes hurtigst mu-

ligt og i hvert fald 24 timer efter modtagelsen heraf. Beføjelsen kan overla-

des til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter anmodning

fra en kompetent myndighed.

Der indgår i formandskabets kompromistekst en ny bestemmelse i artikel

14a om grænseoverskridende fjernelsespåbud, der indebærer, at nationale

myndigheder skal kunne sende grænseoverskridende fjernelsespåbud til ud-

bydere af hostingtjenester etableret i andre medlemsstater. Det følger af ar-

tikel 14a, stk. 5, at medlemsstater, hvis forfatning kræver det, kan beslutte,

at grænseoverskridende fjernelsespåbud skal sendes via den koordinerende

myndighed i medlemsstaten således, at den koordinerende myndighed vide-

resender påbuddet til udbyderen. Den koordinerende myndighed skal vide-

resende påbuddet snarest muligt og i alle tilfælde inden 72 timer, medmindre

myndigheden vurderer, at påbuddet alvorligt eller åbenlyst krænker bestem-

melserne i forordningen eller de grundlæggende rettigheder og friheder ga-

ranteret af chartret. Fjernelsespåbuddet får først bindende virkning, når det

af den koordinerende myndighed videresendes til udbyderen.

Artikel 15 regulerer udbyderes klageadgang, udbydernes pligt til at under-

rette den pågældende bruger om påbuddet om at fjerne eller deaktivere ind-

holdet samt vedkommendes ret til domsstolsprøvelse, hvis der udstedes et

påbud.

3.2.4. Spærringspåbud

Efter forslagets artikel 16 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse

til at udstede påbud om spærring, der indebærer, at udbydere af internetad-

gangstjenester kan pålægges at træffe foranstaltninger, der forhindrer bru-

gere i at få adgang til seksuelt materiale af børn. Anvendelse af spærrings-

påbud forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, herunder at andre lige så

effektive og mindre indgribende foranstaltninger end spærring ikke kan

træffes for at forhindre adgang til materialet, eller at det er sandsynligt, at

en sådan foranstaltning vil mislykkes, og at spærringspåbuddet er nødven-

digt for at forhindre udbredelsen. Spærringspåbuddet skal efterkommes hur-

tigst muligt inden for en tidsperiode fastsat af udstedelsesmyndigheden. Be-

føjelsen kan overlades til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud

efter anmodning fra en kompetent myndighed.

Side 7/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

De nærmere regler for spærringspåbud er oplistet i artikel 17, mens artikel

18 indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til klagead-

gang.

3.2.5. Delisting-påbud

Der lægges i formandskabets kompromistekst op til i artikel 18a at tillægge

de kompetente myndigheder beføjelse til at udstede et såkaldt delisting-på-

bud til udbydere af online søgemaskiner, der indebærer, at udbydere af on-

line søgemaskiner kan pålægges at træffe foranstaltninger, der fjerner inter-

netlokationer indeholdende seksuelt materiale af børn fra søgeresultater.

Anvendelse af delisting-påbud forudsætter, at visse betingelser er opfyldt,

herunder at det er nødvendigt for at forhindre spredning af seksuelt materi-

ale af børn. Delisting-påbuddet skal efterkommes inden for 24 timer efter

modtagelsen. Beføjelsen kan overlades til en domstol, som vil kunne ud-

stede sådanne påbud efter anmodning fra en kompetent myndighed.

I artikel 18aa beskrives proceduren for grænseoverskridende delisting-på-

bud. Det følger af artikel 18aa, stk. 5, at muligheden beskrevet i artikel 14a,

stk. 5, jf. ovenfor, hvorefter en medlemsstat kan beslutte, at grænseoverskri-

dende påbud skal sendes via den koordinerende myndighed i medlemssta-

ten, hvis medlemsstatens forfatning kræver det, også gælder for så vidt an-

går delisting-påbud.

De nærmere regler for delisting-påbuddet er oplistet i artikel 18b, mens ar-

tikel 18c indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til kla-

geadgang.

3.3. Yderligere bestemmelser

Ydermere introduceres rettigheder for ofre af online seksuelt misbrug. Ofre

har ret til oplysninger om indberetning af misbrugsmateriale i medfør af ar-

tikel 20, ligesom artikel 21 fastsætter ofres ret til at søge bistand fra udby-

dere af hostingtjenester eller den koordinerende myndighed.

3.4. Gennemførelse og håndhævelse (artikel 25-39)

Forslaget indeholder en række bestemmelser vedrørende gennemførelsen og

håndhævelsen af forordningen.

3.4.1. Koordinerende og kompetente myndigheder

Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 25 udpege en eller flere kom-

petente myndigheder, som er ansvarlige for anvendelsen, tilsynet med og

Side 8/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

håndhævelse af forordningen. Medlemsstaterne skal desuden udpege en af

de kompetente myndigheder som koordinerende myndighed, der vil fungere

som den primære nationale myndighed. Denne vil være ansvarlig for alle

spørgsmål vedrørende anvendelsen, tilsynet med og håndhævelsen af for-

ordningen i den pågældende medlemsstat.

Forslagets artikel 26 præciserer de krav, der gælder til de kompetente myn-

digheder. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at de kompetente myndigheder

skal udføre deres opgaver på en objektiv og ikke-diskriminerende måde.

3.4.2. Undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser

Efter artikel 27 i forslaget tillægges de kompetente myndigheder en række

undersøgelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante informations-

samfundstjenester. Af bestemmelsen fremgår bl.a. muligheden for at fore-

tage kontrolbesøg, at anmode om oplysninger samt vurdere, om de foran-

staltninger, udbydere har truffet for at efterkomme påbuddet, er i overens-

stemmelse med forordningens krav.

De kompetente myndigheder tillægges endvidere en række håndhævelses-

beføjelser i forhold til udbydere af relevante informationssamfundstjenester.

Det fremgår bl.a., at de kompetente myndigheder kan kræve overtrædelser

bragt til ophør, anmode en retslig myndighed om at pålægge bøder og befø-

jelse til at træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen

for alvorlig skade.

Såfremt undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne ovenfor er udtømt, og

overtrædelsen ikke er afhjulpet eller fortsætter og forvolder alvorlig skade,

der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-

retten eller national ret, tillægges de kompetente myndigheder yderligere

håndhævelsesbeføjelser. Eksempelvis kan den koordinerende myndighed

kræve, at udbydernes ledelsesorgan uden unødigt ophold undersøger situa-

tionen og vedtager en handlingsplan til at bringe overtrædelserne til ophør

mv. Hvis det vurderes, at udbyderen ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset

sig efter ovenstående tiltag, og at overtrædelsen herefter indebærer en straf-

bar handling, der udgør trussel mod liv eller sikkerhed, eller overtrædelsen

resulterer i regelmæssig og strukturel facilitering af seksuelt misbrug af

børn, kan den kompetente myndighed anmode en retslig myndighed om at

påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for brugere, eller, hvis dette

ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens onlinegrænseflade.

Side 9/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Det fremgår af forslagets artikel 30, at de foranstaltninger, som de kompe-

tente myndigheder træffer ved udøvelsen af beføjelserne i artikel 27, skal

være effektive, have afskrækkende virkning og være proportionale.

De kompetente myndigheder har desuden efter artikel 31 beføjelse til at fo-

retage søgninger i offentligt tilgængeligt materiale på hostingtjenester til op-

sporing af både kendt og nyt materiale for at kontrollere, om udbyderne

overholder forordningen. Efter artikel 34 og 34b tildeles brugerrettigheder

med henblik på klagemulighed over udbydere, som måtte overtræde forord-

ningen, som bl.a. skal indrettes på en børnevenlig måde.

3.4.3. Sanktioner

Det følger af forslagets artikel 35, at medlemsstaterne skal indføre passende

sanktioner for overtrædelse af forordningen. Sanktionerne skal være effek-

tive, proportionale og have afskrækkende virkning. I stk. 2-3 fastsættes nær-

mere beløbsgrænser i relation til idømmelse af sanktioner, og i stk. 4 oprem-

ses nogle af de hensyn, de kompetente myndigheder kan medtage, i afgørel-

sen om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion og den eventuelle sankti-

onstype og omfang.

3.4.4. Samarbejde

Artikel 36-39 indeholder regler om de kompetente myndigheders samar-

bejde på EU-plan vedrørende vurdering af seksuelt materiale af børn eller

samtaler relateret til seksuelt misbrug af børn.

3.5. Oprettelse af et EU-center

Det følger af forslagets artikel 40, at der oprettes et EU-center til forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal støtte og

lette gennemførslen af bestemmelserne om opsporing, indberetning, fjer-

nelse og deaktivering af adgangen til og spærringen af materiale, der viser

misbrug af børn. Centeret skal desuden dele ekspertise og lette samarbejdet

mellem relevante offentlige og private parter.

EU-centerets opgaver er nærmere beskrevet i artikel 43 og omfatter bl.a.

støtte til de kompetente og koordinerende myndigheder, lettelse af risiko-

vurderings- og afbødningsprocessen samt generering og udveksling af viden

og ekspertise.

Side 10/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Ifølge forslagets artikel 46 kan EU-centeret give relevante parter adgang til

indikationsdatabaserne beskrevet i artikel 44, såfremt det er nødvendigt. Re-

levante parter omfatter udbydere af hostingtjenester, udbydere af offentligt

tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, udbydere af internet-

adgangstjenester, udbydere af online søgemaskiner, kompetente myndighe-

der, Europol og medlemsstaternes kompetente retshåndhævende myndighe-

der.

EU-centeret har efter forslagets artikel 48 pligt til at vurdere og behandle

indberetninger fra udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgængelige in-

terpersonelle kommunikationstjenester hurtigt for at fastslå, om disse er

grundløse eller skal videresendes.

Efter forslagets artikel 49 har EU-centeret i visse tilfælde beføjelse til at

foretage søgninger på hostingtjenester efter materiale, der viser seksuelt

misbrug af børn. Såfremt søgningerne fremfinder sådant materiale, har cen-

teret beføjelse til at underrette udbyderne om dette og anmode dem om at

fjerne eller spærre adgangen til det specifikke materiale frivilligt.

Ifølge artikel 50 i vil EU-centeret stille teknologier til rådighed for udbydere

af hostingtjenester og offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikati-

onstjenester, således at de kan opfylde opsporingspåbuddet i artikel 10. Efter

artikel 10, stk. 2, vil centeret desuden udgøre et informations- og eksperti-

secenter for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

I forslagets artikel 51-54 fastsættes forpligtelser vedrørende dataindsamling

og gennemsigtighedsrapportering. EU-centret, de koordinerende myndighe-

der og udbydere af hostingtjenester, offentligt tilgængelige interpersonelle

kommunikationstjenester og internetadgangstjenester pålægges at indsamle

aggregerede data vedrørende deres aktiviteter i henhold til denne forordning

og at stille de relevante oplysninger til rådighed for EU-centret (artikel 83)

og aflægge årlig rapport om deres aktiviteter til offentligheden og Kommis-

sionen (artikel 84).

I forslaget artikel 55-65 fastlægges EU-centrets forvaltnings- og ledelses-

struktur og sammensætning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Side 11/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er Eu-

ropa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)

udpeget som rådgivende udvalg.

LIBE-udvalget har den 19. april 2023 afgivet et udkast til betænkning, hvori

Kommissionens forslag hilses velkommen og behovet for en fremtidssikret

regulering af seksuelt misbrug af børn fremhæves. Udvalget erklærer sig

enig i behovet for en overgang fra frivillige ordninger om opsporing, indbe-

retning og fjernelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til en

obligatorisk ordning. Udvalget understreger desuden vigtigheden af en ret-

lig ramme, som er teknologineutral, og er enig i en tilgang, der indebærer,

at udbydere skal foretage risikovurdering af egne tjenester. Udvalget frem-

hæver den fælles udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) 04/2022

som et væsentligt bidrag til arbejdet med udvalgsbetænkningen. Det frem-

hæves i den forbindelse, at forordningen ikke bør hindre eller svække udby-

dernes mulighed for at anvende ”end-to end”-kryptering.

Udvalget finder,

at opsporingspåbud bør være sidste udvej og foreslår at understøtte forebyg-

gelse som en del af de afværgeforanstaltninger, som udbyderne skal træffe,

herunder sikkerhedsdesign for børn, aldersverificering mv. Udvalget fore-

slår endvidere etablering af en frivillig opsporingsordning som supplement

til opsporingspåbud. Udvalget støtter oprettelsen af et EU-center, idet der

dog ønskes et større fokus på ofre, som bl.a. foreslås afspejlet i agenturets

struktur.

CULT-udvalget har den 18. oktober 2022 afgivet en udtalelse, hvori udval-

get fremhæver vigtigheden af forslaget og foreslår en række ændringer, der

har til formål styrke forebyggelsesforanstaltningerne, herunder gennem ud-

dannelse, digitale færdigheder og medieforståelse. Endvidere fremhæves

EU-centerets rolle i forsknings- og forebyggelseshenseende.

BUDG-udvalget har den 27. januar 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget

tilslutter sig formålet med forslaget og fremhæver EU-Centeret som afgø-

rende. Udvalget fokuserer på de budgetmæssige aspekter, styringsregler og

rapporteringsprocedurer for parlamentarisk kontrol, og udvalget foreslår

Side 12/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

ændringer for at sikre passende ressourcer til EU-centeret, øget autonomi

samt øget gennemsigtighed i udgiftsrapporteringen.

FEMM-udvalget har den 5. april 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget

foreslår flere ændringer, der har til formål at styrke forebyggelsesforanstalt-

ningerne. Udvalget lægger vægt på specialiseret respons og støtte til ofre ud

fra et kønsperspektiv, ligesom EU-centret fremhæves, og der ønskes en øget

dataindsamling opdelt efter alder og køn.

IMCO-udvalget har den 3. juli 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget til-

kendegiver en positiv indstilling til forslaget og henstiller til, at forslaget

udformes i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester og e-

handelsdirektivet. Det fremhæves, at forlaget bør indeholde en afbalanceret

tilgang til beskyttelsen af børn og af grundlæggende rettigheder.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,

hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-

missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-

gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-

brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-

danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet

onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmen-

tering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-

kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og

bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede

retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af

relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,

udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn

online.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-

bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne eller

deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

Side 13/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

I sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med

børn anvendes blokering af hjemmesider aktuelt i Danmark på aftalebaseret

basis i form af den såkaldte ”Netfilterordning”.

Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af

internetudbyderne i Danmark

–

som deltager på frivillig basis

–

i bestræbel-

serne på at forhindre adgang via internettet til materiale vedrørende seksuelt

misbrug af børn. Som led i samarbejdet med internetudbyderne videregiver

Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger

til internetudbydere om internetadresser, der efter Rigspolitiets vurdering

indeholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderen

iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering af hjemmesiden. En DNS-

blokering, der er iværksat i forbindelse med Netfilterordningen, medfører,

at man i forbindelse med forsøg på at tilgå en blokeret hjemmeside vil blive

mødt med en besked om, at adgangen til den hjemmeside, som man har for-

søgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder materiale, som er

omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt

overgrebsmateriale med børn).

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-

stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-

nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af

udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen

giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til

behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt

nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester

og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug

af børn, fra deres tjenester. Det er Kommissionens hensigt, at forslaget til

forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn online skal erstatte den midlertidige forordning, som kun finder anven-

delse indtil den 3. august 2024.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af

dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov

Side 14/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national koordine-

rende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen,

ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente myndigheder. Der skal

derudover fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af en række be-

stemmelser i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herun-

der det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-bi-

drag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive finansie-

res inden for EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 ved

omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed, i

det omfang det falder inden for de nuværende finansielle overslag. I perio-

den 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-budgettet at udgøre

ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer

ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget

skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9

mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en

refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder

for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-

ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-

verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-

punkt under afklaring.

Derudover forventes der merudgifter for den myndighed, der bliver udpeget

som koordinerende myndighed.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere

af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester el-

Side 15/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

ler interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetad-

gangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse økonomiske

konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af ho-

stingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle kom-

munikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforpligtelserne for

at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af

børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre for-

anstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og karakteri-

stika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de pågældende tje-

nester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af udbyderens ind-

holdsmoderations- eller anbefalingssystemer, beslutningsprocesser, tjene-

stens drift, funktioner, indholdet eller håndhævelsen af vilkår og betingelser

ved hjælp af passende tekniske og operationelle foranstaltninger og perso-

nale, styrkelse af udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med

tjenestens funktion.

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for udby-

derne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.

december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar

fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre, IT-Branchen, IT-

Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og Unge og Red Bar-

net.

Side 16/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,

som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,

om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af privatli-

vets fred og teknologiske udfordringer.

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholdsmæs-

sige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet for propor-

tionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle af forslagets

centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advokatsamfundets opfat-

telse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,

mens IT-politisk forening

advarer mod statslig ’spyware’.

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form

af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed

og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om

løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-cen-

teret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og

klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede beskyttelse

af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at

børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i

første række.

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold

og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-

Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig sek-

suel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening finder

det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to

jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles

seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som

ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede

beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være udfor-

drende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Side 17/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening

fremhæver, at ”end-

to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil

skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig

rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt

IT-Politisk

Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret

kom-

munikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-

kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet på-

peger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns

data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samta-

ler.

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner

værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere

på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk

Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle kommu-

nikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en risiko.

For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk For-

ening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risi-

kovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende

risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-

litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovurderin-

gen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som ikke er nød-

vendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for anonym

brug af kommunikationstjenester og sociale medier.

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse

af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen

skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte

”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebæ-

rer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger organi-

sationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal opgive for

at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har i forhold

til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag,

der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange online tjenester allerede

har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af

relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres til-

Side 18/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

syn med den måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtel-

sen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere orga-

nisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæ-

ver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forhol-

det mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i for-

hold til risikovurdering.

Opsporing og grooming

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt

materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende sikkerheds-

foranstaltninger. IT-Politisk

forening henviser til, at den brede term ”bety-

delig risiko” i

forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan medføre, at et stort antal

udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør overvejes

at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af børn, der

groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at opsporingspraksis

hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør

overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, na-

tional myndighed, fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,

da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette

gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk

Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske

løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at

tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens definiti-

oner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former for sek-

suelt misbrug af børn ikke overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen

af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for min-

dre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har foreløbigt været behandlet på adskillige møder i Rådets ar-

bejdsgruppe om retshåndhævelse fra juni 2022 til sommeren 2023.

Side 19/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og har-

moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug

af børn online. Det er desuden generelt opfattelse, at forordningen er nød-

vendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn online skal være effektiv.

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten

af de forskellige påbud, der kan udstedes over for tjenesteudbyderne, og for-

slagets forenelighed med de grundlæggende rettigheder, herunder særligt

retten til respekt for privatliv og kommunikation.

Derudover har det været et væsentligt tema under forhandlingerne, hvorvidt

interpersonel kommunikation skal omfattes af det foreslåede opsporingspå-

bud, og i givet fald, om det skal gælde for såvel kendt seksuelt materiale af

børn som nyt seksuelt materiale af børn og grooming, herunder i forhold til

audiokommunikation. Endvidere har konsekvenserne

for såkaldt ”end-to-

end”-kryptering

været et særligt centralt tema under forhandlingerne.

Det forventes, at et overvejende flertal af medlemsstaterne har et ønske om

at inkludere interpersonel kommunikation i anvendelsesområdet, herunder

både med hensyn til kendt og ukendt seksuelt materiale af børn, grooming

samt audiokommunikation. Der er blandt disse medlemsstaterne enkelte di-

vergerende opfattelser af, hvad der herefter i givet skulle omfattes af anven-

delsesområdet. Det forventes ligeledes, at et overvejende flertal af medlems-

staterne enten er for at inkludere eller som minimum ikke at ekskludere

krypterede kommunikationstjenester fra forordningens anvendelsesområde.

Nogle medlemsstater har omvendt forholdt sig særdeles kritiske til dette og

ønsker, at

”end-to-end”-kryptering

helt udelukkes fra forordningens anven-

delsesområde. Størstedelen af medlemsstaterne er dog enige om, at det er

nødvendigt at ramme den rette balance mellem grundlæggende rettigheder

og beskyttelsen af børn samt at undgå at gå længere end nødvendigt.

Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til ved-

tagelse af en delvis generel indstilling på det kommende rådsmøde for ret-

lige og indre anliggender den 28. september 2023. Det bemærkes dog, at

nogle medlemsstater gennem forhandlingerne har været kritisk indstillet

over for proportionaliteten af de forskellige påbud og forslagets forenelig-

hed med de grundlæggende rettigheder, hvorfor disse kan komme til at ud-

gøre et blokerende mindretal.

Side 20/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at fore-

bygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske ud-

vikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-

gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af online

tjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt og

sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt

misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til

grooming af børn mest muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale

spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en fæl-

les europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set posi-

tivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,

koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn

online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og rets-

forfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn online.

Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med henblik

på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs af med-

lemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og eksper-

tise på området.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,

herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myn-

digheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kom-

promisteksttager højde dette.

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har rejst

spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i beskyt-

telsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en konsekvens af

forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en fornuftig balance

mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online mis-

brug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne kan udøve deres

grundlæggende rettigheder på den anden side.

Side 21/22

kom (2022) 0209 - Bilag 5: Samlenotat vedr. forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt

regelsæt, og at ”end-to-end”-kryptering

ikke skal udelukkes fra forordnin-

gens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i lyset af, at materiale, der

omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring oftest deles gennem kryp-

terede tjenester, og en udelukkelse af krypterede tjenester efter regeringens

opfattelse kan medføre en udhule forordningens formål.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at eksisterende ordninger, hvor nationale

myndigheder kan anmode udbydere om frivilligt og af egen drift at spærre

adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online,

kan bibeholdes efter forordningens ikrafttrædelse.

Endelig vil regeringen under forhandlingerne arbejde for, at arbejdsgangene

for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til medde-

lelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor, og

tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst mu-

lige administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er senest i forbindelse med forelæggelse af dags-

ordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9. december

2022 blevet orienteret om forslaget.

Der blev den 12. september 2022 oversendt et grund- og nærhedsnotat om

forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Forslaget blev forud for dets fremsættelse omtalt i forbindelse med oriente-

ringen af Folketingets Europaudvalg om dagsordenspunktet ”Den digitale

dimension i efterforskning af seksuelt misbrug af børn

–

udfordringer og

vejen frem” forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

ok-

tober 2021.

Side 22/22