kom (2022) 0304 - Bilag 15: Foreløbigt referat af miljøministerens forelæggelse af forhandlingsoplæg vedr. forordningsforslag om naturgenopretning på Europaudvalgets møde den 14. juni 2023

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0304 Bilag 15
Offentligt

Foreløbigt referat af miljøministerens forelæggelse af forhandlingsoplæg vedr.

forordningsforslag om naturgenopretning på Europaudvalgets møde den 14. juni

2023

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0304

Rådsmøde3959

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/6-23 fra Danmarks Fiskeriforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 10 (henvendelse af 5/6-23 fra Danmarks naturfredningsforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 9 (brev til Miljøministeriet fra Naturgenopretningsfonden)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 8 (miljøministerens kommentar til henvendelse af 27/3-23 fra

Tænketanken Hav)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 7 (miljøministerens kommentar til henvendelse af 22/3-23 fra Det

Grønne Kontaktudvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 6 (henvendelse af 27/3-23 fra Tænketanken Hav)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 385 (henvendelse af 28/3-23 fra KL's Internationale udvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 4 (henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg)

Miljøministeren:

Punktet er på rådsmødet til generel indstilling. Jeg forelægger punktet til forhandlingsoplæg.

Naturgenopretningsforordningens overordnede formål er at rette op på tilbagegangen i Europas natur og

biodiversitet. Kommissionen foreslår overordnet, at medlemsstaterne skal have iværksat

genopretningsforanstaltninger, der dækker 20 pct. af EU's land-

og havareal i 2030 og alle EU’s økosystemer

med behov for genopretning i 2050.

Med henblik på at nå de overordnede mål foreslår Kommissionen en række konkrete delmål for

medlemsstaternes indsatser i 2030, 2040 og 2050

–

fordelt på forskellige økosystemer, naturtyper, levesteder og

artsbestande.

Forslaget skærper også kravene til ikkeforringelse af en lang række naturtyper og levesteder.

Som et centralt element skal medlemsstaterne udarbejde nationale naturgenopretningsplaner, der kvantificerer de

områder, der skal genoprettes, og beskriver indsatserne. Den første genopretningsplan skal udarbejdes, 2 år efter

at forordningen er trådt i kraft, og skal derefter revideres hvert 10. år.

Der er også en række løbende overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, der skal sikre, at medlemsstaterne er

på rette kurs.

For regeringen er det helt centralt, at der tages effektive skridt til at styrke den langsigtede genopretning og

bevaring af biodiversiteten. Biodiversiteten er under pres, og vores generation

skal

have løst biodiversitetskrisen,

ligesom vi skal løse klimakrisen. Regeringen hilser det derfor velkommen, at Kommissionen har fremsat forslaget.

Vi støtter formålet om en langsigtet forbedring af naturen og biodiversiteten i EU.

Kommissionens forslag adresserer de væsentlige problemstillinger. Det gælder en styrket indsats for naturen på

land og til havs, grønnere byer, genopretning af vandløb, flere bestøvere og mere biodiversitet i landbrug og i

vores skove. Det vil bidrage til at sikre og forbedre biodiversiteten og have en positiv værdi for vores samfund. Det

kan være i form af renere luft og drikkevand, øget sundhed, sunde og bæredygtige fiskebestande og landbrug.

Det vil også bidrage positivt til klimaindsatsen.

kom (2022) 0304 - Bilag 15: Foreløbigt referat af miljøministerens forelæggelse af forhandlingsoplæg vedr. forordningsforslag om naturgenopretning på Europaudvalgets møde den 14. juni 2023

Forordningen vil også være et væsentligt skridt i EU’s efterlevelse af de internationale aftaler på området,

herunder Kunming-Montreal-aftalen fra Biodiversitetskonventionens COP15.

Kommissionens forslag er ekstremt ambitiøst. Men jeg skal også være ærlig og sige, at forslaget ikke virker lige

gennemtænkt på alle områder. Det forekommer unødigt omkostningstungt, og det mangler en overordnet balance

i forhold til andre nødvendige samfundshensyn, som kan gøre det vanskeligt at realisere. Naturgenopretning kan

jo ikke stå alene i verden. Vi skal f.eks. også have løst klimakrisen. Biodiversitetskrisen og klimakrisen går hånd i

hånd, og det skal løsningerne også gøre. Det har Kommissionens forslag ikke taget nok højde for.

Der er således en fare for, at forslaget kan spænde ben for Danmarks og andre EU-landes ambitiøse klimaplaner.

Herunder ikke mindst for opskaleringen af vedvarende energi og vores planer om udbygning af havvind i

Nordsøen og Østersøen. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi finder en løsning, der tilgodeser både biodiversiteten

og vores klimaplaner. Det er nødvendigt for at lykkes med den grønne omstilling, og for at bremse opvarmningen

af kloden.

Der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt at finde de rette balancer mellem forbedring af naturen og andre

nødvendige samfundshensyn. Og det er langt fra kun i Danmark, at vi er opmærksomme på dette. I de andre EU-

lande og i Europa-Parlamentet er der også heftige debatter om forslaget, og forhandlingerne i Rådet har varet

lange og vanskelige.

I forhandlingerne har regeringen fokuseret på at finde den rette balance mellem biodiversiteten og andre

væsentlige samfundshensyn. Vi har arbejdet for mere fleksibilitet i forslaget på områder, hvor det er for byrdefuldt

og indgribende

–

herunder for at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige samfundsmæssige hensyn som

vedvarende energi, forsvarsaktiviteter og fødevareproduktion. Vi har også arbejdet på at nedbringe forslagets

betydelige økonomiske konsekvenser, samtidig med at vi får en ambitiøs ramme for genopretningen af naturen

og biodiversiteten.

Forhandlingerne er stadig væk i gang. På nogle områder har formandskabets kompromisforslag bevæget sig i

vores retning. Det gælder ikke mindst for udbygning af havvind. Men som det ser ud nu, vil konsekvenserne af

forslaget dog stadig på nogle områder være meget byrdefulde.

Forhandlingerne har været usædvanligt hårde, og de kommer til at løbe helt frem til rådsmødet den 20. juni 2023.

Om det vil lykkes for formandskabet at lande sagen, er det for tidligt at sige noget om. Fra dansk side arbejder vi

selvfølgelig videre helt frem til målstregen. Hvis vi når i mål, vil vi få en balanceret og meget ambitiøs regulering,

der vil være et stort skridt i kampen for at løse biodiversitetskrisen.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der:

•

lægges afgørende vægt på et tilfredsstillende resultat for Danmark ud fra en samlet vurdering af

imødekommelse af nedenstående vægte.

lægges stor vægt på, at erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger nedbringes, herunder at

administrative omkostninger reduceres, bl.a. ved at gøre kortlægning og tilstandsvurdering så

risikobaseret som muligt.

lægges stor vægt på, at kravet om at undgå forringelse af naturen justeres, f.eks. ved at der indføres en

væsentlighedsgrænse for forringelse, at undtagelser til kravet baseres på en generel vurdering frem for

konkrete projekter, og kravet kun omfatter områder, som skal genoprettes eller er i god tilstand.

lægges stor vægt på, at krav til genopretning af havnatur justeres, så målene er i overensstemmelse med

relevant EU-regulering og at marine bløde sedimenttyper (gruppe 7) udgår af forslaget.

lægges stor vægt på, at sikre uændrede muligheder for VE-udbygning (vedvarende energi), enten ved at

VE undtages alle forordningens krav eller ved tilsvarende løsninger, hvor der indføres tilstrækkelig

fleksible og smidige regler for VE.

lægges stor vægt på, at undtagelse af arealer medfører en tilsvarende reduktion i det samlede

genopretningsmål.

•

kom (2022) 0304 - Bilag 15: Foreløbigt referat af miljøministerens forelæggelse af forhandlingsoplæg vedr. forordningsforslag om naturgenopretning på Europaudvalgets møde den 14. juni 2023

•

lægges stor vægt på, at mål for udtag af lavbundsjorder nedjusteres.

lægges stor vægt på, at biodiversitetsmål for landbrugsøkosystemer frafaldes eller justeres, herunder

kulstoflager i dyrkede mineraljorder, sommerfugleindeks og indeks for agerlandsfugle, samt at der er

mulighed for finansiering af nye krav via midler under den fælles landbrugspolitik.

lægges stor vægt på at opnå enten en generel undtagelse for arealer, der benyttes af Forsvaret, eller at

der i forordningen gives mulighed for at gå uden om arealer der benyttes af Forsvaret i den nationale

implementering.

•