Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0304 Bilag 4
Offentligt
2680642_0001.png
D
ET
G
RØNNE
K
ONTAKTUDVALG
Åbent brev til
Miljøminister Magnus Heunicke
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Folketingets Europaudvalg
22. marts 2023
Om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
Vi har med mindre end et døgns frist for kommentarer modtaget et udkast til
”rammenotat”
som vil fastsætte den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov (vedlagt).
Vi ønsker at udtrykke vores dybe bekymring over at miljøministeriet alene påtænker at ”orien-
tere” Folketingets
Europaudvalg om den uambitiøse tilgang der lægges op til i rammenotatet.
EU's Naturgenopretningslov vil være helt afgørende for at vende den katastrofale situation for
dansk natur til en positiv udvikling. Et så vigtigt rammenotat der sætter retning for Danmarks
holdning bør selvfølgelig være genstand for drøftelser i Folketinget og ikke blot fremsendes til
”orientering”.
Vi er desuden overordentligt bekymrede over de forbehold og den tilgang som regeringen læg-
ger op til i udkast til rammenotat. Det fremgår blandt andet:
”Regeringen
finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være sær-
ligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt. Dette gælder bl.a. genopretningsmålene for
marine økosystemer, der forventes at være vanskelige at opnå i betragtning af de arealmæssi-
ge behov til planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter, råstofindvinding, transportin-
frastruktur og bundslæbende fiskeri. Regeringen ønsker at opretholde muligheden for et øko-
nomisk bæredygtigt fiskeri”.
Med Danmark helt i bunden af EU for så vidt angår naturens udbredelse, beskyttelse og kvali-
tet, anser vi ikke, at ”byrden” ved at genoprette naturen vejer tungt på Danmark. I den sam-
menhæng vil vi også påpege, at en væsentlig årsag til, at dele af fiskeriet ikke længere er
økonomisk bæredygtigt, netop er, at havnaturen bl.a. er ødelagt af præcis de bundslæbende
redskaber, som regeringen ønsker at fortsætte brugen af. Vi vil i den forbindelse også påpege,
at Kommissionen netop vurderer, at forslaget kan medføre øgede fiskebestande til gavn for det
naturskånsomme garnfiskeri.
Vi hæfter os desuden ved, at det i resumeet angives, at EU's ”Forslag vil have betydelige stats-
finansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser”, og at der under afsnittet om de statsfinan-
sielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser alene henvises til
udgifterne
ved naturgenopret-
ningstiltag, uden at der redegøres for de betydelige gevinster, der også vil være.
EU Kommissionen vurderer ”at
værdien af de samfundsøkonomiske gevinster af forslaget ud-
gør ca. 23,6 mia. kr. årligt i Danmark”.
I denne vurdering indgår blandt andet værdien af lag-
ring af kulstof i jord og biomasse, hvilket understreger, at Naturgenopretningsloven vil bidrage
positivt til opnåelse af Danmarks og EU’s klimamål. Det er et perspektiv,
der er helt fraværen-
de i regeringens generelle holdning, men som ikke bliver mindre vigtigt på baggrund af, at
FN’s generalsekretær
António Guterres
i denne uge ved lanceringen af IPCC’s nyeste syntese-
rapport opfordrede alle verdens udviklede lande til at forpligte sig til klimaneutralitet så tæt
som muligt på 2040.
c/o: Danmarks Naturfredningsforening
�½
Masnedøgade 20
�½
2100 København Ø
�½
Tlf. 39 17 40 00
�½
[email protected]
kom (2022) 0304 - Bilag 4: Henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg om den danske tilgang til EU's Naturgenopretningslov
2680642_0002.png
Vi finder det dybt betænkeligt, at udkastets resumé i så høj grad giver indtryk af, at Kommis-
sionens forslag til Forordning alene vil medføre store afledte udgifter, når EU Kommissionen
når frem til, at der for Danmarks vedkommende netto vil være samfundsøkonomiske gevinster
årligt på mere end 20 mia. kroner ved at udmønte Kommissionens forslag.
Også i det lys giver det anledning til forundring,
at det under ”Regeringens generelle holdning”
(side 15) angives at:
”Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsentligt, og at Danmark fortsat kan prioritere
væsentlige hensyn såsom energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportin-
frastruktur og forsvarsaktiviteter”.
EU Kommissionens beregninger af naturens værdier bør
inddrages på samme måde som EU Kommissionens beregninger af udgifterne til naturgenop-
retning.
Efter årtiers tilbagegang i naturens tilstand i Danmark og valgløfter om at vende udviklingen
for den danske biodiversitet har vi en forventning om at Regeringen vil påtage sig dette ansvar
og vi henstiller til, at Folketinget inddrages i beslutningen om den danske tilgang til EU Kom-
missionens forslag. I håb om at et flertal i Folketinget i højere grad vil være indstillet på en
dansk tilgang som ser naturen som en løsning og værdi, frem for en ”byrde”
og derfor kan
bakke op om EU Kommissionens forslag til en Naturgenopretningslov, der vil danne ramme om
et historisk
løft af biodiversiteten med EU’s medlemslande.
Med venlig hilsen
Sebastian Jonshøj
Formand for Det Grønne Kontaktudvalg, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening
Det Grønne Kontaktudvalg
underskrivende organisationer:
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark
WWF Verdensnaturfonden
Greenpeace
Dansk Botanisk Forening
Dyrenes Beskyttelse
Dansk Pattedyrforening
Biologforbundet
Danmarks Sportsfiskerforbund
Svampeforeningen
Verdens Skove
Dansk Geologisk Forening
Jydsk Naturhistorisk Forening
Natur & Ungdom
Rådet for Grøn omstilling
2