Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0305 Bilag 4
Offentligt
2750541_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6777
Den 31. august 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 686 (MOF alm. del) stillet den 29. juni 2023 efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 686
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om det svenske
rådsformandskabs forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider (SUR), jf. MOF alm.
del – bilag 482?”
Svar
./.
Jeg henviser til min vedlagte besvarelse af henvendelsen fra Rådet for Grøn Omstilling.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
kom (2022) 0305 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 686 om kommentar til henvendelse af 27/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om det svenske rådsformandskabs forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider (SUR)
2750541_0002.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Offentligt
Rådet for Grøn Omstilling
[email protected]
J.nr. 2023 - 6777
Den 31. august 2023
Kære Rådet for Grøn Omstilling
Regeringen hilser Kommissionens forslag til en forordning om bæredygtig
anvendelse af sprøjtemidler velkommen. Det er positivt, at Kommissionen ønsker
at nedbringe miljøbelastningen fra sprøjtemidler og harmonisere reglerne i EU.
Det er godt for det danske landbrug og det er godt for miljøet.
Regeringen går konstruktivt ind i de forhandlinger af forslaget, som lige nu foregår
i Rådet. Fra regeringens side ønsker vi, at der er balance i den endelige tekst, så
reduktionerne af risikoen fra sprøjtemidler sker der, hvor potentialet er størst og
omkostningerne mindst.
Integreret plantebeskyttelse (IPM) er essentielt for at nedbringe belastningen fra
sprøjtemidler. Det har vi gode erfaringer med i Danmark. Kernen i IPM er, at
sprøjtemidler mindskes ved dels en række forebyggende tiltag, dels ved at
sprøjtemidler først anvendes, når det er konstateret nødvendigt. Det er allerede i
dag obligatorisk at følge IPM principperne, hvis man anvender sprøjtemidler
erhvervsmæssigt.
Jeg vil ikke her forholde mig til resultaterne af forhandlingerne og de konkrete
drøftelser af enkelte kapitler, da de stadig pågår.
I Kommissionens forslag indgår en række bestemmelser, der vil gøre det
obligatorisk at følge specifikke vejledninger om IPM i enkelte afgrøder. Der har
været diskussioner af hvorvidt disse bestemmelser er for specifikke og vil medføre
unødige administrative byrder for både medlemsstaterne og landbrugerne, som
bl.a. ville stå i vejen for at udbrede de nyeste IPM teknikker. Det er oplagt, at IPM
principperne fortsat skal være obligatoriske at anvende forud for anvendelsen af
sprøjtemidler, og at brugen af IPM skal udvikles og udvides mere end det er i EU i
dag. Det kan også være gennem øget brug af obligatoriske regler om IPM. Men vi
holder fast i, at de konkrete virkemidler skal tilrettelægges, så de er så effektive
som muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk