kom (2022) 0454 - Bilag 4: Opfølgning på teknisk gennemgang 12/4-23 af Cyber Resilience Act

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0454 Bilag 4
Offentligt

Sagsnr.

2023 - 1125

Doknr.

14953

Dato

20-04-2023

Opfølgning på teknisk gennemgang af Cyber Resilience Act den 12. april

2023

Eksempler på, hvad forordningen betyder for en almindelig lille virksomhed eller forening,

der ikke er producent af produkter med digitale elementer

Forslaget gælder for virksomheder, der enten selv producerer produkter med digitale elemen-

ter og bringer dem på det indre marked, eller som gør det på vegne af en anden virksomhed

–

fx via import eller distribution.

Her skelnes der som udgangspunkt ikke mellem store og små virksomheder, men der er i for-

slaget åbnet for, at vurderingsorganer bør tage en virksomheds størrelse i betragtning, når de

fastsætter prisen for udførelse af overensstemmelsesvurderinger og test.

For virksomheder, der ikke producerer eller bringer produkter på markedet i eget navn, etab-

lerer forslaget ikke nogen forpligtelser. Der er altså ingen regler i forslaget om, at man som

erhvervsdrivende

–

lille eller stor

–

holdes ansvarlig for cybersikkerheden i produkter man bru-

ger.

Eksempel:

En lille virksomhed anvender som led i deres forretning bl.a. et tekstbehandlingspro-

gram, en computer og en kopimaskine. Pga. en sårbarhed i en eller flere af dem, bliver virksom-

heden hacket og følsomme informationer om deres kunder stjålet. Forslaget pålægger i denne

situation ikke virksomheden noget ansvar, hverken i forhold til deres kunder eller medarbejdere

eller for at rapportere det til myndighederne. Efter forslaget er det altså alene producenten eller

dennes repræsentant, der kan blive holdt ansvarlig.

Forpligtelser der følger af anden lovgivning, som fx om persondatabeskyttelse, arbejdsgiveran-

svar eller almindelig erstatningsret, gælder naturligvis stadig

–

det ændrer forslaget ikke ved.

Forslaget vil tværtimod stille virksomheder, der bruger produkter med digitale elementer bedre

end før. Dels fordi cybersikkerhedsniveauet i produkter løftes, men også fordi producenterne i

højere grad end før kan stilles til ansvar. Endelig vil både erhvervsdrivende og forbrugere også

få bedre adgang til information om sikkerheden i produkterne og hvordan de anvendes på en

sikker måde

kom (2022) 0454 - Bilag 4: Opfølgning på teknisk gennemgang 12/4-23 af Cyber Resilience Act

Hvad er de økonomiske gevinster af forslaget i Danmark?

Det er svært at give et præcist tal på, hvad de økonomiske gevinster bliver i Danmark. Det skyl-

des, at forslaget stadig er under forhandling, hvorfor reglerne ikke ligger helt fast endnu, men

også at der ikke findes mange undersøgelser på området.

Baseret på tal fra Danmarks Statistik og en rapport fra 2022 af SMV-Danmark, har Digitalise-

ringsstyrelsen estimeret

–

med betydelige usikkerheder

–

at den samlede årlige omkostning

som følge af cybersikkerhedshændelser i Danmark er ca. 1,8 mia. kr., fordelt på godt 2.300

virksomheder.

En del af denne omkostning vil kunne undgås, når CRA implementeres. Der er dog også en del

cyberangreb, fx phishing, hvor sårbarheden ligger hos brugeren selv og ikke i produktet. Så-

danne angreb indgår i de samlede omkostninger, men vil ikke direkte blive påvirket af reglerne

i CRA.

Endvidere sætter CRA alene krav om et minimumsniveau af cybersikkerhed, og vil derfor heller

ikke forhindre de mere avancerede cyberangreb, der ofte fører til større omkostninger.

Endelig vil der også gå noget tid, før produkter, der allerede er taget i brug før forslaget finder

anvendelse, og dermed ikke er omfattet af størstedelen af kravene, bliver helt udfaset. Disse

kan derfor fortsat udgøre en risiko.

På denne baggrund er et konservativt skøn, at ca. en tredjedel af de nævnte angreb på sigt

kunne undgås, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca. 600 millioner kr. Besparelsen vil for-

mentlig blive større med tiden, både i takt med at gamle produkter udfases, og fordi brugen af

produkter med digitale elementer forventes at stige eksponentielt.

Her er der dog ikke taget højde for eventuelle afledte effekter, som fx et styrket fokus på cy-

bersikkerhed hos brugerne når de anskaffer og anvender produkter, og at cybersikkerhed der-

med også bliver en større konkurrenceparameter for virksomhederne.

Hvilken rolle spiller risikovurdering i forslaget?

Risikovurdering er et helt centralt element i forslaget, der skal sikre, at producenterne foretager

en grundig gennemgang af deres produkt og processer, uden at blive pålagt urimelige krav, som

ville gøre produkterne uforholdsmæssigt dyre.

Efter forslaget skal producenter foretage en vurdering af cybersikkerhedsrisiciene, før et pro-

dukt må gøres tilgængeligt på det indre marked. Resultatet skal tages i betragtning under plan-

lægning, design, udvikling, produktion, levering og vedligeholdelse af produktet.

Det er på baggrund af denne vurdering, at overholdelse af forslagets ’væsentlige krav’ til cyber-

sikkerheden i produktet skal vurderes. Det betyder bl.a., at disse krav kan tilpasses det enkelte

produkt og dets tilsigtede brug.

Forslaget sikrer på den måde en proportionel og balanceret tilgang, hvor virksomheder ikke

forpligtes til at tage højde for alle mulige hensyn og sikkerhedsforanstaltninger, men alene

dem, der er relevante og har en væsentlig betydning for sikkerheden i det enkelte produkt og

den sammenhæng, det skal fungere i.

Risikovurderingen skal også indgå i den tekniske dokumentation, som producenten skal udar-

bejde og efter anmodning dele med tilsynsmyndighederne. På den måde står virksomhederne

på mål for deres vurdering, og myndighederne tilsynsarbejde lettes.

Endelig er forpligtelsen til at foretage en sådan risikovurdering også en vigtig øvelse for produ-

centerne, der kan tilføje dem nyttig viden om og øget fokus på cybersikkerhed. Det kan hjælpe

dem til at opdage potentielle risici og sårbarheder i deres egne systemer og processer generelt.

kom (2022) 0454 - Bilag 4: Opfølgning på teknisk gennemgang 12/4-23 af Cyber Resilience Act

Hvilke regler gælder for produkter og producenter uden for EU?

For at en producent kan gøre et produkt tilgængeligt på det indre marked, skal det pågældende

produkt leve op til EU's regler, uanset af hvem og hvor det er produceret. Det vil altså sige, at

lever et produkt ikke op til reglerne, så må det ikke sælges i Danmark eller andre EU-lande.

Dette er det samme princip, som gør sig gældende ved anden EU-produktsikkerhedslovgivning,

og reglerne vil skulle håndhæves i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen.

Forpligtigelserne hviler som udgangspunkt på producenterne. Dog kan andre økonomiske ak-

tører, såsom bemyndigede repræsentanter, importører og distributører, overtage visse af pro-

ducentens forpligtelser, afhængigt af deres rolle og handlinger.

Bemyndigede repræsentanter kan udpeges af producenter, der ikke er etableret i EU, til at re-

præsentere dem over for markedsovervågningsmyndighederne. De skal sørge for, at producen-

tens tekniske dokumentation er tilgængelig for markedsovervågningsmyndighederne, og sam-

arbejde med dem, fx ved at informere dem om eventuelle risici ved producentens produkter.

Importører og distributører er ansvarlige for at sikre, at de produkter, de importerer fra lande

uden for EU, overholder forslagets krav. De skal fx sørge for, at producenten har foretaget de

nødvendige overensstemmelsesvurderinger og forsyne produkterne med de nødvendige op-

lysninger, som fx CE-mærkning samt deres og producentens navn og adresse.

I visse tilfælde overtager importører eller distributører helt producentens forpligtelser. Det sker

fx hvis de bringer produktet i omsætning under eget navn, eller foretager væsentlige ændringer

af et produkt, der allerede er bragt i omsætning.