Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0457 Bilag 6
Offentligt
2639877_0001.png
Mediernes Hus
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Kulturministeriet
Att.: Fuldmægtig Annemette Riis-Hansen
Sendt pr. email til
[email protected]
8. november 2022
Høringssvar vedr. forslag til forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det
indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU
Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets høring af 18. oktober 2022. Foreningen har
følgende overordnede bemærkninger til forordningsforslaget, som her også omtales som Media
Freedom Act eller blot MFA.
Danske Medier kan ikke støtte forordningsforslaget i den nuværende form. Foreningen anerkender
EU-Kommissionens intention om med Media Freedom Act at forbedre vilkårene for pressefriheden i
Europa, men mediepolitik, der i vidt omfang angår nationale kulturelle anliggender, er ikke og bør
ikke være underlagt EU-regler. Dertil kommer, at medievirksomhed kun i meget begrænset omfang
har grænseoverskridende karakter, og der findes derfor ikke et indre mediemarked. Medlemsstaterne
bør som følge heraf heller ikke afgive deres kompetence til at regulere mediernes rammevilkår til
fordel for EU-regler, der blandt andet indfører et overstatsligt europæisk råd for medietjenester.
Kommissionen hverken dokumenterer eller sandsynliggør, at MFA faktisk vil styrke pressefriheden i
Europa; tværtimod risikerer forslaget at forringe mulighederne for at drive publicistiske medier i EU.
Danske Medier opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU-reguleringen begrænses til regler, der
faktisk beskytter og ikke yderligere regulerer medierne samt gennem Rådets juridiske tjeneste at få
afklaret, om EU har den fornødne hjemmel til at indføre så vidtgående lovgivning på medieområdet.
Retsgrundlag for MFA
Det er et adelsmærke for demokratiske retssamfund, at der er fravær – eller et absolut minimum – af
statslig regulering af de redaktionelle medier. Kun derved kan medierne siges at være reelt frie og
uafhængige og dermed i stand til at udfylde deres væsentlige rolle som de demokratiske samfunds
kontrol- og informationsorganer (populært den fjerde statsmagt). Medierne udgør med andre ord en
vital infrastruktur for demokratiske samfund.
I visse – navnlig østeuropæiske – EU-lande er pressefriheden under voldsomt pres fra statsmagterne.
Danske Medier har derfor sympati for Kommissionens ønske om fælles regler, der kan forbedre
vilkårene for medierne i disse lande. Foreningen er imidlertid stærkt bekymret for, at sådanne fælles
regler vil få negativ virkning på rammevilkårene for at drive medievirksomhed i de veletablerede og
 kom (2022) 0457 - Bilag 6: Henvendelse af 8/12-22 fra Danske Medier: Høringssvar vedr. forslaget om mediefrihed
velfungerende mediemarkeder, som findes i hovedparten af EU-landene. Dette gælder ikke mindst i
Danmark og de øvrige nordiske lande, hvor der er en stærk tradition for en fri og pluralistisk presse,
der sikrer borgernes adgang til pålidelige oplysninger som væsentlig forudsætning for en oplyst
offentlig debat.
Danske Medier er derfor særdeles kritisk overfor Kommissionens begrundelse for MFA og som følge
deraf også det angivne retsgrundlag, nemlig artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde vedrørende det indre markeds oprettelse og funktion.
Kommissionen henviser i forslaget til medietjenesternes grænseoverskridende karakter og til
eksistensen af et indre mediemarked, som netop er en forudsætning for at kunne vedtage EU-regler
på medieområdet med hjemmel i artikel 114. Der henvises til ”grænseoverskridende problemer”,
”grænseoverskridende aktiviteter og investeringer”, ”grænseoverskridende koordineringsværktøjer
og udtalelser og retningslinjer”, ”grænseoverskridende produktion, distribution og forbrug af
medieindhold”, ”grænseoverskridende mediemarkedstransaktioner” m.v.
Men Kommissionen undlader at forholde sig til, at langt størsteparten af de europæiske medier reelt
kun har lokal, regional eller national rækkevidde og dermed slet ikke er grænseoverskridende. Det
skyldes en lang række forhold, herunder ikke mindst de sproglige og kulturelle forskelle, som ellers
normalt opfattes som en styrke for det europæiske fællesskab og som en væsentlig begrundelse for,
at medieområdet er og fortsat bør være underlagt national reguleringskompetence.
Det må naturligvis anerkendes, at ikke blot audiovisuelle medier, men også pressepublikationer
kan
forbruges på tværs af grænser. Men dette gælder i praksis i et så begrænset omfang, at det efter
Danske Mediers vurdering ikke er meningsfuldt at tale om eksistensen af et indre mediemarked med
de voldsomme konsekvenser dette har i form af EU’s pludselige kompetence til at indføre fælles
regler for alle medier – også den hovedpart, som kun henvender sig til og bruges af et nationalt
publikum. I den forbindelse er det da også tankevækkende, at Kommissionen udtrykkeligt anfører
som specifikt mål med MFA at ”fremme grænseoverskridende aktiviteter og investeringer i
medietjenester”, hvilket synes at understrege, at det grænseoverskridende element ikke er
fremherskende i dag.
Man forsøger med andre ord at fratage medlemsstaterne kompetence og i stedet regulere på EU-
niveau for at fremme mediernes grænseoverskridende karakter. Men derved vendes tingene på
hovedet; først når der faktisk er tale om grænseoverskridende karakter, kan EU lovgive på området.
Det bemærkes endelig, at Kommissionens uafhængige Regulatory Scrutiny Board også i første
omgang fandt, at Kommissionens begrundelse for EU-regulering var utilstrækkelig. Først da
Kommissionen havde indsat af en række henvisninger til det ”grænseoverskridende” i forslaget, blev
denne vurdering justeret.
Danske Medier vil derfor opfordre Kulturministeriet til at få Rådets juridiske tjeneste til nøje at
vurdere MFA’s retsgrundlag og rækkevidden heraf for at undgå, at retsakten senere risikerer at blive
Side 2 af 6
 kom (2022) 0457 - Bilag 6: Henvendelse af 8/12-22 fra Danske Medier: Høringssvar vedr. forslaget om mediefrihed
2639877_0003.png
underkendt af EU-Domstolen eller skaber en uheldig praksis for udvidende fortolkning af Traktatens
hjemmelsbestemmelser.
Under alle omstændigheder bør en eventuel kommende EU-regulering indskrænkes til det, som er
absolut nødvendigt for at opnå det afgørende mål, nemlig at beskytte alle europæiske medier mod
direkte eller indirekte indblanding i deres redaktionelle virksomhed. Fælles regler om beskyttelse af
medierne må derimod ikke kunne benyttes som anledning til en indgribende og potentielt skadelig
EU-regulering af medierne. Efter Danske Mediers opfattelse bærer Kommissionens bemærkninger til
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet imidlertid præg af, at man på forhånd har lagt sig
fast på, at regulering skal ske. Argumentationen for overholdelsen af disse principper er på ingen
måde overbevisende.
For fuldstændighedens skyld bemærkes, at danske medier er omfattet af medieansvarslovens regler,
herunder kravet i § 34 om, at mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med
god presseskik. Med udgangspunkt i mediebranchens selvregulering – de vejledende regler for god
presseskik – træffer Pressenævnet afgørelse om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid hermed.
Mediernes og deres brugeres rettigheder og pligter
Såfremt forslaget videreføres, ser Danske Medier positivt på kapitel II om medietjenesteudbyderes
og -modtageres rettigheder og pligter, som bør være det bærende element i MFA. Foreningen ønsker
dog at fremkomme med nogle få bemærkninger til kapitlet:
Rettigheder for modtagere af medietjenester (artikel 3)
Borgernes ret til at modtage en mangfoldighed af frit og uafhængigt produceret nyheds- og
aktualitetsindhold i artikel 3 er en udmærket programerklæring, som dog næppe kan opfattes som et
retskrav for den enkelte.
I præamblens betragtning 6 anføres, at mediebrugerne bør kunne modtage ”gratis” medietjenester. I
en tid, hvor mange mediers økonomi er særdeles skrøbelig, er der behov for, at dette nuanceres.
Medietjenesteudbyderes rettigheder (artikel 4)
Danske Medier noterer med tilfredshed anerkendelsen af mediernes redaktionelle frihed, herunder
kildebeskyttelsen, som en grundlæggende forudsætning for at drive medievirksomhed i EU.
Foreningen finder det derfor også uambitiøst, at medlemsstaterne ifølge artikel 4, stk. 2, blot
skal ”respektere” den redaktionelle frihed. Denne bør selvsagt ”garanteres”, såfremt MFA skal give
europæiske medier en reel beskyttelse mod indblanding fra medlemsstaterne.
Side 3 af 6
 kom (2022) 0457 - Bilag 6: Henvendelse af 8/12-22 fra Danske Medier: Høringssvar vedr. forslaget om mediefrihed
2639877_0004.png
Sikkerhedsforanstaltninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion (artikel 5)
Danske Medier anerkender behovet for uafhængige public service-medier, der opererer efter
armslængdeprincippet. Foreningen mener dog, at den nøjagtige rækkevidde af kravet i artikel 5,
stk. 3, om, at disse medier ”har tilstrækkelige og stabile finansielle ressourcer” må tydeliggøres,
således at dette ikke kan misbruges af medlemsstater til at stille private medieudbydere i en urimelig
konkurrencesituation i forhold til statsejede medier.
Forpligtelser for medietjenesteudbydere, der leverer nyheds- og aktualitetsindhold (artikel 6)
Danske Medier finder, at artikel 6, stk. 2, om sikring af den redaktionelle uafhængighed er udtryk for
et helt grundlæggende og ufravigeligt princip, der i Danmark kommer til udtryk i medieansvarslovens
bestemmelser om redaktørens ret til at redigere mediet. Udgiveren fastlægger mediets redaktionelle
linje, men redaktøren opererer frit inden for denne ramme.
Danske Medier er bekendt med, at den foreslåede bestemmelse i nogle lande med stærk
udgivertradition opfattes som et forbud mod, at udgiveren medvirker til at bestemme over indholdet
af sine egne medier. Det er ikke foreningens forståelse af bestemmelsen og præamblens betragtning
20-21, men viser vigtigheden af, at det tydeliggøres i MFA, hvad der er en sund rollefordeling mellem
udgiver og redaktør, som sikrer redaktionelle beslutningers uafhængighed.
Tilsynsmyndigheder nationalt og på EU-niveau
Det gældende direktiv om audiovisuelle medietjenester, der
ikke
er vedtaget med hjemmel i indre
markeds-bestemmelsen, indeholder henvisninger til nationale ”kompetente myndigheder” samt
et ”kontaktudvalg” i Kommissionens regi, nemlig Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for
Audiovisuelle Medietjenester (ERGA).
Med forordningsforslagets kapitel III ønsker Kommissionen at øge reguleringssamarbejdet til at
omfatte regulering af alle redaktionelle medier, også trykte og digitale medier. Det skal dels ske
gennem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer og dels – på EU-niveau – gennem ”Det
Europæiske Råd for Medietjenester”.
Danske Medier tager skarpt afstand fra dette kapitel, som efter foreningens vurdering kan være
skadeligt for mediernes frihed og uafhængighed på velfungerende mediemarkeder.
Foreningen frygter, at de foreslåede bestemmelser kan bruges som undskyldning for mere national
regulering af medierne og dermed potentielt yderligere forværre forholdene i de lande, hvor man
med forslaget netop ønsker at hjælpe frie og uafhængige medier.
Nationale myndigheder såsom Radio- og tv-nævnet i Danmark varetager nødvendige opgaver såsom
udstedelse af sendetilladelser m.v. på et medieområde, hvor der er visse tekniske begrænsninger for
Side 4 af 6
 kom (2022) 0457 - Bilag 6: Henvendelse af 8/12-22 fra Danske Medier: Høringssvar vedr. forslaget om mediefrihed
udbuddet. Der er ikke behov for tilsvarende myndighedsudøvelse i forhold til medier, der ikke er
omfattet af AVMS-direktivet.
Danske Medier afviser derfor også behovet for et altomfattende europæisk råd for medietjenester.
Et råd, som ifølge forordningsforslagets artikel 9 er tiltænkt at skulle udføre sine opgaver i fuld
uafhængighed, men som ikke desto mindre er tæt sammenvævet med Kommissionen, der ikke blot
skal varetage rådets sekretariat, men også skal høres af rådet og inddrages i en lang række af de
procedurer, der er nærmere beskrevet i kapitel III. Såfremt forslaget videreføres, og man i
forhandlingerne fastholder at etablere et nyt råd til erstatning for ERGA, bør det sikres, at rådet både
organisatorisk og funktionelt bliver reelt uafhængigt af Kommissionen.
Danske Medier har endelig nogle få, overordnede kommentarer til specifikke bestemmelser i
forordningsforslagets kapitel III:
Mediernes forhold til techgiganter (artikel 17)
Danske Medier anerkender hensigten med artikel 17, der vedrører forholdet mellem redaktionelle
medier og techgiganter, de såkaldte ”meget store onlineplatforme”. Forslaget giver medierne bedre
muligheder for at håndtere problemer med techgiganternes fjernelse af lovligt redaktionelt indhold
på platformene og bygger dermed ovenpå allerede vedtagne regler i Digital Services Act. Det bliver
dog væsentligt at sikre, at mediernes håndhævelsesmuligheder over for de meget store
onlineplatforme bliver håndgribelige og kraftfulde nok til at få en reel effekt.
Danske Medier opfordrer derfor til at sikre publicistiske mediers ret til kollektive forhandlinger over
for techgiganterne.
Mediekoncentration (artikel 21)
Danske Medier mener ikke, at EU bør tilføres yderligere kompetence til at udstede retningslinjer for
eller vurdere fusioner på mediemarkedet ud over de almindelige konkurrenceregler, der gælder
horisontalt. Som anført ovenfor er mediemarkederne i høj grad præget af nationale forskelligheder,
navnlig sprogligt og kulturelt. Derfor må medievirksomhedernes transaktioner også bedømmes ud fra
disse nationale forhold for så vidt angår deres indvirkning på mediepluralisme, redaktionel
uafhængighed og økonomisk bæredygtighed.
Mediekoncentration kan dække over en samfundsmæssigt uønsket samling af medier på få hænder
til skade for borgernes adgang til et mangfoldigt medieudbud. Mediekoncentration kan dog også
være sund i den forstand, at ellers lukningstruede medier kan videreføres og udvikles som del af en
større medievirksomhed med flere økonomiske ressourcer og dermed bidrage til at opretholde
mediepluralismen og forhindre de såkaldte ”nyhedsørkener” – ikke mindst i lokalområder. Denne
mulighed har sikret flere lokale udgivelser i Danmark. Bedømmelsen af mediekoncentrationers
indvirkning på et mangfoldigt mediebillede bør derfor så vidt muligt ske nationalt og ikke i et
Side 5 af 6
 kom (2022) 0457 - Bilag 6: Henvendelse af 8/12-22 fra Danske Medier: Høringssvar vedr. forslaget om mediefrihed
europæisk medieråd, der er sammensat af repræsentanter fra samtlige EU-lande uden nødvendigvis
at have tilstrækkelig indsigt i de enkelte landes grundlæggende mediestrukturer.
Publikumsmåling (artikel 2, nr. 14, og artikel 23)
Danske Medier konstaterer, at uafhængige målinger af mediernes brugere, lyttere, læsere og seere
spiller en væsentlig rolle for at sikre troværdig og transparent information. Uafhængige
analyseinstitutter som fx Kantar, Gemius og Nielsen, der udfører disse målinger, medvirker til at sikre
pålidelig information på annoncemarkedet. Dette bør opretholdes, og derfor mener Danske Medier,
at artikel 2, nr. 14, samt artikel 23 bør udvides, således at bestemmelsens anvendelsesområde
ligeledes dækker meget store onlineplatforme for at sikre fuld transparens, fair konkurrence og for at
undgå at påføre de uafhængige aktører en række urimelige byrder.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ministeriet ønsker ovenstående bemærkninger
uddybet. Henvendelser herom kan rettes til chefjurist Holger Rosendal eller undertegnede.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Mads Brandstrup
Adm. direktør
Side 6 af 6