Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0461 Bilag 1
Offentligt
2640410_0001.png
16-12-2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-
ordning om ændring af forordninger (EU) 2016/424, (EU) 2016/425,
(EU) 2016/426, (EU) 2019/1009 og (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår
hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles
specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituati-
oner for det indre marked
(”Omnibus-forordningen
for nødinstru-
mentet for det indre marked”)
KOM(2022) 461
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til Omnibus-for-
ordning for nødinstrumentet for det indre marked. Forslaget udgør én af to
såkaldte omnibus-forslag, der supplerer Kommissionens forslag til forord-
ning om et nødinstrument for det indre marked.
Forslaget fastsætter foranstaltninger til at lette forsyningen og tilgængelig-
heden af kriserelevante varer i forbindelse med en nødsituation på det indre
marked ved at indføre en række ændringer i fem forordninger for så vidt
angår overensstemmelsesvurderinger, vedtagelse af fælles tekniske specifi-
kation og markedsovervågning.
Det forventes, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, samt posi-
tive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af hasteproce-
durer for relevant harmoniseret produktlovgivning, samt at disse kræver sær-
skilt aktivering. Regeringen finder generelt, at det etablerede standardise-
ringssystem har vist sig både effektivt og fleksibelt under kriser. Regerin-
gen er dog forbeholdende overfor, at der kan vedtages obligatoriske fælles
specifikationer, samt at fælles specifikationer udformet og vedtaget under en
nødsituation vil være gældende efter tilbagevenden til ikke-krisetid.
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0002.png
2. Baggrund
Europa-Kommissionen
(”Kommissionen”) fremsatte den 19. september
2022 et forslag til forordning om fastsættelse af foranstaltninger til at lette
forsyningen og tilgængeligheden af kriserelevante varer i forbindelse med en
nødsituation på det indre marked og om ændring af forordning (EU)
2016/424, forordning (EU) 2016/425, forordning (EU) 2016/426, forordning
(EU) 2019/1009. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 18. novem-
ber 2022.
Forslaget udgør den ene af to såkaldte omnibus-forslag
1
, der supplerer Kom-
missionens forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked
2
.
Forslaget om et nødinstrument for det indre marked kommer som opfølgning
på Kommissionens opdaterede industristrategi fra maj 2021
3
, der annonce-
rede lanceringen af et nødinstrument for det indre marked til at sikre den frie
bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser samt transparens og ko-
ordination i kriseperioder.
Forud herfor opfordrede Det Europæiske Råd i oktober 2020 Kommissionen
til, at man i kølvandet af covid-19 krisen undersøgte potentielle svagheder i
det indre marked samt fremlagde en række lærings- og forbedringspunkter
4
.
Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med en række sektorspecifikke
nødinstrumenter
heriblandt
forordningen for halvledere (”Chips Act”)
5
,
forsyning af kriserelevante medicinske foranstaltninger (”HERA”)
6
samt mu-
ligvis det kommende forslag om kritiske råstoffer (”Critical Raw Materials
Act”), der ventes lanceret i 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsområde og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget til forordning har til formål at fremme en hurtig tilvejebringelse af
kriserelevante varer til markedet under en indre markedskrisesituation. Der
lægges derfor i forslaget op til ændringer i fem relevante forordninger om
overensstemmelsesvurderinger, vedtagelse af fælles tekniske specifikation
og markedsovervågning.
1
2
4
5
6
Omnibus-direktivet: KOM(2022) 462
KOM(2022) 459
3
KOM(2021) 350
https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf
KOM(2022) 46
KOM(2021) 557
2
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0003.png
Tiltagene gælder kun kriserelevante varer, hvilket defineres nærmere ved ak-
tivering af nødsituationstilstanden i forordning om nødinstrument for det in-
dre marked. Der er særligt tale om prioritering af overensstemmelsesvurde-
ringer og markedsovervågningsaktiviteter for kriserelevante varer, at med-
lemslande kan give midlertidige tilladelser for kriserelevante varer, hvor der
ikke foreligger en overensstemmelsesvurdering, fabrikanters muligheder for
at bruge nationale eller internationale standarder og Kommissionens mulig-
hed for at fastsætte fælles tekniske specifikationer ved gennemførselsretsak-
ter.
Fabrikanter vil fortsat være ansvarlige for opfyldelse af alle gældende væ-
sentlige krav samt ansvarlige for opfyldelse af alle overensstemmelsesvurde-
ringsprocedurer angivet af den nationale kompetente myndighed ved ophæ-
velse eller udløb af nødsituationstilstanden.
Endvidere må de pågældende kriserelevante varer ikke forlade medlemsstats-
området eller bære CE-mærkning efter ophævelse eller udløb af nødsituati-
onstilstanden.
Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter
at fastsætte regler for de opfølgningsforanstaltninger, der træffes med hensyn
til den kriserelevante vare.
De fem forordninger, hvori de målrettede tilpasninger foretages, er:
-
-
-
-
-
Forordning (EU) 2016/424 (”Tovbaneanlæg til personbefordring”)
Forordning (EU) 2016/425 (”Personlige
værnemidler”)
Forordning (EU) 2016/426 (”Apparater, der forbrænder gasformigt
brændstof”)
Forordning (EU) 2019/1009 (”EU-gødningsprodukter”)
Forordning (EU) 305/2011 (”Byggevarer)
For hver forordning beskrives hvilke målrettede tilpasninger, der finder sted.
Der er tale om forholdsvis identiske tilpasninger på tværs af forordningerne
med enkelt variationer for så vidt angår genstandsområde samt enkelte krav.
Prioritering af overensstemmelsesvurdering af kriserelevante varer
De bemyndigede organer skal prioritetsbehandle alle ansøgninger om over-
ensstemmelsesvurdering for varer, der er udpeget som kriserelevante.
Prioriteringen af ansøgninger om overensstemmelsesvurdering må ikke med-
føre ekstraomkostninger for de fabrikanter, der har indgivet ansøgningerne.
De bemyndigede organer skal gøre deres bedste for at øge deres testkapacitet
for elementer, der er udpeget som kriserelevante varer, og som de er notifi-
ceret for.
3
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0004.png
Undtagelser fra overensstemmelsesvurderingsprocedurerne med obligato-
risk inddragelse af et bemyndiget organ
Enhver kompetent national myndighed kan, efter behørigt begrundet anmod-
ning, give tilladelse til, at en specifik kriserelevant vare, for hvilken overens-
stemmelsesvurderingsprocedurerne ikke er blevet udført af et bemyndiget or-
gan, men hvor det kan påvises at varen overholder alle relevante væsentlige
krav, bringes i omsætning.
Fabrikanten skal på eget ansvar erklære, at den pågældende vare er i overens-
stemmelse med alle gældende væsentlige krav og er ansvarlig for gennemfø-
relsen af alle overensstemmelsesvurderingsprocedurer anvist af den nationale
kompetente myndighed. Fabrikanten skal endvidere træffe alle rimelige for-
anstaltninger for at sikre, at varen ikke forlader den medlemsstat, der har ud-
stedt tilladelsen. Varen må heller ikke bære CE-mærkningen.
Enhver godkendelse udstedt af en national kompetent myndighed skal inde-
holde de betingelser og krav for at bringe varen i omsætning. Den nationale
kompetente myndighed kan, hvor det er relevant, ændre betingelserne for at
bringe varen i omsætning, også efter ophævelsen eller udløbet af nødsituati-
onstilstanden.
Medlemsstater skal underrette Kommissionen og øvrige medlemsstater om
enhver beslutning, der resulterer i omsætningen af den pågældende vare.
Formodning om overensstemmelse på grundlag af nationale og internatio-
nale standarder
Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
de nationale kompetente myndigheder, med henblik på omsætning, anser va-
rerne i overensstemmelse med relevante og gældende internationale eller na-
tionale standarder i fremstillingsmedlemsstaten, der sikrer overensstemmelse
med relevante væsentlige krav. Dette er gældende:
(a) Såfremt der ikke er offentliggjort nogen referencer for harmoniserede
standarder, der dækker de relevante væsentlige krav, eller
(b) hvor alvorlige forstyrrelser i det indre markeds funktion, som blev taget i
betragtning ved aktiveringen af nødinstrumentets nødsituationstilstand
og dermed i væsentlig grad begrænser fabrikanternes mulighed for at
gøre brug af de harmoniserede standarder, der dækker de relevante væ-
sentlige krav.
Vedtagelse af fælles specifikationer som grundlag for formodning om over-
ensstemmelse
Hvis der ikke er offentliggjort nogen henvisning til harmoniserede standar-
der, der dækker de relevante væsentlige krav, eller hvor alvorlige forstyrrelser
4
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0005.png
i det indre markeds funktion, der har ført til aktiveringen af nødsituationstils-
tanden, i væsentlig grad har begrænset fabrikanternes mulighed for at gøre
brug af relevante harmoniserede standarder, tillægges Kommissionen befø-
jelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles speci-
fikationer for de pågældende kriserelevante varer. Gennemførelsesretsak-
terne vil være gældende for varer, der er sat på i omsætning senest sidste dag
i det tidsrum, nødsituationstilstanden er aktiveret i.
Medmindre vedtagelsen af fællesspecifikationer giver tilstrækkelig grund til
at tro, at varerne i overensstemmelse med disse fælles specifikationer udgør
en risiko for personers sundhed og sikkerhed, vil fælles specifikationerne
fortsat være gældende efter ophævelsen eller udløb af nødsituationstilstan-
den.
I særlige, behørigt begrundede tilfælde tillægges Kommissionen beføjelse til
at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger obligatoriske fælles spe-
cifikationer, til at dække de væsentlige krav for elementer, der er udpeget som
kriserelevante varer.
Markedsovervågningsaktiviteter og gensidig bistand mellem myndigheder
Medlemsstaterne skal gøre deres bedste for at bistå andre markedsovervåg-
ningsmyndigheder under en indre markeds nødsituation, herunder mobilise-
ring og udsendelse af eksperthold til midlertidig forstærkning af markeds-
overvågningsmyndighedernes personale, der anmoder om bistand eller logi-
stisk støtte som forstærkninger til testkapaciteten af elementerne udpeget som
kriserelevante varer.
Medlemsstaterne har ansvar for at prioritere markedsovervågningsaktivite-
terne og gensidig bistand blandt myndighederne for elementer, udpeget som
kriserelevante varer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget, som behandles
i udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
Europa-Parlamentet udtrykte den 17. februar 2022 (2021/2043(INI)) støtte
til oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked, der har til hensigt at
styrke modstandsdygtigheden af det indre marked samt sikre den fri bevæge-
lighed for personer, varer og tjenesteydelser ved fremtidige kriser
7
.
7
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0043_EN.html
5
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0006.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslagets mål om at lave en række målrettede
tilpasninger til harmoniseret lovgivning ved en række sektorspecifikke
EU-lovgivninger ikke giver mulighed for, at medlemsstaterne selvstændigt
kan vedtage kriserelevante foranstaltninger til fravigelse fra harmoniseret
lovgivning. Hertil vurderer Kommissionen, at sådanne målrettede tilpas-
ninger kun kan foretages på EU-niveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 211 af 14. marts 2018 om indretning m.v. af tov-
baneanlæg.
Bekendtgørelse nr. 210 af 14. marts 2018 om indretning m.v. af person-
lige værnemidler.
Bekendtgørelse nr. 239 af 23. marts 2028 om sikkerhed for gasmate-
riel.
Bekendtgørelse nr. 1135 af 9. juli 2022 om gødning og jordforbedrings-
midler m.v.
Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lbk nr. 16 af 4. ja-
nuar 2017, som ændret ved lov nr. 416 af 5. april 2022]
Lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere æn-
dringer.
Bekendtgørelse nr. 1465 af 28. juni 2021 om markedsføring, salg og
markedskontrol af byggevarer.
Bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni 2016 om markedsføring og salg af
byggevarer i kontakt med drikkevand.
Bekendtgørelse nr. 1420 af 4. december 2017 om DANAK’s
opgaver
vedrørende notificerede organer, der fører 3. partskontrol med bygge-
varer og tekniske vurderingsorganer.
Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsregle-
ment 2018 (BR18).
Bekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2019 om certificeringsordning for
transportable konstruktioner.
Bekendtgørelse nr. 1277 af 6. juni 2021 om det europæiske og nordi-
ske miljømærke.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil have direkte virkning, og vil derfor ikke have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Der kan dog være behov for tilpasninger i
relevante bekendtgørelser.
6
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0007.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kan indebære statsfinansielle konsekvenser i det omfang, at ha-
steprocedurerne i de enkelte forordninger tages i brug i forbindelse med
aktivering af nødsituationstilstanden. Dette som følge af øget sagsmængde
for relevante myndigheder for så vidt angår særligt overensstemmelsesvur-
deringer og øgede markedsovervågningsforpligtelser. Det bemærkes, at af-
ledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekven-
ser i forbindelse med håndteringen af kriser. Strømlining af hasteprocedu-
rer på tværs af harmoniseret produktlovgivning kan bidrage til at lette til-
gængeligheden af kriserelevante varer under kriser til gavn for samfundet
og økonomien.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
hasteprocedurerne kan sikre og forbedre forsyningen af kriserelevante varer
under kriser, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at opretholde de-
res aktiviteter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget om, at Kommissionen under aktiveringen af nødsituationen kan
udarbejde fælles specifikationer, herunder obligatoriske såvel som ikke-
obligatoriske, indebærer en risiko for den almindelige praksis og procedure
for standardområdet. Det kan ikke udelukkes, at en hurtigere overensstem-
melsesvurderingsprocedure og vedtagelse af særlige fælles tekniske speci-
fikationer kan have negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der henvises til Grund-
og Nærhedsnotatet for ”Europa-Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelsen af et
nødinstrument for det indre marked (SMEI)”.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre
landes holdninger til forslaget.
7
kom (2022) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Omnibus-forordningen for nødinstrumentet for det indre marked
2640410_0008.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af hasteproce-
durer for relevant harmoniseret produktlovgivning samt at disse kræver sær-
skilt aktivering. Regeringen finder det vigtigt, at listen af omfattet lovgivning
er udtømmende. Regeringen finder generelt, at det etablerede standardise-
ringssystem har vist sig både effektivt og fleksibelt under kriser. Samtidig
kan der være særlige nødstilfælde, hvor vedtagelsen af fælles specifikatio-
ner kan være legitim. Regeringen er forbeholdende overfor, at der kan ved-
tages obligatoriske fælles specifikationer, samt at fælles specifikationer ud-
formet og vedtaget under en nødsituation vil være gældende efter tilbageven-
den til ikke-krisetid.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
SMEI forslaget blev
forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
23. september.
8