Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0480 Bilag 1
Offentligt
2639363_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import-, ek-
sport- og transitforanstaltninger for skydevåben samt væsentlige kom-
ponenter og ammunition hertil og om gennemførelse af artikel 10 i De
Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af
og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition her-
til, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende
organiseret kriminalitet (”FN’s våbenprotokol”)
(omarbejdning)
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2022
Politikontoret
Emilie Glismand
2022-0092-5369
2639058
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2022) 480 endelig
1. Resumé
Kommissionen har den 28. oktober 2022 fremsat et forslag til omarbejdning
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om skydevåben fra 2012.
Forslaget har overordnet til formål at bekæmpe og forebygge ulovlig handel
med skydevåben til og fra EU, herunder at afhjælpe risiciene i forbindelse
med import og eksport af skydevåben, komponenter og ammunition. De fo-
reslåede regler skal muliggøre en koordineret kontrol mellem medlemssta-
terne og sikre sporbarheden af skydevåben gennem bl.a. korrekt registre-
ring af oplysninger om skydevåben, forenkling af toldmyndighedernes ar-
bejde med at opdage ulovlige skydevåben, komponenter og ammunition
samt en begrænsning af importen af halvfabrikerede skydevåben og væsent-
lige komponenter hertil. De foreslåede regler indebærer desuden en styr-
kelse af samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder (herunder told-
myndigheder) og licensudstedende myndigheder inden for både import og
eksport, ligesom der lægges op til at forbedre den systematiske dataindsam-
ling om internationale bevægelser af skydevåben til civil brug og beslag-
lagte skydevåben. Med henblik på at skabe balance mellem på den ene side
behovet for øget sikkerhed og på den anden side at lette den lovlige handel
med skydevåben sigter forslaget mod at sikre lige vilkår og mindske den
administrative byrde for økonomiske operatører og ejere af skydevåben,
herunder ved hjælp af digitalisering af procedurer og i visse tilfælde
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
fritagelser fra import- og eksporttilladelser til jægere, konkurrenceskytter
og samlere. Endelig har forslaget til formål at fjerne det eksisterende regel-
overlap i anvendelsesområderne for forordningen om skydevåben og fælles
holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol
med eksport af militærteknologi og -udstyr. Forslaget er ikke omfattet af
Danmarks retsforbehold. Nærhedsprincippet er ikke relevant, da forslaget
hører under EU’s enekompetence.
Forslaget forventes at have lovgivnings-
mæssige, økonomiske og administrative konsekvenser. Fra dansk side er
man generelt positivt indstillet over for forslaget, idet Danmark under for-
handlingerne vil tilkendegive, at det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelig tid
for medlemsstaterne til at gennemføre de nye regler.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. oktober 2022 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om import-, eksport- og transitforanstaltnin-
ger for skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil og
om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om be-
kæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele,
komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers
konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminali-
tet (”FN’s våbenprotokol”) (omarbejdning).
De nuværende EU-regler om import, eksport og transit af skydevåben er
fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af
14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers
protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevå-
ben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De For-
enede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende orga-
niseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af udførsels-
tilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele,
komponenter samt ammunition hertil (herefter "forordningen om skydevå-
ben").
Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget fremhæ-
vet, at der anslås at være op mod 35 millioner ulovlige skydevåben i hæn-
derne på civile i EU, og at omkring 630.000 skydevåben er registreret som
stjålet eller bortkommet i Schengeninformationssystemet (SIS). Kommissi-
onen bemærker, at de reviderede regler vil øge sikkerheden og adressere
ulovlig handel med våben samt muliggøre koordinerede kontroller og risi-
kovurderinger for at styrke sporbarheden af våben. Reglerne vil desuden
2
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
lette den lovlige handel med skydevåben til civil brug og reducere den ad-
ministrative byrde for producenter, forhandlere og brugere af skydevåben.
Baggrunden for forslaget er bl.a. resultaterne fra trusselsvurderingen af grov
og organiseret kriminalitet fra 2021, som blev offentliggjort af Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol),
og en undersøgelse fra 2018 fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kri-
minalitetsbekæmpelse (UNODC). Forordningsforslaget er endvidere frem-
sat i overensstemmelse med prioriteterne i Kommissionens strategi for EU's
sikkerhedsunion for 2020-2025, hvoraf fremgår, at der skal foretages en vur-
dering af, om reglerne om eksporttilladelser og import- og transitforanstalt-
ninger for skydevåben stadig er egnede til formålet. Forslaget afspejler des-
uden prioriteterne i Kommissionens EU-strategi til bekæmpelse af organi-
seret kriminalitet og udgør en opfølgning på gennemførelsen af EU's hand-
lingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel
207 vedrørende EU’s fælles
handelspolitik.
Derudover har forslaget hjemmel i TEUF artikel 33, idet forslaget omhand-
ler aspekter vedrørende udveksling af oplysninger og samarbejde mellem
toldmyndigheder, mellem toldmyndigheder og kompetente licensudste-
dende myndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen. For-
slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. november 2022.
Kommissionen forventes at præsentere forslaget på et møde i toldunionsar-
bejdsgruppen den 30. november 2022.
3. Formål og indhold
Forslaget har følgende fem overordnede formål:
1. At bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra
EU, herunder ved at afhjælpe risiciene i forbindelse med import og
eksport.
2. At muliggøre en koordineret kontrol mellem medlemsstaterne med
henblik på at sikre sporbarheden af skydevåben.
3
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
3. At forbedre den systematiske dataindsamling om internationale be-
vægelser af skydevåben til civilt brug samt data om beslaglagte vå-
ben.
4. At præcisere de licensudstedende myndigheders rolle og forbedre
samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder (herunder told-
myndigheder) og de licensudstedende myndigheder.
5. At skabe en klar retlig ramme med fokus på digitalisering af proce-
durer og fjerne det eksisterende regeloverlap mellem anvendelses-
området for forordningen om skydevåben og anvendelsesområdet
for fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles
regler for eksport af militærteknologi og -udstyr.
Emne, definitioner og anvendelsesområde
Forordningsforslagets kapitel I fastsætter genstanden for og formålet med
forordningen (artikel 1), oplister en række definitioner (artikel 2), og fast-
sætter forordningens anvendelsesområde ved at definere, hvad der er ude-
lukket fra anvendelsesområdet (artikel 3). Ifølge artikel 3 er transaktioner
mellem stater eller statslige overførsler udelukket fra forordningens anven-
delsesområde. Ligeledes er skydevåben samt væsentlige dele og ammuni-
tion hertil, når de er beregnet til væbnede styrker, politiet eller offentlige
myndigheder, udelukket fra forordningens anvendelsesområde. Endelig er
antikke skydevåben og kopier heraf udelukket fra anvendelsesområdet.
Krav i forbindelse med indpassage og import
Forordningsforslagets kapitel II (artikel 4-11) er nyt i forhold til den gæl-
dende forordning og fastsætter de krav, der gælder i forbindelse med ind-
passage og import af skydevåben, væsentlige komponenter og ammunition
hertil.
Forordningsforslagets artikel 4 fastsætter undtagelser fra Unionens toldpro-
cedurer for de skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition
hertil, der er opført i bilag I.
Forordningsforslagets artikel 5 fastlægger de økonomiske operatørers for-
pligtelser ved import. Ifølge bestemmelsen har økonomiske operatører en
række forpligtelser, herunder kontrol af importerede produkter, opbevaring
af attester og dokumentation og samarbejde med myndighederne i tilfælde
af mistanke, eller når der anmodes herom.
Med henblik på at forbedre sporbarheden af skydevåben fastsættes det i ar-
tikel 6, at alle skydevåben, herunder deaktiverede skydevåben, skal mærkes
4
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
2639363_0005.png
i henhold til EU's direktiv om skydevåben
1
, inden de importeres til EU. Det
følger videre af bestemmelsen, at hvis et skydevåben er mærket i henhold
til FN-protokollen, men ikke i henhold til direktivet om skydevåben, kan
skydevåbnet desuden reeksporteres eller henføres under en toldordning.
Hvis et skydevåben ikke er forsynet med mærkning i overensstemmelse med
hverken EU's direktiv om skydevåben eller FN-protokollen, skal det ifølge
bestemmelsen beslaglægges og destrueres.
Forordningsforslagets artikel 7 fastsætter, at alle deaktiverede skydevåben
skal ledsages af den deaktiveringsattest, der er fastsat i direktivet om skyde-
våben. Hvis det deaktiverede skydevåben ikke er ledsaget af en deaktive-
ringsattest, kan det deaktiverede skydevåben henføres under en toldordning
eller importeres som et skydevåben. Formålet med bestemmelsen er at for-
hindre import af forkert deaktiverede skydevåben, der udgør en trussel på
grund af muligheden for at reaktivere disse deaktiverede skydevåben.
Med sigte på at forhindre import af ombyggelige signalvåben og gas- og
signalvåben, uden at de er godkendt som skydevåben, fastsætter forslagets
artikel 8 importreglerne for signalvåben og gas- signalvåben. Bestemmelsen
indeholder en forpligtelse til på importtilladelsen at angive, at de pågæl-
dende våben ikke kan ombygges i overensstemmelse med betingelserne i
direktiv (EU) 2019/69. Artikel 8 indeholder også bestemmelser om udveks-
lingen af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne om ikke-
ombyggelige signalvåben og gas- og signalvåben.
Forordningsforslagets artikel 9 indeholder en definition af, hvem der kan
ansøge om importtilladelse. Det fastsættes også, hvordan medlemsstaterne
skal behandle ansøgningerne, grunde til afslag og nødvendigheden af at kon-
trollere ansøgeren i det europæiske informationssystem vedrørende straffe-
registre (ECRIS) for at forhindre dømte personer i at importere skydevåben.
Derudover fastsættes det, at medlemsstater skal behandle ansøgninger om
importtilladelser inden for en periode på højst 60 arbejdsdage
og under
særlige omstændigheder 90 arbejdsdage
fra den dato, hvor alle de nødven-
dige oplysninger er blevet indgivet til de kompetente myndigheder. Desuden
begrænser artiklen importen af halvfabrikerede skydevåben og væsentlige
komponenter til autoriserede våbenhandlere og -mæglere, hvilket ifølge
Kommissionen er en vigtig nyskabelse, der i væsentlig grad mindsker trus-
len om hjemmelavede skydevåben uden mærkning eller registrering
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med
erhvervelse og besiddelse af våben (kodifikation): https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32021L0555&from=EN
5
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
(såkaldte "spøgelsesvåben"). Det fastsættes endvidere, at der ikke må op-
kræves gebyrer for indgivelse og behandling af en importtilladelse.
Forordningsforslagets artikel 10 fastsætter den administrative forenkling af
importtilladelser og de importprocedurer, hvor der ikke kræves en forudgå-
ende importtilladelse, samt den efterfølgende procedure i forbindelse med
toldangivelsen. Det betyder, at ejere af skydevåben i en række tilfælde, så-
som i forbindelse med jagtekspeditioner, sportsskydningsarrangementer og
våbenudstillinger, vil være fritaget for importtilladelser. Disse ejere vil kun
skulle overholde de relevante toldprocedurer, som vil gøre det muligt for
toldmyndighederne at kontrollere, om mængden og typen af skydevåben,
der midlertidigt er blevet eksporteret fra EU, er de samme som dem, der
reimporteres. Forslaget vil bidrage til at mindske den administrative byrde
for jægere, konkurrenceskytter, samlere eller bevægelser i forbindelse med
udstillinger.
Artikel 11 i forordningsforslaget giver mulighed for at bekræfte modtagel-
sen af importerede skydevåben samt væsentlige komponenter og ammuni-
tion hertil som anført i bilag I til denne forordning. Denne bestemmelse gi-
ver eksporttredjelande mulighed for at kontrollere, hvorvidt skydevåbnene
rent faktisk er blevet importeret, med henblik på at afsløre omdirigering i
tilfælde af manglende import.
Krav i forbindelse med transit
Forordningsforslagets kapitel III (artikel 12-13) indeholder bestemmelser
om krav i forbindelse med transit inden for EU og ekstern transit.
I artikel 12 og 13 fastsættes de procedurer, der skal følges, og de dokumen-
ter, der skal forelægges, i forbindelse med henholdsvis transit inden for EU
og ekstern transit.
Bestemmelserne øger harmoniseringen af procedurerne for transport af sky-
devåben i EU og giver toldmyndighederne og de kompetente myndigheder
mulighed for at spore alle bevægelser af skydevåben, både inden den fakti-
ske import til EU og selv om skydevåbnene rent faktisk aldrig importeres til
EU. Når først skydevåbnene er importeret, reguleres bevægelserne af sky-
devåben af direktivet om skydevåben.
Krav i forbindelse med eksport
Forordningsforslagets kapitel IV (artikel 14-21) indeholder regler om krav i
forbindelse med eksport.
6
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
Med det formål at lette harmoniseringen af regler om eksporttilladelser i EU,
defineres det i artikel 14, hvem der kan ansøge om eksporttilladelse. Desu-
den indføres der som et ekstra krav til eksporttilladelse kravet om en slut-
brugerattest for skydevåben, der er opført under kategori A og B i del I i
bilag I. Slutbrugerattesten er et middel til at forhindre omdirigering af sky-
devåben ved eller efter eksport. Kravet om at fremlægge slutbrugerattesten
finder ikke anvendelse på ejere af skydevåben, der er omfattet af de admi-
nistrative forenklinger, der er fastsat i artikel 10 og 17, såsom jægere, kon-
kurrenceskytter og samlere, der er omfattet af fritagelsen for import- og ek-
sporttilladelser.
Med henblik på harmonisering af reglerne i EU fastsættes det i artikel 15,
hvad medlemsstaterne skal kontrollere, inden der udstedes en eksporttilla-
delse. Det fastsættes også, at eksportøren skal fremlægge de nødvendige do-
kumenter for medlemsstaterne, og at der ikke må opkræves gebyrer for ind-
givelse og behandling af en eksporttilladelse. Desuden fastsættes det, at
medlemsstater skal behandle ansøgninger om eksporttilladelser inden for en
periode på højst 60 arbejdsdage
og under særlige omstændigheder 90 ar-
bejdsdage
fra den dato, hvor alle de nødvendige oplysninger er blevet ind-
givet til de kompetente myndigheder. Endelig fastsættes det, at Kommissi-
onen skal vedtage en delegeret retsakt med henblik på at fastlægge en gene-
rel EU-eksporttilladelse.
I artikel 16 fastlægges det, hvilke oplysninger eksporttilladelser og import-
tilladelser, der udstedes af importtredjelandet, skal indeholde. Der indføres
også en forpligtelse til at forsyne skydevåben samt væsentlige komponenter
og ammunition hertil med en mærkning, før de eksporteres. Bestemmelsen
har til formål at øge sporbarheden af skydevåben.
Artikel 17 fastsætter den administrative forenkling i forbindelse med ek-
sporttilladelser og de eksportprocedurer, hvor der ikke kræves nogen forud-
gående eksporttilladelse, samt den efterfølgende procedure i forbindelse
med eksportangivelsen. Dette betyder forenklinger i eksportprocedurerne
svarende til dem, der følger af forordningsforslagets artikel 10 om import-
procedurer, dvs. at ejere af skydevåben i visse tilfælde vil være fritaget for
eksporttilladelser og kun skal overholde de relevante toldprocedurer uden at
skulle forhåndsregistrere midlertidige varebevægelser eller anmode om en
forhåndstilladelse om at foretage sådanne bevægelser, så længe disse bevæ-
gelser ikke overstiger 24 måneder. Der indføres en forpligtelse til at anvende
et europæisk skydevåbenpas i henhold til direktivet om skydevåben. Ejere
7
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
af skydevåben i EU skal allerede opfylde kravene i direktivet om skydevå-
ben, og derfor vil denne bestemmelse ikke medføre yderligere forpligtelser
for dem. I stedet har bestemmelsen til formål at sikre bedre sammenhæng
mellem forordningen om skydevåben og direktivet om skydevåben, hvilket
bidrager til større klarhed for ejere af skydevåben. Det fastsættes også, at en
medlemsstat kan suspendere eksportprocessen og fristen for at modtage ind-
sigelser mod transit fra tredjelande. Med denne bestemmelse indføres en
harmonisering af reglerne om administrative forenklinger i EU, som vil bi-
drage til at mindske den administrative byrde for jægere, konkurrenceskyt-
ter, samlere eller bevægelser i forbindelse med udstillinger.
I henhold til artikel 18 skal medlemsstaterne tage hensyn til alle relevante
overvejelser og forpligtelser, når medlemsstaterne beslutter, om der skal ud-
stedes en eksporttilladelse. Bestemmelsen har til formål at forhindre omgå-
else af våbenembargoer og andre sikkerhedsproblemer.
Med henblik på at forhindre misbrug af eksporttilladelser fastsætter forord-
ningsforslagets artikel 19 grundene til, at en medlemsstat kan give afslag på
eksporttilladelse, et krav om at kontrollere ECRIS og SIS, en forpligtelse til
at underrette om afslag ved hjælp af det system, der er nævnt i artikel 30, og
en forpligtelse til at kontrollere dette system, inden der udstedes en eksport-
tilladelse. Desuden fastsættes det, at medlemsstaterne hvert år skal kontrol-
lere, at betingelserne for tilladelse er opfyldt.
I artikel 20 fastsættes det, at eksportører skal fremlægge bevis for modtagel-
sen af den afsendte forsendelse inden for to måneder, og det anføres, hvilke
foranstaltninger der skal træffes, når disse dokumenter ikke foreligger.
Denne bestemmelse indføres for at kontrollere, om en eksport rent faktisk
er blevet importeret i det land, der er angivet i eksporttilladelsen. Dette har
til formål at forhindre omdirigering af skydevåben. I forlængelse heraf frem-
går det af artikel 21, at medlemsstaterne skal foretage kontrol efter afsen-
delsen i tilfælde af mistanke, og at denne kontrol kan foretages af en tredje-
part.
Tilsyn og kontrol
Forordningsforslagets kapitel V (artikel 22-25) indeholder en række nye be-
stemmelser om myndighedernes tilsyn og kontrol, herunder samarbejdet
mellem myndighederne.
8
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
Forordningsforslagets artikel 22 præciserer de kompetente nationale myn-
digheders forskellige roller i forbindelse med gennemførelsen af forordnin-
gen.
Artikel 23 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger og sam-
arbejde mellem de forskellige myndigheder. Disse bestemmelser har til for-
mål at skabe en bedre forbindelse mellem toldmyndighederne og de kom-
petente licensudstedende myndigheder.
Med henblik på at lette toldkontrollen og risikovurderingen fastsætter artikel
24 importørens eller eksportørens forpligtelse til at fremlægge bevis for til-
ladelse ved afslutning af toldformaliteterne. Det fastsættes endvidere, at
medlemsstaterne kan suspendere import- eller eksportprocessen i en periode
på 10 arbejdsdage.
I artikel 25 beskrives toldmyndighedernes forpligtelser efter resultaterne af
kontrollen efter artikel 24. Hvis en ulovlig forsendelse opdages, skal told-
myndighederne underrette de kompetente myndigheder i den pågældende
toldmyndigheds land
i Danmark politiet
herom. Det anføres i bestem-
melsen, hvilke oplysninger der skal udveksles gennem Europols netværks-
program til sikker informationsudveksling (SIENA) i tilfælde af mistanke
om ulovlig handel og beslaglæggelse.
Digitalisering og administrativt samarbejde
Forordningsforslagets kapitel VI (artikel 26-29) indeholder regler om øget
digitalisering og øget administrativt samarbejde mellem toldmyndigheder,
mellem toldmyndigheder og kompetente licensudstedende myndigheder og
mellem disse myndigheder og Kommissionen.
I forslagets artikel 26 fastsættes det, at medlemsstaterne har pligt til at op-
bevare oplysninger om skydevåben samt væsentlige komponenter og am-
munition hertil i mindst 20 år. Denne bestemmelse har til formål at lette
sporbarheden af skydevåben.
I forslagets artikel 27 fastsættes det, at medlemsstaterne skal indsende årlige
statistikker til Kommissionen, og indholdet af disse data fastlægges. Denne
bestemmelse vil gøre det muligt løbende at følge udviklingen med hensyn
til import og eksport. På lang sigt vil dette gøre det muligt at opdage trusler
og understøtte politikudviklingen.
9
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
Forordningsforslagets artikel 28 omhandler oprettelsen af et elektronisk li-
censsystem og dets sammenkobling med EU's kvikskrankemiljø på toldom-
rådet for at lette udvekslingen af oplysninger mellem toldmyndighederne og
de kompetente myndigheder, men også for at lette proceduren for ansøgning
om en import- eller eksporttilladelse. På denne måde gøres procedurerne
digitale, hvilket vil mindske den administrative byrde for de økonomiske
operatører og de kompetente nationale myndigheder. Registrering af øko-
nomiske operatører og fysiske personer i det elektroniske licenssystem vil
kun være nødvendig, hvis de skal anmode om import- eller eksporttilladel-
ser. Individuelle ejere af skydevåben, der er omfattet af administrative for-
enklinger i henhold til artikel 10 og 17, såsom jægere, konkurrenceskytter
eller samlere, for hvem fritagelsen for import- og eksporttilladelser gælder,
vil derfor ikke være forpligtet til at lade sig registrere i systemet.
I forslagets artikel 29 beskrives oprettelsen af et sikkert system til udveks-
ling af oplysninger om afslag på import- eller eksporttilladelser. Denne be-
stemmelse vil gøre det muligt for de kompetente myndigheder med ansvar
for at udstede tilladelser at opdage personer, der "shopper rundt" i EU med
henblik på en import- eller eksporttilladelse.
Almindelige og afsluttende bestemmelser
Forordningsforslagets kapitel VII (artikel 30-39) indeholder en række al-
mindelige og afsluttende bestemmelser.
Det fremgår af forslagets artikel 30, at medlemsstaternes skal indføre foran-
staltninger for at sikre, at deres tilladelsesprocedurer er sikre, ligesom det
fremgår af artikel 31, at medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger for at
sætte deres kompetente myndigheder i stand til at indsamle oplysninger og
indføre import- og eksportkontrol for at sikre en korrekt anvendelse af for-
ordningen. Forordningsforslagets artikel 32 fastsætter, at medlemsstaterne
fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forord-
ning.
Med forslagets artikel 33 nedsættes Koordinationsgruppen for Import og
Eksport, og artiklen indeholder bestemmelser om, hvem der skal være re-
præsenteret, og om gruppens opgaver. Gruppen består af repræsentanter for
de myndigheder, der er omfattet af forslagets artikel 34, stk. 2, litra 1, dvs.
den nationale myndighed, der i hver medlemsstat har ansvaret for den inte-
grerede kontrol med skydevåben og for koordineringen mellem de forskel-
lige myndigheder med beføjelser inden for bekæmpelse af ulovlig handel
med skydevåben. Gruppens opgave består i at undersøge alle spørgsmål
10
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
vedrørende anvendelsen af forordningen, der rejses af formanden for grup-
pen (en repræsentant fra Kommissionen) eller af en repræsentant for en de
myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, litra a.
Artikel 34 fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at underrette Kom-
missionen om vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af forord-
ningen og til at underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen om,
hvem der er de ansvarlige kompetente nationale myndigheder. Den fastsæt-
ter også tidsplanen for Kommissionens revision af gennemførelsen af for-
ordningen.
Forslagets artikel 35 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage dele-
gerede retsakter om en række emner. Artikel 36 fastsætter procedurerne for
vedtagelse af disse delegerede retsakter. Artikel 37 fastsætter, at Kommis-
sionen bistås af et udvalg svarende til det udvalg, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kon-
trollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
I forslagets artikel 38 fastsættes forpligtelserne i overgangsperioden forud
for indførelsen af det elektroniske licenssystem, der er omhandlet i artikel
28, og systemet til udveksling af oplysninger om afslag på import- og ek-
sporttilladelser, jf. artikel 29.
Med artikel 39 ophæves forordning (EU) nr. 258/2012, og artikel 40 fast-
sætter ikrafttrædelsestidspunktet for den nye forordning, som dog ikke er
nærmere fastsat endnu.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentets har udpeget Udvalget om International Handel
(INTA) som ansvarlig for sagen.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel 33 om styrkelse af toldsamarbejdet og artikel
207 vedrørende EU’s fælles handelspolitik.
Lovgivning, der er vedtaget på
området for EU's fælles handelspolitik og området om toldunionen,
11
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
henhører under EU's enekompetence, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra a og e.
Forslaget hører derfor under EU’s enekompetence.
Nærhedsprincippet gælder kun på de områder, hvor EU ikke har enekompe-
tence, jf. artikel 5, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Union.
Kommissionen fremhæver dog, at der er behov for handling på EU-plan, og
at formålet med lovgivningen er at sikre, at der ikke findes juridiske smut-
huller, som gør det muligt at omgå EU-lovgivningen om import, eksport og
transit af skydevåben mv.
Regeringen er enig i, at der er behov for klare regler for at sikre, at der ikke
kan ske omgåelse af EU-lovgivningen om import, eksport og transit af sky-
devåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om import, eksport og transit af våben findes i våbenloven,
våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret.
Derudover gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2012
af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers
protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevå-
ben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De For-
enede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende orga-
niseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af udførsels-
tilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele,
komponenter samt ammunition hertil. Nærværende forordningsforslag er-
statter den tidligere forordning.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog desuden den 17. maj 2017 direktiv nr.
2917/853 (våbendirektiv III), der bl.a. har til formål at sikre sporbarheden
af våben og våbendele. Direktivet er implementeret i våbenloven og våben-
bekendtgørelsen.
Efter våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1-9, er det forbudt at udføre en række våben
mv. uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil. Tilladelser til bl.a. udførsel af skydevåben mv. til lande uden for EU
udstedes som udgangspunkt af Rigspolitiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 31,
stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.
12
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
2639363_0013.png
Det fremgår dog af våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 2, at lovens § 6, stk. 1, ikke
gælder for udførsler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012, dvs. forordningen om skyde-
våben. Våbenlovens § 6, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens regler udstedt i
medfør af våbenlovens § 6, stk. 1, gælder herefter for udførsel af våben mv.,
der ikke er omfattet af forordningen om skydevåben.
Efter våbenlovens § 1, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse af justitsministe-
ren eller den, ministeren dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, her-
under samle, de våben mv., der er oplistet i § 1, stk. 1, nr. 1-10. Der gælder
ikke efter våbenlovens § 1 eller øvrige bestemmelser på samme måde som
lovens § 6, stk. 2, nr. 2, en undtagelse for så vidt angår indførsel af våben
omfattet af forordningen om skydevåben.
Indførsel af våben mv. efter våbenlovens § 1, stk. 1, og udførsel af våben
efter § 6, stk. 1, uden tilladelse (eller dispensation) straffes i medfør af vå-
benlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skær-
pende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
Er der tale om forsætlig udførsel af skydevåben eller andre våben, som på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, kan forholdet henføres under straffelovens § 192 a, hvor strafferam-
men er fængsel fra 2 år indtil 8 år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsæt
til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelo-
vens § 114 stk. 1, nr. 6.
Det er toldmyndighederne, der kontrollerer, at ressortmyndighedernes reg-
ler på området overholdes ved at sikre, at der foreligger den nødvendige
tilladelse til ind- eller udførsel af en vare, der er omfattet af en varebestem-
melse, herunder våben, ammunition, militært udstyr og eksplosivstoffer mv.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om et forslag til en forordning, som efter vedtagelse vil være
direkte gældende i Danmark. En vedtagelse af forslaget vil dog indebære
behov for vedtagelse af lovgivning, der supplerer forordningen.
Forslagets kapitel II indfører som noget nyt en række bestemmelser om im-
port af våben til EU, herunder hvem der kan ansøge om en importtilladelse,
operatørernes forpligtelser ved import, og hvordan licensudstedende myn-
digheder skal håndtere importansøgningen. Forslaget forventes i den
13
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
2639363_0014.png
forbindelse at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være
nødvendigt at indføre en undtagelse til våbenlovens § 1, stk. 1, om indførsel
af våben, der svarer til våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 2, om udførsel af våben.
Herefter vil det skulle fremgå af våbenloven, at våbenlovens regler om ind-
førsel af våben ikke gælder for indførsel af våben omfattet af forordningen
om skydevåben.
Der er desuden behov for at foretage en række konsekvensrettelser i artikel-
henvisningerne til forordningen i våbenloven og våbenbekendtgørelsen.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil kunne indebære yderligere lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Det er Skatteministeriets vurdering, at forordningsforslaget ikke indebærer
lovgivningsmæssige konsekvenser på toldområdet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes på et meget foreløbigt grundlag at have begrænsede va-
rige økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder de danske told-
myndigheder og politiet, der kan henføres til forøget sagsbehandling. Det
bemærkes, at der i overgangsperioden forud for indførelsen af EU-Kommis-
sionens elektroniske licenssystem fastsættes visse forpligtelser til udveks-
ling af oplysninger. I overgangsperioden må der således også forventes be-
grænsede økonomiske konsekvenser for sagsbehandlingen hos de danske
toldmyndigheder og politiet. Udgifterne forbundet med forslaget vil især af-
hænge af tidspunktet for etableringen af EU-Kommissionens it-system,
samt hvilke informationer der vil skulle udveksles i overgangsperioden.
Herudover vil der kunne forekomme merudgifter, såfremt forordningsfor-
slaget medfører behov for nyudvikling eller tilpasning af politiets eksiste-
rende it-systemer samt tilpasning af kommende it-løsninger hos Skattefor-
valtningen. Der kan på det foreliggende grundlag ikke skønnes nærmere
over udgifterne hertil.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-
ledningens bestemmelser herom.
Administrative konsekvenser
Forslaget forventes at have en række administrative konsekvenser for Rigs-
politiet og Politiets Administrative Center, der behandler tilladelser om
14
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
2639363_0015.png
henholdsvis udførsel og indførsel af våben, komponenter og ammunition.
Det drejer sig bl.a. om forslagets artikel 9, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, ved-
rørende krav om en maksimal sagsbehandlingstid på højst 60 arbejdsdage
på ansøgninger om hhv. import- og eksporttilladelse. Ligeledes forventes
kravet i forslagets artikel 19, stk. 2, om, at de kompetente myndigheder
i
Danmark Rigspolitiet
i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
eksporttilladelse skal kontrollere ECRIS og SIS at have administrative kon-
sekvenser. Endelig forventes forslagets artikel 27, hvorefter medlemssta-
terne årligt skal indsende nationale statistikker om import- og eksporttilla-
delser og -afslag, at medføre yderligere administrative processer for politiet,
som dog forventes at være af mindre karakter, idet datatrækket alene skal
ske én gang årligt.
Forslaget forventes at medføre en mindre administrativ ændring for told-
myndighederne som følge af kontrollen af de fornødne import- og eksport-
tilladelser. Det vurderes, at forslagets artikel 24, 25 og 28 i praksis vil med-
føre, at toldmyndighedernes verifikationen af import- og eksporttilladelser i
forbindelse med toldbehandling af angivelser fremover vil være digital og
dermed erstatte den eksisterende manuelle proces. Dette vil forventeligt
mindske toldmyndighedernes administrative opgaver ved ind- og udførsel
af genstande omfattet af forslagets toldpositionsnumre, da fysisk fremvis-
ning af tilladelse ikke vil være nødvendig. Vurderingen er dog baseret på, at
ordningen først finder anvendelse tidligst fra 2025 og derved kommer til at
være en del af det kommende Single Window-setup på toldområdet, hvor
de første dele i forhold til de kommende EU-regler skal være klar i 2025.
Dertil kommer, at Skatteforvaltningen i øjeblikket gennemfører en række
store, komplekse it-udviklingsprojekter, som frem mod udgangen af 2024
lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøt-
telsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udvik-
lingsopgaver.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde.
Forslaget har derudover været sendt i høring hos følgende interessenter: Ad-
vokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening,
15
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
2639363_0016.png
Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri, Dansk Land- og Strand-
jagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Danske Advokater,
Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Fonden for Nyborg Fæstning, Fængselsforbundet, Gadejuri-
sten, Institut for Menneskerettigheder, Jagttegnslærerforeningen i Danmark,
Justitia, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Landsforeningen KRIM, Miljøministeriet, Nordisk Våbenforum, Politi-
ets Efterretningstjeneste, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Samtlige
byretter, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Skydebaneforeningen
Danmark, Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre
Landsret, Vaabenhistorisk Selskab og Østre Landsret.
Der er modtaget høringssvar fra Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Indu-
stri, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Våbenhandlerforening.
Generelle bemærkninger
Det Kriminalpræventive Råd (DKR) finder, at forordningsforslaget ud fra
et kriminalpræventivt perspektiv har flere gode elementer. DKR har i den
forbindelse tilkendegivet, at bekæmpelse og forebyggelse af ulovlige
strømme af skydevåben er en vigtig opgave. Ifølge DKR bidrager kontrol
med skydevåben, komponenter og ammunition til at begrænse udbredelsen
af ulovlige skydevåben og forebygger derfor kriminalitet i samfundet. Da-
taindsamling muliggør forskning og kan give beslutningstagere og myndig-
heder et bedre overblik over problemets karakter og omfang, hvilket mulig-
gør lov- og praksisændringer, der skal tilvejebringe kriminalitetsforebyg-
gende tiltag.
Dansk Industri (DI) noterer, at transaktioner mellem medlemsstater samt di-
rekte salg til de væbnede styrker, politiet eller offentlige myndigheder ikke
er omfattet af forordningsforslaget. DI har i den forbindelse oplyst, at DI’s
medlemmer alene handler med skydevåben, hvor slutbrugeren er væbnede
styrker, politiet eller offentlige myndigheder, hvorfor
DI’s
medlemmer ikke
vil blive omfattet af nærværende forslag. DI bemærker dog, at forslaget læg-
ger op til øget brug af digitale løsninger i forbindelse med ansøgningspro-
cedurer og toldbehandling ved ind- og udførsel af skydevåben. Inden for den
kommercielle ind- og udførsel af skydevåben samt krigsmateriel er der stor
efterspørgsel på flere digitale løsninger, som kan lette det administrative ar-
bejde for virksomhederne. DI opfordrer derfor til, at de digitale løsninger
udvides til også at omfatte de kommercielle dele af området.
16
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
2639363_0017.png
Danmarks Jægerforbund (DJ) bemærker, at forordningsforslagets formål
om at bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU
samt forslagets formål om at lette den administrative byrde for ejere af sky-
devåben stemmer overens med Danmarks Jægerforbunds motto om, at vå-
benområdet skal være trygt og enkelt. DJ er tilfreds med tiltag i retning af
mindre bureaukrati.
Danmarks Våbenhandlerforening (DV) ser positivt på ønsket om at indføre
en større grad af samarbejde mellem toldmyndigheder og andre relevante
myndigheder indenfor EU for at lette import-, eksport- og transitprocedu-
rerne, som DV ser et stort behov for. DV ser ligeledes positivt på en større
systematisering af indsamlingen af data om internationale bevægelser af
skydevåben til civil brug, forudsat at dette kan gøres på en måde, der ikke
lægger yderligere byrder på erhvervslivet. DV bemærker i den forbindelse,
at det er uklart, om dette vil blive tilfældet, når forordningen er implemen-
teret, da det før har vist sig at skabe meget store problemer for branchen.
DJ støtter op om den forenklede procedure i forslagets artikel 10 vedrørende
midlertidig indførsel af skydevåben og ammunition for bl.a. jægere, der rej-
ser med deres skydevåben til EU.
For så vidt angår EU-våbenpasset (artikel 17) bemærker DJ, at EU-våben-
passet skal kunne udstedes inden for en acceptabel sagsbehandlingstid,
f.eks. maksimalt 20 dage, som tidligere har været gældende.
DJ bemærker desuden, at der i forslaget lægges op til at fjerne afsnittet i
artikel 9, litra b (forslagets artikel 17, litra b), i den gældende forordning om
skydevåben, om at jægere og sportsskytter, når de forlader Unionen, kan
vælge at fremvise et andet dokument end det europæiske skydevåbenpas,
som anses for gyldigt til dette formål af de kompetente myndigheder i den
pågældende medlemsstat. DJ støtter op om den foreslåede ændring, som
ifølge forbundet vil gøre det mindre bureaukratisk at indføre våben i eksem-
pelvis Sverige, der i dag ikke anerkender EU-våbenpasser som gyldigt rej-
sedokument.
DV understreger afslutningsvis behovet for et tæt samarbejde mellem myn-
dighederne og branchen. DV foreslår i den forbindelse, at der nedsættes et
hurtigtarbejdende udvalg med inddragelse af våbenbranchen, der kan be-
handle implementeringen af forordningen i dansk lovgivning.
9. Generelle forventninger og andre landes holdninger
17
kom (2022) 0480 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om skydevåben
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget. Regeringen støt-
ter således ambitionen om en styrket fælles EU-indsats for at bekæmpe og
forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU. I den forbindelse
er regeringen enig med Kommissionen i behovet for en koordineret kontrol
mellem medlemsstaterne og øget samarbejde mellem de relevante myndig-
heder for at sikre sporbarheden af skydevåben. Regeringen ser positivt på
formålet om at skabe en klar retlig ramme, som sikrer en balance mellem på
den ene side behovet for at øge sikkerheden og på den anden side at reducere
de administrative byrder i forhold til den lovlige handel med skydevåben.
Regeringen finder overordnet set, at der er behov for nærmere afklaring af
rækkevidden i forslagets bestemmelser om digitalisering af procedurer, som
i dag i vidt omfang er papirbaseret. Det er regeringens umiddelbare vurde-
ring, at vedtagelse af forordningsforslagets regler om digitalisering må for-
ventes at indebære behov for udvikling eller tilpasning af it-systemer på
både Justitsministeriet og Skatteministeriets område. Regeringen finder det
derfor vigtigt, at der under de kommende forhandlinger sikres tilstrækkelig
tid for medlemsstaterne til at gennemføre de nye regler.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de
statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18