Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0489 Bilag 5
Offentligt
Til Folketingets partier
Christiansborg
10. november 2022
Skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om ændring af as-
bestdirektiv
Denne skriftlige forelæggelse vedrører forhandlingsoplæg til sag om ændring af di-
rektiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet
at være udsat for asbest.
Kommissionens forslag har til formål at øge beskyttelse af arbejdstagerne mod er-
hvervsmæssig eksponering af asbest og dermed mindske risikoen for kræft
Desuden er formålet at opnå en mere ensartet og bedre beskyttelse af arbejdstagere
i hele EU mod risici forårsaget af eksponering af asbest på baggrund af den eksiste-
rende videnskabelige ekspertise.
Direktivet fastsætter minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne på EU-plan,
mens medlemsstaterne kan fastsætte strengere bestemmelser nationalt.
Forelæggelsen giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter af sagen.
Forslaget indebærer, at
EU’s grænseværdi for
erhvervsmæssig eksponering af as-
best skærpes fra 0,1 fibre/cm3 til 0,01 fibre/cm3. Grænseværdien vil uændret gælde
som tidsvægtet gennemsnit over en 8-timers arbejdsdag.
Desuden foreslår Kommissionen, at det i direktivet præciseres, at der kan anvendes
nyere målemetoder
–
den såkaldte
’elektronmikroskopi’
(EM) metode til bestem-
melse af niveauet for asbeststøv, der giver sammenlignelige eller bedre resultater
end den ældre målemetode
’fasekontrast
mikroskopi’ (PCM). De nyere målemeto-
der er mere følsomme, og kan dermed måle ned til et lavere indhold af asbest end
den ældre målemetode, som med kommissionens oprindelige forslag fortsat vil
kunne anvendes. I dag anvendes der i medlemsstaterne både EM og PCM som må-
lemetode til kontrol af grænseværdi.
Forslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark. Derved forven-
tes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet eller staten, da der i Danmark er indført en asbestgrænseværdi, der er
lavere end den foreslåede grænseværdi. Den danske grænseværdi blev pr. 1. januar
2022 skærpet fra 0,1 fibre/cm3 til 0,003 fibre/cm3. Desuden gælder der i Danmark
et generelt krav om at undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer samt at as-
bestarbejde skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt