Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0490 Bilag 1
Offentligt
2638236_0001.png
NOTAT
Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling
om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som
sikrer aktiv inklusion
2. september 2022
J.nr. 2022 - 3056
CAIJ
Ebbe Vedel Thisted
KOM-nr. (2022) 490 final
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har ved COM (2022) 490 af 28. september 2022 fremsat forslag til
en rådshenstilling med titlen
’rådshenstilling
om en tilstrækkelig minimumsind-
komst, som sikrer aktiv inklusion’.
Forslaget
har til formål at understøtte medlems-
landenes indsatser for at sikre et stærkt socialt sikkerhedsnet, der fremmer social
inklusion og bekæmper fattigdom.
Forslaget opfordrer medlemslandene til at have sociale ydelser og aktive arbejds-
markedspolitikker, som sikrer, at enhver har adgang til et værdigt liv med mulig-
hed for at blive (re)integreret på arbejdsmarkedet, hvis man er i stand til at ar-
bejde. Forslaget indeholder bl.a. anbefalinger om, hvordan medlemslandene kan
sikre: Tilstrækkelige niveauer for sociale ydelser; at de støtteberettigede nemt kan
tilgå de ydelser, de er berettiget til; at medlemslandene har en aktiv arbejdsmar-
kedspolitik, som kan hjælpe borgere i job, og som bevarer incitamenter til at ar-
bejde, og at myndigheder og interessenter, der beskæftiger sig med indretningen af
minimumsindkomstordninger og arbejdsformidling, koordinerer med hinanden og
har tilstrækkelig kapacitet.
Rådshenstillingen er ikke bindende og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæs-
sige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-
jøet eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen anerkender behovet for at sikre stærke sociale sikkerhedsnet, som gør
det muligt for alle borgere at have en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at
leve et værdigt liv. Dertil er det væsentligt, at forslaget indeholder anbefalinger om
aktiv beskæftigelsespolitik, og om hvordan man kan udforme sociale sikkerhedssy-
stemer, som sikrer incitamenter til at arbejde. Det er vigtigt for regeringen, at for-
slaget fuldt ud respekterer arbejdsmarkedets parters autonomi og medlemslande-
nes kompetence til at indrette nationale sociale beskyttelsessystemer og fastsætte
niveauer for sociale ydelser.
2. Baggrund
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
Kommissionen har ved COM (2022) 490 af 28. september 2022 fremlagt forslag til
en rådshenstilling om minimumsindkomst med titlen
’rådshenstilling om en tilstræk-
kelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion’. Dansk sprogversion af forsla-
get er modtaget den 21. oktober 2022.
Henstillingen følger op på rådskonklusionerne fra december 2020 om styrket mini-
mumsindkomstbeskyttelse til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse under
og efter Covid-19 pandemien. Henstillingen skal
ses som en modernisering af EU’s
eksisterende politiske ramme, så denne indbefatter sikring af minimumsindkomst-
ydelser og aktiveringsforanstaltninger med særlig fokus på arbejdsmarkedsdelta-
gelse og sociale støttetjenester, samtidig med at de sociale beskæftigelsessystemer
på nationalt niveau bevares. Rammen består af Rådets henstilling 92/441/EØF om
fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra
socialbeskyttelsesordninger og Kommissionens henstilling 2008/867/EF om aktiv
integration af mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet.
Kommissionen fremhæver, at fattigdom og social eksklusion vedbliver med at
være en stor udfordring i EU, og at der derfor er behov for at sikre bedre konver-
gens i retning af veltilrettelagte, tilstrækkelige minimumsindkomstordninger til at
styrke det indre markeds sociale dimension, fremme retfærdighed, hæve de sociale
standarder og styrke solidariteten i EU.
Rådshenstillingen skal desuden ses i sammenhæng med Kommissionens handlings-
plan for den europæiske søjle af sociale rettigheder. Det gælder særligt målet om at
reducere antallet af borgere, der trues af fattigdom eller social eksklusion med
mindst 15 millioner, og målet om at opnå en 78 pct. beskæftigelse for de 20-64
årige inden 2023.
Retsgrundlaget for forslaget findes i artikel 153 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF).
3. Formål og indhold
Forslagets formål er at understøtte medlemslandenes indsatser for at sikre et stærkt
socialt sikkerhedsnet, der fremmer social inklusion og bekæmper fattigdom. Forsla-
get skal bidrage til, at medlemslandene har sociale ydelser og aktive arbejdsmarkeds-
politikker, som sikrer, at enhver har adgang til et liv i værdighed med mulighed for
at blive (re)integreret på arbejdsmarkedet, hvis man er i stand til at arbejde.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fastsætter niveauer for indkomststøtte
gennem en gennemsigtig og robust metode, som bør reflektere husstandens samlede
indkomstkilder, specifikke behov, indkomsten for en lav- eller mindstelønsmodta-
ger, den generelle levestandard, købekraften og prisniveauet. Landenes indkomst-
støtte bør sikre, at personer, som ikke har tilstrækkelige midler, har en indkomst,
som svarer til mindst én af følgende:
a) den nationale fattigdomsrisikotærskel;
b) den økonomiske værdi af nødvendige varer og tjenesteydelser, her-
under tilstrækkelig ernæring, bolig, sundhedspleje og basale tjene-
steydelser i overensstemmelse med nationale definitioner; eller
2
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
2638236_0003.png
c) andre niveauer svarende til niveauerne, der er omhandlet i litra a)
eller b), som er fastsat ved national lov eller praksis.
Det tilstrækkelige niveau for indkomststøtte bør opnås inden udgangen af 2030.
Medlemslandene bør årligt gennemgå og, hvor relevant, justere niveauet for ind-
komststøtte for at sikre tilstrækkeligheden heraf. For at fremme kvinder og unge
voksnes økonomiske uafhængighed bør indkomststøtten kunne gives til enkelte
medlemmer af husstanden.
Medlemslandene anbefales desuden at sikre, at alle personer, som ikke har tilstræk-
kelige midler, er dækket af en minimumsindkomst, som er fastsat i lovgivning. Lov-
givningen bør specificere:
Gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for støtteberettigelse, som
sikrer adgang til minimumsindkomst for unge voksne, uanset om de har en
permanent adresse eller ej, og at det juridiske opholdskrav er proportionelt;
Behovstestede tærskler, som afspejler levestandarden i en medlemsstat for
forskellige størrelser og typer af husstande, og som tager højde for andre
typer af indkomster og aktiver på en forholdsmæssig måde;
Den nødvendige tid til at behandle en ansøgning om indkomststøtte; ansøg-
ninger skal besvares inden for 30 dage;
Overskuelige, upartiske og gratis klageprocedurer, som personer, som ikke
har tilstrækkelige midler, er informeret om og nemt kan tilgå;
Mekanismer der sikrer, at minimumsindkomstydelser reagerer på socioøko-
nomiske kriser, fx gennem midlertidig lempelse af kriterierne for støttebe-
rettigelse eller forlængelse af ydelsers varighed.
Forslaget opfordrer også medlemslandene til at fremme fuld udnyttelse af mini-
mumsindkomstydelser ved at:
Reducere de administrative byrder gennem simplificering af ansøgnings-
procedurer, rådgivning og tilvejebringelse af både digitale og ikke-digitale
værktøjer;
Sikre nem adgang til gratis og brugervenlig information om rettigheder og
forpligtelser relateret til minimumsindkomstydelser;
Proaktivt tilskynde personer, som ikke har tilstrækkelige midler, til at gøre
brug af de ydelser, de er berettiget til;
Tage foranstaltninger for at tackle stigmatisering og ubevidst bias relateret
til fattigdom og social eksklusion;
Regelmæssigt at vurdere niveauet af manglende udnyttelse af ydelser og
aktiveringstiltag og identificere hindringer og iværksætte afhjælpende til-
tag.
Derudover anbefales medlemslandene at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som
fjerner hindringer for at komme ind på og forblive på arbejdsmarkedet, og som
fremmer kvalitetsbeskæftigelse, incitamenter til at arbejde, og som tackler fattig-
dom blandt beskæftigede, sort arbejde og arbejdsmarkedssegmentering. Til det for-
mål bør medlemslandene:
3
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
2638236_0004.png
Sikre, at aktiveringskravene giver tilstrækkelige incitamenter til at arbejde,
samtidig med at de er gradvise og proportionale;
Forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelse og op-
kvalificering, særligt for lavt uddannede eller personer med forældede fær-
digheder;
Gøre det muligt at kombinere indkomststøtte med lønarbejde; sørge for en
progressiv udfasning af indkomststøtte og at bevare retten til indkomst-
støtte under prøvetid, praktikophold og kort, uregelmæssigt arbejde;
Regelmæssigt at vurdere incitamenterne i skatte- og ydelsessystemerne;
Støtte arbejdsmulighederne i sektoren for den sociale økonomi, herunder
ved at tilbyde praktisk arbejdserfaring;
Lette overgangen til beskæftigelse gennem foranstaltninger rettet mod ar-
bejdsgivere, fx rekrutteringsincitamenter, rådgivning- og mentorordninger
og fremme af jobfastholdelse- og avancement.
Medlemslandene anbefales desuden, at:
Sikre effektiv adgang til støttetjenester i overensstemmelse med kvalitets-
principperne, der er fastlagt i Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme
for Sociale Tjenester;
Sikre kontinuerlig adgang til essentielle tjenester, herunder energi
Adressere finansielle og ikke-finansielle hindringer for effektiv adgang til
støtte- og essentielle tjenester.
For at imødegå hindringer for personer, som ikke har tilstrækkelige midler, til so-
cial inklusion eller beskæftigelse bør medlemslandene udvikle en individualiseret
tilgang og koordinere leveringen af tjenesteydelser. Derfor bør medlemslandene
udføre en behovsvurdering, der undersøger hindringerne for social inklusion og be-
skæftigelse, og som identificerer de nødvendige tjenesteydelser for at adressere
disse hindringer. På den baggrund bør medlemslandene sørge for, at der senest tre
måneder efter modtagelsen af minimumsindkomstydelser foreligger en inklusions-
plan (jobplan), som:
1) Fastlægger målsætninger og tidsfrister;
2) Indeholder en støttepakke skræddersyet til individuelle behov, som omfat-
ter aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og/eller foranstaltninger til at
fremme social inklusion;
3) Udpeger en sagsbehandler, som kan sikre kontinuerlig støtte og rettidige
henvisninger til relevante tjenester, og som regelmæssigt overvåger imple-
menteringen af jobplanen.
For langtidsledige personer, som ikke har tilstrækkelige midler, bør medlemslan-
dene gennemgå og, om nødvendigt, tilpasse den eksisterende aftale om jobintegra-
tion i overensstemmelse med henstillingen om integration af langtidsledige på ar-
bejdsmarkedet for at supplere denne med de ovennævnte elementer af inklusions-
planen.
For at sikre effektive og robuste sociale sikkerhedsnet på tværs af nationale, regio-
nale og lokale niveauer opfordres medlemslandene til, at:
4
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
2638236_0005.png
Undgå huller, overlap og fragmentering af forskellige sociale ydelser og indsat-
ser for at sikre sammenhængen herimellem;
Styrke den operationelle kapacitet hos myndigheder med ansvar for indkomst-
støtte og arbejdsformidling, samt styrke deres samarbejde bl.a. gennem datade-
ling og mere integrerede tjenestemodeller;
Styrke interessenter som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer
og regionale og lokale myndigheder, mhp. at styrke deres deltagelse i udform-
ningen, gennemførslen, monitoreringen og evalueringen af minimumsindkomst-
ordninger;
Sikre tilstrækkelig finansiering af sociale sikkerhedsnet, uden at det påvirker de
offentlige finansers overordnede holdbarhed.
Medlemslande bør løbende overvåge og evaluere implementeringen af indkomst-
støttepolitikker og relaterede aktiveringstiltag, bl.a. ved at forbedre tilgængelighe-
den og kvaliteten af relevant data og foretage justeringer, som er nødvendige for at
opnå målene. Medlemslandene bør hvert tredje år rapportere til Europa-Kommissi-
onen om gennemførslen af henstillingen; den første rapport skal formidle resulta-
terne af ovennævnte evaluering.
Under overholdelse af databeskyttelsesreglerne bør medlemslandene desuden ud-
vikle mekanismer, der gør det muligt at følge op på personer, som ikke har tilstræk-
kelige midler, med hensyn til deres sociale inklusion eller overgang til beskæfti-
gelse.
Ifølge forslaget bør Kommissionen, medlemslandene og komiteen for social be-
skyttelse (SPC) samarbejde om at etablere en ramme for monitoreringen. Monito-
reringen af den nationale gennemførelse bør indgå som en del af det europæiske se-
mester. SPC opfordres til regelmæssigt at gennemgå de fremskridt, der er gjort med
gennemførslen af henstillingen, i tæt samarbejde med Beskæftigelseskomiteen
(EMCO) og PES-netværket (Public Employment Services). Kommissionen bør ud-
arbejde en rapport til Rådet i 2032, som gør status over de foranstaltninger, der er
taget som respons til henstillingen, og indvirkningen i forhold til at reducere fattig-
dom og social eksklusion og fremme beskæftigelse og opkvalificering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om bin-
dende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Det danske velfærdssystem er skattefinansieret og består af en række ydelser, der
giver borgere mulighed for at få økonomisk hjælp fra det offentlige. Det omfatter
blandt andet kontanthjælpsydelserne, boligstøtte, det midlertidige børnetilskud,
børne- og ungeydelsen, børnetilskud til enlige forsørgere, økonomisk fripladstil-
skud til dagtilbud, førtidspension og folkepension mv.
5
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
Hjælpen i kontanthjælpssystemet er subsidiær i forhold til alle andre former for
hjælp. Med andre ord udgør kontanthjælpen det underste økonomiske sikkerheds-
net for personer, der ikke på anden vis kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin
familie.
Kravet om et økonomisk sikkerhedsnet er også fastsat i grundlovens §75, stk. 2,
hvor det fremgår, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underka-
ste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Kontanthjælpssystemet består af en række forskellige forsørgelsesydelser herunder
kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses-og hjemrejseydelse samt over-
gangsydelse. Det er en fælles for betingelse for at opnå ret til hjælpen, at ansøgeren
har været ude for ændringer i sine forhold som f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør (social begivenhed), der bevirker, at personen ikke længere kan for-
sørge sig selv. Desuden skal ansøgeren blandt andet opholde sig lovligt i landet og
må ikke have formue, der overstiger 10.000 kr. (20.000 kr. for ægtefæller).
Retten til kontanthjælp og uddannelseshjælp er betinget af opfyldelse af et opholds-
krav og et beskæftigelseskrav. For at være berettiget skal en person have opholdt
sig her i riget i 9 ud af de seneste 10 år, samt have haft ordinær beskæftigelse i en
periode, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 10 år. Opholds- og beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Kontanthjælp og uddannelseshjælp adskiller sig ved, at kontanthjælpen er rettet
mod personer, der er fyldt 30 år eller som er under 30 og har en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse. Uddannelseshjælp er rettet mod personer under 30 år, som
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Hvis man ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, der gælder for kontant-
hjælp og uddannelseshjælp, kan man i stedet modtage selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse.
Hjælp i kontanthjælpssystemet er som udgangspunkt en midlertidig hjælp til perso-
ner, der i en periode ikke er i stand til at forsørge sig selv. Derfor indeholder kon-
tanthjælpssystemet også regler, der sikrer, at der er et økonomisk incitament til at
tage ordinære timer på arbejdsmarkedet
Ud over forsørgelsesydelserne kan modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet
også være berettiget til yderligere hjælp i form af tilskud eller støtte.
Dels kan der ydes særlig støtte til ydelsesmodtagere med høje boligudgifter eller
mange børn, og dels kan der ydes hjælp i særlige tilfælde, herunder til rimeligt be-
grundede enkeltudgifter.
Derudover udbetales der i perioden 2020-2023 midlertidigt børnetilskud, der er
målrettet hjælp til børn af forældre i kontanthjælpssystemet. Det er en betingelse
for at opnå ret til det midlertidige børnetilskud, at hjælpen er nedsat efter reglerne
6
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
2638236_0007.png
om kontanthjælpsloftet, eller at man modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse. Derudover skal man forsørge eget barn i hjemmet.
Der findes desuden en række universale offentlige ydelser. De supplerende ydelser
er f.eks. boligstøtte, børne- og ungeydelse, børnetilskud til enlige forsørgere og
økonomisk fripladstilskud til dagtilbud.
Beskæftigelseslovgivningen bygger grundlæggende på et princip om ret og pligt.
Det betyder, at hvis en person ikke kan forsørge sig selv og personen er ledig, har
personen både ret til at få hjælp, men også pligt til fx at være aktivt jobsøgende og
stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der stilles i lovgivningen krav om, at kommunen afholder minimum fire samtaler
og ét tilbud i jobcentret inden for de første seks måneders ledighed - derefter skal
kommunen holde samtaler efter behov. Krav om ét tilbud gælder dog kun for mod-
tagere af dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp inkl. modtagere af over-
gangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet. Tilbud kan fx om-
fatte virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering mv.
7. Konsekvenser
Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og har ikke i sig selv lovgivnings-
mæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 29. september 2022 sendt i høring hos EU-Special-
udvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der indkom følgende hørings-
svar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH mener, at det er både relevant og vigtigt, at Kommissionen opfordrer medlems-
staterne til at tage initiativer til at minimere ulighed og bekæmpe fattigdom og der-
med understøtte gennemførelsen af princip 14 i den europæiske søjle for sociale
rettigheder og gennemførelsen af verdensmål 1 om fattigdom, verdensmål 8 om an-
stændige job og økonomisk vækst og verdensmål 10 om mindre ulighed.
FH er enig i flere af de udfordringer, Kommissionen fremhæver i rådshenstillingen,
herunder mangler i dækningen af sociale ydelser, graden af fattigdom og social
eksklusion samt manglende sammenhæng i beskæftigelsesrettede, sociale og hel-
bredsmæssige tilbud, hvor der tages højde for individuelle behov.
Det er for FH vigtigt, at truslen om fattigdom og social eksklusion bliver fjernet, at
der skabes robuste sociale sikkerhedsnet, der sikrer alle borgere et værdigt liv hele
livet, at der arbejdes for at fremme ligestilling mellem kønnene, og at de borgere,
der kan, får sikret en vej til beskæftigelse gennem uddannelse, aktivering og rum-
melige arbejdsmarkeder.
7
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
2638236_0008.png
Det er afgørende for FH, at EU-initiativer om minimumsindkomster ikke kommer
til at udgøre en glidebane for det danske velfærdssystem. FH mener ikke, at EU's
fattigdomsbekæmpelses-initiativer skal forholde sig til områder, der er klokkeklar
national kompetence.
FH er enig i de traktatfæstede bestemmelser i artikel 153 stk. 1c om, at EU udeluk-
kende skal have en rolle i forhold til at ’støtte og supplere’ de nationale indsatser
ift. ’social beskyttelse og social sikring’ gennem politisk rådgivning og styrke gen-
sidig læring og formidling af resultater og god praksis på tværs medlemslandene.
Fra EU’s side kan der dog arbejdes for at fremme opadgående konvergens under
forudsætning af fuld respekt for parternes autonomi og EU’s medlemsstaters natio-
nale råderum, herunder muligheden for at bevare eksisterende systemer og regler.
Dansk Arbejdsgiverforening
Efter DA’s opfattelse er Kommissionens forslag til rådshenstilling i sin
helhed for-
ankret i nogle hensigtsmæssige principper. Henstillingen lægger op til, at ydelsesni-
veauet i en minimumsindkomst skal sikre en rimelig levestandard i det enkelte land,
men også at ydelsesniveauet skal bidrage til at fastholde og understøtte økonomiske
incitamenter for deltagelse på arbejdsmarkedet.
I den forbindelse er det en central forudsætning, at ydelsesniveauet er klart mindre
end de aftalte lønninger fastsat i overenskomsterne og også bidrager til at sikre inci-
tamenter til at forsikre sig gennem såvel frivillige arbejdsløshedsforsikringsordnin-
ger som obligatoriske bidragspligtige ordninger.
Efter DA’s vurdering er det ligeledes centralt, at der
holdes fast i et hovedprincip
om, at ydelserne er baseret på en behovsvurdering, og at denne vurdering er baseret
på husstandsniveau, således at et gensidigt forsørgelsesprincip kan fastholdes og ud-
bredes til ikke kun at gælde ægtefæller.
DA har ligeledes noteret sig, at Kommissionen lægger stor vægt på, at incitamenter
til at arbejde ikke kun skal være en integreret del af ydelsessystemet, men at med-
lemslandene også skal føre en aktiv beskæftigelsesindsats over for alle ydelsesmod-
tagere, som potentielt kan arbejde. Det er
DA’s vurdering, at Danmark med de sene-
ste lovændringer i forbindelse med det såkaldte serviceeftersyn af beskæftigelses-
indsatsen har reduceret ambitionsniveauet i den aktive beskæftigelsesindsats. Dan-
mark har f.eks. vedtaget regler, som lige akkurat lever op til de fælles EU-mål i Ung-
domsgarantien om, at unge under 30 år skal sikres job, uddannelse eller et aktivt
tilbud af god kvalitet senest efter 4 måneders ledighed.
DA finder, at det er centralt at anvende de redskaber i beskæftigelsesindsatsen,
som på den mest omkostningseffektive måde bringer ledige og andre ydelsesmodta-
gere i job.
DA finder det problematisk, at Kommissionen i betragtning 21 lægger op til et ge-
nerelt princip om, at ydelser (må læses som alle ydelser) skal reguleres i takt med
inflationen. Et sådant princip vil udfordre den danske reguleringsmetode af forsør-
gerydelser og være en delvis genindførelse af en pristalsregulering.
8
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
2638236_0009.png
DA finder det centralt, at Kommissionen fastslår, at hjemmelsgrundlaget lægger op
til at forankre henstillingen inden for rammerne af den åbne koordineringsmetode,
og at det eksplicit nævnes via henvisningen til artikel 153, at der ikke er hjemmel til
at harmonisere området igennem lovgivning.
Det er, efter DA’s
vurdering, centralt, at der ikke samtidig med indførelse af en mi-
nimumsindkomst gives særlige rettigheder end de rettigheder, som er sædvanlige
efter de almindelige regler. Endeligt vurderer DA, at det kan være uhensigtsmæssigt
at gradbøje beskæftigelse ved
at tale om ”quality employment” (5) og ”quality and
sustainable employment”. En stram fortolkning af begrebet ”beskæftigelse”
kan in-
debære en udelukkelse af det, som i Danmark betegnes som
”småjob”, og som er
vigtige trædesten ind på arbejdsmarkedet, f.eks. i forbindelse med virksomhedsprak-
tik.
Akademikerne
Akademikerne støtter en opfordring til EU medlemslande om at mindske fattigdom
og social udstødelse i Europa og bakker op om målet om, at mindst 78 pct. af be-
folkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse.
Akademikerne anerkender endvidere behovet for en særlig indsats for udsatte grup-
per i økonomiske nedgangstider.
I arbejdet med det europæiske semester følger EU-Kommissionen medlemslandenes
indsatser og reformarbejde vedr. arbejdsmarkedsregulering tæt, men selve indretnin-
gen af velfærdsydelser og niveauerne for disse ydelser bør forblive et medlemsstats-
anliggende.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt at være bred
opbakning til forslaget blandt EU’s
medlems-
lande. Dette skyldes at bl.a. den usikre økonomiske situation som følge af Covid-
19 og de aktuelle udfordringer med stigende energipriser, som understreger beho-
vet for effektive sociale beskyttelsessystemer og sikkerhedsnet.
Det kan forventes, at flere medlemslande vil give udtryk for, at der skal tages højde
for de nationale sociale beskyttelsessystemer og national kompetence på området.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen anerkender det vigtige i at sikre stærke sociale sikkerhedsnet, som gør
det muligt for alle borgere at have en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at
leve et værdigt liv. Dertil er det vigtigt, at forslaget indeholder anbefalinger om ak-
tiv beskæftigelsespolitik, og om hvordan medlemslandene kan udforme sociale sik-
kerhedssystemer, der sikrer incitamenter til at arbejde.
Regeringen vil arbejde for, at forslaget respekterer medlemslandenes autonomi i
forhold til at indrette nationale sociale beskyttelsessystemer og fastsætte niveauer
for sociale ydelser. Regeringens holdning er, at Danmark allerede har et eksiste-
rende og robust socialt sikkerhedsnet, som gør det muligt for alle borgere, herunder
de mest socialt udsatte, at have en minimumsindkomstydelse til at understøtte sig
selv. Samtidig har vi et beskæftigelsessystem, der sikrer incitamenter til at arbejde,
9
kom (2022) 0490 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
og som kan bistå borgere med at finde arbejde. Det er vigtigt, at der er mekanismer
til at sikre tilstrækkelige niveauer for sociale ydelser; men forslaget må ikke på-
virke medlemslandenes autonomi eller kompetence til selv at udforme disse meka-
nismer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10