kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0495 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. maj 2023

Formueretskontoret

Helene Fussing Clausen

2022-72-0432

2532154

SAMLENOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

produktansvar

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 14. november

2022. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

KOM (2022) 0495

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 28. september 2022 et forslag til et nyt direktiv

om produktansvar. Direktivforslaget skal erstatte det gældende produktan-

svarsdirektiv, hvorefter en producent bærer et objektivt ansvar for skader,

der forårsages af en defekt ved producentens produkt. Formålet med direk-

tivforslaget er at revidere det gældende produktansvarsdirektiv, så det til-

passes fremkomsten af nye produkter, markedsaktører og øget genbrug af

allerede omsatte produkter, og dermed tilpasse direktivet til den digitale

udvikling og den cirkulære økonomi. Dette skal sikre, at produktansvarsdi-

rektivet fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende indre mar-

ked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem markedsaktører

og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og ejendom.

Med forslaget videreføres det objektive ansvar for skader forvoldt af defekte

produkter, som producenter er pålagt efter det gældende produktansvarsdi-

rektiv. Det foreslås at ændre en række af direktivets centrale definitioner,

herunder definitionen af ”produkt”, så det præciseres, at direktivet også

omfatter software, og at ændre i kredsen af ansvarlige erhvervsdrivende

med det formål at sikre, at der altid er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU.

Side 1/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Der foreslås desuden indført en række formodningsregler om et produkts

defekt og årsagssammenhængen mellem produktets defekt og den forvoldte

skade.

Regeringen er positiv over for intentionerne om at revidere produktansvars-

direktivet, så det fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende

indre marked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem mar-

kedsaktører og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og

ejendom. Regeringen ser positivt på intentionen om at sikre, at der altid er

en ansvarlig erhvervsdrivende i EU. Det er desuden hensigtsmæssigt med

en opdatering af de centrale definitioner i produktansvarsdirektivet for at

imødekomme usikkerheder om direktivets anvendelse på bl.a. nye teknolo-

gier.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der for-

ventes at være behov for ændringer i produktansvarsloven, ligesom forsla-

get forventes at ville kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekven-

ser og administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Det svenske formandskab har fremlagt kompromisforslag, som regeringen

overordnet er tilfreds med.

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen har i 2016-2018 gennemført en evaluering af det gældende

direktiv nr. 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (produktansvarsdi-

rektivet).

Evalueringen viser, at produktansvarsdirektivet generelt er et effektivt og

relevant instrument. Der peges dog også på tre uhensigtsmæssigheder ved

det gældende direktiv som følge af samfundsudviklingen siden direktivets

vedtagelse i 1985.

For det første

er det uklart, hvordan direktivets definiti-

oner og begreber skal anvendes på produkter i den moderne digitale øko-

nomi og den cirkulære økonomi. Det er bl.a. uklart, hvordan direktivet an-

vendes på software og produkter, der har brug for software eller digitale

tjenester for at kunne fungere, såsom intelligente enheder og selvkørende

køretøjer.

For det andet

er bevisbyrden en udfordring for skadelidte i kom-

plekse sager, f.eks. sager, hvor skaden er forvoldt af lægemidler, intelligente

Side 2/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

produkter eller produkter baseret på kunstig intelligens.

For det tredje

be-

grænser reglerne i overdreven grad muligheden for at fremsætte erstatnings-

krav, f.eks. som følge af selvrisikoen på 500 euro ved tingsskade.

Kommissionen har i 2020 offentliggjort en hvidbog om kunstig intelligens,

hvori bl.a. problemstillingen vedrørende direktivets anvendelse på digitale

teknologier er analyseret yderligere.

Europa-Parlamentet har desuden fremhævet behovet for ansvarsregler, der

er tilpasset den digitale verden, for at sikre et højt niveau af effektiv forbru-

gerbeskyttelse og lige vilkår med retssikkerhed for alle virksomheder, sam-

tidig med at høje omkostninger og risici for små og mellemstore virksom-

heder (SMV’er) og nystartede virksomheder undgås.

På den baggrund har Kommissionen ved KOM (2022) 495 af 28. september

2022 fremsat forslag til et nyt produktansvarsdirektiv. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 17. oktober 2022 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Efter det gældende produktansvarsdirektiv er producenten erstatningsan-

svarlig for skader, der forårsages af en defekt ved hans produkt. Reglerne

skal tilskynde, at der ikke sælges produkter, der ikke lever op til de sikker-

hedskrav, som er fastsat i produktsikkerhedsreglerne.

Siden produktansvarsdirektivets vedtagelse i 1985 er der dog fremkommet

nye produkter (f.eks. software), markedsaktører (f.eks. onlinemarkedsplad-

ser) og øget genbrug af allerede omsatte produkter, som giver anledning til

spørgsmål om anvendelsen af det gældende direktiv. Det er bl.a. uklart, om

software, herunder kunstig intelligens, anses for et produkt efter det gæl-

dende direktiv. Derudover indebærer fremkomsten af onlinemarkedsplad-

ser, at forbrugere i EU i større omfang køber produkter fra lande uden for

EU, uden at der er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU efter produktansvars-

reglerne.

Kommissionens forslag har overordnet set to formål.

For det første

skal pro-

duktansvarsdirektivet tilpasses udviklingen, så der tages højde for

Side 3/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

fremkomsten af nye produkter, markedsaktører og værdikæder.

For det an-

det

skal skadelidtes bevisbyrde lettes i komplekse sager, f.eks. når skaden

er forvoldt af lægemidler, intelligente produkter eller produkter baseret på

kunstig intelligens. Revisionen af produktansvarsdirektivet skal sikre, at di-

rektivet fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende indre mar-

ked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem markedsaktører

og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og ejendom.

Det foreslås at ophæve det gældende produktansvarsdirektiv og erstatte det

med et nyt direktiv. I forslaget videreføres det objektive ansvar for skader

forvoldt af defekte produkter, som producenter bærer efter det gældende

produktansvarsdirektiv. Direktivforslaget indebærer dog en række ændrin-

ger i forhold til det gældende produktansvarsdirektiv, herunder:

•

Opdatering af centrale definitioner, herunder produktdefinitionen, så

denne også omfatter software.

Udvidelse af kredsen af erhvervsdrivende, der bærer det objektive

ansvar, så bl.a. onlinemarkedspladser og erhvervsdrivende, der væ-

sentligt ændrer et allerede omsat produkt, omfattes.

Tilføjelse af adgang for skadelidte til bevismateriale.

Nye formodningsregler om et produkts defekt og årsagssammen-

hængen mellem produktets defekt og skaden i visse situationer.

•

Der lægges i direktivforslaget op til, at området totalharmoniseres, og med-

lemsstaterne må derfor ikke indføre strengere eller lempeligere bestemmel-

ser end fastsat i forslaget.

Det svenske formandskab har offentliggjort sit foreløbige udkast af 5. april

2023 til kompromistekst. De centrale ændringer i forhold til Kommissionens

forslag er gengivet i de enkelte afsnit nedenfor. Den endelige kompromis-

tekst vil kunne indeholde ændringer i forhold til formandskabets udkast til

kompromistekst.

3.1. Genstand og anvendelsesområde (artikel 1 og 2)

Forslaget fastsætter fælles regler for erhvervsdrivendes ansvar for skader,

der påføres fysiske personer, som er forårsaget af defekte produkter.

Forslaget finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning eller ta-

ges i brug 12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse. Med formandskabets

kompromisforslag lægges der op til, at perioden ændres til 24 måneder.

Side 4/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Forslaget viderefører det gældende produktansvarsdirektivs anvendelses-

område. Direktivet berører således ikke nationale regler om ret til regres

mellem to eller flere erhvervsdrivende, der hæfter solidarisk for produktan-

svaret efter direktivet, ligesom det heller ikke berører eventuelle rettigheder,

som en skadelidt kan have i henhold til nationale regler om ansvar i kon-

traktforhold eller om ansvar uden for kontraktforhold af andre grunde end

et produkts defekt, f.eks. garantiansvar eller culpaansvar.

3.2. Definitioner (artikel 4)

Forslaget indeholder en række definitioner, der dels er en videreførelse og

opdatering af de centrale definitioner i det gældende produktansvarsdirek-

tiv, herunder ”skade”, ”produkt” og ”defekt”, dels en tilføjelse af nye defi-

nitioner, herunder ”onlineplatform”. Definitionerne bygger hovedsageligt

på afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markeds-

føring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF, der

fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal anvendes i

den sektorspecifikke lovgivning vedrørende produkter. Afgørelsen indehol-

der bl.a. definitioner af ”fabrikant” og ”importør”. Derudover er nogle af

definitionerne baseret på definitioner i anden EU-lovgivning, herunder for-

ordningen om digitale tjenester og forslaget til forordning om kunstig intel-

ligens.

Det foreslås, at der ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, selv om

genstanden er integreret i en anden løsøregenstand eller i en fast ejendom.

Definitionen omfatter tillige elektricitet, digitale produktionsfiler og soft-

ware, herunder AI-systemer. Herudover er en række af definitionerne uddy-

bet yderligere i betragtningerne, ligesom der er tilføjet eksempler på flere af

definitionerne.

3.3 Skade (artikel 5a)

Det foreslås, at der ved skade forstås materielle tab som følge af død eller

personskade, herunder lægeligt anerkendt skade for den mentale sundhed.

Derudover omfattes skade på eller ødelæggelse af ejendom, undtagen selve

det defekte produkt, et produkt, der er skadet af en defekt komponent af det

pågældende produkt, eller ejendom, der udelukkende anvendes til erhvervs-

mæssige formål. Tab eller beskadigelse af data, der ikke udelukkende an-

vendes til erhvervsmæssige formål, omfattes også.

Side 5/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Der lægges desuden op til, at indirekte skadelidte er berettiget til erstatning

efter direktivet i det omfang, det følger af national ret.

3.4. Defekt (artikel 6)

Efter det gældende produktansvarsdirektiv lider et produkt af en defekt, når

det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes under hen-

syntagen til alle omstændigheder, herunder produktets præsentation og den

anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes.

Det foreslås at videreføre den gældende bestemmelse og tilføje en række

nye omstændigheder, som kan tillægges betydning ved vurderingen af, om

et produkt er defekt. Det tilføjes bl.a., at der kan tages hensyn til produkt-

sikkerhedskrav (f.eks. krav til produktets udformning og virkningen på pro-

duktet af enhver evne til fortsat at lære efter ibrugtagningen). Tilføjelserne

afspejler produkternes skiftende karakter i den digitale tidsalder og EU-

Domstolens praksis.

Med formandskabets kompromisforslag lægges der op til, at et produkts

manglende evne til at opfylde sit formål om at forhindre skade inkluderes i

den udtømmende oplistning af omstændigheder.

3.5. Ansvarssubjekter (artikel 7)

Det foreslås at udvide kredsen af erhvervsdrivende, der er ansvarlige for

produktskader omfattet af direktivet for at sikre, at der altid er en virksom-

hed i EU, som kan holdes ansvarlig for defekte produkter, der købes direkte

fra fabrikanter uden for EU. Forslaget skal ses i lyset af den stigende tendens

til, at forbrugerne køber produkter direkte fra tredjelande, uden at der er en

fabrikant eller importør i EU.

Efter forslaget vil fabrikanten af et defekt produkt og evt. fabrikanten af en

defekt komponent, der er skyld i produktets defekt, først og fremmest være

ansvarlig for skader forårsaget af produktet. Hvis fabrikanten er etableret

uden for EU, er importøren og fabrikantens bemyndigede repræsentant an-

svarlige. Hvis både fabrikanten, importøren og fabrikantens bemyndigede

repræsentant er etableret uden for EU, er udbyderen af en distributionstje-

neste ansvarlig. Hvis ingen af de ovennævnte kan identificeres, eller de er

etableret uden for EU, er enhver distributør af produktet ansvarlig, hvis

denne ikke på anmodning identificerer den erhvervsdrivende eller person,

der har leveret produktet til distributøren. Udbyderen af en onlineplatform

kan ifalde ansvar under de samme betingelser som en distributør, hvis

Side 6/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

betingelserne i artikel 6, stk. 3, i forordningen om digitale tjenester i øvrigt

er opfyldt.

Det foreslås desuden, at enhver, der uden for den oprindelige fabrikants kon-

trol væsentligt ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning eller

taget i brug, betragtes som fabrikant. Det følger af formandskabets kompro-

misforslag, at væsentlighedsvurderingen i første omgang foretages efter de

relevante produktsikkerhedsregler.

Med kompromisforslaget er der lagt op til at præcisere, at fabrikanten af et

produkt også er ansvarlig for skade forvoldt af en defekt komponent, hvis

den defekte komponent blev integreret i eller indbyrdes forbundet med pro-

duktet under fabrikantens kontrol.

3.6. Adgang til bevismateriale og bevisbyrde (artikel 8 og 9)

Efter det gældende produktansvarsdirektiv skal skadelidte bevise skaden,

defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden. Dette udgangs-

punkt videreføres i direktivforslaget, dog med en række modifikationer.

Det foreslås således at indføre en række formodningsregler, der betyder, at

det vil skulle antages, at et produkt er defekt, eller at der er årsagssammen-

hæng mellem defekten og skaden, såfremt visse betingelser er opfyldt. Et

produkt antages f.eks. at være defekt, hvis skadelidte godtgør, at produktet

ikke opfylder de obligatoriske sikkerhedskrav, som er fastsat i lovgivningen,

og som har til formål at beskytte mod den skade, der er sket. Det foreslås

desuden, at der i visse nærmere bestemte tilfælde skal antages at være år-

sagssammenhæng mellem produktets defekt og skaden, f.eks. når der er ført

bevis for produktets defekt, og den forvoldte skade er af en art, der typisk

stemmer overens med den pågældende defekt.

Sagsøgte skal ifølge direktivforslaget have adgang til at afkræfte formod-

ningerne.

Direktivforslaget indeholder derudover regler om edition. Det foreslås såle-

des, at skadelidte (eller den, der fremsætter et erstatningskrav på vegne af

skadelidte) skal kunne anmode retten om under nærmere bestemte omstæn-

digheder at pålægge sagsøgte at fremlægge bestemte oplysninger, når ska-

delidte har tilstrækkeligt underbygget erstatningskravets berettigelse. Ad-

gangen til bevismateriale er dog begrænset til, hvad der er nødvendigt og

Side 7/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

forholdsmæssigt, ligesom de nationale domstole skal tage hensyn til, at for-

trolige oplysninger og forretningshemmeligheder beskyttes.

Med formandskabets kompromisforslag lægges der op til en mindre juste-

ring af editionsartiklens ordlyd, som dog ikke forventes at berøre det mate-

rielle indhold. Det er desuden præciseret i præamblen, at bestemmelsen ikke

berører øvrige spørgsmål vedrørende edition, herunder kravene til en editi-

onsanmodning eller sanktionerne mod manglende efterkommelse af et edi-

tionspålæg.

Bestemmelserne har ifølge præamblen om bevisbyrde og adgang til bevis-

materiale til formål at sikre en rimelig risikofordeling, idet det anføres, at

skadelidte ofte er meget vanskeligt stillet i forhold til fabrikanter med hen-

syn til adgang til og forståelse af oplysninger om, hvordan et produkt er

fremstillet, og hvordan det fungerer.

3.7. Ansvarsfritagelse (artikel 10)

Det foreslås at videreføre det gældende produktansvarsdirektivs bestem-

melse om, at fabrikanten (eller en anden ansvarlig erhvervsdrivende efter

forslagets artikel 7) er ansvarsfri, hvis denne kan bevise, at der foreligger en

ansvarsfrihedsgrund. Oplistningen af ansvarsfrihedsgrunde svarer hovedsa-

geligt til det gældende produktansvarsdirektiv.

Det foreslås dog, at det ikke længere fritager for ansvar, at produktet hver-

ken var fremstillet med henblik på salg eller anden form for distribution i et

for fabrikanten erhvervsmæssigt øjemed eller fremstillet eller distribueret

som led i fabrikantens erhvervsvirksomhed. Det foreslås desuden, at den,

der væsentligt ændrer et produkt, er fritaget for ansvar, hvis den defekt, der

forårsagede skaden, vedrører en del af produktet, som ikke er berørt af æn-

dringen.

3.8. Reduktion af ansvar (artikel 12)

Det foreslås at videreføre det gældende produktansvarsdirektivs regler om,

hvornår der kan ske nedsættelse eller bortfald af en erhvervsdrivendes an-

svar efter direktivet.

3.9. Forældelse (artikel 14 og 14a)

Det foreslås at videreføre det gældende produktansvarsdirektivs regler om

forældelse. Skadelidtes krav på erstatning forældes således 3 år efter den

dag, da skadelidte fik eller med rimelighed burde have fået kendskab til

Side 8/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

skaden, defekten og identiteten af den ansvarlige erhvervsdrivende (relativ

forældelsesfrist). Forslaget berører ikke nationale regler om suspension eller

afbrydelse af forældelsesfrister.

Skadelidtes krav forældes dog senest 10 år efter, at det faktiske defekte pro-

dukt, der forårsagede skaden, blev bragt i omsætning, taget i brug eller væ-

sentligt ændret (absolut forældelsesfrist). Den absolutte forældelsesfrist

gælder dog ikke, hvis en anden sagsøger i mellemtiden har anlagt sag ved

en national domstol mod en ansvarlig erhvervsdrivende.

Med formandskabets kompromisforslag lægges der op til at præcisere, at det

er den skadelidte, som skal have anlagt en sådan sag. Det foreslås, at den

absolutte forældelsesfrist er 15 år, hvis skadelidte ikke har kunnet anlægge

sag inden for 10 år på grund af en personskades latenstid. Med kompromis-

forslaget lægges der op til at forlænge den absolutte forældelsesfrist i disse

tilfælde til 20 år.

3.10. Udviklingsskader (artikel 15)

Med kompromisforslaget lægges der op til at fastsætte krav til medlemssta-

ternes mulighed for at fravige forslagets bestemmelse om ansvarsfritagelse

ved såkaldte udviklingsskader. Der lægges desuden op til at indføre en sær-

lig procedure for notifikation af Kommissionen om sådanne fravigelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Direktivforslaget behandles samlet af Udvalget om det Indre marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO) og Retsudvalget (JURI). Udvalgene forventes at

vedtage deres fælles rapport om direktivforslaget i juli 2023.

Europa-Parlamentet har dog tidligere fremhævet behovet for ansvarsregler,

der er tilpasset den digitale verden, for at sikre et højt niveau af effektiv

forbrugerbeskyttelse og lige vilkår med retssikkerhed for alle virksomheder,

samtidig med at høje omkostninger og risici for små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er) og nystartede virksomheder undgås.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at evalueringen af det gældende pro-

duktansvarsdirektiv viser, at merværdien af at have produktansvarsregler på

Side 9/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

EU-plan

i supplement til EU’s produktsikkerhedsregler er ubestridelig, da

produktansvarsreglerne tilskynder overholdelsen af produktsikkerhedsreg-

lerne.

Fælles EU-regler om produktansvar sikrer desuden et ensartet niveau af for-

brugerbeskyttelse og lige konkurrence mellem virksomheder fra forskellige

medlemsstater.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at

modernisere og erstatte det eksisterende produktansvarsdirektiv, regerin-

gens holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Produktansvarsdirektivet er implementeret i produktansvarsloven (jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007 med senere ændring).

Produktansvarsloven fastsætter det ansvar, der påhviler en

producent

og en

mellemhandler

for

skade

forårsaget af en

defekt

ved et

produkt,

der er pro-

duceret eller leveret af denne. Ved skade forstås personskade og skade på

ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til

ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig af skadelidte er anvendt i

overensstemmelse hermed (såkaldte forbrugertingsskader). Uden for loven

falder dermed såkaldte erhvervstingsskader, der alene er reguleret af det

ulovbestemte produktansvar.

Produktansvarsloven omfatter alene skade forårsaget af

produkter,

der er

defineret som enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller

er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel

af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom, herunder elektricitet.

Skade forvoldt af fast ejendom eller tjenesteydelser reguleres derimod ikke

af loven, men alene af det ulovbestemte produktansvar.

Ansvar efter loven kommer kun på tale, hvis det pågældende produkt er

de-

fekt.

Der er tale om en defekt, hvis et produkt ikke frembyder den sikkerhed,

der med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf kan der tages hensyn

til alle omstændigheder, herunder produktets markedsføring, den anven-

delse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og det tidspunkt da

produktet blev bragt i omsætning. Der er ikke tale om en defekt, alene fordi

der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.

Side 10/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Efter produktansvarsloven påhviler produktansvaret i første række

produ-

centen.

Producenten er den, der fremstiller et færdigt produkt, den, der frem-

bringer eller indsamler et naturprodukt, og den, der ved at anbringe sit navn

m.v. på produktet udgiver sig for at være dets producent. Som producent

anses desuden den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt

i EU med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for om-

sætning.

Kun under visse betingelser kan det ansvar, der påhviler producenten, over-

føres til en mellemhandler, hvorved forstås den, der erhvervsmæssigt brin-

ger et produkt i omsætning uden at anses som producent. Mellemhandleren

er således ansvarlig som producent, hvis det ikke kan konstateres, hvem der

i EU har produceret produktet, eller

–

ved produkter produceret uden for EU

–

hvem der har indført dette i unionen. Mellemhandleren kan dog ikke gøres

ansvarlig, hvis vedkommende inden rimelig tid giver skadelidte de fornødne

oplysninger om producenten eller importøren.

Ansvaret efter produktansvarsloven er som udgangspunkt

objektivt.

Produ-

centen skal således erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et pro-

dukt, som er produceret eller leveret af denne. Skadelidte skal ikke godtgøre,

at producenten har handlet forsætligt eller uagtsomt, men skal påvise, at der

er indtrådt en skade, at der foreligger en defekt, og at defekten er årsagen til

skaden. Producentens ansvar er dog ikke et ubetinget objektivt ansvar, idet

producenten ikke er ansvarlig, hvis denne beviser, at der foreligger en an-

svarsfrihedsgrund. Producenten er bl.a. ikke ansvarlig, hvis det på grundlag

af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev

bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten

–

dvs. hvis der fore-

ligger en udviklingsskade.

Mellemhandleren bærer et præsumptionsansvar. Mellemhandleren skal så-

ledes erstatte skader omfattet af loven, medmindre mellemhandleren kan

godtgøre, at skaden ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse.

Mellemhandleren bærer desuden et hæftelsesansvar. Mellemhandleren hæf-

ter således for skader omfattet af loven, i det omfang skaden skyldes fejl

eller forsømmelse begået af producenten eller tidligere mellemhandlere i

omsætningskæden.

Produktansvarsloven indeholder desuden bestemmelser om egen skyld,

flere ansvarlige og regres, loven ufravigelighed, forældelse m.v.

Side 11/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil medføre behov for ændringer i produktansvarsloven.

Der vil være behov for at tilføje nye definitioner, ændre i de eksisterende

definitioner (f.eks. produkt) og ændre en række af lovens bestemmelser, her-

under bestemmelserne om den ansvarlige erhvervsdrivende, bevisbyrde, an-

svarsfrihed og forældelse. Derudover vil der være behov for at tilføje nye

regler om bl.a. parters og tredjepersoners fremlæggelse af oplysninger (edi-

tion) i sager omfattet af direktivet.

Det er uklart, om Kommissionens forslag er til hinder for en opretholdelse

af de danske regler om mellemhandlerens hæftelses- og præsumptionsan-

svar.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekven-

ser, da det vurderes, at forslaget kan føre til en begrænset sagstilgang ved

domstolene. Eventuelle begrænsede merudgifter for det offentlige vil kunne

afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

De administrative konsekvenser består i, at virksomheder muligvis vil ind-

hente og opbevare større mængder data på deres produkter med henblik på

at undgå fremtidige søgsmål. Det bemærkes, at den administrative byrde ved

direktivet i dag er meget lav, og at det ikke forventes, at den vil blive forøget.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres

på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at de konkrete konsekvenser vil af-

hænge af den endelige udmøntning af direktivet og den danske implemen-

tering.

Side 12/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af danske forbru-

gere, bl.a. fordi forslaget bidrager til afklaring af en række uklarheder i pro-

duktansvarslovgivningen i lyset af samfundsudviklingen, herunder frem-

komsten af nye teknologier og nye led i distributionskæden. Forslaget med-

fører således, at bl.a. software er omfattet af produktansvarsreglerne, lige-

som det sigter mod at sikre, at der altid er en ansvarlig erhvervsdrivende i

EU.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og

Danmark og at fremme den cirkulære økonomi ved at regulere produktan-

svaret i situationer, hvor produkter, der allerede er bragt i omsætning, væ-

sentligt ændres.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde og for konkurrence, vækst og forbruger-

spørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension.

Generelle bemærkninger

Akademikerne hilser forslaget velkomment, idet en bedre beskyttelse af bru-

gere

–

i takt med udbredelsen af anvendelse af AI-software og systemer

–

vil kunne bidrage til yderligt at fremme anvendelsen af AI, hvor der både

opnås tryghed ved anvendelse af AI-systemer og software, som er produce-

ret i og uden for EU.

Dansk Erhverv anerkender, at Kommissionen med forslaget har fremsat et

gennemarbejdet forslag, som på mange måder er af god lovteknisk kvalitet.

Det er endvidere det hidtil mest ambitiøse forsøg på at lukke det hul i an-

svarskæden, som er opstået som følge af introduktionen af nye forretnings-

modeller for salg og formidling af produkter fra sælgere i tredjelande til EU-

forbrugere.

Dansk Erhverv ser det dog som en hovedopgave for den danske regering at

gøre det klart under de kommende rådsforhandlinger, at såfremt der blandt

medlemsstaterne kan findes politisk vilje til at ligestille importører og onli-

nemarkedspladser, der formidler salg af produkter mellem sælgere i

Side 13/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

tredjelande og europæiske forbrugere, så

kan

det faktisk ske i forbindelse

med revisionen af dette direktiv, da der ikke er en juridisk begrænsning.

Dansk Industri finder, at det gældende produktansvarsdirektiv som følge af

dets teknologineutrale bestemmelser i gennem mange år på et grundlag af

retssikkerhed har muliggjort teknologisk udvikling. Det gældende direktiv

lever op til sit formål og vil fortsat opfylde sit mål om at opstille fair og

afbalancerede ansvarsregler for skader forvoldt af defekte produkter. Det er

Dansk Industris opfattelse, at der ikke er et aktuelt behov for et nyt eller

revideret produktansvarsdirektiv. Balancen i det gældende direktiv, hvoref-

ter forbrugeren alene skal bevise den skete skade, at produktet er defekt og

årsagssammenhængen, bør opretholdes.

Forbrugerrådet Tænk er overordnet set positivt over for dele af forslaget.

Forbrugerrådet Tænk lægger væsentlig vægt på, at der ikke sælges defekte

produkter på det europæiske marked. Målet med lovgivning vedrørende de-

fekte produkter må derfor først og fremmest være at sikre, at produkter, der

sælges på det europæiske marked, er sikre, frem for at skulle håndtere virk-

ninger af defekte produkter i en efterfølgende produktansvarssag. Forbru-

gerrådet Tænk er dog positivt overfor, at der i det fremsatte forslag lægges

op til en udvidelse af den kreds, et produktansvarskrav kan rettes mod.

Forsikring & Pension er grundlæggende enig i ønsket om at tilpasse det nu-

værende direktiv til den digitale tidsalder. Forsikring & Pension er desuden

enige i, at immaterielle produkter som software mv. fremover omfattes af

reglerne, samt at den cirkulære økonomis fokus på genbrug også får en plads

i direktivet. Forsikring & Pension er endvidere enig i ønsket om, at der altid

er en virksomhed i EU, der kan holdes ansvarlig for defekte produkter, der

købes direkte fra fabrikanter uden for EU. En generel ændring af bevisbyr-

dereglerne, som synes at være en udfordring i dét, der defineres som kom-

plekse sager, afspejler dog ikke nødvendigvis proportionalitetsprincippet og

hensynet til både forbrugere og virksomheder.

Forsikring & Pension er bekymret over, at der er tale om totalharmonisering,

som ikke levner mulighed for national tilpasning trods store forskelle mel-

lem de enkelte EU-lande. Det er f.eks. uklart, om der med direktivet forven-

tes samme kompensationsniveau på tværs af EU.

Definitioner (artikel 4)

Side 14/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Akademikerne

mener, at det bør tydeliggøres, at ”fysiske personer” omfatter

både arbejdstagere og forbrugere. Akademikerne finder det positivt, at det i

forslaget er fremhævet, at personskade også kan være psykiske skader (”læ-

geligt

anerkendt skade for den mentale sundhed”), og støtter, at kompensa-

tionsniveauet fastsættes nationalt.

Dansk Erhverv opfordrer til at søge det afklaret, om der er overensstem-

melse mellem definitionen af et produkt i forslaget og definitionen i øvrige

retsakter, herunder produktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Industri finder det af hensyn til klarhed hensigtsmæssigt, at indlejret

software foreslås omfattet af forslagets definition af et produkt. Producenter

af produkter med indlejret software kan dog være underlagt forskellig sek-

torspecifik regulering, der stiller krav til produkternes sikkerhed. Det er der-

for ikke fair og rimeligt, at producenterne skal holdes objektivt ansvarlige

for skader forårsaget af cyberangreb eller af forbrugeres misbrug af produk-

ter, der fremkalder sårbarhed over for cyberangreb.

Dansk Industri finder derimod ikke, at produktdefinitionen bør omfatte

stand-alone software. Det vil på uhensigtsmæssig måde udvide direktivets

anvendelsesområde og logik samt skabe praktiske problemer i forhold til

direktivets øvrige begreber, f.eks. hvad der anses for en defekt.

Dansk Industri mener desuden, at produktansvarsdirektivet alene bør gælde

for død, personskade og tingsskade. Tab eller ødelæggelse af data og psyki-

ske skader bør derfor ikke omfattes af ansvaret. Selvrisikoen på 500 euro

ved tingsskade bør opretholdes, da den effektivt begrænser antallet af rets-

sager om meget små beløb. Medlemsstaternes mulighed for at begrænse det

samlede ansvar for personskader og død som følge af serieskader bør desu-

den opretholdes, da et maksimumbeløb vil kunne bidrage til at begrænse

virksomhedernes forsikringspræmier.

Forsikring & Pension

finder definitionen ”lægeligt anerkendt skade for den

mentale sundhed” uklar, herunder om definitionen indebærer, at mental

skade i sig selv er omfattet, eller om det kun er tilfældet, når skaden er i

tilknytning til en fysisk personskade.

Ret til erstatning (artikel 5)

Akademikerne

finder, at det bør præciseres, at der med ”en person, der hand-

ler på vegne af en eller flere

skadelidte” også menes juridiske personer,

Side 15/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

f.eks. arbejdstageres repræsentanter, faglige organisationer og øvrige inte-

resseorganisationer.

Ansvarssubjekter (artikel 7)

Dansk Erhverv mener, at onlinemarkedspladser skal kunne pålægges ansvar

for skader, der sker som følge af defekter ved produkter, som de mod beta-

ling formidler for sælgere i tredjelande til europæiske forbrugere. Dette på

linje med importører. Regeringen bør derfor fortsætte sit arbejde med at li-

gestille onlinemarkedspladser ansvarsmæssigt med importører, når online-

markedspladserne mod betaling formidler salg af produkter fra sælgere i

tredjelande til EU-forbrugere.

Dansk Erhverv bemærker desuden, at fabrikantens bemyndigede repræsen-

tant i forslaget ligestilles med importøren, selvom repræsentanten sjældent

har de samme pligter som importøren efter produktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Erhverv anfører, at der i nogle tilfælde er angivet et tilfældigt navn

eller adresse på et produkt eller på den medfølgende dokumentation som

værende den bemyndigede repræsentant, hvorfor denne ofte ikke kan rets-

forfølges. En løsning kunne være at pålægge onlinemarkedspladsen at be-

kræfte oplysningen om den bemyndigede repræsentant og at sanktionere

manglende overholdelse af kontrolforpligtelsen med, at onlinemarkedsplad-

sen i så fald må bære repræsentantens ansvar.

Dansk Industri støtter samspillet mellem artikel 7, stk. 4, og artikel 10, stk.

1, litra g, hvorefter den, der modificerer et produkt, er objektivt ansvarlig

undtagen for skader, der relaterer sig til en del af produktet, der ikke er om-

fattet af den foretagne modifikation. Der bør dog udarbejdes et sæt retnings-

linjer, der præciserer, hvad der udgør en ”væsentlig” modifikation.

Adgang til bevismateriale og bevisbyrde (artikel 8 og 9)

Akademikerne støtter, at det skal være væsentlig lettere for den enkelte at

føre en sag og bevis for skader som følge af AI-relaterede skader, f.eks. hvis

enkeltpersoner oplever sikkerhedsbrud eller forskelsbehandling i forbin-

delse med anvendelse af AI i en ansættelsesprocedure. Akademikerne finder

dog, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en regel om omvendt bevis-

byrde. Den foreslåede formodningsregel, der er betinget af en række forud-

sætninger, gør det unødigt vanskeligt for skadelidte at anlægge en sag.

Side 16/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Dansk Industri finder, at de foreslåede bestemmelser i artikel 8 og 9 om

editionspålæg og bevisbyrde medfører en meget klar forringelse af sagsøg-

tes retssikkerhed og en meget væsentlig forskydning af parternes retsstilling.

Forbrugerrådet Tænk finder ikke, at en ligefrem bevisbyrde er tidssvarende

med henvisning til den enorme hastighed, hvormed kompleksiteten af pro-

dukter udvikler sig. Derfor bør man i produktansvarsager, som minimum for

så vidt angår teknisk, komplicerede produkter, indføre en omvendt bevis-

byrde. På den måde sikres, at alle forbrugere, der i forhold til komplicerede

tekniske produkter, må anses for svage, ikke får forringet deres retstilling.

Forsikring & Pension mener, at bestemmelsen om bevisbyrde kan give an-

ledning til uklarhed om, i hvilke typer sager bevisbyrden lempes, og forstå-

elsen af bestemmelsen bør derfor afklares.

Forældelse (artikel 14)

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forlænge foræl-

delsesfristen for udviklingsskader til 15 år, da udviklingsskader må antages

at kunne vise sig på et langt senere tidspunkt end de 15 år. Krav som følge

af udviklingsskader bør således kunne fremsættes uanset, hvornår et produkt

er bragt på markedet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har foreløbigt været behandlet på i alt 7 møder i Rådets arbejds-

gruppe om civilretlige anliggender. Overordnet set har der blandt medlems-

staterne været støtte til Kommissionens forslag om at modernisere reglerne

om produktansvar.

Blandt medlemsstaterne har der overordnet været enighed om, at direktivet

skal gælde personskader og visse skader på ting, der ikke udelukkende an-

vendes til erhvervsmæssig brug. Medlemsstaterne er desuden generelt enige

om, at visse psykiske skader skal være omfattet af direktivet. Spørgsmålet

om, hvorvidt ikke-materielle tab skal være omfattet af direktivet, har givet

anledning til diskussion. Der er dog generel enighed om, at spørgsmålet om,

hvorvidt ikke-materielle tab skal dækkes inden for direktivet, skal være

overladt til national ret. Medlemsstaterne er desuden generelt enige om, at

definitionerne i direktivet bør opdateres, og at software også bør være om-

fattet af produktdefinitionen.

Side 17/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

Der er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at en person, der lider

skade af et defekt produkt, skal kunne rejse et erstatningskrav mod forskel-

lige erhvervsdrivende, herunder fabrikanten af det defekte produkt. Enkelte

medlemsstater har i den forbindelse udtrykt ønske om at udstrække online-

platformes ansvar yderligere ved at sidestilles med udbydere af distributi-

onstjenester. Dette synspunkt har dog ikke umiddelbart opnået støtte blandt

de øvrige medlemsstater.

Der har endvidere været en drøftelse om forældelsen af produktansvaret ef-

ter direktivet, idet flere medlemsstater har udtrykt ønske om at forlænge fri-

sterne. Der tegner sig på nuværende tidspunkt umiddelbart et flertal for at

forlænge den absolutte forældelsesfrist i de tilfælde, hvor skadelidte ikke

har kunnet anlægge sag inden for 10 år på grund af en personskades latens-

tid. Der er dog generel enighed om, at forældelsesfristerne skal afspejle en

hensigtsmæssig afvejning af hensynet til forbrugerne over for hensynet til

de erhvervsdrivende.

Der er blandt medlemsstaterne generel enighed om, at direktivforslaget skal

indeholde en bestemmelse om mulighed for at fravige udgangspunktet om

ansvarsfrihed ved udviklingsskader. Udmøntningen af en sådan ordning

drøftes fortsat.

For så vidt angår implementeringsfristen er der umiddelbart enighed om at

forlænge fristen fra 12 til 24 måneder efter direktivets ikrafttræden.

Endelig har der været drøftelser om direktivets anvendelsesområde, hvor en

række medlemsstater har givet udtryk for vigtigheden af, at nationale erstat-

ningsordninger, som f.eks. erstatningsordninger for lægemidler, kan opret-

holdes.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens intention om at revidere produktan-

svarsdirektivet, så det det tilpasses fremkomsten af nye produkter, markeds-

aktører og øget genbrug af allerede omsatte produkter, og dermed tilpasse

direktivet den digitale udvikling og den cirkulære økonomi.

Regeringen ser positivt på intentionen om at sikre, at der altid er en ansvarlig

erhvervsdrivende i EU. Det er i den forbindelse positivt, at udbydere af on-

lineplatforme, herunder online markedspladser, pålægges et vist ansvar for

defekte produkter fra erhvervsdrivende i tredjelande, som sælges til danske

Side 18/19

kom (2022) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til direktiv om produktansvar

og europæiske forbrugere. Regeringen har i den forbindelse noteret, at for-

slaget følger den linje, som EU lagde med forordningen om digitale tjene-

ster. Regeringen vil dog i forhandlingerne have fokus på rammerne for on-

linemarkedspladsernes ansvar.

Regeringen er enig i behovet for at opdatere de centrale definitioner i pro-

duktansvarsdirektivet for at imødekomme usikkerheder om direktivets an-

vendelse på bl.a. nye teknologier.

Regeringen finder det vigtigt, at der med direktivet sikres en høj forbruger-

beskyttelse, ligesom regeringen støtter op om at lempe bevisbyrden i visse

sagstyper, navnlig set i lyset af at produkter som følge af den digitale udvik-

ling fortsat bliver mere komplekse.

Regeringen vil fortsat være opmærksom på afbalancering af fordelene ved

forslaget, så myndigheder og virksomheder ikke pålægges unødige byrder,

og så der sikres det bedst mulige samspil med de generelle produktsikker-

hedsregler samt reglerne om civilretligt ansvar uden for kontraktforhold til

kunstig intelligens.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at de danske regler om bl.a. mellem-

handlerens hæftelses- og præsumptionsansvar kan opretholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3.

marts 2023.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 14. november 2022

Side 19/19