kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0521 Bilag 1
Offentligt

Bidrag til samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

7. november 2022

Forslag til rådsbeslutning om modernisering af Energichartertraktaten

KOM(2022)521

1. Resumé

Kommissionen har den 5. oktober 2022 fremsat to forslag til rådsbeslutninger med

henblik på at fastlægge EU’s og EURATOM’s holdning til forhandlingsresultat om

modernisering af Energichartertraktaten (ECT), der har som sit primære formål at

yde beskyttelse til private udenlandske investeringer på energiområdet, og derved

gøre det attraktivt og sikkert at investere mellem de lande, som er parter til trakta-

ten.

Moderniseringen har været forhandlet siden 2019 og skal forventeligt vedtages på

energicharterkonferencen den 22. november 2022. Danmark er, både i egen ret og

via EU, medlem af ECT. I forslagene til rådsafgørelser lægges der op til, at EU og

EURATOM støtter moderniseringen af ECT. Den moderniserede ECT træder med

enkelte undtagelser først i kraft, når 3/4 af de kontraherende parter har ratificeret

og får først virkning i et givet land, når pågældende lands ratifikationsproces er af-

sluttet.

Moderniseringen af ECT blev iværksat på EU’s initiativ for at sikre, at aftalen i hø-

jere grad afspejler EU’s energi-

og klimapolitik samt investeringsbeskyttelses-stan-

darder, herunder hensynet til staters reguleringsfrihed. Det er Kommissionens vur-

dering, at EU har opnået størstedelen af sit forhandlingsmandat fra Rådet fra 2019,

jf. KOM(2019)0231. Ifølge Kommissionen er den moderniserede ECT således i

overensstemmelse med moderne standarder for investeringsbeskyttelse og med

EU’s tilgang til investeringsbeskyttelse i de nyligt indgåede frihandels-

og investe-

ringsaftaler samt med EU's energi- og klimamål, herunder Parisaftalen. Bl.a. er der

er indskrevet en entydig ret for stater til at regulere, herunder af klima- og miljøhen-

syn.

Moderniseringsforslaget vurderes at tage større hensyn til klimamål end den oprin-

delige traktat. Det er endvidere vurderingen, at det ikke vil være muligt at opnå et

bedre forhandlingsresultat fsva. ændring af traktaten. Da resultatet af modernise-

ringsforhandlingerne i højere grad end den oprindelige traktat er i overensstem-

melse med EU og Danmarks interesser, vil man fra dansk side støtte Kommissio-

nens forslag om at godkende moderniseringen af ECT.

Side 1/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

Nogle medlemslande har i forbindelse med de afsluttede forhandlinger tilkendegivet

at ville udtræde af ECT på baggrund af en vurdering af, at moderniseringen ikke er

tilstrækkelig ambitiøs til at bringe Traktaten i overensstemmelse med Parisaftalen.

Der skal i første række alene tages stilling til dansk holdning til moderniseringsfor-

slaget, og denne stillingtagen er uden præjudice for overvejelser om evt. fortsat

dansk og potentielt EU-medlemskab af ECT. Der vil efterfølgende i en særskilt pro-

ces blive taget stilling til fortsat dansk medlemskab af ECT.

2. Baggrund

Kommission har ved KOM(2022)521 og KOM(2022(522) af 5. oktober 2022 fremsat

to identiske forslag til rådsbeslutninger om fastlæggelse af hhv. EU’s og EURA-

TOM’s holdning til moderniseringen

af energichartertraktaten. Forslagene er sendt

til Rådet i dansk version den 28. oktober 2022. Forslagene er fremsat med hjemmel

i hhv. artikel 194, stk. 2 og 207 TFEU, sammenholdt med 218, stk. 9 i Traktaten om

den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), samt artikel 101, stk. 2 i EURA-

TOM-traktaten. Rådsbeslutningerne vedtages ved kvalificeret flertal.

Energichartertraktaten er en plurilateral handels- og investeringsaftale, der finder

anvendelse i energisektoren. Traktaten blev undertegnet af EU i 1994 og trådte i

kraft i 1998. I dag har 52 stater samt EU og EURATOM tiltrådt traktaten. EU-lan-

dene, inkl. Danmark, udgør ca. halvdelen af medlemmerne, mens de øvrige med-

lemmer primært består af central- og østeuropæiske lande.

Med traktaten blev der i kølvandet på Sovjetunionens opbrud etableret en internati-

onal ramme for samarbejde mellem lande i Europa og andre industrialiserede

lande, bl.a. med det formål at udvikle energipotentialet i Central- og Østeuropa

samt sikre energiforsyningssikkerheden i EU. Traktaten regulerer bl.a. handel med

og transit af energimaterialer og -produkter, men dens primære formål er at yde be-

skyttelse til private udenlandske investeringer på energiområdet mellem de lande,

som er parter til ECT.

For virksomheder, som foretager direkte investeringer i udlandet, er det væsentligt

at kende og overveje rammevilkårene på det pågældende marked. Investeringsbe-

skyttelsesaftaler forpligter staterne til at behandle udenlandske investeringer ud fra

principper om forudsigelighed og ikke-diskrimination, så en investor

–

inden for den

pågældende stats ret til at regulere generelt

–

ikke risikerer vilkårlig nationalisering,

ekspropriation eller diskriminerende tiltag, som forringer investeringens værdi bety-

deligt. Beskyttelsen i ECT har således til formål at skabe sikre rammevilkår og gøre

det attraktivt at investere mellem landene på energiområdet, bl.a. ved at give inve-

storer adgang til såkaldte investor-stat tvistbilæggelsesmekanismer (ISDS), som

åbner for muligheden af at benytte voldgift i tilfælde af tvister. Derudover opstilles

der minimumsbeskyttelser af udenlandske investeringer i form af bl.a. forbud mod

diskrimination samt ret til erstatning ved ekspropriation eller brud på berettigede

forventninger hos investorer.

Side 2/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

Investeringsbeskyttelse kan begrænse staters reguleringsfrihed, fordi ændringer i

rammebetingelser (fx af klimahensyn), der har en negativ effekt på en investerings

værdi, kan påføre stater erstatningsansvar. På den baggrund har EU har ændret sin

generelle position vedr. investeringsbeskyttelse mhp. at fastslå retten til regulering

ud fra legitime politiske hensyn og begrænse de tidligere meget lempelige regler for,

hvornår stater ifalder erstatningsansvar, ligesom den bl.a. også begrænser beføjel-

serne til og skaber øget transparens i tvistbilæggelsesmekanismerne.

Denne ændrede tilgang foranledigede også EU til i 2019 at starte forhandlinger om

en modernisering af ECT. Kommissionen har forhandlet moderniseringen med de

øvrige statsparter på vegne af EU-medlemslandene

og EURATOM. Fra EU’s side

har fokus overordnet været på at sikre en modernisering af ECT, der afspejler EU’s

energi- og klimapolitik samt investeringsbeskyttelsesstandarder. Således har fokus

bl.a. været på traktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse, herunder hen-

synet til staters reguleringsfrihed, men også andre bestemmelser om fx transit, tvist-

bilæggelse samt uaktuelle bestemmelser i traktaten. Endelig har EU også haft fokus

på at sikre, at den moderniserede ECT ikke vil kunne anvendes internt imellem EU-

medlemslande, da EU-domstolen har fastslået, at dette er i strid med EU-retten (ca.

2/3 af alle kendte sager under den eksisterende ECT har været såkaldte intra-EU-

sager, hvor en investor fra ét EU-land har anvendt traktaten mod et andet EU-land).

Moderniseringsforhandlingerne blev afsluttet den 24. juni 2022. Forhandlingsresul-

tatet skal formelt godkendes af statsparterne ved en konference den 22. november

2022. Vedtagelsen sker ved enstemmighed.

Efter afslutningen af forhandlingerne har en række EU-medlemslande dog annonce-

ret, at de ønsker at trække sig fra ECT, jf. afsnit 9 nedenfor, men også blandt disse

lande ventes hovedparten at stemme for rådsbeslutningen om modernisering.

Moderniseringen består rent teknisk af en samlet pakke, der omfatter ændringer af

i) traktaten, ii) annekserne til traktaten, iii) tilhørende erklæringer og beslutninger

samt iv) en beslutning om ikrafttrædelse og midlertidiganvendelse. Ændringerne til

selve traktaten træder først i kraft, når det individuelle lands ratifikationsproces er

afsluttet, og 3/4 af de kontraherende parter har ratificeret. Dele af ændringerne til

annekserne og til de tilhørende erklæringer og beslutninger vil kunne træde i kraft

allerede fra vedtagelsen den 22. november 2022. Det vedrører bl.a. udelukkelsen af

beskyttelse af nye fossile investeringer efter 15. august 2023. Endelig vil alle ændrin-

ger kunne finde midlertidig anvendelse allerede fra 15. august 2023, men hver enkelt

statspart kan frasige sig den midlertidige anvendelse på eget territorium.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Side 3/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

Med forslagene til rådsafgørelser lægger Kommissionen op til, at EU og EURATOM

støtter moderniseringen af ECT. Kommissionen fremhæver i forslagene til rådsbe-

slutningerne en lang række af de moderniseringer, som forhandlingerne har ført med

sig, og som har været en prioritet for EU. Det dækker bl.a. over følgende:

En entydig ret for stater til at regulere, herunder af klima- og miljøhensyn.

Inkorporering af Parisaftalens forpligtelser, samt bestemmelser om bære-

dygtig udvikling, herunder klimaforandringer og grøn energi transition.

Nye moderne standarder for investeringsbeskyttelse, herunder også i for-

hold til tvistbilæggelsesmekanismen.

Eliminering af muligheden for intra-EU-sager i overensstemmelse med afgø-

relser fra EU-domstolen.

Ophør af beskyttelse for nye fossile investeringer i EU fra 15. august 2023.

Ophør af beskyttelse

for eksisterende fossile investeringer foretaget i EU’s

medlemslande 10 år efter ikrafttrædelse af ændringerne til ECT, dog senest

31. december 2040.

Fortsat beskyttelse af investeringer i bæredygtig energi.

Af forslagene til rådsbeslutninger fremgår det, at Kommissionen vurderer, at æn-

dringerne af traktatens ordlyd består af væsentlige forbedringer, der effektivt vil

bringe ECT i overensstemmelse med moderne standarder for investeringsbeskyt-

telse og med EU’s tilgang til investeringsbeskyttelse i de nyligt indgåede frihandels-

og investeringsaftaler samt med EU's energi- og klimamål, herunder Parisaftalen.

På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at EU har opnået langt største-

delen af det, som Kommissionen havde fået i sit forhandlingsmandat i 2019 jf.

KOM(2019)0231. Kommissionen lægger derfor op til at EU støtter vedtagelse af

den moderniserede tekst. Efter en vedtagelse af den moderniserede tekst vil pro-

cesserne for ratifikation, herunder i Danmark og i EU, kunne påbegyndes, og det er

først her, at ændringerne til selve traktaten evt. vil få retsvirkning for hhv. EU og

Danmark.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men vil blive informeret på alle trin i procedu-

ren.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder ikke anvendelse på de områder, hvor EU har enekompe-

tence, herunder den fælles handelspolitik.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 4/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes i sig selv ikke at have konsekvenser for dansk lovgivning. Forsla-

get vurderes i sig selv ikke at have konsekvenser for dansk energi- og klimalovgiv-

ning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Danmark har endnu ikke været genstand for et søgsmål under ECT. Det vurderes

ikke, at den moderniserede ECT øger risikoen for søgsmål med dertil følgende er-

statningsansvar. Vedtagelsen af rådsbeslutningerne vurderes derfor ikke i sig selv at

have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådsbeslutningerne vurderes ikke at have samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECT yder beskyttelse for danske investeringer i energisektoren i de øvrige lande, der

deltager i traktaten, og kan på den måde have betydning for de pågældende virk-

somheders forretning. Vedtagelsen af rådsbeslutningerne vurderes ikke i sig selv at

have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Indholdet kan dog senere udmøntes i kon-

krete retningslinjer, der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervsli-

vet, herunder administrative konsekvenser for danske virksomheder. I den forbin-

delse har Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har tilkendegi-

vet, at de vil vurdere og kvantificere de administrative konsekvenser for erhvervslivet

i Danmark ved udmøntningen af initiativerne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Klimapolitiske hensyn

Ifølge EU-Kommissionen udgør den moderniserede ECT et markant fremskridt og

vurderes ikke at være en hindring for den grønne energiomstilling eller for ambitiøse

klimatiltag i EU og medlemsstaterne. Der henvises til, at den moderniserede traktat

som noget nyt bl.a. inkorporer Parisaftalens forpligtelser samt indeholder bestem-

melser om bæredygtig udvikling, herunder klimaforandringer og grøn energi transi-

tion. Derudover indeholder teksten også en eksplicit ret for stater til at kunne regulere

i forhold til omstilling og adressering af klimaforandringer, ligesom beskyttelsen af

fossile investeringer udfases. Kommissionen vurderer også, at den moderniserede

ECT stiller EU og EU-medlemslandene bedre, end hvis de trækker sig ud, og at mo-

derniseringen er den hurtigste vej til et ophør af beskyttelse af investeringer i fossil

energi.

Det er vurderingen, at den moderniserede aftale ikke vil være en hindring for danske

målsætninger for grøn omstilling og det ikke vil være muligt at opnå et bedre forhand-

lingsresultat fsva. ændring af traktaten. Moderniseringen af ECT vil således fortsat

Side 5/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

sikre beskyttelse til investeringer i grøn energi, men medfører dog også, at der fortsat

vil ydes investeringsbeskyttelse til fossile investeringer i en 10-årig overgangsperi-

ode. Dertil kommer, at ophøret af beskyttelsen for fossile investeringer kun gælder i

EU og dermed ikke ift. øvrige parter, og at der fortsat gøres brug af en voldgiftsme-

kanisme.

Handels- og investeringspolitiske hensyn

Dansk og europæisk økonomi og beskæftigelse er afhængige af erhvervslivets inter-

nationale engagement. Rammevilkårene på de enkelte markeder spiller en stor rolle

for virksomhedernes valg af, hvem de vil handle med og investere i.

Moderne effektiv investeringsbeskyttelse bidrager til at gøre det mere sikkert at fore-

tage direkte investeringer i udlandet og er et nøgleelement i EU’s investeringspolitik

til gavn for europæiske, herunder danske, virksomheder. Med moderniseringen af

ECT’s ordlyd sikres ifølge Kommissionen,

at traktaten bringes i overensstemmelse

med moderne investeringsbeskyttelsesstandarder bl.a. ved at bekræfte parternes ret

til at træffe foranstaltninger for at nå legitime politiske mål (kendt som retten til at

regulere), herunder med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer, jf. ovenfor, hvor

beskyttelsen udelukkende omfatter investorer med en reel økonomisk interesse og

ikke ydes til postkasseselskaber. Sammen med nye bestemmelser om tvistbilæggel-

ser som beskyttelse mod ubegrundede krav og mere gennemsigtighed i procedu-

rerne kan den moderniserede ECT bidrage til sikkerhed for europæiske, herunder

danske, virksomheders investeringer i energisektoren og grøn omstilling i de lande,

der er part til traktaten.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Handelspolitik samt Specialudval-

get for Klima, Energi og Forsyningspolitik. Der er modtaget svar fra Dansk Industri,

Forsikring & Pension, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Mellemfolkeligt Sam-

virke, Rådet for Grøn Omstilling, Foreningen Klimabevægelsen, Nyt Europa, Global

Aktion, Danske Regioner, INFORSE-Europe og Danske Rederier.

Dansk industri (DI) finder, at sikre og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for

danske virksomheder, ikke mindst når det kommer til at beslutte sig for, hvor man

skal investere. I lande hvor der er usikkerhed omkring de langsigtede investerings-

vilkår, er virksomheder mere tilbageholdende med at investere eller kræver ekstra

garantier for deres investeringer, hvilket kan medføre fordyrede investeringer. Inden

for energiområdet er der som bekendt tale om store og langsigtede investeringer,

hvorfor investeringsbeskyttelse er relevant. Energichartret dækker blandt andet en

række øst- og centraleuropæiske lande, hvor der kan være usikkerhed omkring de

langsigtede rammevilkår for investeringer. Derfor vurderes en investeringsbeskyttel-

sesaftale med disse lande at være fordelagtig. Det er DI’s forståelse, at den moder-

niserede udgave af energichartret giver mulighed for at fremme den grønne omstil-

ling. Dels fordi nye fossile energianlæg ikke længere kan opnå investeringsbeskyt-

telse, dels fordi beskyttelsen af eksisterende fossile energianlæg udfases over en

Side 6/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

10-årig periode. Skulle Danmark vælge

ikke

at indtræde i det moderniserede energi-

charter, og dermed også træde ud af det nuværende energicharter, vil beskyttelsen

af eksisterende fossile energianlæg først kunne udfases over 20 år. Det modernise-

rede energicharter vil både kunne være en katalysator for den nødvendige grønne

omstilling, samt en fordel for danske virksomheder og deres betydelige globale inve-

steringer inden for vedvarende energiprojekter.

Forsikring & Pension (F&P) støtter Dansk Industris bemærkninger og oplyser at med-

lemmer i F&P forvalter rundt regnet 4.000 mia. kr. i opsparet pensionsformue, hvorfor

de har en stor interesse i klare og stabile rammevilkår.

Dansk Erhverv har oplyst at de ikke mulighed for at give detaljeret input til Energi-

chartertraktaten inden for den korte høringsfrist.

Forbrugerrådet Tænk har ingen bemærkninger til høringsmaterialet.

Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Grøn Omstilling, Foreningen Klimabevægelsen,

Nyt Europa og Global Aktion deler Europa Kommissionens betragtning om, at ECT

er forældet og at ECT i sin nuværende form er en hindring for den grønne omstilling

og modarbejder Parisaftalens målsætninger. De finder ikke, at den foreslåede mo-

dernisering er tilstrækkelig til at levere de substantielle forbedringer, som Kommissi-

onen anfører, at moderniseringsforslaget

indeholder. De mener, at forslaget er ”dybt

uambitiøst” og en utilstrækkelig løsning for et EU og Danmark, som har underskrevet

Parisaftalen. Det skyldes, at moderniseringsforslaget beskytter fossile brændstoffer

i (mindst) 10 år, at ECT begrænser

det demokratiske handlerum på trods af ’retten

til at regulere’, da investor-stat

tvistbilæggelsesmekanismer (ISDS) mekanismen op-

retholdes, at der er problematiske smuthuller for beskyttelse af fossil gas samt at

forslaget omfatter biomasse i ISDS-mekanismen, som ikke betragtes som en bære-

dygtig energikilde. De anbefaler derfor, at Danmark og EU-landene ikke støtter Kom-

missionens forslag om at acceptere moderniseringen af ECT, men arbejder for en

individuel eller kollektiv udtrædelse af ECT samt indleder forhandlinger om en for-

kortelse af solnedgangsklausulen.

Danske Regioner nævner at udkastet til rådsbeslutning sætter nye, overordnede

rammevilkår for den grønne omstilling. De nye rammer vil yderligere understrege

vigtigheden af de fælles indsatser i EU for, at offentlige myndigheder kan gå forrest

med det gode eksempel, både i forhold til energieffektivisering og til udfasning af

fossil energi. De understreger samtidig behovet for, at medlemsstaterne understøtter

den grønne omstilling af offentlige institutioner.

INFORSE-Europe fremhæver, at ECT bør moderniseres som foreslået således, at

traktaten ikke bremser udfasningen af fossil energi og ikke kan benyttes internt i EU

og EEA. De foreslåede omstillingsperioder vurderes at være for lange og det vurde-

res derfor, at beslutningerne bør træde i kraft hurtigst muligt. Både den 10-årige be-

skyttelse af fossile investeringer og den fortsatte beskyttelse af investeringer i infra-

struktur til fossil gas vurderes at være uacceptabel. Det bør sikres, at forslaget sikrer

”retten til at regulere” på miljø-

og klimaområderne, hvilket der kan slås tvivl omkring

Side 7/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

på nuværende tidspunkt. Danmark bør udtræde af ECT såfremt, reglerne ikke tilpas-

ses hurtigere, end foreslået af EU Kommissionen, de førnævnte problemstillinger

ikke løses eller ratificeringen af moderniseringen ikke gennemføres hurtigt af 75% af

medlemsstaterne, som kræves for, at den moderniserede traktat træder i kraft.

Danske Rederier støtter Dansk Industris høringssvar, med de nuancer, at på trods

af de gode signaler for investering i den grønne omstilling, stiller de sig en smule

uforstående overfor, at man midt i en energikrise vælger at indskrænke mulighederne

for investeringer i traditionelle energikilder. I tillæg til dette, er de også meget uenige

i beslutningen om, at teknologi til opsamling, lagring og udnyttelse af CO

(CCUS)

skal ekskluderes fra traktaten, såfremt denne betragtning er korrekt. Med FN’s kli-

mapanels (IPCC) rapporter, som i flere omgange understreger nødvendigheden af

teknologi til opsamling og lagring af CO

(CCS) som et klima mitigerende tiltag, virker

det uhensigtsmæssigt at fjerne muligheden for investeringsbeskyttelse af potentielle

fremtidige danske CCUS aktiver i udlandet. Her ser de meget gerne, at Danmark

arbejder for en fortsat inklusion af CCUS i en moderniseret version af traktaten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er forskellige holdninger blandt EU-medlemsstaternes fsva. resultatet af forhand-

lingerne om modernisering af traktaten. Flere EU-medlemsstater har stillet sig kriti-

ske over for resultatet af moderniseringsforhandlingerne. I løbet af august-oktober

2022 har Polen, Spanien, Nederlandene og Frankrig offentligt annonceret, at de øn-

sker at træde ud af ECT. Særligt for de tre sidstnævnte har begrundelsen været, at

den moderniserede tekst ikke findes at være tilstrækkelig ambitiøs på klimaområdet.

Italien trak sig fra traktaten i 2015. ECT indeholder dog en såkaldt solnedgangsklau-

sul, hvilket betyder, at lande, der træder ud af aftalen, vil være bundet af aftalens

tidligere bestemmelser i 20 år efter udtræden. Det er ikke forventningen, at disse

kritiske lande vil blokere for en vedtagelse af den moderniserede aftale hverken i EU-

kredsen eller i den bredere ECT-medlemskreds, ligesom det er uklart, hvornår de vil

effektuere deres udmeldelse. En anden gruppe af EU-lande har dog udtrykt støtte til

den moderniserede tekst.

Blandt ikke-EU-medlemslandene

har flere været kritiske over for EU’s ønsker og pri-

oriteter i forhandlingerne, men det er forventningen, at de vil støtte vedtagelsen af

moderniseringen den 22. november 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Den forrige regering orienterede den 24. juni 2019 Folketinget om, at Danmark støt-

tede Kommissionens forslag til et forhandlingsdirektiv med fokus på en mere tids-

svarende og opdateret Traktat, som bedre afspejlede EU’s reviderede tilgang til in-

vesteringsbeskyttelse,

EU’s liberaliserede marked for energi og EU’s styrkede fokus

på bæredygtig udvikling, inklusiv klima og grøn omstilling. Den fungerende regering

finder, at den moderniserede traktat i højere grad end den oprindelige reflekterer de

nævnte prioriteter. Støtte til den moderniserede traktat er uden præjudice for evt.

efterfølgende mulighed for at melde sig ud af traktaten og vil også i det tilfælde stille

Danmark bedre end den eksisterende traktat. Som følge heraf er det den fungerende

Side 8/9

kom (2022) 0521 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. modernisering af Energichartertraktaten

regerings holdning, at Danmark bør støtte, at EU, på medlemslandenes vegne, ac-

cepterer den moderniserede traktat under den forestående ECT-konference den 22.

november 2022.

Der vil efterfølgende i en særskilt proces blive taget stilling til fortsat dansk medlem-

skab af ECT.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om mo-

derniseringen af energichartertraktaten KOM(2019) 231 blev oversendt Folketingets

Europaudvalg d. 6 juni 2019. Forslaget om godkendelse af moderniseringen af ener-

gichartertraktaten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9